Tak til El Kun for banner
Sejr over Ølstykke
Søndag, d. 2 november 2008På Stadium of Freaks tog FmFreaks i mod Ølstykke som skulle forsøge at fravriste point fra hjemmeholdet. FmFreaks var små favoritter inden kampen.
Da kampen startede lignede det et meget tændt FmFreaks hold. De fightede for hinanden, og løb de ekstra meter der skulle til. Det gav så pote efter bare 4 minutter. For en gangs skyld startede FmFreaks ikke med at komme bagud.
Det var var hedengran der havde fået chancen i stedet for den skadede Gosser, der udnyttede frispilningen fra phoenix. Flot mål og 1-0 til FmFreaks efter bare 4 minutter. Kanon start for det unge oprykker-hold.
Men 12 minutter senere gik det galt. Efter den gode start stillede FmFreaks sig lidt længere tilbage på banen, og det udnyttede Carsten Müthel stensikkert.
Den stilling holdt indtil pausen.
I halvlegen gav Peter Schmeichel en ordentlig skideballe til spillerne og det hjalp. De gik ud i anden halvleg, og viste det spil de havde vist i starten af kampen.
De satte Ølstykke under et hårdt pres, og det fik de udnyttet 10 minutter inde i anden halvleg. Phoenix fik fat på riposten fra Trequartista's langskud, og så stod det 2-1. Fuldt fortjent føring til FmFreaks.
De fortsatte med det hårde pres, men først i overtiden fik de lukket og slukket.
Phoenix og phillipo spillede ping-pong og "vupti" så lå bolden i netmaskerne, og måltavlen viste 3-1 til FmFreaks. Et helt fortjent resultat. Dermed ligger FmFreaks på 6. pladsen, med kun 5 point op til AC Horsens på 2. pladsen, og 7 point til Silkeborg på 1. pladsen.
Efter kampen fik TV3's reporter Mette Cornelius fat på kampens spiller phoenix:
-
Phoenix, hvad var dine forventninger til kampen i dag?-
"Jeg forventede at vi ville gå ud og sætte dem under et hårdt pres. Det var det vi havde snakket meget om til træning. Vi skulle have forsvaret til at stå langt oppe på banen, og fighte for hinanden, og det lykkes rigtig godt. Jeg havde ikke selv rigtig tænkt over resultatet, kun at det ville blive dejligt at vinde. Og at vi så vandt hele 3-1 er jo rigtig dejligt. Det er selvfølgelig også altid lækkert at blive dobbelt målscorer. Så alt i alt er jeg rigtig tilfreds," sluttede den unge boksspiller af med et smil, før han forsvandt i omklædningsrummet.Har lige lånt topbanneret som blog-bund-banner..