24/8-08DagbogDet er vist på tide at præsentere mig selv. Mit navn er Jack Wright og jeg bor i den engelske by Cambrigde. Jeg er 28 år og er for ca 2 år siden blevet gift med min kone Diana. Hun er ligeledes 28 år og sammen har vi to skønne unger. De hedder Colin og Harry. Colin er 7 år gammel og Harry er 5. Vi bor alle fire i en villa i udkanten af byen hvor alt er fredeligt. Jeg arbejder som advokat og det samme gør Diana. Vi drømmer om at starte vores eget firma op, men vi må se tiden an. Alle vennerne og familien lever også i Cambrigde så det er nemt at besøge bedsteforældrene som vores drenge elsker højt. Drengene går på Cambrigde High og på trods af hans alder bliver Colin allerede dynget til med lektier.
Nok om privatlivet. En anden ting der fylder meget i mit liv er fodbolden. Jeg er især fan af det engelske landshold. Inden 1997 var jeg ikke specielt fodboldinterressere
t, men jeg kunne dog navnene på de engelske landsholdsspillere. Jeg var blevet inviteret på Wembley af en ven, for at se kvalifikationskampe
n imod Rumænien. Det blev en fabelagtig aften. Da kampen var slut stod der 5-0 på tavlen. Det var ikke kun resultatet der gjorde det. Atmosfæren, de vilde glædesråb og intensiteten. Fra det øjeblik var jeg solgt. Siden har jeg ikke misset en eneste landskamp om så det har været i Brasilien, Zimbabwe eller Japan, har mig og min bedste ven Mark, været med til alle kampene. Der har været mange opture og desværre også nogle nedture. Forhåbentligt bliver det næste en optur men jeg er godt nok skeptisk. At ansætte en så uerfaren dansker til at træne det mest traditionelle landshold i hele verden. Men nu må vi vente og se.
Klubfodbold derimod interresserer mig ikke så meget. Jeg ser da tit nogen af kampene i fjernsynet, og kender da også spillerne i de forskellige klubber. Men jeg er næsten aldrig på stadion. Men det sker da i ny og næ at Mark trækker mig med på Old Trafford, for at se Manchester United som han er fan af. Det har da også været spændende men Wembley er noget helt andet.
Det at føre dagbog er noget jeg har gjort siden jeg var 12 år og hvis ikke jeg har skrevet dagbog når dagen er omme, bliver jeg ofte gnaven. Jeg aner ikke hvorfor jeg gør det og hvordan jeg startede, men det er også ligemeget. Det med at skrive
"kære" dagbog er dog mest for teenagerpiger, så det bliver ikke skrevet.
