home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
03 Feb 2025, 22:56 g00n Blogs Minimalistic 2020
26 Jan 2025, 14:30 NAsMaR Blogs Lutz Pfannenstiel FM22...
24 Jan 2025, 19:17 ydersog Klubsøgnin... Brighton & Hove Albion
21 Jan 2025, 13:54 andersnomanni Blogs SAF Challenge
14 Jan 2025, 13:54 Sirstaal Spillersøg... Spillererfaring
06 Jan 2025, 20:57 andersnomanni Træningsbanen Taktikker FM24
01 Jan 2025, 09:52 hoeven Træningsbanen En Libero taktik - Dis...
Antal Registrerede Brugere: 23502
  0 Brugere, 952 Gæster Online.

Indlæg: 1133002 over 31385 Emner
Nyeste Bruger: brukens5434
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  Kategori: Blogs fra de ældre udgaver
| | | |-+  Ancients
0 Brugere og 4 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 [2] 3 Udprint
Forfatter Emne: Ancients  (Læst 5177 gange)
Rossonero
Gæst
 
Første kamp - første sejr
« Svar #15: 17 Maj 2008, 15:21 »

August 5, 2007

Det skal ingen hemmelighed være, at jeg var ekstremt nervøs op til kampen. Ifølge min filosofi kræver det en sejr i den første kamp, hvis ens forhåbninger om en god sæson skal holde stik. Derfor er den første kamp ALTID en slags finale for mig, og derfor ville jeg gøre alt i min magt for at vinde kampen over Porthmadog, der var udnævnt favoritter.

Hjemmeholdet startede også bedst med fikse kombinationer, der gjorde det svært for mine spillere at følge med. Undervejs i kampen var jeg derfor tvunget til at foretage nogle ændringer, hvor jeg bl.a. trak lidt ned i trådene (mentaliteten). Ydermere besluttede jeg mig for, at vi skulle satse på kontra, og det viste sig tilsynladende at være det afgørende træk. Porthmadog mistede bolden dybt inde på vores banehalvdel, Andrew Edgar erobrede og sendte bolden hurtigt videre til Leon Gierke, der sprintede forbi to mænd og lagde bolden stille og roligt i nettet til 1-0.

Målet opstod kort inde i 2. halvleg, men vores modstander havde åbenbart ikke det store at fremvise. Kampen udviklede sig til noget der lignede en ping pong-kamp, hvor lange bolde blev vekslet frem og tilbage. Flere mål var der derfor ikke plads til, og jeg kunne med et bredt smil gå videre i spillet med en god mavefornemmelse og 3 point som gevinst.
Logged

Rossonero
Gæst
 
Opgør i nærheden
« Svar #16: 17 Maj 2008, 15:26 »

□■
Et kig på modstanderne forude:

18/8 - TNS
25/8 - Carmarthen
01/9 - Welshpool
Logged

-Benja-
Gæst
 
Sv: Ancients
« Svar #17: 17 Maj 2008, 15:31 »

Kan godt lide dine blogs, men vil gerne se "Il Campione" stilen igen Wink
Logged

Rossonero
Gæst
 
We are on a roll...
« Svar #18: 17 Maj 2008, 17:11 »

September 30, 2007

Humøret har været højt siden den spinkle sejr over Porthmadog, hvilket resulterede i en tilfredsstillende præstation mod vores næste konkurrent samt ét af ligaens bedste, TNS. Jeg håbede førend kampen på en heldig uafgjort, og vi var så sandelig også tæt på at nå vores mål. Endnu engang tog jeg udgangspunkt i en kick-and-rush taktik, som gang på gang var milimeter fra at bringe os foran. TNS var virkelig usikre nede i deres bagkæde, og hvis vores angribere havde skarpheden med sig på dagen, kunne vi uden tvivl have hevet et godt resultat hjem. Vores håb om ét point blev knust i selve overtiden, hvor TNS’s Charlie Grant headede bolden i nettet efter et hjørnespark til 1-0.

Set bort fra det bitre nederlag til TNS, har vi præsteret langt over det forventede standpunkt. Specielt 3-0 sejren over Welshpool tegnede et tydeligt billede af vores nuværende form, som jeg vil gøre alt for at fastholde. Vi ligger med de seneste resultater på en overraskende 4. plads, og hidtil har medierne ramt langt ved siden af.

Den walisiske Challenge Cup kører også for fulde gardiner, og det kan med tryghed siges, at vi sparker røv. I en gruppe, hvor Carmarthen og Haverfordwest medvirker, ligger vi på en glorværdig 1. plads. Begge hold i gruppen er seedet til højere positioner i ligaen, hvilket gør dette til en stor bedrift, hvis vi går hen og avancerer fra gruppespillet. Det første opgør var mod Carmarthen, der på mirakuløsvis hev en 3-3 hjem, da vi vel og mærke førte 3-1. Efterfølgende var det Haverfordwest, der stod på papiret og blev hurtigt visket ud igen. Vi vandt kampen hele 3-1 over de blåklædte, og vi erobrede dermed også 1. pladsen, som vi nu deler med Carmarthen hhv. 4 point hver.

Det går strygende. Kan det mon fortsætte? Only time can tell...
Logged

Cencur
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Ancients
« Svar #19: 17 Maj 2008, 17:20 »

Fedt at du laver små updates med kun vægt på det skriftlige, og jeg følger med! Skid vær' med bannere og billeder med renders, brushers og alt det andet møg. Screenshots og tekst er cool nok!
Logged

"I can resist everything except temptation."
- Igennem ild og vand for Brøndby IF.

Rossonero
Gæst
 
Eliminering fra Welsh Cup
« Svar #20: 17 Maj 2008, 17:44 »

Oktober 6, 2007

I dag så vi et klassisk eksempel på ineffektivitet, og det kostede os desværre fantastisk dyrt. Welsh Cup kendetegnes for en turnering, der gør godt for økonomien, hvilket vi kan bruge mere end nogensinde. Vores bankbalance er kraftigt dalende, og blot et par runder i Welsh Cuppen kunne rette skuden lidt op.

Udsigten til avancement var skam heller ikke dårlig, da vores modstander hed RTB Ebbw Vale. Hele kampen igennem holdte vi styr på vores modstander, men vi glemte desværre én væsentlig ting; at score. Chancer blev bombaderet mod Ebbw Vale’s mål, dog var skarpheden endnu engang grunden til, at vi ikke scorede de afgørende mål.

Det endte med at blive en kedelig kamp, som måtte afgøres fra pletten. En konsistent duel som vi tabte 5-4, og vi måtte modstræbende vinke farvel allerede i turneringens 2. runde, der kunne gøre meget godt for os, såfremt vi røg videre.

Den eneste gode nyhed, der ligger i det, er, at vi fik tildelt £500 for vores deltagelse.
Logged

Rossonero
Gæst
 
Videre i Welsh Challenge Cup!
« Svar #21: 17 Maj 2008, 20:42 »

Oktober 28, 2007

Gruppe B (WCC)
1.  K  Cefn Druids (8)
2.  K  Carmarthen (8)
3.      Haverfordwest (0)

På trods af alle meningsudvekslinger og alle odds, der var imod os, formåede vi at sætte os på den gyldne 1. plads, som åbner døren til det næste rum i turneringen. Der har været dramatik og spænding på højeste niveau i gruppens kampe, hvor der i særdeleshed blev skruet op for blusset her i den intense slutspurt.

Jeg så personligt meget frem til returkampen mod Camarthen, som efterhånden må anses som en stærk konkurrent, når vi tager imod dem. Vi havde førend kampen mødt dem to gange, hvor vi i ligaen vandt 2-1, mens vi i gruppespillets første opgør producerede cifrene 3-3. I dette opgør bragte højtflyvende Leon Gierke os foran, men der gik ikke længe før Camarthen slog til. Vores forsvar tumlede vildledt rundt i forsvaret, hvilket resulterede i en grim tackling på én af Camarthen-spillerne og straffesparket var dømt. Robert McAuley løb op og sparkede bolden sikkert i nettet til en mere eller mindre ufortjent udligning. Blot seks minutter senere blev vi tildelt et straffespark, der for alvor kunne have lukket og slukket kampen. Heldet var dog på Camarthen’s side i dag, da Chris McGinn uheldigvis sparkede langt forbi.

Efter 1-1 mod Camarthen var en sejr over Haverfordwest nødvendig, hvis vi ville videre fra gruppen. Derfor var der ingen kick-and-rush på menuen, derimod blev holdet indstillet med en stor bredde og lange bolde. Taktikken viste sig at være guld værd, da Chris McGinn gjorde op for det brændte straffespark fra sidst, ved at score åbningsmålet. Godt og vel et kvarter senere gjorde Leon Gierke det til 2-0, og pludselig stod vi tilbage med en masse overskud. Der blev dog ikke sparet på kræfterne, hvilket McGinn gav udtryk for med målet til 3-0, efterfulgt af endnu et mål fra Gierke’s side til 4-0. Haverfordwest’s Abdi Ahmed ville dog ikke forlade Cefn Mawr tomhændet, hvorfor et velfortjent mål fra hans side dukkede op. Ahmed, der oprindeligt stammer fra Somalien, var den eneste som virkelig kæmpede for sit hold, men det var dog langt fra tilstrækkeligt. En nydelig præstation af drengene, der kunne være stolte over deres indsats.
Logged

Rossonero
Gæst
 
Endnu en sejr hentes
« Svar #22: 17 Maj 2008, 23:34 »

December 9, 2007

Sæsonen har hidtil været en bragende succes, og vi har for alvor sat vores helt eget præg på walisisk fodbold. Fra hver kamp, der spilles, bliver der tweaket i taktikken, hvilket gør at vi er svære at læse. Et eksempel på dette skinnede klart igennem i gårsdagens kamp mod Haverfordwest på Plaskynaston Lane i Premier League.

Haverfordwest har ikke ligefrem fysik og viljekraft indlemmet i deres arsenal af forcer, hvilket jeg valgte at udnytte ved at satse på hårde tacklinger på et defensivt grundlag. Dette resulterede i en perfekt blanding af fremadrettethed og øgede fornemmelsen af, hvornår vi skulle rykke opad banen. Vores defensiv dækkede i bedste stil for enhver trussel, hvorfor vores modstander ingen chancer fik indenfor målrammen, selvom de spillede sig frem til otte chancer.

Opgøret var ikke just underholdende at se på, men hvis man er til det velovervejede og taktiske, var dette en sand fornøjelse. Scoringstavlen viste 0-0 indtil det 76. minut, hvor Leon Gierke satte os i førersædet. Andrew Edgar fløj fra 2-3 Haverfordwest-spillere, hvorefter han stak bolden videre til Gierke, som lobbede den stilfuldt over Haverfordwest’s målmand. Efterfølgende valgte jeg at lukke af for hullerne, og vi kørte sejren stille og roligt i land.

Vi sidder med sejren over Haverfordwest på en overdådig 2. plads rustet med 33 point. På toppen hersker Rhyl, som ligner et hold, der bliver umuligt at få væltet af pinden, med mindre de ryger ind i en grov katastrofe. Bag vores ryg bliver vi ihærdigt jagtet af Llanelli og TNS, der begge har 30 point at gøre godt med.

Den samlede liste i det walisiske Premier League ser således ud.
Logged

Rossonero
Gæst
 
Årets walisiske fodboldspiller
« Svar #23: 18 Maj 2008, 15:31 »

Januar 29, 2008

Vores walisiske angrebshelt Leon Gierke blev mødt med med klapsalver, da han modtog prisen for årets bedste walisiske fodboldspiller. En pris, hvor navne som Ryan Giggs og Craig Bellamy i øvrigt var kandidater til prisen. Jeg hentede som bekendt Leon Gierke i sommers, og jeg havde fornemmelsen på, at han umuligt kunne gå galt i byen. Hans dedikation til spillet har resulteret i et hav af mål, og han har i særdeleshed fortjent prisen mere end nogen anden.

Med titlen som Sheriffen i byen følger et hav af forventninger, som han har været hurtig til at indfri. Han scorede to kasser selvsamme dag, han modtog prisen, i en kamp mod Haverfordwest i Premier League. Apropos ligaen går det mere fremad end nogensinde, og for fire dage siden gav vi for alvor vores konkurrenter grund til at frygte os. Rhyl, der fortsat sidder på førstepladsen, er langsomt begyndt at falde fra. Rhyl stod nemlig for skud, og med en usandsynlig sejr kunne vi formindske mellemrummet til 7 point. Så usandsynlig viste det sig ikke at være, da vi formåede at vinde kampen 2-1, og derved komme 3 point tættere på de ustandselige, som tilsyneladende er ved at miste fodfæstet.

Dårlige nyheder skal der skam også være plads til, selvom der ikke har været det helt store antal. Efter at have slået Camarthen 2-1 i Welsh Challenge Cup-kvartfinalen, var TNS de næste på papiret. Vi spillede i dag det første opgør, som vi desværre tabte 2-0 på hjemmebane. Dette giver os en minimal chance i returen, der mere eller mindre ligner tidsspild.
Logged

Rossonero
Gæst
 
TNS viste overlegenhed
« Svar #24: 18 Maj 2008, 15:55 »

Februar 4, 2008

ARGH! Vi tabte som ventet slaget mod TNS i Welsh Challenge Cup-semifinalen, men satans vi var tæt på! 2-0 tabte vi den første duel, og derfor havde jeg ingen intentioner om at holde mig tilbage. Det offensive blev sat i førersædet, mens det defensive fik en lidt mere primitiv rolle. Mine dispostioner viste sig at holde stik, da vi i første halvleg var foran 2-0, hvilket betød at alt var bragt i balance. TNS havde dog ikke i sinde at give op, og det udtrykkede de med en reducering, der kostede os avancement. Vi indled derfor jagten mod det sidste mål, der kunne give os billetten til finalen (reglen om udebanemål). Trods talrige chancer formåde vi ikke at score, og TNS havde endnu engang nedlagt os.

Vi kan dog glæde os over vores forsvarsgeneral Andy Noonan, der blev udnævnt som månedens bedste spiller i ligaen. Han har været forsvarets absolut bedste mand og har været med til at holde organistionen sammen, når det har været ved at gå galt. En perlespiller, jeg ynder at have hængende lang tid i klubben, såfremt han holder sit niveau.
Logged

Rossonero
Gæst
 
Knald eller fald
« Svar #25: 20 Maj 2008, 10:54 »

April 5, 2008

Tilbage i februar var jeg sikker på, at vi kunne køre en sikker 2. plads hjem til Cefn Mawr. Nu har jeg mine tvivl. Spillerne er langsomt begyndt at få gummiben, og det har desværre smittet af på resultaterne, som bekymrende er begyndt at dale i en negativ retning. TNS udnytter situationen så godt de kan, og deres mission ser ud til at lykkes, hvis vi ikke snart tager os gevaldigt sammen. Jagten indsnævres og komplikationer opstår. Kan vi klare presset?

Landet ligger således, at TNS råder over 64 point, mens vi døjer med 65 af slagsen. Der resterer 3 kampe (gælder både for os og TNS), og bare et fejltrin kan bringe os ud af kampen. Jeg forsøger så vidt som muligt at motivere og presse spillerne til det yderste, og indtil videre virker det fortræffeligt. Vi har vundet de sidste 4 kampe i streg bl.a. bød den igangværende stime på en underholdende kamp mod Llanelli, som vi vandt hele 5-4.
Logged

Rossonero
Gæst
 
Drømme til realitet
« Svar #26: 21 Maj 2008, 12:32 »

Maj 3, 2008

En lang og intens sæson, er hvad det har været. Den 26. april kom krigen tordnende forbi målstregen, og vi kunne stolte se tilbage på en vellykket indsats. Som bekendt har halvdelen af sæsonen gået ud på at ryste TNS fra os, og den fremviste stilling viser, at det blev en realitet. Der var dog tider i slutspurten, hvor TNS sprang over os, og hvis de ikke havde kvajet sig i de mest vigtige kampe, måtte vi være dem med en 3. plads under vingerne.

Det gik galt, da vi d. 3/5 spillede mod Newtown, der ikke just havde været imponerende i sæsonen. Overraskelser skulle der dog også være plads til, hvilket kostede os vores 2. plads, som TNS nu havde overtaget. Newtown formåede netop at vinde opgøret 1-0, og det blev ikke ligefrem bedre i ligaens efterfølgende spillerunde. Llangefni var det næste hold, der stod for tur, og igen blev vi holdet nederst i bunken i kraft af et 1-0 nederlag.

Der skulle dog ikke meget til, før vi igen kom på rette spor. Ugen efter nederlaget til Llangefni, var Llanelli de næste på listen. Selvom det i store perioder af kampe så ud til, at vi igen ville tabe, vandt vi til de flestes overraskelse 5-4. Efter opgøret mod Llanelli resterede der 6 kampe, som vi alle sammen vandt, dvs. 7 sejre i træk – sikke en afslutning.

Slutstillingen betyder at vi i næste sæson skal spille UEFA Cup. Det er endvidere spået, at vi ikke kommer længere i turneringen end lige til kval. kampene, men nu må vi se, om vi ikke har nogle overraskelser i ærmet til den tid.
Logged

vondracek
Gæst
 
Sv: Ancients
« Svar #27: 21 Maj 2008, 12:49 »

Hey Rosso!

Fantastisk blog du har fået stablet på benene. Jeg er blevet meget fascineret af den stil bloggen bliver udført i, og længe har jeg selv tænkt på at kaste mig ud i det. Det er utroligt spændende at læse om den walisiske liga i kampen om succes, og når du er manden bag, så bliver det en takt mere spændende. En skam, at du ikke fik scoret det enkelte mål, som ville videreavancere dig i Cuppen, mod TNS, men det kan vel trøstes med en omgang Internatiolnal fodbold næste sæson. Så lagde jeg i øvrigt også mærke til den lille detalje med overskrifterne i hver update, hvilket jeg ikke har vist at man kunne. Det ser sgu godt ud :-)

Jeg bliver i øvrigt lige nød til at spørge om jeg er den eneste, der til tider skal klikke på billederne for at se dem?
« Seneste Redigering: 21 Maj 2008, 12:52 af vondracek » Logged

Rossonero
Gæst
 
Respons til Vondracek
« Svar #28: 21 Maj 2008, 12:55 »

Heps.

Tak for den fyldestgørende kommentar og ros. Til dit spørgsmål om billederne, kan det have noget at gøre med, at det er PNG-filer. De er en tand længere tid om at dukke op, men jeg er dog ikke sikker i min sag.

Jeg ser dem uden problemer, så... Smiley
Logged

vondracek
Gæst
 
Sv: Respons til Vondracek
« Svar #29: 21 Maj 2008, 13:02 »

Jeg ser dem uden problemer, så... Smiley

Okey så er det nok mit internet/min computer der er noget galt med.
Jeg ser frem til næste update - Keep it up!
Logged

Sider: 1 [2] 3 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010