Till I Die

 

[Rossonero]

Så er mit bidrag til blogkonkurrencen landet på stående fødder.

Blogskrivning er selvsagt en ting jeg beundrer, hvorfor jeg så meget frem til denne konkurrence. Flere fantastiske skribenter har tilmeldt sig, og jeg glæder mig personligt til at se, hvad det kan frembringe, når sidens blogskrivere kobler sig sammen til en enhed. Det bliver i hvert fald hamrende interessant at observere!

Southampton er holdet I vil følge i denne blog, og der ligger naturligvis nogle grunde bag. Italien har længe været mit foretrukne valg, hvilket det fortsat er, men jeg ville i denne konkurrence benytte muligheden for at eksperimentere lidt. Derfor har jeg valgt, at drage i en lidt anden retning, og retningen peger henimod England, hvor flere dygtige klubber finder sted. Det er ikke nær så tit, at jeg har valgt et hold fra England, hvorfor det fortsat er forholdvis nyt for mig. Det var dog langt fra et retmæssigt grundlag for, at mit startende forsøgsprojekt skulle være letkøbt.

Klubben Southampton er et hold, der finder sted i Coca-Cola Championship, hvilket gør det til en vidstrakt udfordring, som skal blive spændende at følge. Jeg er ikke, som få måske er, nået langt i mit spil, hvorfor det er også er interessant for mig, at følge spillets udvikling. Målet er naturligvis at gøre Southampton til det førende engelske hold, og det første træk på skakbrættet er en opryking til Premier League, og så må vi ellers bare tage den derfra.

Det grafiske vil blive nedprioteret (grundet tidsmangel), og i stedet vil jeg satse på rene og skære informationer om spillet. Hvis alt går efter min plan, regner jeg med, at bloggen også trækker vejret efter konkurrencen.

Held og lykke til alle deltagere!

[Rossonero]

Reservet.

[Ben92]

God start. Glæder mig til at hører mere

[Jharn]

Rigtig god start!
Jeg havde før konkurrencens start udråbt dig som en af de store favoritter, så jeg forventer mig en del af dig!

Go Rosso!

[Niko]

Har du links til hvor man kan downloade dem? For jeg var utrolig fascineret af det logo dér.

I øvrigt, så er det en flot start du har præsteret.

[LassePetersen]

Flot start.
Glæder mig til næste update

[Søren91]

Er det meningen at det skal staves oldskool? (Dumt spørgsmål)

Det ser flot ud, og du plejer at lave nogle dejlige blogs! Denne bliver nok ikke en undtagelse ?

[Rossonero]

Danke, danke.

Og ja, Søren91, det er helt bevidst.

[Rossonero]

Trommehvirvel, tak...

Jeg har, som Craig Gordon (tidl. fitnesstræner i Arsenal), overtaget engelske Southampton, der i skrivende stund planter fødderne i Coca-Cola Championship. Et hold, der var tæt på at rykke op til Premiership i fjor, men de blev stoppet tragisk af Derby County, som vandt i kraft af et 4-3 resultat fra pletten – en bedrøvelig slutning, på en ellers god sæson.

Grundet de knuste drømme i sidste sæson, har jeg valgt at genopleve dem, og forhåbentligt ender det med en lykkelig slutning. De kloge siger, at en god start er lige med en god sæson. Det var derfor ekstremt vigtigt for mig, at vi fik skabt os nogle gode resultater i venskabskampene, selvom flere dygtige hold stod på menuen.

Vi lagde ud mod skotske St. Mirren, der ikke havde taget det bedste valg ved at møde op til kampen. De skotkse sækkepiber fik nemlig smidt koldt vand over hovedet, da vi, uheldigvis for dem, var i hopla. Festen blev skudt i gang af Marek Saganowski i kampens 2. minut, og det viste sig blot at være toppen af isbjerget. Polakkeren scorede nemlig yderligere fire mål i kampen, og med et mål af Stern John oveni hatten, vandt vi hele 5-1 over skotterne.

Efterfølgende skrabede vi følgende resultater til os:

H   1-2   Birmingham
U   4-1   Eastleigh
H   4-2   Leeds
H   0-2   Everton
U   2-1   Wigan

Acceptabelt? Det vil jeg stærkt mene. Nederlagene til Birmingham og Everton var mere eller mindre ventet, mens sejren over Wigan kom som lidt af en overraskelse, hvis jeg skal være hudløs ærlig. Under de tilfredsstillende venskabskampe skød vi også med patroner i transfermarkedet, og vi fik i den grad gevinster for det hårde arbejde.
Til at starte med valgte jeg at hente Manchester United’s Craig Cathcart, der kommer til at udgøre en relativ stor rolle i vores midterforsvar. To reserver skulle der også hentes, hvilket blev gjort i form af Rui Fonte (Arsenal) og David Martin (Liverpool). Alle er vel og mærke hentet på lejekontrakter, der strækker sig over hele sæsonen.

Efter omtrent en måned med træning og udrustning, er vi klar til at gøre entré i Coca-Cola Championship, hvor vores første modstander, Watford, venter. Intet andet end en sejr er antageligt, og mon ikke vi hiver den hjem?

Go Saints!

[David Villa]

God start og godt klubvalg, jeg læser med her - bliver spændende at se om du kan få holdet op i Premier League - og hvor mange sæsoner der eventuelt skal gå før du kommer op i landets bedste række...

[Rossonero]

Watford var den første rigtige udfordring for vores hold efter en tur med opvarming. En svær modstander, som jeg før kampstart frygtede, grundet de mange intelligente spillere, de har under vingerne. Samtidig var dette opgør den første kamp i Coca-Cola Championship, hvilket gjorde det hele en ekstra teskefuld mere prestigefyldt.

DE TO STARTOPSTILLINGER

Watford (4-4-2): Matt Poom, Lloyd Doyley, Mathew Sadler, Leigh Bromby, Adrian Mariappa, Jobi McAnuff, Keith Treacy, Al Bangura, Lee Williamson, Tamás Priskin, Tommy Smith

Southampton (4-4-2): Kelvin Davies, Andrew Davies, Grégory Vignal, Wayne Thomas, Craig Cathcart, Nathan Dyer, Adam Hammill, Jhon Viárafa, Jason Euell, Marek Saganowski, Stern John

En farverig stemning blev pisket op af de 18750 blodtørstige tilskuere på Vicarage Road, der kort efter så de to hold gøre deres entré på stadion, som langt før startfløjtet var blevet bombaderet med toiletruller.

Mandskaberne lagde hårdt ud. Interne skænderier, hårde tacklinger og unødvendige provaktioner blev vekslet mellem spillerne, og der var generelt ikke megen flot fodbold at se. Det var i hvert fald ikke noget, jeg var glad for at se, hvorfor jeg var nødsaget til, at skifte to urolige prikker ud af banen.

Efter små 16 minutters spil kom kampen for alvor i gang, desværre ikke for os, der måtte indkassere et mål scoret af Watford’s vanvittig skarpe frontfigur, Tamás Priskin. En ærgelse at indrømme, men et flot mål, det var det i højeste grad. Kreative Al Bangura brød løs ude på kanten, efterfulgt af en fiks aflevering til Priskin, der hamrede bolden i nettet.

Så var det vores tur – nærmere Marek Saganowski’s tur. Det var dog først i 2. halvleg løbebåndet gik i gang for vores vedkommende, og det var hovedsageligt polske Saganowski, der satte gang i holdets omløb. Han scorede nemlig et formidabelt hattrick, suppleret med yderligere et mål af indskiftede Bradley Wright-Phillips i 90. minut.

Konstant bevægelse og overlegent boldbesiddelse resulterede i en stensikker 4-1 sejr, som brat fyrede os op på den altid skinnende førsteplads, hvor vi meget gerne skal hænge på sæsonen ud.

Leicester er de næste på programmet, og kampen førinden var det Gillingham i League Cuppen, der skulle udryddes, og det klarede vi såmen også. Vi var vel og mærke ude og rode i overtiden, hvor vi, med to mål af Saganowski, vandt 3-1. Sæsonen ser i hvert fald lovende ud hidtil, og hvis vi kan fortsætte takterne, kan det kun blive bedre.

So long, people.

[David Villa]

Meget flot 4-1 sejr over Watford må man sige, det lover godt for fremtiden, hvis du kan forsætte på samme måde. Desuden flot skiv du har gang i, spændende at læse med..

[Rossonero]

Tak, D-V.

Det er ikke så ringe, nej. Jeg forventer da også, at vi rykker op i denne sæson, men det må tiden vise!

[David Villa]

Tak, D-V.

Det er ikke så ringe, nej. Jeg forventer da også, at vi rykker op i denne sæson, men det må tiden vise!

Selvfølgelig skal man tro på det men bliver spændende at følge, håber da også du rykker op, men så bliver det spændende at se om du kan overleve i Premier League.

[Rossonero]

Et fast emne i aviserne, er hvad vi er blevet til. Selvom kun otte kampe er blevet spillet i ligaen, har vi formået at blive et dagligt debatemne i flere områder af England. Vi ligger nemlig på en uventet førsteplads, hvor vi oplever udsigten til nøjagtig 23 andre klubber, der ønsker at sidde på den plads, som vi lige nu nyder i fulde og langtrukne drag.

Nå, nok snak om livet i den syvende himmel...

Bragende og nådesløst i bedste James Bond-stil, har vi været igennem elleve hårde kampe (CC og LC), der har ledt os over til septembermåned, hvor Wolverhampton Wanderes og Preston North End er få i blandt mange, der venter os.
I slutningen af augustmåned var det som bekendt Leicester, der blev set i øjnene. Jeg fik i hvert fald lært, at det langt fra kan betale sig at undervurdere sin modstander, for det kostede os nemlig den vigtige sejr. Leicester’s mandskab var betydeligt mere vågent, end jeg gik hen og troede, hvilket var nok til at give dem et tilfredsstillende 2-2 resultat.

Men ellers efterlader ovenstående screenshot et meget godt billede af, hvordan de seneste par uger har været. Vi har vundet de kampe, som skulle vindes, og set bort fra nogle fladpandede uafgjorte resultater, har vi gjort et pænt stykke arbejde hidtil, synes jeg selv. Kampenes udfald har i hvert fald taget sig af det meste, da indkomsten er steget og udsigten er langt mere solrig. Vi fører nemlig Coca-Cola Championship, som hidtil danner følgende form:
Som det første screenshot også afslørede, går det vanvittig godt i den engelske ligacup, hvor vi slap helskinnet igennem Gillingham, Queens Park Rangers og Doncaster Rovers. Forude, eller nærmere i turneringens fjerde runde, venter der en helt, helt anden affære. Vi skal nemlig op imod gigantiske Arsenal, hvilket langt fra kan betegnes som en ønskemodstander, derimod et vaskeægte mareridt. ”The Gunners” er heller ikke ligefrem i nogen dårlig periode, da de i skrivende stund ligger placeret på en førsteplads i Premier Leauge. Det skal dog nok blive noget af en oplevelse...

Cheers, for the future!