#7 [Interview] The Villans' New Era

 

[Jaixo]

10. juli 07 - Lille lejlighed i London
Mørket lagde sig over den rodede 2-værelseslejlighed. Dagens avis lå sammenkrøllet i hjørnet og æsken fra den færdiglavede lasagne stod stadig på sofabordet. Mit ældgamle TV skrattede højlydt og det sidste lys forsvandt, da jeg slukkede og tog fødderne ned fra sofabordet. Jeg traskede søvnigt over mod soveværelset, hvor mit digitale vækkeur blinkede "23:12" med et skarpt rødt lys og oplyste værelset i korte øjeblikke. Jeg satte mig tungt på den uredte seng og tændte sengelampen, for at kaste et sidste blik på min fremtid, inden jeg lod de mange forventninger tage form i mine drømme.


 
Det var helt ufatteligt. Aston Villa's bestyrelse havde inviteret mig til jobsamtale, for at afløse nordirske Martin O'neill, der blev fyret for nylig. Tankerne havde faret rundt i mit hoved hele dagen. Fodbolden betyder alt for mig og en chance for at være træner i et Premier League-hold er det største nogensinde.
Jeg fik et flashback af min tid som spiller i West Ham. En glad 19-årig knægt storsmilede til et pressemøde. Det var en fantastisk tid for mig - min store drøm var gået i opfyldelse og jeg havde fået mit livs chance.

I min dagdrømmende tilstand fortsatte minderne med at vælte frem fra baghovedet. Min første kamp på førsteholdet var i fokus - jeg var regnet som et stortalent i England og jeg vidste at det var nu det gjaldt. De første minutter på banen var en sand drøm. Følelsen af at løbe ind på et fyldt Upton Park var ubeskrivelig og det føltes som om, at alle 20.000 West Ham fans klappede og sang om mig.

Min første boldberøring i kampen endte foran fødderne på David Kelly, der sendte den flot i mål. Jeg husker jublen fra klubbens fans og mine holdkammeraters mange klap og lykønskninger. Min assist gav min selvtillid et stort nøk op ad - jeg følte mig som verdens bedste fodboldspiller.
Denne følelse endte dog brat, da jeg midt i en højrøvet finte, mærkede smerten fra de to fødder, der brækkede min ankel. Lykken var vendt og skaden gjorde, at jeg kom aldrig til at spille fodbold igen.

Jeg vågnede brat - var faldet skævt i søvn på sengen. Sveden piblede ned af ryggen på mig, da jeg satte mig op og hovedrystende lagde mig til rette under dynen. Jeg faldt hurtigt i søvn.

[Tietze]

UTROLIG FLOT!!!!!

[Kaas]

Wow ! FED intro !! At du så har spillet for West Ham, gør det endnu federe . :p
Men virkelig, virkelig god intro - den bedste intil videre. Glæder mig meget.

[Jaixo]

UTROLIG FLOT!!!!!

Jeg takker mange gange

Wow ! FED intro !! At du så har spillet for West Ham, gør det endnu federe . :p
Men virkelig, virkelig god intro - den bedste intil videre. Glæder mig meget.

Tak for det! Du må væbne dig med tålmodighed til i morgen tidlig

[Fitzpatrick]

Virkelig velovervejet intro. Flot skrevet, men jeg synes af og til jeg blev tabt, altså hvor jeg var ved at gabe, men hver gang lykkedes det mig at blive fanget igen

[Jaixo]

Virkelig velovervejet intro. Flot skrevet, men jeg synes af og til jeg blev tabt, altså hvor jeg var ved at gabe, men hver gang lykkedes det mig at blive fanget igen

Hehe, det er jo også sent Ej, spøg til side, det kan være denne update er lidt langtrukken - men godt du blev fanget igen.

EDIT: Og tak for rosen!

[Jaixo]

11. juli 07 - London
Døren smækkede i bag mig. Genboens 10-årige datter kiggede nysgerrigt på mig og undrede sig sikkert over hvorfor den dovne, sløsede mand havde skiftet T-shirten ud med skjorte og jakkesæt.

Jeg smilede blot til hende og fortsatte ud til den ventende taxa.
”To the airport mate?” spurgte chaufføren, da jeg satte mig ind på bagsædet. Jeg nikkede blot og fik knap fremstammet et høfligt ”Yes”, før taxaen kørte. Undervejs tænkte jeg over, hvilke ord jeg måtte lægge på hylden til samtalen. Mit sædvanlige London slang var nok ikke alt for passende.

Jeg forestillede mig at blive præsenteret på Aston Villas pressemøde. En underlig tanke. Hele situationen var i det hele taget stort set uhåndgribelig. ”Hvorfor lige mig?” spurgte jeg retorisk i mit hoved. Min træner-erfaring var mildest talt minimal. Jeg havde godt nok været inde at vende hos Fulham som ungdomstræner i et halvt års tid, men jeg havde aldrig set mig selv som manager for et Premier League-hold.

11. juli 07 – Birmingham
”Whatever.” Jeg skød tanken ud af hovedet og koncentrerede mig i stedet om den kommende jobsamtale, mens jeg forlod Birmingham International Airport, hvor jeg netop var ankommet med flyet. Jeg tog en taxa ind til byen og ankom et kvarter før det aftalte mødetidspunkt, 14:30, ved Villa Park på Trinity Road. Jeg rettede på jakkesættet og brugte et nærliggende vindue til at tjekke at håret var i orden.

Da jeg bevægede mig rundt om Villa Park lagde jeg mærke til en ældre, lavstammet fyr i en Aston Villa trøje, der kiggede på mig. Jeg smilte bare til ham, da jeg ville passere ham, men mandens rustne stemme bremsede mig:

”Would you by any chance be Terry Scott?” Jeg vendte mig hurtigt.
“Yes, that’s me”, svarede jeg kort – hvad ville han mon mig?
”John Robertson.” han præsenterede sig selv og gav mig et langt, fast håndtryk.
”Our chairman Randy Lerner couldn’t be here today. “ Fortsatte han og slap min hånd. ”But I promised to take this job-interview for him.”

Pludselig ringede en klokke for mig. John Robertson havde ikke umiddelbart sagt mig noget, men nu huskede jeg det. Han var assisterende manager i Aston Villa. På trods af, at de mange tanker var gået vidt omkring, hvad der kunne ske, så havde jeg aldrig forestillet mig at blive mødt af en lavstammet herre i en fodboldtrøje.

11. juli 07 – Aston Villas mødelokaler
Jeg følte mig særdeles utilpas i mit jakkesæt under samtalen, der foregik i et af Aston Villas tilstødende mødelokaler. Jeg forsøgte dog at bevare fatningen og koncentrere mig om John’s spørgsmål. Vi talte længe om ambitioner og målsætninger og som samtalen skred frem begyndte jeg at blive mere og mere tilfreds med forløbet.
”Well, I think that was everything,” sagde John og fortsatte: “I’ll call you in the next week, when the board has made the decision.”

Jeg husker at jeg forlod rummet smilende og glad. Det var gået over al forventning.

[Zulue]

Har ikke lige tid til at læse, men du skal droppe meget af den der noise du har lagt på dine billeder, og du skal også droppe radial blur eller hvad det er på dit banner. Ellers ser opsætningen ganske lovende ud.

[Jaixo]

Har ikke lige tid til at læse, men du skal droppe meget af den der noise du har lagt på dine billeder, og du skal også droppe radial blur eller hvad det er på dit banner. Ellers ser opsætningen ganske lovende ud.

Man lærer jo noget hver dag Jeg har forsøgt mig med et nyt banner, som i får at se i næste update. Derudover vil jeg huske dit råd omkring for meget noise - tak for hjælpen 

[Jaixo]

12. maj 08 – Lejlighed i Birmingham
Det hvide lys blev hurtigt kraftigere. Det føltes som barberblade, der var i færd med skære i mine øjenæbler. Jeg missede med øjnene i et forsøg på, at vende mig til lyset. Min dundrende hovedpine blev stærkere, da jeg satte mig op. Hvor var jeg?
Det var lidt af en drøm, jeg havde haft. Den mindede mig om tiden inden dette job i Aston Villa. En fattig tid, som nu var erstattet af dette bedre – men hårde – luksusliv.
Jeg så mig omkring og i samme øjeblik huskede jeg, hvor jeg var. Champagneflaskerne flød på gulvet ved siden af sofaen, som jeg havde sovet på og idet mit blik passerede en Aston Villa trøje, der hang på væggen, blev min hovedpine erstattet af en jublende rus. Jeg huskede nu sejren i går – den sidste Premier League kamp, der sikrede os en plads i UEFA cuppen næste sæson.
Kampens detaljer kom langsomt frem fra mit baghoved. Modstanderen var Manchester City og hvis vi tabte, ville vi kun nå 8. pladsen, og dermed ikke kvalificere os til UEFA cup. Jeg husker spændingen og intensiteten i spillet, da lejede Scott Carson tog det ene kanonskud efter det andet og forsvaret gjorde alt de kunne, for at holde City’s angribere væk fra feltet. Jeg husker jublen og glæden fra klubbens fans og det store sus i maven, da dommeren fløjtede kampen af til resultatet 0 - 0. Aston Villa havde holdt City’s stjerner stanget og endnu en pragtpræstation af Scott Carson, sikrede Aston Villa 5. pladsen i Premier League.

Jeg rejste mig fra sofaen og gik ind til det tilstødende rum, hvor jeg blev mødt af duften fra stegt bacon og spejlæg. Ashley Young stod i køkkenet, mens Gareth Barry og John Carew spillede en omgang bordfodbold i hjørnet. Tankerne strejfede nattens drukfest og denne morgens usædvanlig usunde måltid, men jeg slog det hen. Jeg var fuldstændig ligeglad i øjeblikket. Det var ikke et problem.
”’Morning lads,” sagde jeg og nikkede til Ashley, da han så op. De gengældte min hilsen og vi snakkede om løst og fast, da vi satte os til bordet. Resten af dagen forløb med et kort spillermøde og diverse opkald til forskellige spillere. Et opkald fra Randy Lerner, bekræftede min teori om, at bestyrelsen ønskede at snakke om denne og forhåbentlig også næste sæson.


13. maj 08 – Birmingham
Dagen efter vågnede jeg op i min lejlighed i Birmingham. Denne gang var jeg frisk og veludhvilet og efter et bad, tog jeg af sted for at mødes med bestyrelsen. Jeg tog BMW’en mod vores mødelokaler, hvor vi havde aftalt at mødes kl. 14:00. Jeg var i god tid. Jeg parkerede elegant den store sorte BMW på min reserverede parkeringsplads og gik ind på kontoret. Jeg havde godt en halv time inden mødet, så jeg tog mig en snak med John Robertson om næste sæson.
Jeg frygtede ikke mødet. Jeg vidste, at jeg havde gjort det godt. Ingen bekymringer.

”Welcome Terry. Take a seat.” sagde Randy.
Jeg satte mig alene ved den ene langside af bordet og mærkede bestyrelsesmedlemme rnes øjne følge mine bevægelser. Selve mødet foregik ganske stilfærdigt og bestyrelsen opsummerede de positive takter, som holdet havde vist gennem sæsonen. De var naturligvis tilfredse. Ligesom jeg havde forventet. Da de drejede samtalen over mod FA Cuppen, vidste jeg at roserne ville overdynge mig.
FA Cup finalen mod Newcastle var sæsonens vigtigste kamp og da vi sejrede efter en nervepirrende straffesparkskonkur rence, vidste jeg at min stilling i Aston Villa var sikret.

Jeg forlod mødet med en god smag i munden og var ganske tilfreds med sæsonens forløb.

[steeval]

Synes det er ærgerligt, at du skøjter så let over en hel sæson. Det er ellers nogle fantastiske resultater du har præsteret, og forstår ikke din priotering.

Med det sagt synes jeg dog, at du skriver rigtigt flot, og du holder et dejligt højt skriftligt niveau..

Men som sagt tidligere forstår jeg ikke din prioteringer.

[Jaixo]

Synes det er ærgerligt, at du skøjter så let over en hel sæson. Det er ellers nogle fantastiske resultater du har præsteret, og forstår ikke din priotering.

Med det sagt synes jeg dog, at du skriver rigtigt flot, og du holder et dejligt højt skriftligt niveau..

Men som sagt tidligere forstår jeg ikke din prioteringer.

Jeg vidste den måtte komme Grunden til jeg valgte at "skøjte" over første sæson, var for at få en lidt anderledes blogstart - så det ikke blev den sædvanlige start, man så ofte ser. Jeg var klar over, at det nok ville blive lidt forvirrende på denne måde.

Jeg er egentlig stadig i introfasen - jeg vil køre "normale" updates fremover. Man kan sige at bloggen starter i 2008 sæsonen.

Som sagt, det var blot for at få en lidt anderledes - omend forvirrende - start på bloggen. Jeg håber at du/I stadig vil følge med...

[Jaixo]

1. juli 08 – I en taxa nær Gottlieb-Daimler-Stadion, Stuttgart
Jeg stak den tyske taxachauffør en 100-lap fra min pung, der i dagens anledning, indeholdt en god portion euros. Jeg rettede det jakkesæt, som i løbet af det sidste år, var blevet fast inventar i min garderobe og bevægede mig over mod det imponerende stadions tilstødende bygninger.

Jeg var ankommet lige på slaget og blev mødt af Stuttgarts manager Armin Veh, som inviterede mig indenfor.
”Guten tag,” hilste jeg på mit lettere gebrokne tysk og spurgte ”Can we do this in english?”
“Of course, no problem at all.” svarede Armin med sit forbavsende gode engelsk.
Vi havde aftalt at mødes, for at diskutere mit bud på Stuttgarts stjerneangriber Mario Gómez. Jeg kigger Armin i øjnene, mens vi snakker om tilbuddet. Øjnene siger nej til tilbuddet, men hans ordvalg er positivt og det virker som om han føler sig nødsaget til at sælge sit stjernefrø. Han virkede træt og udmattet.
”If I were the one to make the decision today,” sagde han. “Then I wouldn’t allow Gómez to leave us. But the board wants it different.”

Jeg jublede indvendig, men holdt mit ydre koldt og professionelt. Kun et lille bevidst smil, viste min glæde. Jeg vidste hvor meget Gómez ville betyde for klubbens fremtidige kampe. Den unge tysker havde været i fantastisk form for Stuttgart i sidste sæson.
Jeg forlod smilende lokalet. Jeg var lykkelig. Det kunne ikke have været meget bedre. Gómez ville styrke holdets offensiv meget, hvis han skrev under.

Jeg fik et flashback tilbage til sidste uge, hvor den unge franske målmand, stortalentet Hugo Lloris, skrev under på den kontrakt der sikrede ham som Aston Villa spiller de næste 4 år. Salget af Thomas Sørensen og Scott Carsons lejeperiode, der netop var udløbet, gjorde det til en hastesag at hente en ny klassemålmand med det samme.

Lloris udfyldte hullet, som Carson efterlod, til fulde og som reserve var den nigerianske klassemålmand Vincent Enyeama hentet. Derudover havde jeg også sikret mig midterforsvareren Curtis Davies på en 4-årig kontrakt, som havde været udlejet til os fra West Brom.

1. juli 08 – I et fly mod Birmingham
Da jeg satte mig til rette i flyet, der skulle flyve mig tilbage til Birmingham, lagde jeg mærke til en artikel i The Sun’s sportssektion:

”Afslutningen på Premier League var igen en spændende kamp mellem de 4 topklubber Liverpool, Chelsea, Manchester United og Arsenal. De skiftedes i løbet af de 38 kampe til at være placeret øverst i tabellen. Den tætte topkamp illustreres også tydeligt af de point som holdende har. Vinderne Arsenal lå á point med Chelsea og kun en bedre målscore, sikrede Arsenal mesterskabet. 3. pladsen var indtaget af United med 83 point, skarp forfulgt af Liverpool.

Sæsonens overpræsterende hold Aston villa har imponeret i denne sæson. Det blev til intet mindre end en 5. plads i ligaen og for første gang i 51 år vandt Aston Villa FA Cup. I liga cuppen blev de slået ud af Arsenal i kvartfinalen, efter at have besejret blandt andet Manchester United.
Grundstammen for denne succes er en kombination af gode indkøb, overpræsterende spillere og en god taktik. Aston Villa’s Martin Harewood fik tidligt på sæsonen chancen på førsteholdet, da Gabriel Agbonhalor blev skadet. Han demonstrerede en stor vilje til at præstere og blev hurtigt klubbens topscorer. Han forsatte, særdeles overraskende, med at score mål på samlebånd og endte ved sæsonens afslutning, som topscorer i Premier League med 30 mål. Han blev således også Europas næstmest scorende spiller, kun 1 mål under Sporting CP’s Líedson. Han erobrede desuden også titlen som Aston Villa’s bedst præsterende spiller.
Indkøbet Mikel Arteta fra Everton viste fantastisk form og det samme gjorde Rafinha, der blev hentet i Schalke 04.”

Jeg smilte. Det var gået fandens godt. Langt over forventning. Nu skulle han bare sætte sit navn på kontrakten og vores sæson var sikret. Jeg havde så mange forventninger. Vi skulle vise vores værd i UEFA Cuppen. Vise at vi kan spille i Europa. Jeg var sikker på vi havde kvaliteten. Ingen tvivl om det.

Sæson 2007/2008 opsummering:
Indkøb:

• Rafinha fra Schalke 04 – 12.000.000 £
• Mikel Arteta fra Everton – 19.500.000 £

Salg:

• Sam Williams til Southend – 400.000 £
• Thomas Sørensen til Genoa – 1.300.000 £
• Patrik Berger til Burnley – 110.000 £

Resultater

• 5. plads i Premier League
• FA Cup vinder
• Kvartfinale i Ligacup(vinder Arsenal)

Ligastilling:

[Kaas]

Måtte lige læse det lille "twist" i tidsperioden to gange før jeg lige fattede det . 
Og min første tanke var egentlig "Hvis det ikke var pga. hans flotte skrivestil, ville jeg gå videre til en anden blog, for det her spring er altså en dårlig idé..."
 
Men det var dælme godt jeg ikke gjorde det ! For det bliver rigtig, rigtig godt! Ny synes jeg virkelig det er en god og alternativ måde at gøre det på. Rigtig godt !

Brilliant!!

[Jaixo]

Måtte lige læse det lille "twist" i tidsperioden to gange før jeg lige fattede det . 
Og min første tanke var egentlig "Hvis det ikke var pga. hans flotte skrivestil, ville jeg gå videre til en anden blog, for det her spring er altså en dårlig idé..."
 
Men det var dælme godt jeg ikke gjorde det ! For det bliver rigtig, rigtig godt! Ny synes jeg virkelig det er en god og alternativ måde at gøre det på. Rigtig godt !

Brilliant!!

Jeg bukker og takker Jeg vidste mit lille twist nok ville blive lidt svært at gennemskue, men ville heller ikke gøre det for tydeligt.

Men tak for din kommentar, det giver rigtig god motivation til at fortsætte