home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
20 Nov 2024, 11:53 ydersog Klubsøgnin... Brighton & Hove Albion
19 Nov 2024, 11:24 Lars Pedersen Omklædning... Ang. Spcs
14 Nov 2024, 20:58 andersnomanni Blogs SAF Challenge
03 Nov 2024, 19:31 Brodtgaard Challenges The real SAF Challenge
24 Okt 2024, 21:05 Broen13 Blogs Rejsen gennem Portugal
24 Okt 2024, 17:05 Bubbles Blogs #2 - Et sidste save - ...
17 Okt 2024, 23:31 Svartowiz Omklædning... Sommer opdatering
Antal Registrerede Brugere: 23453
  0 Brugere, 1404 Gæster Online.

Indlæg: 1132947 over 31382 Emner
Nyeste Bruger: Seraphinang
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: FmFreaks.dk
| |-+  Konkurrencer
| | |-+  Blogkonkurrencer
| | | |-+  Kategori: Blogkonkurrence FM2008
| | | | |-+  #7 Laudrups eventyr - Rio Ave Futebol Clube
0 Brugere og 2 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 [2] Udprint
Forfatter Emne: #7 Laudrups eventyr - Rio Ave Futebol Clube  (Læst 5469 gange)
Jharn
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: #6 Laudrups eventyr - Rio Ave Futebol Clube
« Svar #15: 06 Maj 2008, 22:14 »





Ligakampe + Pokalkamp - Lodtrækning - Laudrup taler ud om drømme



Kanonkamp redder forfærdelig måned

En uhyre ringe indsats i udekampen mod Fatima gjorde, at Rio Ave tabte endnu tre point i
oprykningskampen. Trods utallige Rio Ave-chancer var det Fatima, der to minutter efter pausen kom foran. Joao Fonseca afgjorde kampen efter en times spil, hvor han gjorde det til 2-0 efter en pragtafslutning fra kanten af feltet.

Kampen mod Feirense blev noget af en gyser. Hjemmeholdet kom foran efter 25 minutter ved en scoring af Guima, men Rio Ave fik udlignet kort før pausen, da Keita flot udplacerede hjemmeholdets målmand. Kort ind i anden halvleg fik Feirense så tilkendt et straffespark, som Caico scorede på, og bare få minutter efter den scoring, satte Guima så sin anden scoring i kassen. Rio Ave fik dog ét enkelt minut senere reduceret, da Délson sparkede bolden ind fra distancen. Derefter pressede Rio Ave kraftigt på, men fik ikke en scoring ud af det. Det tredje nederlag i træk var en realitet.

Så gjaldt det pokalturneringen, hvor 'non-league-holdet' Pontassolense ventede. Rio Ave stillede op med et rent reservehold, men formåede alligevel at hive en sikker sejr hjem. Begge målene blev scoret af den rutinerede fløj Evandro i det 12. og 34. minut.

Kampen mod ligaens absolute tophold Gil Vicente skulle vindes, hvis Rio Ave skulle holde liv i oprykningsdrømmene. Det var også et veloplagt Rio Ave-mandskab, som Laudrup havde sendt på banen. Diego bragte Rio Ave foran efter 39 minutter, og efter 71 minutter loppede Livramento elegant bolden over Gil Vicente-keeperen. 3-0 blev det ved angriberen Keita, der flot headede et indlæg fra Diego i kassen.






Rio Ave igen heldige med lodtrækning
Rio Ave skal op mod endnu et 'non league-hold' i pokalturneringen. Der er nemlig blevet foretaget lodtrækning til pokalturneringens fjerde runde, en runde hvor den bedste ligas hold indtræder. Rio Ave slap dog for de bedste hold, da Laudrup og Co. blev trukket sammen med Sp. Covilha.

Kampen spilles den niende december på Estádio do Rio Ave FC.


Laudrup vil tilbage til gamle klubber

I sin tid som spiller, var Brian Laudrup drivkraften i klubber som Ajax Amsterdam, Glasgow Rangers, Bayern München - Ja man kan blive ved. Den tidligere topspiller drømmer om, at han en dag kan vende tilbage til de mange klubber, denne gang som træner.

"Det ville være stort, hvis jeg kunne lede en klub, som jeg tidligere har spillet for. Jeg har stadig en rigtig god kontakt med Rangers og Chelsea, så jeg håber da, at jeg en dag kan sidde på trænerbænken deroppe."

Det er ingen hemmelighed, at Laudrup ikke bliver i Rio Ave til evig tid. Dog er det uvist, hvor stort hans næste skridt skal være, og hvornår skridtet skal tages.

"Jeg ved endnu ikke, hvornår jeg forlader Rio Ave. Jeg har kontrakt til 2009 - En kontrakt som jeg har planer om at opfylde. Derefter ved jeg ikke hvad, der sker."
Logged

Jharn
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: #7 Laudrups eventyr - Rio Ave Futebol Clube
« Svar #16: 07 Maj 2008, 15:24 »





Ligakampe + Pokalkamp - Lodtrækning - Transfer - Liganyt


Rio Ave viser glimt af genialitet

Rio Ave sprudlede i første halvleg mod Estoril. Dog kom der kun et enkelt mål ud af det, da Keita efter 21 minutter scorede efter et flot gennemspillet angreb. Anden halvleg tilhørte til gengæld Estoril. Efter 50 minutter fik de udlignet ved Junior Bahia. Udeholdet kunne godt have snuppet sejren, men en god præstation af Marcio Paiva i Rio Ave-målet gav Laudrups mandskab det ene point.

Sp. Covilha var modstanderen i fjerde runde af pokalturneringen. Rio Aves startopstilling bestod stort set kun af reservespillere, men det fik ingen negativ effekt. Efter 20 minutter bragte Evandro Rio Ave foran, mens André Vilas Boas kort før pausen gjorde det til 2-0. Evandro var igen på pletten, da han små ti minutter inde i anden halvleg scorede kampens sidste mål.

Det var Penafiel, der havde bukserne på i kampen mod Rio Ave. Penafiel kom foran efter 38 minutter, men kun få minutter efter fik André Vilas Boas udlignet. Efter en times spil kom hjemmeholdet så foran igen, men endnu en gang fik Rio Ave udlignet. Denne gang var det den indskiftede angriber Ademar, der scorede sit første sæsonmål.

Santa Clara havde ikke meget at byde på, da de var på besøg på Estadio do Rio Ave FC. Trods et massivt Rio Ave-pres i første halvleg formåede de først at komme foran efter 54 minutter, hvor Keita scorede. Få minutter efter den scoring sikrede Diego sejren med en 2-0-scoring. Et enkelt minut efter den afgørende scoring fik Santa Claras Jorge Humberto rødt kort efter en voldsom tackling på Livramento.




Rio Ave trækker endnu et 'non league'-mandskab
I både tredje- og fjerde runde har Rio Ave mødt 'non league'-hold, og det skal de nu også i femte runde. Rio Ave blev nemlig trukket sammen med Ribeira Brava. Kampen spilles den 20. januar på Estadio do Rio Ave FC.

"Man kan godt sige, at vi har været heldige med vores lodtrækninger i pokalturneringen. Dog vil det glæde mig, hvis vi på et tidspunkt ville trække et af de store hold fra den bedste liga. Det vil være sundt for os at prøve kræfter med de helt store," siger Laudrup om lodtrækningen.



Landsholdsspiller på prøve i Rio Ave
Den uruguayske landsholdsspiller Horacio Peralta skal på et prøveophold i Rio Ave. Peralta, der har været klubløs gennem hele sæsonen er en 25-årig offensiv-spiller, og har bl.a. spillet i Serie A-klubberne Inter og Cagliari.

"Jeg håber på, at jeg kan tilspille mig en kontrakt i Rio Ave. Det er bestemt ikke sjovt at være klubløs, så jeg håber meget på, at jeg igen kan få en hverdag til at køre," siger Peralta ifølge portugisiske medier.

Prøveopholdet starter den 1. januar og slutter den 7. Derefter vil Brian Laudrup vurdere, om Peralta har nok klasse til at blive tilbudt en kontrakt.







Første trænerfyring i Liga Vitalis
Beira-Mar har efter en skandaløs sæsonstart fyret træneren Regorio Goncalves. Goncalves blev fyret, da holdet havde spillet 13 kampe. Her lå man til nedrykning, og havde kun skrabet 12 point sammen, hvilket er rigtig skidt, når man før sæsonen var udråbt som en af de helt store oprykningskandidate r.
Logged

Sider: 1 [2] Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010