home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
20 Nov 2024, 11:53 ydersog Klubsøgnin... Brighton & Hove Albion
19 Nov 2024, 11:24 Lars Pedersen Omklædning... Ang. Spcs
14 Nov 2024, 20:58 andersnomanni Blogs SAF Challenge
03 Nov 2024, 19:31 Brodtgaard Challenges The real SAF Challenge
24 Okt 2024, 21:05 Broen13 Blogs Rejsen gennem Portugal
24 Okt 2024, 17:05 Bubbles Blogs #2 - Et sidste save - ...
17 Okt 2024, 23:31 Svartowiz Omklædning... Sommer opdatering
Antal Registrerede Brugere: 23453
  0 Brugere, 1373 Gæster Online.

Indlæg: 1132947 over 31382 Emner
Nyeste Bruger: Seraphinang
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: FmFreaks.dk
| |-+  Konkurrencer
| | |-+  Blogkonkurrencer
| | | |-+  Kategori: Blogkonkurrence FM2008
| | | | |-+  #7 Laudrups eventyr - Rio Ave Futebol Clube
0 Brugere og 2 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: [1] 2 Udprint
Forfatter Emne: #7 Laudrups eventyr - Rio Ave Futebol Clube  (Læst 5457 gange)
Jharn
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
#7 Laudrups eventyr - Rio Ave Futebol Clube
« : 01 Maj 2008, 00:02 »





Rio Ave Futebol Clube - En lille klub fra en lille by i det nordlige Portugal. En klub der aldrig har vundet andet end sekundære portugisiske turneringer. En enkelt gang har klubben været i pokalfinalen, hvor man tabte til FC Porto. Det er dog over 20 år siden, og klubben tørster efter en titel af betydning.



Brian Laudrup ansat i portugisisk klub 

Der har været mange spekulationer omkring Brian Laudrup, og hans fremtidige karrierevalg. I et par år har han brilleret i TV3's Champions League-studie, og egentlig var al trænersnak lagt på hylden. I aftes tog sagen så en voldsom drejning, da en lille portugisisk klub fra landets næstbedste række med navn Rio Ave, meddelte på deres hjemmeside, at de havde ansat Brian Laudrup som cheftræner.

Et noget overraskende klubvalg, men der er en grund til, at Laudrup ikke starter sin trænerkarriere i et land, hvor han har et stort navn.

"Rio Ave er en klub med store ambitioner, og derfor passer den godt til mig. Samtidig går ansættelsen hånd i hånd med mine og min kones planer. Vi havde nemlig planlagt at flytte til syden, hvilket så passede perfekt ind. Samtidig med det så tror jeg, at det er godt for mig at komme lidt væk fra mediernes søgelys. Jeg kan knapt forestille mig den massive medieopmærksomhed jeg ville få 24/7 hjemme i Danmark," sagde Brian Laudrup til Rio Aves hjemmeside.

Rio Ave skriver samtidig på deres hjemmeside, at man ikke kan forvente, at Laudrup bliver i klubben i lang tid, da han selv har meldt ud, at Rio Ave vil blive et springbræt til en større klub.
« Seneste Redigering: 07 Maj 2008, 15:24 af Jharn » Logged

Tietze
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: Laudrups eventyr - Rio Ave Futebol Clube
« Svar #1: 01 Maj 2008, 00:05 »

GENIALT!
Logged

sheriffen87
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Laudrups eventyr - Rio Ave Futebol Clube
« Svar #2: 01 Maj 2008, 00:07 »

God start, jeg vil prøve at følge med Smiley
Logged


Fitzpatrick
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: Laudrups eventyr - Rio Ave Futebol Clube
« Svar #3: 01 Maj 2008, 00:20 »

Fin start og godt sprog.. Opsætningen og stilen er ikke lige min kop te, da du ikke sætter dine udemærkede skriveevner i højsædet Smiley
Logged

Build Me Up Buttercup!

Dusty78DK
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Laudrups eventyr - Rio Ave Futebol Clube
« Svar #4: 01 Maj 2008, 00:31 »

En meget spændende vinkel. Jeg skal nok følge med!
Logged

Jharn
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: #2 Laudrups eventyr - Rio Ave Futebol Clube
« Svar #5: 01 Maj 2008, 11:17 »





Truppen - Transfers - Træningskampe samt Ligacup - Forventninger




Ekstra Bladet fortæller - Sådan ser holdet ud

Målmændene i Brian Laudrups Rio Ave-trup er stærke. Det forventes, at spanske Mora kommer til at varme bænken, mens Marcio Paiva skal vogte buret.


Rio Ave har et tyndt besat forsvar. Der er kun to backs i hele førsteholdstruppen, og derfor forventes det, at Laudrup henter forstærkninger ind til de positioner. I centerforsvaret er der fire spillere med nogenlunde samme niveau. Man skal holde ekstra godt øje med unge Fabio Faria, der er udråbt som et af Portugals største forsvarstalenter.


Den centralemidtbane er pænt besat af stærke, rutinerede folk, mens fløjene er tyndt besat. Også her skal Laudrup ud og hente ind.


Angrebet er godt besat. Keita og Henrique er de to bedste, mens Ronaldo og Ademar er et eller to niveauer under.


"Det er en glimrende trup, hvor der er en god blanding af unge, eventyrlystne spillere og bundrutinerede kæmper. Selvfølgelig skal vi ud og hente en spiller eller to, da vi som minimum skal have to spillere per position," udtaler Laudrup til Ekstra Bladet.

"Med hensyn til taktiken, så er mit mål, at vi skal spille en offensiv 4-2-3-1."










Indkøb - Laudrup henter ung brasilianer
Brian Laudrup har i sin første måned i klubben hentet en enkelt spiller. Det drejer sig om 20-årige Diego, der kan spille alle pladser på den offensive midtbane, og kan tilmed spille helt på toppen.

"Vi har fået en glimrende spiller i Diego. Han var lejet ud til klubben i 05/06, så han kender til det hele, og vil derfor have let ved at falde til. Han er lynhurtig, og vi forventer, at han bliver fast mand i startopstillingen," vurderer Laudrup.

Det rygtes, at Laudrup ikke er færdig på transfermarkedet. Han har dog holdt kortene tæt ind til hånden, så vi har ingen idé om eventuelle nye navne.




Gode præstationer - Tidligt Ligacupexit
Fremragende offensivt spil prydede træningskampene, hvor man lavede tolv mål i fem kampe. De mest fremtrædende spillere var uden tvivl Niquinha og Livramento


I Ligacup-kampen mod Estoril havde Rio Ave fortjent meget bedre. Man kom foran tidligt i kampen, og brændte et straffe kort før pausen. Rio Ave fortsatte, trods deres føring, at ligge et massivt pres på Estoril. Ind ville bolden dog ikke, og Estoril fik udlignet få minutter før tid.
I den portugisiske Ligacup er der ikke noget med forlænget spilletid, så kampen gik direkte ud i straffesparkskonkur rence. Her var det Estoril, der trak det længste strå, da de scorede på fire straffer, mens Rio Ave kun fik to bolde i kassen.



Laudrup: Vi skal op!
Det eneste der tæller for Brian Laudrup og Co. er oprykning! Holdet er favoritter, og dermed vil alt andet end en første- eller andenplads være en skuffelse.

"Vi skal op. Der er ikke så meget der. Vi har truppen til det, og jeg er overbevist om, at vi klarer den," lyder det fra ambitiøse Laudrup.

Rio Ave har to ligakampe i augustmåned. To kampe som Rio Ave uden større anstrengelser burde vinde.

"Det er to modstandere, der er seedet som henholdsvist nummer 9 og 12, så jeg forventer to sejre," udtaler Laudrup her en uge før ligastart.


« Seneste Redigering: 01 Maj 2008, 11:22 af Jharn » Logged

sheriffen87
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: #2Laudrups eventyr - Rio Ave Futebol Clube
« Svar #6: 01 Maj 2008, 11:21 »

flot...Diego ser spændende ud, og så har træningskampene vist at du ka lave mål jo  Thumbs Up
Logged


Moltke
Gæst
 
Sv: #2 Laudrups eventyr - Rio Ave Futebol Clube
« Svar #7: 01 Maj 2008, 17:24 »

Jeg synes din start er meget god, du har stillet det hele meget flot op og det er meget overskueligt. I øvrigt også et meget spændende klubvalg og vinkel(som tidligere er blevet nævnt). Jeg vil i hvert fald følge med...
Logged

Jharn
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: #3 Laudrups eventyr - Rio Ave Futebol Clube
« Svar #8: 02 Maj 2008, 14:33 »





Ligakampe - Transfer -  Super Cup Finalen



Blandet start for Rio Ave

Brian Laudrup og hans hold fik en dårlig start på ligaen, og var kun heldige med at få det ene point i den første kamp mod Olhanense. Det var nemlig gæsterne, der kom bedst fra start, da Guga bragte dem foran efter en lille times spil. Rio Ave fik først udlignet i det 85. minut, hvor indskiftede Chidi fik bolden ind bag Olhanense-keeperen.

Anderledes bedre gik det i kampen på udebane mod Vizela. Allerede efter tre minutter bragte Livramento Rio Ave foran, og efter en times spil slog Andre Vilas Boas sejren fast med en 2-0 scoring. Emerson Gaina fra Vizela fik reduceret efter 95 minutters spil, men her var det altså få sent at få sat en udlignende scoring i kassen.





Rio Ave henter rutineret svensker
Tilgang nummer to er blevet en realitet. Brian Laudrup har hentet svenskeren Magnus Svensson til Rio Ave. Den 38-årige svensker er købt ind som en spiller, der skal give noget bredde i forsvaret.

"Jeg husker tydeligt, da Magnus spillede i Brøndby, og der kæmpede han røven ud af bukserne hver eneste gang. Jeg glæder mig meget til at se ham i aktion for Rio Ave. Han er, trods sin alder, virkelig en klassespiller," fortæller Brian Laudrup til Ekstra Bladet.

Svenssons kontrakt med Rio Ave udløber til sommer.

I øvrigt har Magnus Svensson spillet 32 kampe og lavet to mål for det svenske landshold.


Sporting henter årets første titel
Sporting og FC Porto mødtes i den portugisiske Super Cup, og her var det Sporting, der løb med sejren. Målet blev sat ind af angriberen Liédson efter en times spil.

Det var sjette gang, at Sporting vandt Super Cuppen.
Logged

Jharn
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: #4 Laudrups eventyr - Rio Ave Futebol Clube
« Svar #9: 02 Maj 2008, 22:47 »





Ligakampe - Interview - Månedens spiller



Rio Ave stadig uden nederlag

Rio Ave startede september med en hjemmekamp mod Aves. Rio Ave regnede stærkt med en sejr, men kom efter en halv times spil på andre tanker. Forsvarsspilleren Rogerio Matias lavede nemlig et yderst klodset selvmål. Dermed gik Rio Ave i offensive, men bl.a. brændte angriberen Keita et hav af chancer. Udligningen faldt først efter pausen. Det var Livramento, der stod for scoringen.

Oprykkerne Freamunde var klart undertippede før kampen mod Rio Ave. Laudrups tropper kom også allerede foran efter to minutter ved Bruno Mendes. Man forventede, at Rio Ave-toget ville køre derudaf, men der blev ikke scoret ydeligere før Freamundes Raviola sendte bolden ind bag Marcio Paiva med bare to minutter tilbage af kampen.

Så gjaldt det Beira-Mar, der før sæsonen var regnet som en af de helt store oprykningskandidate r. De havde dog bare hentet ét enkelt point efter de første fire kampe, og lagde også dårligt ud i denne kamp. Efter bare fem minutter slap Rio Ave-fløjen Diego igennem, men sendte sin afslutning på overliggeren trods frit mål. Kampens første scoring faldt først efter 47 minutter, hvor Beira-Mars Ramalho lavede selvmål. Det kriseramte hold fik dog udlignet kort efter ved Emerson. Det lignede endnu en 1-1-kamp for Rio Ave, men med et enkelt minut tilbage fik de tilkendt et straffespark, som den formstærke Livramento scorede på, og sikrede Rio Ave tre point.

Trofense burde være klasser under Rio Ave, men allerede efter otte minutter bragte Pinheiro den lille klub foran. To scoringer af Keita gav dog Rio Ave sejren. Scoringer faldt i henholdvist det 34. og 45. minut.





Laudrup tager ordet

"Vores spil har slet ikke været overbevisende, selvom vi ligger godt i tabellen. Vi brænder lidt for mange chancer, og jeg savner en 'goalgetter' på holdet. Keita har lavet to mål, hvilket ikke er skidt. Jeg håber dog, at han i den kommende tid vil være lidt mere effektiv," forklarer 38-årige Brian Laudrup, og fortsætter:

"I næste måned møder vi ligaens nummer et og to. Dermed er det en sindssyg vigtig måned, og vi kan med to sejre tage et meget lille skridt mod oprykningen. To sejre ville være intet mindre end fantastisk, mens to nederlag muligvis ville kunne smadre vores chancer."


Rio Ave-spiller henter pris
Midtbanekreatøren Livramento er blevet kåret til septembers bedste spiller i den næstbedste portugisiske fodboldrække. I septembers fire kampe har Livramento lavet to mål, en assist samt modtaget to kåringer som 'Man of The Match'.

Det var en stolt Livramente, som udtalte sig til Ekstra Bladet.

"Jeg føler mig godt tilpas her i Rio Ave. Laudrups system passer mig perfekt, og det giver mig plads til at udfolde mig. Jeg håber at denne positive udvikling fortsætter," siger Livramento, der kun har kontrakt med Rio Ave indtil sommer.
« Seneste Redigering: 03 Maj 2008, 12:56 af Jharn » Logged

Moltke
Gæst
 
Sv: #4 Laudrups eventyr - Rio Ave Futebol Clube
« Svar #10: 02 Maj 2008, 23:12 »

Det ser jo meget fint ud. Glæder mig til næste update
Logged

Jharn
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: #5 Laudrups eventyr - Rio Ave Futebol Clube
« Svar #11: 03 Maj 2008, 14:10 »





Ligakampe - Lodtrækning - Landsholdssnak



Rio Ave led første nederlag i skidt måned


Hjemmekampen mod Portimonense skulle Rio Ave have vundet. De grønblusede kom foran efter 24 minutter ved den storspillende Livramento - En føring, der hold indtil kampens 60. minut, hvor forsvarsspilleren Bruno Mendes så lavede selvmål. Man kan vel godt sige, at Rio Ave i denne kamp tabte to point.

Angriberen Keita og førstemålmanden Marcio Paiva var til kampen mod Varzim begge ude med skader. Det så dog ikke udtil at påvirke de øvrige Rio Ave-spillere, der spillede en flot kamp. Diego, der var sat op som angriber, brændte dog et par vigtige chancer, og i stedet for det Varzims Jean Paulista, der scorede kampens enlige mål.





Rio Ave trækker overkommelig modstander.
Rio Ave møder den lille 'non-league'-klub Pontassolense i den portugisiske pokalturnerings tredje runde. Kampen spilles den 18. november på Rio Aves hjemmebane, Estádio do Rio Ave FC.

"Vi satser ikke det store på pokalturneringen i første omgang. Vi tager en enkelt kamp af gangen, og skulle vi ryge ud tidligt, er det ikke en katastrofe, da vi først og fremmest fokuserer på ligaen," sagde Laudrup til Ekstra Bladets rapporter.








Stortalent får landsholdsdebut
Et af Portugals helt store forsvarstalenter, Fabio Faria, har spillet sin første kamp på Portugals U19-landshold. Faria spillede hele kampen mod Letland. En kamp som Portugal vandt med 4-0.

"At trække i landsholdstrøjen er det største, du kan opnå som fodboldspiller. Jeg håber, at jeg fortsætter min udvikling, så jeg en dag kan spille på A-landsholdet med alle de store stjerner," lød det fra en begejstret Faria.

Faria forlængede i øvrigt sin kontrakt tilbage i september. Den nye aftale gælder frem til afslutningen på sæsonen 2011/2012.
« Seneste Redigering: 04 Maj 2008, 10:58 af Jharn » Logged

Jharn
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: #5 Laudrups eventyr - Rio Ave Futebol Clube
« Svar #12: 06 Maj 2008, 11:39 »

Jeg beklager, at der ikke har været en update i noget tid, men jeg kan garantere, at der kommer en ind i aften!
Logged

sheriffen87
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: #5 Laudrups eventyr - Rio Ave Futebol Clube
« Svar #13: 06 Maj 2008, 11:41 »

Jeg beklager, at der ikke har været en update i noget tid, men jeg kan garantere, at der kommer en ind i aften!

Tak!  ticked off

Sad for lidt siden og læste med og du gør jo et flot stykke arbejde så lad os da høre noget mere fra Portugal  Thumbs Up
Logged


Dusty78DK
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: #5 Laudrups eventyr - Rio Ave Futebol Clube
« Svar #14: 06 Maj 2008, 13:56 »

Sad for lidt siden og læste med og du gør jo et flot stykke arbejde så lad os da høre noget mere fra Portugal  Thumbs Up
Er meget enig, den her blog er meget lovende, men er ikke for alvor kommet i gang endnu

Logged

Sider: [1] 2 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010