Er det muligt?26.11.07Efter omkring 1/3 af Serie A-sæsonen bliver denne i øjeblikket ført af det bedste hold i Firenze. En idiotisk god, men uventet position, som dog kun bliver ført med blot 1. point.Med succes i de første syv kampe, kom den nye manager, Christian Hallas, hurtigt på diverse sladderblade. Et forsidebillede afslørede endda, at han var hans kone utro. Endvidere har den nye manager dog kunne stå imod presset, hvilket også er nødvendigt, når man er i en klub af vores kaliber.
vs. Roma (U)Efter 3-0 sejren hjemme mod titelaspiranterne Juventus, var forventningerne til Fiorentina blevet utroligt store. Med en sejr i bagagen var de lillaklædtes modstandere klar til kamp, og når modstanderen hedder AS Roma, er det også svært at blive vurderet som favorit. Karakteren af kampen blev dog anderledes end man umiddelbart skulle tro, for det var ”La Viola”, som kom bedst igennem topmødet.
Fra start af var de violette farligst. Doni stod dog en god kamp og parerede en masse gode skud ud til hjørne. Uheldigvis for hovedstadsmandskabe
t var Fiorentina på dagen alt for skarpe,
og de kunne i det 30. minut, for første gang i kampen, række armene i vejret. Et flot placeret skud fra den lille 90-graders cirkel ude ved hjørneflaget ligger nøjagtigt i Gamberinis pande, som uhindret kan heade kuglen i mål. Halvlegen ender derved 0-1, og der var derved lagt kul på til en spændende anden halvleg.
Spændende kunne man dog ikke kalde, for da der var spillet bare 7 minutter af anden halvleg stod kampen 3-0 i Fiorentinas favør. Roma kunne dog efter kampen sole sig i, at have scoret denne måneds flotteste mål. Mancini pyntede nemlig en smule på resultatet ved at sætte bolden ind fra en utroligt spids vinkel.
vs. Sampdoria (U)Der var lagt i kakkelovnen til en spændende måned, og da Fiorentina stødte sammen med Sampdoria, blev den langt fra mindre spændende. Tværtimod! Igen, som i sidste uge, kunne de lillaklædte efter kampen takke af med en 3-1 sejr på udebane. Adrian Mutu, som er i forrygende form, satte det første mål ind, efterfulgt af to scoringer fra nyerhvervelsen Maxi Rodriguez.
I det 80. minut scorede Sampdoria dog et trøstemål. Spilleren som scorede, blev dog gjort til grin, idet han løb ud for at blive hyldet af Sampdoria-fansene. De havde nemlig på det tidspunkt for længst forladt stadion.
vs. A.C. Milan (H) Næste opgave for succes-manageren, var den nok største hidtil. Mandskabet, som bankede på døren, var nemlig ingen ringere end A.C. Milan. På trods af, at Fiorentina kom hurtigt foran ved Giampaolo Pazzini, scorer Milan dog to gange inden pausen. Dømt til fiasko kommer ”La Viola” dog igen, og kampen ender 2-2 efter en scoring af det serbiske talent Kuzmanovic.
vs. Atalanta (U)Nedrykningstruede Atalanta var før kampen blevet udråbt til store tabere, men alligevel gav de Serie A-førerne kamp til stregen. Det var dog Fiorentina, som kom bedst fra start. Pazzini scorede med et dejligt hug et stykke ude fra feltet, og han kunne derefter lade sig hylde af de medrejsende Fiorentina-fans.
Hjemmeholdet, Atalanta, var dog klar på en neglebider, og de satte med en scoring spænding i opgøret. 20 minutter før slutfløjtet fik de dog, efter en grum tackling, en mand vist ud. Mange troede på et uafgjort resultat, men i de døende minutter scorer Pazzini endnu en gang til slutresultatet 1-2.
vs. Livorno (H)Livorno skulle bankes sønder sammen, men det viste sig dog ikke at blive en formalitetssag. På trods af en kæmpe overvægt i chancer og boldbesiddelse vil bolden ikke ind for Fiorentina, altså hvis man ser bort fra kampens enlige scoring. Den blev sat ind i overtiden, og målscoreren hed Adrian Mutu. Derved kunne Fiorentina tage endnu en sejr mod dette års mesterskab.
vs. Catania (H)Mod Livorno havde de violette scoringsproblemer, og det blev i denne kamp ikke modvist. Endnu en gang spillede de lilleklædte flot fodbold, men man måtte vente helt til det sidste minut af kampen før bolden gik i mål. Adrian Mutu scorede et noget kontroversielt mål, men dommeren valgte at acceptere målet.
”Det violette hjerte” er hjørnet, hvor vi kommer med vores vurdering af hver enkelte kampopdaterings bedste spiller.I denne kampopdatering er valget faldet på Adrian Mutu. Ikke overraskende at han blev valgt, når han viser den mentalitet, som han gør - vindermentalitet! I de sidste to kampe hev han Fiorentina op. Da de havde scoringsproblemer, scorede han 1 i hver af de sidste to kampe, hvilket vidner om hans fodboldevner. Imponerende fodboldspiller denne Mutu.