117# Valencia CF - Los Che, back in Spain! (Sevilla-Man Utd-Valencia)

 

[LouisNott]

Har lige læst det igennem.
Det er sgu en god blog!

Mange tak

[LouisNott]

Of course we can win in London
^{At least at Craven Cottage}

Der var aldrig tvivl om sejren over Fulham, ville blive en realitet – hvis man ser bort fra de sidste par minutter, hvor Fulham lige havde reduceret til 3-2, tilt rods for at de havde været bagud med 3-0. United vandt dog alligevel. Men da turen så gik til Emirates Stadium, gik United-spillerne et stjernespækket Arsenal-hold i møde, og det at Manchester United ved hjælp af Rooneys fod kom hurtigt foran, hjalp overhovedet intet, da man ikke havde det store at give med i resten af kampen. Først en udligning, og siden endnu en scoring fra Arsenals side, endte med eliminering af United, og til endnu en sejr til den efterhånden store række for Arsenal. Det ser nu for alvor ufatteligt svært ud for United, hvis chancer for et mesterskab svinder langsomt ud i horisonten.

London, AGAIN!
^{Stamford Bridge, here we come!}

Fansenes krav til Louis Nott, er sejr. Og forventningerne bliver ikke mindre, når det er Chelseas blåfarvede hær, som står som forhindring på vejen ud af krise. At det bliver en svær kamp, er der ingen tvivl om. Men når det så er sagt, så er Chelsea ganske som United, i en krise der i øjeblikket tager stort på holdet. En krise der må siges værre end Uniteds. Begge hold startede meget symbolsk nervøst og kedeligt fra start, og gav overhovedet ikke den fodbold publikum var kommet for at se. Trods det blev en ufatteligt kedelig halvleg, alligevel kronet med hele to mål – det havde kampen ikke fortjent. Men det stod om ikke andet lige ved halvleg, hvilket ved stillingen 1-1, overhovedet ikke bærer præg af hvor dårlige de to holds præstationer i realiteten var. Hvad Nott sagde til djævlene, er uvist, men det forvandlede om ikke andet i hvert fald totalt kampen. United var nu totalt dominerende, og kæmpede sig gang på gang til en ny chance. Dog måtte samtlige fortvivlede United-fans vente helt til sidst, før de fik deres længeventede forløsning. Sejren over Chelsea var nu en realitet, og det kunne tilhængere af Manchester United, med rette hovere over.

A trip to Italy
^{Where Juventus is waiting.}

Igen er det et italiensk hold, Manchester United skal op i mod til første knock-out runde under dette års Champions League. Mere bestemt skal United en tur til Torino for at udkæmpe kampene, der gerne skulle resultere i hvem af de to hold, der værdigt og fortjent kan gå videre i denne internationale, europæiske turnering. Det er jo Juventus, United skal møde, en kamp der kan komme med alt, hvad en fodboldfan har drømt om, samlet til en kamp. Det kan også blive, så kedeligt at nogle folk foretrækker at se golf, da de mangler spænding. Manchester United er som forsvarende mestre, også forhåndsfavoritter til at kunne gå ud og slå Juventus, Louis Nott har i hvert fald lovet, at man nu vil fokusere meget på Champions League-turneringen, da løbet syntes kørt i Premier League.


.:Ligastilling pr. 23. december:.

[JimmyGP]

Det hedder Craven Cottage.. En god update igen igen.. Ærgeligt at du blot er nummer 4.. Men der er kun 7 point op og 21 kampe tilbage.. jeg håber self på at du henter at du henter 63 point i de sidste kampe.. KIU

[Chakana]

Heey louisnott

God update, men det undrer mig hvorfor du ikke skriver hvem der scorede målene
Ærgeligt du ligger nummer fire 

...

Louis har ikke ret 

[LouisNott]

Det hedder Craven Cottage.. En god update igen igen.. Ærgeligt at du blot er nummer 4.. Men der er kun 7 point op og 21 kampe tilbage.. jeg håber self på at du henter at du henter 63 point i de sidste kampe.. KIU

Damn! det var næsten rigtigt

Jaja, selvfølgelig tilkæmper jeg mig lige de sidste 63 point!

Heey louisnott

God update, men det undrer mig hvorfor du ikke skriver hvem der scorede målene
Ærgeligt du ligger nummer fire

...

Louis har ikke ret

Louis har ALTID ret!


Men ja, det er trist at det kun er blevet til en 4. plads, men altså.. succes kan jo ikke fortsætte i evig tid

Tak for kommentaren til jer begge

[LouisNott]

Sunderland; 55 mio. for Gibsy
^{United; why not?!}

I dag sluttede Darron Gibsons United-eventyr, før det for alvor var begyndt. Gibsons manager, Louis Nott, mente tydeligvis at budet af værdien 55 millioner kroner, var for godt til at sige nej til, og solgte dermed den unge stjerne til ”Black Cats”. Den 24-årige angriber nåede i alt at spille 35 kampe for de røde djævle, og det er fordelt over 4 aktive sæsoner, og syv sæsoner i alt. Gibson har ikke haft den store betydning for Manchester Uniteds hold i årene under Louis Nott, da der har været andre stjerner på hans plads. Faktisk har hans plads været så godt besat, at hans eneste kamp i den indeværende sæson for United, var en kamp mod oprykkerne, Stoke, og så forstår man pludselig godt Notts sælgelyst.

Liverpool at Old Trafford
^{Come United.. come on!}

Rivaler så det brager. Ikke kun internt i klubberne, men også to rivaliserende byer. Det var Liverpools tur til at give Old Trafford et visit, og fans var allerede fra morgenstunden ved at varme op til dette og sidste århundredes rivalopgør. Manchester United var forhåndsfavorit, og det er på trods af at Liverpool faktisk har klaret det markant bedre end ”The Red Devils”, men til kampe som disse er al statestik glemt. Elleve mod elleve skal spillerne kæmpe om sejren. Som man kunne forvente var det Manchester United, der ville op og skabe kampen fra første fløjt. I et presspil der var bedre end Rafeal Nadals tennisspil, formåede de virkelig at komme til chancer i massevis. United-spillerne fløj nærmest bare over de hvidklædte Liverpool-spillere, men når det gjaldt målmand Reina, var det som en mur, der bare ikke ville flytte sig. Gentagende forsøg mod mål, lige lidt hjalp det. Reina formåede i bedste Manuel Neuer-stil at rede med hænder, hoved og fødder. Og da Liverpool ikke havde så meget at byde ind med i den modsatte side af banen, blev det en ensidig affære, hvor Jose Manuel Reina agerede helt op til flere gange. Men ét hoved kunne Reina ikke stoppe, ét hovedstød, som fik afgørende betydning for kampen. Hovedet der leverede det hovedstød sad – og sidder forhåbentlig stadig – på den høje englænder, Rio Ferdinand. Når det er sagt, overrasker det næppe mange at det var på et hjørnespark. Det er vel det eneste Rio scorer ved? Men ja, kampen endte 1-0, til stor jubel for hele United-lejren. Hvad der ikke blev nævnt, var at målet blev scoret med blot et kvarter tilbage, og med den præstation af Reina, var det næsten synd at der gik et mål ind mod ham.

Knock-out!
^{Finally we meet again!}

Så! Nu sker det. Manchester United mod Juventus i årets allerførste Champions League 1/8-finale. De forsvarende mestre mod… Juventus. Et fuldt Old Trafford tog i mod spillerne og dommer Michael Weiner. Men de skulle få sig en ordentlig overraskelse, skulle de. Allerede 10 minutter inde i kampen, efter et godt opbygget United-angreb, slog Juventus kontra, og hvem stod dér.. jo, det gjorde Edison Cavani. Cavani fortrød intet, og huggede bolden efter blot et enkelt træk op i krydset, sikkert forbi Craig Gordon. Dette udløst naturligvis frustrerende reaktioner fra Uniteds side, og de næste 5-10 minutter sad ”Den Gamle Dame” på spillet. Men så var det for alvor også slut, da Manchester United pludseligt fandt holdgejsten igen, og formåede atter at kæmpe sig op i nærheden af Juventus felt – men så heller ikke længere. Lige indtil dommer Weiner havde lyst til at give United en gave. En super gave. Han dømte nemlig et straffespark, der nok overhovedet ikke burde have været dømt. En Juventus forsvarer skulle efter sigende have taget bolden med hånden, men det er der intet tegn på i replayen, men en gylden mulighed til Manchester Uniteds Antunes, som er en ekspert på straffespark – og som selvfølgelig ikke skuffede. Men Edison Cavani var åbenbart i målhumør i dag, og hvem fanden kan så stoppe ham? Ja, i hvert fald ikke Manchester Uniteds forsvar, og dermed fik Cavani sat sit og Juventus’ andet mål ind. Kampen bød på et mål mere, og det fra Rooneys fod. Dermed ender kampen 2-2, og det må siges at det er Juventus der kan trække sig mest tilfreds ud af kampen.


.:Ligastilling pr. 22. februar:.

[Chakana]

God update
Surt i ligaen..

[LouisNott]

God update
Surt i ligaen..

Jo tak.. Tjaeh, sådan er det nu engang.. Jeg må åbenbart bare ikke få succes i ligaen mere 

BTW. Update nr. 76 i alt... trist jeg ikke opdagede at jeg var rundet de 75 lidt før 

Nærmer mig "100-updates jubilæum"

EDIT: Og jeg kan heller ikke tælle længere.. det var update nr. 77.. 

[LouisNott]

One, two, three…
^{Matches against Aston Villa.}

Først to faste lige oveni hinanden. En FA Cup-kamp og en i Premier League. Senere blev det til én mere. Grunden til det, skal findes i en meget udramatisk første kamp mod Aston Villa. Kampen så i lang tid ud til at blive Manchester Uniteds exit i året turnering, men en sen Tevez-scoring i overtiden, reddede de røde djævle på stregen. Der skulle altså 11 dages ventetid og en omkamp til, før vi fik det endelige resultat fra de to holds indbyrdes opgør. Og selv her kunne de ikke enes, og atter sad man efter godt 90 spilleminutters tid med en stilling der igen sagde ”1-1”. Dermed skred kampen videre til ekstra spilletid, hvor der straks var mere action, da Manchester United hurtigt kom foran, og dermed var Aston Villa tvunget op. Det offensive spil, åbnede Villas defensiv, og det gav United en stor mulighed for at udnytte deres måske stærkeste force, kontraspillene. Men på trods af det, endte kampen uden videre scoringer, og Manchester United kan gå hjem selvtilfredse, velvidende om at de atter er med i FA Cuppen. Old Trafford lagde grund til den 3. kamp i træk, mellem de to mandskaber, og her følte man sig mere hjemme som United-fan, man kunne i hvert fald bedre kende det United-hold på banen. Rent mål og 2 mål scoret i den anden ende, blev resultatcifrene. Wayne Rooney var geniet bag begge mål, som begge burde få hver sin pris, for det geniale opspil og afslutning.

Italy watch out!
^{The Red Devils has arrived!!}

En kamp der kan få enhver til at ryste. Det er gysenes gys, og det ry levede dagens kamp så sandelig også op til. Et fyldt Delle Alpi-stadion, tog i mod de 11 Juventus-spillere med klapsalver, alt imens United-spillerne blev mødt med pibekoncert. Måske var United-spillerne påvirket af denne pibekoncert, de var i hvert fald fuldstændig uopmærksomme i starten af kampen, og en mand ved navn Edison Cavani, gjorde præcis hvad han gjorde i den første kamp – scorede indenfor de første 10 minutter, og det fik en stor af stadionet til at bryde ud i ukontrolleret jubel. Senere fik United styr på tingene i defensiven, den eneste ting de ikke havde styr på, var den frygtindgydende uruguayaner ved navn Cavani, som jo bekendt scorede i starten af kampen. Det fik fatal betydning, da Cavani gang på gang brød fri fra Vidics ellers så faste forsvarsspil. Til sidst kunne  Gordon ikke klare presset længere, og han måtte se sig passeret endnu en gang, og de to hold kunne gå til pause ved stillingen ”2-0”. Men alt skulle ændres i anden halvleg. Den guddommelige Jefferson Farfán skulle få en hovedrolle, i det der udviklede sig til at blive en dramatisk kamp. Først formåede han på fantastisk vis, at hamrer bolden op i krydset fra kanten af feltet, og 10 minutter senere nærmest gentog han succesen, og udlignede derved til 2-2, som den første kamp også endte. Men, men. Alt ville ikke gå Manchester Uniteds vej, selvom andet nok var ønsket fra djævlene. Reffaele Palladino formåede et kvarter før tid, at scorer yderligere, og så var det pludselig United der var presset. Men den der ler sidst, ler bedst. Det understregede David Luiz, da han headede bolden ind til 3-3, ét sølle minut før tid. Han løb flere banelængder med armene strakt i vejret. Fantastisk.


.:Ligastilling pr. 17. marts:.

[Chakana]

Godt af David Luiz

Du skal nok nå at hente Everton i PL, don't worry

[LouisNott]

Godt af David Luiz

Du skal nok nå at hente Everton i PL, don't worry

Ja, jeg var godt nok også ganske tilfreds med hans scoring

Håbet er der da endnu, og i teorien kan jeg stadig nå at vinde Premier League - noget som nok ikke sker, og jeg tror dog overhovedet heller ikke på det, selvom der stadig.. er en del point at kæmpe om, så er 16 point op, lidt - bare lidt - for meget.. Men tjoeh, det er da realistisk at kunne fange Everton, og måske også Liverpool på en andenplads..

[LouisNott]

Real Madrid is coming to town.
^{Cristiano Ronaldo is coming with them.}

Geniet er tilbage på Old Trafford. Cristiano Ronaldo hedder han i daglig tale, og er af flere blevet kaldt den bedste spiller verden nogensinde har - og vil – se til. Trods dette fantastiske ry, leverede han ikke en synderlig god kamp – den var nogenlunde ligeså god som dommerens. Mange ville nok forvente United til at gå op og presse Madrid, og forsøge at score et mål eller to – dette presspil, formåede de bare ikke at udføre med speciel kvalitet. De bedste afslutninger kom udefra, og man tabte tit bolden, og gav nogle uhyggeligt farlige kontra til Real Madrid. Dette formåede de hvidblusede at udnytte, man skulle dog helt hen til midt i anden halvleg, før de overhovedet formåede at lave det til en målchance. Det var så også her ”Los Blancos” valgte at score. Det var Julio Baptista, som på indlæg af Arjen Robben satte bolden sikkert ind i kassen, til et vigtigt udebanemål for Madrid. Dette fik Manchester United til at satse. Satse voldsomt. Alt for voldsomt, vil mange nok mene, men effektivt – det var det. United kom i hvert fald til flere og flere chancer, og når Craig Gordon alligevel holder målet i egen zone, så kan man vel ligeså godt forsøge sig. Trods utallige forsøg, og endnu flere chancer kunne man stadig ikke se sig hverken foran eller ved siden af Real Madrid. Man måtte vente helt til overtiden, hvor en forgudet brasse nærmest væltede bolden over stregen, til stor forløsning for publikum og spillere. Så fik de alligevel lidt at gå hjem på.

This is the semifinals!
^{I’m convinced we can beat Reading – but who knows?}

Dommerens selvsikre skridt ind på Englands nationalstadion, blev efterfulgt af spillernes mindst ligeså sikre. Reading var klar, til at forsøge at skabe den umulige overraskelse mod almægtige Manchester United – som selv i dårlig form, må siges som gigantiske favoritter til dagens kamp. En kamp der først begyndte godt 8 minutter efter dommeren for første gang fløjtede kampen i gang. En Reading-spiller fældede på værste vis Nemanja Vidic, og der opstod stor tumult – Daniel Carvalho modtog et gult kort, for at brokke sig, og Vidic blev sendt ud med en skade, et stort tab i forhold til Real Madrid-kampen. Men det forhindrede ikke United – som for resten satte Håvard Nordtveit ind i stedet – i at score. Det var nemlig Wayne Rooney som for alvor åbnede ballet, ganske kort efter Vidics skade. Dette så i lang tid ud til at blive kampens resultat, lige indtil Maxi Lopez på snedigste vis sendte bolden forbi Craig Gordon, og dermed udlignede til sidst i anden halvleg, og forlængede kampen med endnu 30 minutter. Til denne ekstra spilletid, havde Louis Nott valgt at sætte den afrikanske angriber, Ikechukwu Uche, ind. En indskiftning der skulle vise sig at bære frugt, ganske hurtigt oven i købet. Det var nemlig Uche som scorede kampens sidste mål, og dermed afgjorde kampen til Uniteds fordel. United skal nu møde ærkerivalerne fra Liverpool i finalen.

[kerzhakov]

Mein favoritten story is back again. Kvaliteten er som altid god.

Har du planer om at skifte klub, hvis du vinder et par titler mere til samlingen

[LouisNott]

Mein favoritten story is back again. Kvaliteten er som altid god.

Har du planer om at skifte klub, hvis du vinder et par titler mere til samlingen

Ja, jeg har i en update for noget tid siden "offentliggjort" at det er min sidste sæson i United, og jeg planlægger at tage videre til en anden klub. Jeg har på nuværende tidspunkt ingen anelse om i hvilken liga, men hvem ved..

Godt at vide at du også synes om de nye former for updates

[LouisNott]

Estadio Santiago Bernabeu
^{Madrid, Madrid, Madrid…}

Spænding… var der nok ikke så meget af, men mål tværtimod, var der en del af. Kampen udviklede sig som en ren drøm, for alle Madrid-fans der var mødt op, og på VIP-pladserne var Rafael Nadal oppe og juble hele tre gange, inden Manchester United formåede at få et skud indenfor rammen. Det siger bare lidt om spilfordelingen i første halvleg. Wesley Sneijder – af to gange – og Roberto Soldado var mændene der holdte publikum underholdt i første halvleg, og de havde altså bragt Madrid foran med 3-0 ved halvleg.. hvilken skuffelse for United. Men man skal aldrig sige aldrig, og det fik Real Madrid at vide med et slag. Først var det Andersons tryllerier med bolden, og senere Rooneys fantastisk lop, der gjorde udfaldet af godt et kvarters spil i anden halvleg. Dette udbrud fra United, fik det sovende Real Madrid-felt til at vågne. Og pludselig ved Robinhos 4-2 scoring, var der intet at spille for for United. Cristiano Ronaldo formåede endda lige at sætte den sidste, ydmygende fod mod sit gamle hold. Total udklassering af et svagt United-hold, der tog sig lidt af en off-day.

The Premier League
^{Damn you, Merseyside!}

Kampen var fløjtet af. Sidste kamp i sæson for United, og alle de andre hold, var nu slut, og de kunne gå – tilfreds som mindre tilfreds hjem. En 6-0 sejr til United over Bristol City, sluttede sæsonen fint af, selvom det om noget var skuffende. United slutter á point med Liverpool-klubben Everton, og lige ovenover ligger en anden Merseyside-klub, nemlig Liverpool FC, bare ét point foran United. Et yderligere point foran, ligger Portsmouth, som altså endte på en 2. Plads, sølle 21 point bagved Arsenal, som får tildelt Premier League pokalen i denne omgang. United-manageren, Louis Nott, har allerede meddelt sin afgang fra United, men han vil formentlig ikke blive savnet i United efter den afslutning.. så skulle han da lige gå ud og vaske lidt af pletten af, og finde FA Cup-finalekampen mod Liverpool. Men faktum er, at Nott ikke formåede at følge op på successæsonen sidste år, hvor man tog tre trofæer hjem, deriblandt Champions League og Premier League, hvorimod man i år kun har mulighed for et enkelt.

The final!
^{vs. Liverpool at Wembley – can it get any better?}

Der er varmet op. Liverpools fans har fået lov til at pointere, at de aldrig går alene, alt i mens Uniteds fans har fået lov til at råbe at de aldrig vil dø. Dommer Martin Atkinson fløjtede op foran de 90.000 fremmødte på Wembley, og kampen var nu i gang. United gik til den fra start, og fik ganske hurtigt tilkæmpet sig op til flere hjørnespark og frispark. Det var nemlig præcis på et af disse hjørnespark Manchester United bragte sig foran, ved hjælp af Mathieu Bodmers hoved. Succesen for United varede hele 10 minutter, før den igen blev udlignet, det var her Fernando Torres’ gyldne fod, der sikrede scoringen. Og når det så var gjort, så gik det kun tilbage for United. Det blev 2-1 of 3-1, og alt tydede på den helt store ydmygelse endnu engang. Men en pause, var det eneste der skulle til for Manchester United pludselig kom Jefferson Farfán helt fri, fra sine modstandere, og når han er alene med målet, så er Farfán fuldkommen sikker – det var han også her, og stensikkert stod der nu ”3-2” på måltavlen. Dette var naturligvis ikke nok, så man fortsatte ihærdigt presset og United kunne, med succes erklære at Zdravko Kuzmanovic scorede ét minut før tid. Men, i glædesrusen formåede United-spillerne at stå fuldstændig passivt og se til, da Obafemi Martins fuldstændig stod alene inde i feltet, lige efter udligningen. Og hvorfor ikke? Ja, bare for at gøre Uniteds sæson til helt nede, så scorede Obafemi Martins selvfølgelig, og Liverpool kunne med triumf i sindet trække sig ud af FA Cup-finalen.


.:Ligaslutstilling:.