home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
14 Nov 2024, 20:58 andersnomanni Blogs SAF Challenge
06 Nov 2024, 11:45 ydersog Klubsøgnin... Brighton & Hove Albion
03 Nov 2024, 19:31 Brodtgaard Challenges The real SAF Challenge
24 Okt 2024, 21:05 Broen13 Blogs Rejsen gennem Portugal
24 Okt 2024, 17:05 Bubbles Blogs #2 - Et sidste save - ...
17 Okt 2024, 23:31 Svartowiz Omklædning... Sommer opdatering
10 Okt 2024, 15:45 Svartowiz Skadestuen Spil uden Steam
Antal Registrerede Brugere: 23450
  0 Brugere, 658 Gæster Online.

Indlæg: 1132946 over 31382 Emner
Nyeste Bruger: NealaNeala
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  Kategori: Blogs fra de ældre udgaver
| | | |-+  [#18] Més que un club
0 Brugere og 5 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 2 3 [4] 5 6 7 Udprint
Forfatter Emne: [#18] Més que un club  (Læst 15775 gange)
Djævlen
Gæst
 
Sv: [#9] Més que un club
« Svar #45: 07 Feb 2008, 15:49 »


Fantastisk start for FC Barcelona
31. august, 2007

FC Barcelona
Placering: 1
Kampe: 4
Point: 10
Form: WWDW
Målforskel: +7

To hold har været ustyrlige i starten af den spanske La Primera: FC Barcelona og Atletico Madrid. Atletico Madrid har endnu ikke mistet et eneste point, mens Barcelona én enkelt gang måtte gå fra banen uden alle tre point. Barcelona fører dermed La Liga, i det Atletico Madrid kun har spillet tre kampe.

Barcelonas første kamp efter Real Madrid var mod Villarreal på El Madrigal. Et vanskeligt sted at spille. Barcelona stillede op i noget nær stærkeste opstilling, med undtagelse af Messi, der var ude med karantæne. Dette kunne dog ikke ses, da Samir Nasri, der overtog Messis plads på højre flanke, spillede fabelagtigt. Det tog ham således kun 13 minutter at servere bolden for fødderne af Henry, så herren kun skulle sætte en flot inderside på, førend han havde bragt sit hold foran.

Dette havde sat fut i FC Barcelona, og kun 6 minutter senere havde Ronaldinho fordoblet føringen. Desværre måtte Zambrotta udgå med en skade kort tid før halvleg, hvilket tog lidt af glansen. I anden halvleg var drengene fra Barcelona beordret længere ned i defensiven, men dette hindrede ikke Henry i at lukke forestillingen kort tid før kampen sluttede til slutresultat 0-3. En stor sejr på El Madrigal var hentet.

I næste kamp ventede Betis. En kamp, der udefra så ud til at være en walkover for de spanske giganter, men den viste sig noget sværere end beregnet. Bojan bragte mandskabet planlagt foran før halvlegen, og derfra lignede det en sikker sejr. Bojan var i øvrigt med i kampen, da Thierry Henry havde fået en skade til træningen, der holdt ham ude af fire kampe.

I anden halvleg styrede Barcelona fortsat kampen, men det var Betis, der havde de farlige chancer. Rafael Sóbis bryder igennem forsvaret, efter Piqué måtte sande, at han ikke kunne følge boldkunstneren. Det var derfor relativt let for ham, at gøre det til slutresultatet 1-1.

Efter dette havde Barcelona noget at revanchere hjemme mod Valencia. Thierry Henry var fortsat ude med en skade, og Luis Enrique valgte derfor at lade Bojan få genvalg på toppen. En beslutning han næppe fortrød. Bojan satte nemlig gang i løjerne, da han efter 10 minutter scorede til 1-0, for øjnene af 98.000 ellevilde tilskuerer. Der skulle kun gå 16 minutter før selvsamme Bojan gjorde det  til halvlegsresultat 2-0.

Efter halvlegen var Eto’o skiftet ud med Balotelli, hvilket betød at angrebets alder nu var på 34. Dette betød dog også, at efter David Villa havde reduceret til 2-1, så forblev resten af kampen ved denne stilling. Bojan kunne dermed krone nogle fantastiske kampe med en fantastisk personlig indsats.

Barcelona kunne dermed krone nogle fantastiske kampe af med en sejr over Valencia, og nu hvor både Valencia, Real Madrid og Villarreal er blevet besejret, så ser sæsonen bestemt mere interessant ud for Luis Enrique og co.
Logged

Djævlen
Gæst
 
Sv: [#10] Més que un club
« Svar #46: 07 Feb 2008, 16:05 »

Hvis folk undrer sig over manglede CL-kampe, så skyldes det at det kommer i en update for sig selv senere Smiley
Logged

Brodtgaard
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: [#10] Més que un club
« Svar #47: 07 Feb 2008, 16:06 »

En rigtig god blog med et af mine favorithold  Thumbs Up   Så bliver det vist ikke meget bedre Smiley
Logged


Put your hands down my pants, and I´ll bet you´ll feel nuts

vondracek
Gæst
 
Sv: [#10] Més que un club
« Svar #48: 07 Feb 2008, 16:33 »

Fuldstændig enig. Fed blog, lækker grafik og flot sat op.
Forsæt endelig det gode arbejde Djævlen.
Logged

Rossonero
Gæst
 
Sv: [#10] Més que un club
« Svar #49: 07 Feb 2008, 16:35 »

Opdateringen før den seneste er helt fantastisk, og dermed ikke sagt, at den seneste er under niveau. Det ser fortsat fornemt ud, og gode resultater i øvrigt. Jeg glæder mig til at se, hvordan bloggen udvikler sig.
Logged

Fernando9Torres
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: [#10] Més que un club
« Svar #50: 08 Feb 2008, 14:49 »

mega fed blog og gode updates Smiley
Logged


Djævlen
Gæst
 
Sv: [#10] Més que un club
« Svar #51: 08 Feb 2008, 18:31 »

Jeg takker :-)
Logged

Fredi
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: [#10] Més que un club
« Svar #52: 09 Feb 2008, 11:14 »

Fantastisk blog. God grafik og tekst.
Logged

Djævlen
Gæst
 
Sv: [#10] Més que un club
« Svar #53: 09 Feb 2008, 14:58 »

Evaluering
Jeg kunne godt tænke mig lidt mere dybdegående respons på bloggen, så jeg har besluttet for at lave denne evaluering. Lidt for seriøst måske, men jeg kunne virkelig godt tænke mig at høre, hvad jeg gør rigtig, og hvad jeg gør forkert, så hvis du har fulgt med i bloggen, så må du gerne svare på spørgsmålene her. I skal ikke tage stilling til hvad der sker i bloggen, men til hvordan den er bygget op.

Hvad er det gode ved bloggen?
- Skriv dit svar her.

Hvad kunne forbedres?
- Skriv dit svar her.

Skal grafikken forbedres?
- Skriv dit svar her.

Eller skal der være mere grafik?
- Skriv dit svar her.

På forhånd tak,
Djævlen
« Seneste Redigering: 09 Feb 2008, 15:06 af Djævlen » Logged

Rossonero
Gæst
 
Sv: [#10] Més que un club
« Svar #54: 09 Feb 2008, 15:04 »

Hvad er det gode ved bloggen?
Det gode er jo åbenlyst. Du skriver rigtig godt, hvilket får mig til at følge med i det store hele. Jeg er jo ikke glad for holdvalget, men så længe det skriftlige er fangende, er jeg også fanget.

Hvad kunne forbedres?
Der er ikke meget, der efter min mening, skal forbedres. Jeg tror, at du sagtens kan gøre noget mere ud af grafikken. Få noget mere af Barcelona's farver ind i dine opdateringer, og her tænker jeg mest på banneret.

Skal grafikken forbedres?
Samme som ovenstående. Ellers ser det fint ud.

Eller skal der være mere grafik?
Hm, da du jo besidder de grafiske evner, kan du måske overveje, at lave nogle statistiker osv.
Logged

Djævlen
Gæst
 
Sv: [#10] Més que un club
« Svar #55: 09 Feb 2008, 16:20 »


Barcelonas fantastiske halvsæson
1. januar, 2008


25/8 2007, W Real Madrid - 3-0 (H)
1/9 2007, W Villarreal - 3-0 (U)
16/9 2007, D Betis - 1-1 (U)
19/9 2007, W CSKA Moskva - 3-1 (U)
22/9 2007, W Valencia - 2-1 (H)
26/9 2007, W Racing - 5-1 (U)
29/9 2007, W Osasuna - 2-0 (H)
2/10 2007, W AEK Athen - 6-1 (H)
7/10 2007, W Zaragoza - 3-0 (H)
20/10 2007, W Athletic - 2-0 (U)
23/10 2007, W PSV - 3-1 (H)
27/10 2007, L Deportivo - 0-1 (U)
31/10 2007, W Mallorca - 3-0 (H)
3/11 2007, L Atletico Madrid - 3-4 (U)
7/11 2007, W PSV - 3-1 (U)
10/11 2007, W Espanyol - 3-1 (H)
13/11 2007, L Huesca - 1-2 (U)
24/11 2007, W Sevilla - 3-2 (U)
27/11 2007, W CSKA Moskva - 2-0 (H)
2/12 2007, W Levante - 2-0 (H)
9/12 2007, W Valladolid - 5-0 (U)
12/12 2007, W AEK Athen - 2-0 (U)
15/12 2007, W Getafe - 3-0 (H)
22/12 2007, W Murica - 3-1 (U)

Denne farve viser Champions Leage-kampe.
Denne farve viser Copa del Rey-kampe.

La Liga
1) FC Barcelona, 43
2) Real Madrid, 36
3) Atletico Madrid, 36
4) Valencia, 33
5) Betis, 30
6) Sevilla, 29
7) Mallorca, 27
8) Zaragoza, 26
9) Deportivo, 26
10) Murcia, 24
11) Bilbao, 24
12) Villarreal, 21
13) Getafe, 21
14) Racing, 15
15) Valladolid, 15
16) Espanyol, 14
17) Levante, 13
-----------------------
18) Almeíra, 13
19) Osasuna, 12
20) Recreativo, 11


Èn klub har regeret Spanien. Èn klub har styret alt. FC Barcelona har simpelthen været i fænomenal form, og har efter 17 kampe skaffet sig et 7 points hul ned til Real Madrid. Med 14 sejre, 2 nederlag og en enkelt uafgjort kamp, har der stået Barcelona overalt.

Sæsonen blev indledt perfekt. Real Madrid kom på besøg, og blev sendt hjem med et 3-0 nederlag i bagagen. I den følgende kamp ventede Villarreal, der blev sendt hjem med følgende cifre. To stærke hold var blevet spillet ud af banen, og derfor var selvtilliden i top, da de mødte Betis på udebane. Måske var der for meget selvtillid, for man formåede kun at få 1-1 ud af kampen.

Derfor var der for alvor noget, der skulle revancheres i Champions League, hvor den første modstander hed CSKA Moskva. 3-1 blev cifrene, i en kamp hvor Samuel Eto’o scorede alle Barcelonas mål – og Messi brændte et straffe. Selvtilliden var dermed tanket op igen, da Valencia gæstede vicemestrene. Kampen endte 2-1 – en kamp, der reelt aldrig var i fare for FC Barcelona.

Så var der Racing, der mente, at de kunne spille op mod Barcelona. I hvert fald havde Marcelino brugt hele ugen på at deltage i de yderst hektiske mindgames mod Luis Enrique. Hvem der vandt de games, er svært at pege på, men hvis man skal tage resultatet af kampen som det endelige resultat, så fik Marcelino store hug – 5-1! Tre kasser af Henry og to af Andres Iniesta afgjorde den kamp. Toto Tamuz fik lov til at pynte på kampens resultat til sidst.

Senere ventede Osasuna. Osasuna havde præsteret langt under evne, og derfor var Barcelona storfavoritter. Vi skulle dog hen i de sidste fem minutter, før Samuel Eto’o gjorde det til 1-0. To minutter efter gjorde Thierry Henry det så til kampens resultat, 2-0.

Og så var det tid til at legenden vendte hjem til Barcelona. AEK Athen kom på besøg, og med i truppen var Rivaldo. Klubbens tidligere darling. Rivaldo var også manden, der fik startet AEK Athen, og gjorde det efter 7 minutter til 0-1. Blot 7 minutter efter gjorde Andres Iniesta det til 1-1, inden Samuel Eto’o besluttede sig for at score fire gange inden Iniesta slukkede kampen med sit andet mål. Det skulle dog vise sig, at det ikke blev Rivaldos sidste kamp på Camp Nou.

Efter kampen mod AEK, var der intet, der kunne slå Barcelona ud af kurs. Zaragoza blev sendt hjem med et 3-0 nederlag, hvor Henry scorede to kasser og Ronaldinho scorede et. Dermed var det tid til at besøge Baskerlandet og dens stolthed: Bilbao. Bilbao kunne dog ikke gøre meget mod Henry og Eto’o, der begge scorede en kasse og kampens eneste mål. 2-0.

Så var der atter en gang tid til noget Champions League fodbold. Modstanderen var denne gang PSV, men efter 45 minutter havde Barcelona afgjort kampen. 3-0 stod der inden pausen. Efter pausen fik PSV dog pyntet lidt, men ikke mere. Kampen sluttede 3-1, og Barcelona var så godt som videre.

Men så kom sæsonens første nederlag. Barcelona gæstede Deportivo, i en kamp hvor intet ville fungere. Riki gjorde det til kampens resultat kort før slutfløjtet. Derfor skulle Mallorca slåes, og det blev de såmænd også.  Bojan startede med at score til 1-0, inden Henry og Iniesta hhv. gjorde det til 2-0 og 3-0.

Og så ventede kampen de fleste havde ventet på. Atletico Madrid – Barcelona. Barcelona starter formidabelt og efter første halvleg står der 0-2 til gæsterne fra Catalonien på mål af Henry og Eto’o. Dette slog dog ikke Atletico ud af kurs, og med tre hurtige mål efter halvlegen stod der pludselig 3-2. Barcelona udligner til 3-3 på mål af Henry, hvilket ligner kampens resultat, men dybt inde i overtiden gør Mista det til 4-3. Et nyt nederlag er en kendsgerning.

Efter denne kamp slår man over på cruise control for Barcelona. PSV (3-1) og Espanyol (3-1) bliver begge slået sikkert, inden det er tid til Copa del Rey.Det lille hold Huesca tog hjemme imod Barcelona, der valgte at stille op med U/19-holdets profiler på alle pladser. Kampen endte som en fiasko, og Barcelona kunne tage hjem med et 2-1 nederlag. Bojan, der kom ind i halvlegen, scorede Barcelonas mål.

Efter dette kom Barcelona relativt hurtigt tilbage på banen igen. Sevilla (3-2), CSKA (2-0), Levante (2-0), Valladolid (5-0), AEK (2-1), Getafe (3-0) og Murcia (3-1) må alle indrømme, at Barcelona og Henry simpelthen bare var for store en mundfuld, og derfor kan Barcelona tilbringe julen og det nye år på førstepladsen.

Et lækkert år for Luis Enrique og co., er nu veloverstået. Det skal blive spændende at se, hvad der nu skal ske.
« Seneste Redigering: 09 Feb 2008, 19:17 af Djævlen » Logged

SirToby
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: [#11] Més que un club
« Svar #56: 09 Feb 2008, 16:42 »

Endnu en glimrende opdatering, hvor opsætningen såvel som resultaterne i spillet er fantastisk. Men du får mig dog ikke til at tro, at Murcia og Getafe spiller Champions League.

Smiley
Logged

Djævlen
Gæst
 
Sv: [#11] Més que un club
« Svar #57: 09 Feb 2008, 20:08 »


En legende vender hjem
2. januar, 2008

Rivaldo
Kampe for Barcelona: 159
Mål for Barcelona: 86
Landskampe: 74
Mål: 35

Da transfervinduet i dag åbnede op, kunne Barcelona præsentere to nye spillere. Den ene stjal dog alt opmærksomheden fra den anden. En legende trak nemlig Barcelona trøjen på påny, hvilket skabte stor glæde blandt de fremmødte. Det er selvfølgelig Rivaldo, der skifter græske AEK Athen ud med Barcelona. Et skifte Luis Enrique længde havde set blive en realitet:

”Selvfølgelig er Rivaldo ikke et fremtidssign, men en spiller der skal gå ind og være mentor for spillere som Assulin og Bärkroth. Rivaldo kan bidrage med så meget, både på og udenfor banen. Jeg ser frem til at arbejde sammen med ham igen, og jeg håber, at han når han stiller støvlerne på hylden, vil træde ind i mit trænerteam – han er mere end ønsket.”

Rivaldo kostede Barcelona omkring 5.000.000. Tidligere spillede  Rivaldo og Luis Enrique sammen. Enrique har tidligere udtalt, at han ønsker at samle Kluivert – Figo – Rivaldo trioen igen.

Den anden spiller, der også blev præsenteret, var det unge midtbane talent, Javi Martinez, fra Bilbao. Martinez forventes at have kostet catalanerne 80.000.000. Martinez skal primert tage sig af den defensive midtbane, hvor både Yaya Touré, Rafael Marquez og Xavi har spillet under evne. De to førstnævnte meldes i forvejen på vej væk fra Barcelona, mens Xavi skal indgå i rotation med Javi Martinez.
Logged

DNE
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

 
Sv: [#12] Més que un club
« Svar #58: 09 Feb 2008, 20:15 »

Flot blog, interessant og utroligt flot layout, efter min mening.

Hvor finder du de der små runde flag ikoner? Kunne godt bruge noget lignende i min egen blog, men er ikke overbevist om at jeg har evnerne til at lave dem selv, og da slet ikke tålmodigheden til at uploade dem allesammen bagefter  Wink
Logged

Djævlen
Gæst
 
Sv: [#12] Més que un club
« Svar #59: 09 Feb 2008, 20:37 »

Flot blog, interessant og utroligt flot layout, efter min mening.

Hvor finder du de der små runde flag ikoner? Kunne godt bruge noget lignende i min egen blog, men er ikke overbevist om at jeg har evnerne til at lave dem selv, og da slet ikke tålmodigheden til at uploade dem allesammen bagefter  Wink
Jeg takker.

Mht. flag ser det sådan ud:
Kode:
<img src=http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/samerica/bra.png>
<img src=http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/europe/eng.png>
<img src=http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/africa/civ.png>
<img src=http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/namerica/usa.png>
<img src=http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/asia/chn.png>







Forstår du?
Logged

Sider: 1 2 3 [4] 5 6 7 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010