5# The Heart

Den hårde tid
12. juli 2007

Jeg greb min mobil telefon. Jeg skulle snakke med Vladimir. Min unge stjerne Dimitriu Copil, skulle stilles et kækt spørgsmål. Jeg kaldte op. Vladimir tog røret, fra sit kontor. ”Jeg skal bruge Dimitrius nummer, omgående.” Vladimir svarede hurtigt ”Giv mig 2 sekunder.” Der var tavshed i et øjeblik også hørte jeg en som skramlede.

Vladimir sagde kort efter nummeret og jeg lagde røret på. Dimitriu blev derefter ringet op. Jeg startede samtalen med ”Hej Dimitriu, det er Gary. Jeg ved du spiller på det rumænske u-21 landshold, hvem er den bedste spiller på holdet?” Dimitriu var ikke blank for at svare ”En gut ved navn Bogdan Stancu. Han er meget målfarlig.” Jeg svarede hurtigt med et ”tak”, også blev der trykket på den røde knap.

Jeg var alene i Rumænien, da John jo var taget væk. Jeg satte mig ind i den grønne bil. Jeg kørte en meget lang tur. Jeg skulle til en lille flække, som hed Urziceni. Der var bjerge omkring, stedet så meget fattigt ud. Der var dog en charme over det. Jeg så at der løb en flok unge gutter og trænede. Der stod en træner og guidede dem. Jeg steg ud af bilen og gik hen til ham. ”Er det dine drenge?” Spurgte jeg. Han var hurtigt til at sige ”ja”. Vi fik snakket lidt sammen og den lange mand, fortalte at han havde en spændende spiller. Han var dog ikke til træning i dag. Da han havde en lille sygdom. Jeg fik hans telefon nummer og satte mig ind i bilen. Nummeret blev indtastet og den irriterende bip blev i gang sat. Jeg hørte telefonen blev taget og en dyb stemme sagde ”Hej, hvem er du?” Jeg svarede hurtigt, at jeg var en fyr fra Skotland, som gerne ville have ham til min klub, Hearts. Han var ikke helt sikker, men jeg fik lov at få hans adresse.

Jeg kørte ned af en stor vej, hvor der lå et lille hus. På postkassen stod der Stancu. Så jeg var kørt rigtigt. Huset var hvidt og havde en altan af træ. Haven så ud til ikke at blive passet. Jeg marcherede hen til døren og bankede 3 gange. Bogdan åbnede døren og han kunne genkende mig på stemmen. Jeg blev ikke inviteret indenfor, han blev inviteret udenfor. Han satte sig ind i min bil og vi kørte ned til hans klub. Jeg fortalte ham på vejen derover, at han ville få alt i Hearts.

Han smilede, da han ikke var så god til at snakke engelsk. Vi kom over til det faldefærdige klubhus. Der stank langt væk af gamle sure støvler. Vi sad og kommunikerede, så godt som vi nu kunne. Vi fik forhandlet en kontrakt på plads og vores første rumænske spiller var på plads. Vi var dog slet ikke færdige endnu. Jeg gav Bogdan en flybillet til Skotland og han var meget glad for den. Jeg skulle dog hurtigt videre fortalte jeg ham. Da jeg havde et møde med en af hans venner. Jeg glædede mig også til at trække normal luft i lungerne igen.

Bilens førersæde fik ejer igen. Jeg var på vej imod en storby, da jeg skulle forhandle med et ungt talent ved navn Gabriel Torje. Han var en ombejlet herre. Byen var flot. Den duftede af røde roser. Jeg vidste lige præcis, hvor jeg skulle tage hen for at finde den unge herre. Han snakkede godt engelsk, havde Vladimir fortalt mig. Jeg tog over til Polis kontor, da mødet allerede var planlagt af min chef. Jeg bankede på døren og der kom en tyk dame hen for at vide, hvad jeg skulle. ”Hvad laver du her?” brølede hun nærmest. ”Jeg har et møde omkring Gabriel Torje.” Var jeg hurtig til at svare. Hun vidste mig vej. Jeg bankede på den brune dør, som damen havde guidet mig over til. Derinde sad to mænd. Torje og klubbens ejer Dare Mutu. Dare startede med at give mig hånden. Det samme med den unge Gabriel. Jeg startede dialogen ”Jeg er her jo for at forhandle om Gabriel. Jeg har set nogle kampe med dig i. Du har gjort det godt. Jeg vil dog gerne vide, hvad omfang prisen er i.” Dare var hurtig til at svare ”Det er omkring de 2 millioner.” Jeg var hurtig til at sige ”deal”. Kontrakten blev derefter forhandlet hjem og endnu et stor talent tager turen til Edinburgh. Jeg selv, tager samme vej…