5# The Heart

 

[Niko]

Edinburgh
07. juli 2007

Jeg vandrede rundt ude på gågaden, mine ben var ved at være trætte, ligesom jeg selv. Jeg var også ved at være en mand oppe i fyrende. Jeg blev nød til at tage bussen ud til Tynecastle, jeg orkede ikke at gå mere. Jeg sjoskede hen til Princes Street,

for at tage en dobbeltdækker. Alle folk i byen kendte mig. Vest-delen af byen elskede mig, mens at øst-delen, hadede mig. Bussen kom. Jeg hoppede på og betalte en dags billet, jeg blev bedt om at betale 2 £. Jeg fortalte chaufføren, at han skulle sige til, når vi var ved Tynecastle. Jeg gik derefter op oven på. Jeg satte mig forrest. Jeg kunne lugte, at der var nyt læderbetræk sat på. Jeg anede ud på den smukke by, med mine trætte øjne. Byen var skøn - jeg elskede virkelig Edinburgh. Turen til Tynecastle var lang, vi kørte både forbi Edinburgh Castle og det store cricket stadion, The Grange.

Jeg var meget træt. Jeg var lige faldt i søvn, men så mærkede jeg et klap på skulderen. ”Du skal ud nu kammerat” sagde den anonyme chauffør, vi var åbenbart fremme. Jeg fik et lille chok. Jeg skyndte mig dog ud, for ikke at skabe alt for meget opmærksomhed. Jeg gik stille og roligt ned gennem en side gade. Der lugtede af fodboldstemning. Jeg så det store stadion foran mig. Min gamle hjemmebane. Der var sket meget siden sidst, men heldigvis for det. Den nye ejer Vladimir Romanov, havde lavet alt om. Jeg var med på idéen.

Jeg kom ind bag kulissen. Jeg kunne dufte, at der var sat kaffe over. Vladimir sad med et skævt smil, da jeg åbnede døren ind til hans kontor. Han rejste sig og gav mig hånden. ”Velkommen til Gary” startede han med at sige, hvorefter han kom med en stor smøre

”Du kan tage plads der, så finder jeg papirerne frem, så kan vi forhandle. Der er kaffe på kanden.” Jeg satte mig. Stolen var dejlig blød og jeg følte mig allerede godt tilpas. Jeg skænkede mig selv, en varm kop kaffe. Vi startede med at forhandle lønnen. Jeg forventede ikke så meget, da jeg er en ikke-erfaren manager. Vladimir startede med at sige ”40.000 om ugen”. Jeg ville ikke lyde grådig, og jeg takkede pænt ”ja” til tilbuddet. Han kom med sit skæve smil. Jeg smilte tilbage og kunne mærke, at det gik rigtig godt. Vi forhandlede om det væsentlige i en halv time, men så skulle vi til det spændende, ekstra klausuler. Jeg tog en tår kaffe. Vladimir sagde jeg skulle føre ordet, jeg trak på smilebåndet og sagde så ”Jeg er ved at være godt træt af, jeg ingen bil ejer. Sådan en kunne jeg godt tænke mig. Det behøver ikke være noget overklasse noget, men bare en fin bil til én person.” Vladimir svarede tilbage med en super udtagelse, der var et tegn på ambition ”Vi skal være overklasse her i klubben. Vi forsøger at bygge noget stort op. Du skal have en Denver. Jeg kører selv i Denver. Du får din helt egen parkerings plads, som jeg selv.” Det lignede derefter, at jeg havde fået en bøjle i munden. Smilet kom frem og efterfulgt af et fast håndtryk, så var handlen på plads. Jeg havde en fantastisk smag i munden. Jeg bundede min kop kaffe, pakkede mine ting og tog bussen hjem.         

[-Benja-]

Lyder spændende . Du skriver godt .
Jeg er med .

[The Red]

Flot start Glæder mig til mere, fast læser allerede nu

[Ben92]

God starte... Nu må vi håbe du ik dør igen

[JimmyGP]

Spændende Cesc.. Er det Gary Mackay, som er den nye manager?? (<- Manden med fleste kampe for Hearts)

[Niko]

Spændende Cesc.. Er det Gary Mackay, som er den nye manager?? (<- Manden med fleste kampe for Hearts)

Det er ret godt gættet.

Mange tak alle sammen.

[JimmyGP]

Det er ret godt gættet.

Mange tak alle sammen.

he he.. den var ikke så svær..  Hvornår kan man forvente update??

[Niko]

he he.. den var ikke så svær..  Hvornår kan man forvente update??

Har ingen anelse. 

[The Red]

Har ingen anelse. 

Det er ikke godt nok Cesc 

[JimmyGP]

Har ingen anelse. 

Det er skuffende Cesc

[Niko]

Der er snart en update. Glæd jer!

[The Red]

Det var s..... også på tide

[Suicide]

starten ser god ud, dog det forkerte hold!

Du skulle have været The Bhoy's!

[Niko]

Turen til Rumænien
10. juli 2007

Jeg havde fået min Denver. Jeg havde fået et job. Jeg havde fået alt. Jeg sad i bilen. Der lugtede af nyt læder, lugten gjorde mig stolt. Jeg skulle ud at have en ordentlig flyve tur.

Min talentspejder John Murray, skulle til Rumænien. Vi skulle finde nye spillere til vores trup. Vores rygte i Draculas land er meget godt. Da vi har et par unge rumænske spillere. Vi var også på vej derned, for at hente unge spillere. Gerne som kunne komme ind på første holdet, allerede med det samme.

Turen var lang. Jeg sad og læste i et blad, det var en slags brochure over hvad man kunne købe. Lyden af en mp3-afspillers musik, ødelagde dog hele tiden min koncentration. Jeg var blevet så frustreret, at jeg bestilte kaffe til John. Ikke noget jeg plejer at gøre. John var en sympatisk fyr. Han gik meget op i sit job, men jeg følte ikke at han var helt klar på opgaven. Han så lidt anderledes ud. ”John, du hænger med næbet?” sagde jeg. Han svarede lidt tid efter, imens han kiggede ned i gulvet ”jeg har fået et tilbud fra Rangers. Jeg har accepteret det. Jeg ikke kan modstå deres tilbud.” Jeg var inderst inde, utrolig skuffet over ham. Man skifter ikke væk fra Hearts. Slet ikke uden, at det skal have konsekvenser.

Jeg holdte dog temperamentet inde ”du bliver i Rumænien med mig ikke?”. Han var hurtig til at svare ”jeg forlader dig desværre i over morgen.” Jeg var rasende. Jeg skulle selv gøre arbejdet. Ole Lukøje kom dog forbi, inden jeg udbrød i et raseri anfald.

Jeg vågnede da speakeren sagde at vi skulle tage vores sele på. Jeg tog selen på og tænkte ikke videre over hændelsen. Vi steg ud af flyet og tjekkede ind i Rumænien. Man kunne tydeligt lugte, at klimaet var meget anderledes her. Der holdte en flot grøn bil, som Forræderen og jeg skulle køre i. Jeg kørte, da jeg ikke turde lade ham køre bilen. Jeg kørte over til vores hotel. Det var ikke noget fint hotel, men det var i orden for os. Jeg gik ned i kantinen for at kigge på deres vidunderlige drinks. Jeg bestilte en grøn sag, jeg kunne ikke rigtig udtale dens navn ordentligt. Den havde en underlig smag, den var meget sød i det. Jeg drak den dog alligevel, imens at jeg tænkte på om jeg skulle skrive til Vladimir om John. Tanken blev i hovedet – jeg gad ikke ødelægge hans dag. En ting var dog klar, jeg skulle ud og lure efter talenter.

[Zulue]

kan ikke lide det du har gjort ved billederne, men ellers en super fed blog.