Jeg har aldrig lagt skjul på min kærlighed til Brøndby. Jeg ved ikke hvor den kommer fra, da min onkel er FCK fan og min far er blevet BIF'er primært pga. mig. Jeg begyndte at interesserer mig for prof. fodbold nogle år efter jeg selv begyndte at spille dette vidunderlige spil, og voksede op blandt Brøndbyfans, men ingen er mere hardcore end jeg er i dag.
Den dag i dag, er jeg mere Brøndby fan end nogensinde og denne ... Ikke bare fan-agtige følelse, men nok nærmere kærlighed, stiger dag for dag. Jeg har flere gange haft kæmpe skænderier både med kærester og forældre, fordi jeg har ville se mit hold spille istedet for alt muligt andet. Dette har kostet mig forhold til kærester og ikke mindst smadrede ting i arrigskab, hvilket aldrig har rørt mig. Jeg ved hvor mit hjerte er! Mange ville mene, at jeg måske skulle lære at prioterer anderledes og det er i mine øjne helt iorden. Folk kan tro hvad de vil. Selvfølgelig berører det mig, for det er mig de tænker om, men jeg ændrer mig med tiden, og hvem ved, måske jeg falder til ro, når jeg bliver ældre?
Gennem det sidste 1½, har jeg virkelig fundet ud af, hvem der virkelig er Brøndby-fans og hvem som er medløbere. Næsten hver uge, var et nederlag og hver mandag bød på nye drillerier ol. "Hvad der ikke dræber mig - Gør mig stærkere!" Dette motto levede jeg længe efter, for det var virkelig svært at være BIF'er. Da forløsningen så endelig kom mod Viborg var jeg nærmest grædefærdig. Jeg har aldrig været mere glad end dag aften! Selv ikke 5-0 sejren over FCK kan måle sig med den rus af fodboldglæde der løb gennem mit blod, den aften. Det var ekstremt!
Heldigvis er mit forhold til Brøndby, at jo mere jeg snakker om klubben jo mere elsker jeg klubben! Nogle ville nok brække sig over det, men jeg kan bare ikke få nok.
Kerm
Lyder som om dine prioteter er lige som de skal være.. En trunte kan aldrig komme over ens fodboldhold..
