The Home of Football - Kapitel 18

 

[Rossonero]

Inspireret af mine ::::::::::::::::::XX på billederne?

Flot blog, og som altid, godt skrevet.

[N17]

Inspireret af mine ::::::::::::::::::XX på billederne?

Flot blog, og som altid, godt skrevet.

Jep inspireret af dine XX Det vel ok ?

Du ville jo gerne se billeder på en anden måde, så er dette bedre? Og synes det ser meget godt ud med det med de to xx'er, så tag det som et kompliment

[Rossonero]

Jep inspireret af dine XX Det vel ok ?

Du ville jo gerne se billeder på en anden måde, så er dette bedre? Og synes det ser meget godt ud med det med de to xx'er, så tag det som et kompliment

Det er da helt okay. Skulle bare lige høre.
Og ja, det ser flot ud - og billederne er bedre! Du bruger ikke blur mere, eller?

[N17]

nej har brugt film grain denne gang

[Rossonero]

nej har brugt film grain denne gang

Looks alot better! Fortsæt endelig med det.

[N17]

lige en hurtig indholdsfortegnelse, da vi nu er røget en side væk fra seneste update. Denne oversigt vil også kunne findes på forsiden.

Kapitler
1. Mareridt eller drøm?
2. Mændene i bussen
3. Mødet med bossen
4. Læg mærke til ham
5. Talentet Danilo Bahia
6. Kontrakten
7. Første hjemmekamp
8. Mødet med Marcos
9. Flamengos fine drenge, del 1/2

[N17]

Kapitel 10: Flamengos fine drenge, del 2/2

”Hør her drenge. Jeg ved egentlig ikke hvad jeg skal sige. Om 5 minutter, så står I inde på stadion, og skal bevise overfor dem, og jer selv, at I er et hold man skal regne med. Enten står vi sammen om det her, eller også kan vi høre på deres håneri det næste lange stykke tid. De ser os som ingenting.

Det her er helvede, drenge. Det nu vi skal bevise vi er mænd. Enten kan vi lade dem smadre os, eller vi kan kæmpe imod, og vise, at vi er Rios nye stolthed. Vi må bevæge os fremad. En centimeter ad gangen. Til sidste når vi målet. Sejr!

Jeg kan ikke gøre det for jer – jeg er for gammel. Men jeg kigger rundt, og ser en masse talent. Vi laver alle fejl, men vi skal tro på os selv. Vi skal bakke hinanden på, selvom vi fejler. Vi skal stå sammen som et hold. Vi skal kunne se os selv i spejlet bagefter.

På det her hold, der fighter vi sammen. Om hver eneste centimeter. Vi giver os ikke. Vi vil gå igennem ild og vand, for sammen at stå på den anden side og smage sejrens sødme. Vi skal kæmpe for hver en centimeter. Fordi vi ved. At den centimeter kan betyde forskellen mellem sejr og nederlag.

Nu drenge. Kig på ham der sidder ved siden af dig. Kig ham i øjnene. Jeg tror på, at du vil se en mand, der er villig til at kæmpe for den centimeter sammen med dig. Du vil se en mand, der er villig til at ofre sig selv for holdet, fordi han ved, at når alt kommer til alt, så vil du gøre det samme for ham.

Drenge. Vi er et hold. Enten står vi sammen nu, og vinder. Eller vi taber som individualister.

Sådan er fodbold, drenge. Det er ikke andet. Er vi klar?”

Og jeg skal love for at drenge var klar. Råberiet i lokalet ramte mig som en storm. De var virkelig klar. Ude på banen ventede modstanderne. Flamengo. Et hold med storhed. Et hold med storhed, der stod for fald. Der hovmod skulle straffes.

Ti minutter inden i kampen viste Almir klassen. Han var tidligere blevet degraderet til reserveholdet af den tidligere træner, men jeg så potentiale. Han modtog en aflevering fra Marcelinho, der på kanten havde sat flere spillere af, og alene med keeperen, der svigtede Almir ikke. Vi var foran. Forhelvede. Vi var foran.

Tyve minutter senere kunne man hører Jucélio kalde på bolden. Han stemme trængte igennem alt og alle, og Marcelinho smed en bold ind til ham. 2-0. Vi var fucking foran med 2-0 på Maracanã. Flamengo var som ramt af chok. Jeg kiggede over på Joel Santana, fik øjenkontakt med ham, og grinte lidt småhånligt. Han kunne lærer det kunne han.

I pausen var drengene forståeligt nok på en lyserød sky. Og jeg kunne ikke bebrejde dem det. En flot indsats. Fortjent føring. Og klassespil. Kunne det være bedre?
Alle havde ofret sig for den ekstra centimeter. Alle havde kæmpet som et hold. Nu skulle vi gøre det færdigt.

Men bare to minutter i anden halvleg ødelagde alt. Et kludemål satte hjemmeholdet i gang. Og et tyndt straffespark lige efter gjorde det hele lige igen. Jeg frygtede nu, at det hele ville falde sammen. Jeg kaldt min midterforsvarer João Paulo ud til bænken. ”Næste hjørnespark. Du går op og header den ind. Ok?” Han kiggede noget overrasket på mig. Han havde jo ikke været med fremme før i kampen, da vi skulle lukke af bagude. ”Ok?” spurgte jeg igen. Han nikkede og løb tilbage på banen.

Kort før tid fik vi så hjørnesparket. Paulo gik med frem. Vores venstreback Luz gik ud for at tage det. Jeg nåede lige at råbe til ham. ”Gå efter Paulo.” Han kiggede ud på mig, og nikkede. Bolden blev sendt indover. Paulo søgte bolden. Men en forsvarsspiller kom først på den. Et nyt hjørnespark. En ny chance. Og denne gang lykkedes det. 3-2! Vi var fucking foran med 3-2. Jeg var ellevild. Kort efter fløjtede dommeren af. Jeg gik overfor at give hånden til Joel Santana, men han fnyste bare, vendte rundt, og gik. Han var sur. Meget sur. Men jeg var ligeglad. Vi havde besejret storholdet.

Jeg vendte mig om. På bænken sad Marcos. Et smil fik jeg, men heller ikke mere. Han vidste at han nu – igen – var i problemer.

[Rossonero]

Man må sige træneren er glad for ordet "Drenge"!

Smuk sejr over Flamengo.

[JimmyGP]

Flot sejr JS.. Så kan Santana & Co lære det.. håber Marcos klarer den.. KUTGW

[Brodtgaard]

FLOT FLOT...!!

[Cencur]

Ærgeligt for Marcos, godt for holdet. KIU!

[Grasshoppers]

Hvor er det dog bare godt skrevet!! Klart den bedste blog jeg har har læst!

[TBM_DK]

Sejt sejt og atter sejt... glæder mig til at høre når ham Marcos bliver nakkeskudt af mafiaen

[N17]

Man må sige træneren er glad for ordet "Drenge"!

Smuk sejr over Flamengo.

Så slemt var det da heller ikke
Tak!

Flot sejr JS.. Så kan Santana & Co lære det.. håber Marcos klarer den.. KUTGW

Yessir - de kan lære det kan de
Hmm.. Marcos er vidst i problemer

FLOT FLOT...!!

Enkelt, men godt... tak tak

Ærgeligt for Marcos, godt for holdet. KIU!

Jep - rigtig godt for holdet

Hvor er det dog bare godt skrevet!! Klart den bedste blog jeg har har læst!

Takker - bliver helt rørt

Sejt sejt og atter sejt... glæder mig til at høre når ham Marcos bliver nakkeskudt af mafiaen

Ahh... Nakkeskudt... Mon dog?

[N17]

Kapitel 11: En sæl på lejebasis

Det er tidligt om morgen, da jeg sætter mig ind i min nylånte Audi, og sætter kursen mod træningsanlægget. Regnen pisker ned, og jeg har ikke sovet godt i nat. Den dårlige start påvirker mit liv, og jeg savner min familie. Det er hårdt det her. Havde jeg bare haft sportslig succes, så var det måske nemmere. Da jeg ankommer til træningsanlægget kalder ”the boss” mig ind på sit kontor. Han anstrenger sig hårdt for at snakke engelsk til mig.

”Du ved at vi har en moderklub. Ja faktisk to. Vi er i løbende dialog med dem om leje af spillere. Vi har fundet to, som vi mener passer ind. Hvad siger du. Vil du have dem ind? Du bestemmer”

Jeg bliver noget overrasket. Er klubben nu begyndt at varetage transfermarkedet for mig. Jeg spørger ind til hvilke spillere det drejer sig om.

”Den ene hedder Eliezio, men han er pt. korsbåndskadet, så han skal her til for at blive bygget op igen. Han er dog ikke klar på om det er bedst at blive lejet ud, eller blive i Cruzeiro. Han er et stort talent ellers. Men lad os se. Ham hører du nærmere om.”

Jeg kan se på ”the boss” at hans ansigt langsomt lyser op, da han skal til at fortælle mig om den anden spiller.

”Den anden spiller har vi hentet ind. Han er faktisk lige her udenfor. Vil du møde ham?”

Jeg bliver lettere irriteret over at klubben bare har hentet en ny spiller ind. Hvem siger han passer ind. Og hvor skal han spille henne. Cruzeiro forventer sikkert, at han er fast mand fra start. Det kan jeg ikke garantere. Men jeg indvilliger i, at møde ham.

”the boss” åbner døren. Der står ingen. Hvor han blevet af. ”the boss” griner, peger ud af vinduet, og siger ”Han er dernede”. Jeg kigger ud, og inde på stadion står en ung knægt, og jonglere med en bold. Teknikken ser ikke ud til at fejle noget. ”the boss” smiler. Han ser glad ud. Knægten nede på

banen sætter pludselig fart på, og løber fremad, mens han jonglere med bolden på hovedet. ”Han er meget kendt for den detalje her i landet. Men den koster nogle slemme tacklinger engang imellem.” siger ”the boss”, mens han kigger mig i øjnene. ”Hvad siger du til ham?”

Jeg står og tænker lidt. ”Han ser god ud!” er min eneste kommentar, da jeg ikke har set andet end det knægten nu viser nede på banen. ”Lad ham træne med senere, så må han vise hvad han duer til. Jeg er sikker på, at du bliver overrasket.” Jeg indvilliger endnu engang.

Et par timer senere begyndte træningen. Jeg ser den unge knægte komme dvaskende ind til træningen. ”Den holdning viser vi ikke her, knægt” råber jeg efter ham. Han skal ikke komme og tro han er noget, bare fordi han kommer fra Cruzeiro.

”Undskyld træner. Det sker ikke igen. Mit navn er Kerlon. Håber du giver mig en fair chance.” Han har et glimt i øjet den unge knægt. Der er noget over ham. Han er klar til at give sig for Cabofriense.