The Home of Football - Kapitel 18

 

[N17]

På dagen hvor Folketingsvalget skal afgøres, der har jeg, som I kan se, valgt at starte en ny blog op. Jeg ved godt, at jeg stadig har Reading bloggen kørende, men pt. er den, som skrevet i bloggen, sat på pause. Grunden til denne nye blog er, at jeg gerne vil starte fra bunden. Og det endte med, at jeg lod jer stemme om hvor jeg startede. Tyskland, Danmark og Brasilien endte tæt, og det blev i én af de tre lande jeg starter.

Info om spillet
Version: Nyeste betapatch
Valgte ligaer:
Indonesien - premiere division kun
Malaysia - mal. superliga kun
Danmark - 2. division og derover
England - blue square north/south og derover
Argentina - 1. division kun
Tyskland - regionalligaen og derover
Brasilien - 3. division og derover

EDIT: Som skrevet andetsteds, så vil denne blog komme til at ligne meget Thorøe og -Sommer-s måde at skrive på!

Kapitler
1. Mareridt eller drøm?
2. Mændene i bussen
3. Mødet med bossen
4. Læg mærke til ham
5. Talentet Danilo Bahia
6. Kontrakten
7. Første hjemmekamp
8. Mødet med Marcos
9. Flamengos fine drenge, del 1/2
10. Flamengos fine drenge, del 2/2
11. En sæl på lejebasis
12. Mafiaen igen på spil
13. Nedrykning
14. Tilbage til Europa
15. Pilgrimsfærden fortsætter
16. Drøm eller virkelighed
17. Lykkelig
18. Regnen i England

[Rossonero]

Bliver spændene at følge. Good luck Spurs.

[TBM_DK]

Ok... kom nu.. jeg vil vide hvem du vælger

[MLL]

Super John.

jeg følger helt sikkert med.

[N17]

Kapitel 1: Mareridt eller drøm?

Her stod jeg. Midt i et slumkvarter i et af Brasiliens mest dystre kvarter. Hvad lavede jeg her, og hvordan var jeg endt her. Jeg lukkede langsomt min øjne, og tænkte lidt tilbage.
Den 26. maj stod jeg sammen med min gode ven Marcos César Xavier i Københavns lufthavn for at ønske ham god tur til Brasilien, hvor han skulle besøge sin familie i de næste to år. Vi havde de seneste par år sammen stået i spidsen for et ungdomshold her i Danmark. Jeg ønskede ham god tur og tog hjem.
Nu seks måneder senere stod jeg selv i Brasilien. Lokket hertil af Marcos. Han havde hørt, at der var en 3. divisionsklub der søgte trænere. Han mente derfor, at det var vores kald.

*****

Nu stod jeg her så. Mit i det rene ingenting. Hvor skulle jeg hen, min ven var endnu ikke at se, og jeg var ærlig talt ved at blive lidt nervøs. Var jeg nu det rigtige sted, eller var jeg ramt ind i en taxichauffør der var fan af rivalholdet. Det har man hørt før!
Pludselig blev jeg taget på min højre skulder. Jeg vendte mig per refleks om, og sendte en lige højre af sted. Min kammerat gik i jorden. Grinende rejste han sig op ”Du slår stadig som en tøs kan jeg mærke. Velkommen til”. Velkommen til hvad? Det var da forhåbentlig ikke her vi skulle være trænere.

*****

”Det vel ikke her vi skal være trænere” spurgte jeg langsomt min kammerat. ”Nej bare rolig – det er ikke her”. Jeg lyste langsomt op. Her boede hans familie åbenbart. Jeg frygtede dog at klubben lå endnu mere øde. Det her var om noget det rene ingenting, og hvis klubben lå endnu mere øde så. Min kammerat nåede lige at hive mig ud af mit mareridt. ”Vi skal af sted, de venter på os”. Han tvang mig lidt modvilligt ind i en taxa. Det var bare ikke rigtigt det her. Jeg havde ikke ladet mig overtale til at tage to år i dette land.

*****

På vej mod stadion forsøgte min ven at fortælle mig om klubben. ”De har masser af fans. Alle her elsker fodbold. Der er plads til 18.000 tilskuere på stadion. Det bliver stort det her”. Jeg tog det meste som rent pladder. Med det jeg lige havde set, så var der ikke i nærheden af at være plads til 18.000 på et stadion. Langsomt begyndte vi at nærme os noget der lignede en by. ”Så vi ved at være der. Er du klar?”. Jeg var straks mere klar. Det her lignede det jeg drømte om. Velkommen til Rio de Janeiro stod der på skiltet.

[TBM_DK]

God start, med lidt trykfejl, men ellers rigtigt godt

[Rossonero]

Spændene i den grad.
Du har advaret os om, at det ville ligne Thorøe's blog meget.
Men havde dog forventet, at en blogskribent som dig, ville have 'designet' sit eget layout.
Lidt skuffende, men flot skrevet ellers.

[Cencur]

Sambabold fra JohnaldoSpurs go for it!

[N17]

Spændene i den grad.
Du har advaret os om, at det ville ligne Thorøe's blog meget.
Men havde dog forventet, at en blogskribent som dig, ville have 'designet' sit eget layout.
Lidt skuffende, men flot skrevet ellers.

Jeg overvejer også at sætte det op på en anden måde, men har bare ikke kunne overskue dette pt, da jeg ligger med har en mindre hjernrystelse, og derfor ikke er ved computeren så meget

Håber det går

[Fredi]

Udemærket intro. Det bliver bestemt spændene at følge din videre fremtid i Brasilien.

[N17]

Tak for kommentarerne, håber der kommer flere, og håber I overlever den megen lig Thorøe style der er her nu

[The Red]

Rigtig flot start! Glæder mig meget

[N17]

Kapitel 2: Mændene i bussen

En stor by. En kæmpe by. Større end der hvor jeg kommer fra, det der ingen tvivl om. Jeg var for alvor ved at være spændt. Måske var dette alligevel det rigtigt. ”Hey du, fjern lige den plet fra din trøje”. Min kammerat havde lagt mærke til, at jeg på trøjen havde en plet fra den is vi lige have fået. ”Har du ikke andet tøj med en det” sagde han og pegede på mine bermuda shorts, og min sommerskjorte. Jeg rystede bare på hovedet og lod som ingenting. Han hev mig med ind i en krog. ”Du bliver sku nødt til at se lidt velsoigneret ud. Det er en ambitiøs klub vi skal ind og snakke med”. En ambitiøs klub – i 3. division. Jeg kunne ikke lade være med at le.

Hans ansigt skiftede fra hvid til rød, og jeg tvivler på at det var pga. solen. Han hev mig ind i en tøjbutik, og bad ekspedienten finde et jakkesæt til mig. Et jakkesæt. Hvad tænker han på. Med den varme, så dør jeg da indenfor ti minutter. ”Du skal have det på. Ellers forspilder du vores drøm om noget stort!”. Jeg tog jakkesættet på, bandt knuden på slipset, og kogte allerede nu som et svin. ”Hvor dit jakkesæt” spurgte jeg. Han svarede ikke, men nikkede kun som var det meningen vi skulle videre. Han hev mig med hen af vejen til et busstoppested.

”Nu gør du bare hvad jeg siger. Vi må ikke tage opmærksomhed.” Han lød pludselig noget mere nervøs end tidligere. Jeg var meget skræmt efterhånden. Først står vi i ingenting, og nu i en storby. Så siger han gudhjælpemig at vi ikke må gøre

opmærksomme på os selv. Hallo jeg har jakkesæt på.
Flere kigger på os. Jeg må have set ud som en krabbe. ”Hvad der galt?” spørger jeg og kigger rundt. Hans øjne flakker frem og tilbage. Vi er ved at stå lidt klemt føler jeg. Bagerst i bussen er der plads, men Marcos vil ikke lade mig gå derned. ”Du bliver her” siger han med en lav, men bestemt, stemme.

Bussen stopper og vi hopper af. Det gør flere andre mænd også. Marcos skubber til mig. Vi sætter i løb med dem lige bag os. Hvad sker der her, når jeg lige at tænke, før Marcos hiver mig med ind i en gyde. Mændene løber lige forbi ude foran. ”Hvad skete der lige der?” spørger jeg langsomt Marcos. ”Det får du afvide senere. Vi har travlt.” Vi kigger langsomt rundt om hjørnet. Det ser ud som om, at mændene er væk. Vi tomler en taxa, og sætter os til rette for at kører mod stadion.

[Brodtgaard]

En spændende start - jeg har ventet på en blog om et hold fra Brazil - og nu er den her

Glæder mig til mere

[N17]

Håber opsætningen var bedre nu - er meget traditionel, men ligner dog ikke Thorøes 100%, men skrivestilen vil stadig ligne hans omend den nok også er meget traditionel egentlig!