home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
22 Jun 2024, 13:58 andersnomanni Blogs Freiburg Gloryhunter s...
15 Jun 2024, 22:56 szukizek Blogkonkur... 16# Hjertet banker kun...
15 Jun 2024, 21:04 Wester Jr. Blogkonkur... The beautiful game
14 Jun 2024, 20:45 Broen13 Blogkonkur... [33] Journeyman - Syv ...
14 Jun 2024, 20:44 Broen13 Blogkonkur... #22 - Danish Viking Wa...
14 Jun 2024, 13:42 andersnomanni Klubsøgnin... Inspiration
31 Maj 2024, 17:14 cartoon Klubsøgnin... Manchester United
Antal Registrerede Brugere: 23341
  0 Brugere, 505 Gæster Online.

Indlæg: 1132852 over 31369 Emner
Nyeste Bruger: rodeoneerer
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  Kategori: Blogs fra de ældre udgaver
| | | |-+  Happy Valley!
0 Brugere og 0 Gæster læser i øjeblikket dette emne.

Afstemning
Spørgsmål:  Kan hongkongere spille fodbold?
Nej
- 2 (20%)
Næppe!
- 3 (30%)
Jeg tvivler
- 5 (50%)
Antal Stemmer: 10

Sider: 1 [2] Udprint
Forfatter Emne: Happy Valley!  (Læst 3470 gange)
GHERTESTEAS
Gæst
 
Sv: Kan hongkongere spille fodbold?
« Svar #15: 10 Aug 2007, 10:22 »

Haha, fed ide til et spil funny
Glæder mig til mere Smiley
Logged

United-styrer
Gæst
 
Happy Valley!
« Svar #16: 16 Aug 2007, 15:57 »

Sad Valley
- trods navnet har Happy Valley-tilhængerne ikke haft mange anledninger til at smile i sæsonstarten.

En vred fan fra Hongkong viser sin utilfredshed
Regerende mestre, titelaspiranter, magtfaktor var for bare få måneder siden ord, der obligatorisk knyttede sig til den hongkongske fodboldklub Happy Valley. De to sidstnævnte er allerede vasket af tavlen og erstattet af mindre flatterende ditto, mens det eneste, der resterer, ”regerende mestre”, næppe er en permanent titel. Sæsonstarten i den bedste hongkongske række har været en eklatant fiasko for fodboldspillerne i byen, der har Hongkongs første 7-Eleven som attraktion.

En tredjedel af sæsonen er spillet, og holdet, der var seedet til en sølvmedaljer inden årets første kamp, er placeret på en mildt sagt skuffende sjetteplads, og kigger man helt op i tabellen, så har den aktuelle duks, Hangzhou Guang, hele elleve point at give af efter en eventyrlig sæsonstart med maksimumpoint efter de seks kampe. 20 mål har de suveræne ettere scoret, og som kronen på værket er holdets faste ankermand, Shi Meng, endnu ikke blevet passeret.

Happy Valley indledte ellers sæsonen som planlagt, da de ganske vist måtte se Kitchee dominere foran hjemmepublikummet, men selv samme publikum måtte gå slukøret hjem til stuerne, efter at superstjernen Cheung Sai Ho havde taget hul på mestrenes pointkonto.

Kampe i perioden (Happy Valleys målscore nævnes først):
Kitchee (ude): 1-0
Sun Hei (hjemme): 1-2
South China (ude): 0-2
Rangers (HKG) (hjemme): 1-1
Hong Kong 08 (ude): 3-1
Hangzhou Guang (hjemme): 0-1
Siden 1-0-sejren i sæsonpremieren har der imidlertidig ikke været meget at juble over for spillerne, som efterfølgende løb ind i en lokal byge af nedture, begyndende med hjemmekampen mod rivalerne fra Sun Hei, som kunne rejse hjem med en 2-1-sejr i bagagen qua scoringer fra Lau Chi Keung og Ivan Cop, mens Icaro tegnede sig for hjemmeholdets trøstmål. Siden var det South Chinas tur til at besejre de gæstende Happy Valley-tropper, som ellers spillede hele anden halvleg i overtal. Resultatet af de 45 minutter blev dog, at hjemmeholdet fordoblede føringen til slutresultatet 2-0.

Opløftning
Noget bedre takter blev demonstreret, da det ”hjemme” på Mong Kok blev til et remis mod Hong Kong Rangers. Det toneangivende hjemmehold kom sågar foran ved Ricardos straffespark, inden Godfred Karikari, der senere så rødt, udlignede med en halv time igen ved at heade Dragutin Stevic-Rankovic’ indlæg i netmaskerne.

Og Happy Valley-tilhængerne fik for første gang siden sæsonåbneren lov at smage sejrens sødme, da det i den påfølgende kamp blev til sejr over Coolpoint First Divisions absolutte jumbo, Hong Kong 08, som efter fem kampe fortsat har et rundt nul på pointkontoen. Det lignede ellers endnu et flop for Happy Valley, da Cheung Kwok Lung bragte hjemmeholdet foran fra ellevemeterpletten efter 12 minutters spil, men det lykkedes de forsvarende mestre at vende kampen til deres fordel efter to træffere fra Blaise Ndolars fod samt et bizart selvmål.

Ned på jorden igen
Men de glade ansigter blev hurtigt erstattet af triste, arrige og i visse tilfælde opgivende af slagsen. Således blev det til et 1-0-nederlag i den seneste kamp mod topholdet Hangzhou Guang. Det afgørende mål i den ualmindeligt triste affære faldt efter cirka ti minutters spil.

Træneren: Uforståeligt
Alt imens hongkongske fodboldkyndige i alle afskygninger forsøger at gøre sig kloge på de normalt så stærke Happy Valleys pludselige fald, så har træneren ikke umiddelbart en forklaring på lager, der kan forklare, hvorfor hans mandskab underpræsterer i så høj grad.

”Det har overrasket mig, at vi har indsamlet så få point. Jeg er af den holdning, at truppen egentlig er stærk nok – hvilket de jo også beviste i fjor – men af en eller anden grund, så har tingene ikke hængt sammen indtil nu. Hvorfor ved jeg egentlig ikke, selvom jeg naturligvis har gjort mig mine overvejelser”, siger den udskældte træner og varsler ændringer:

”Men det er da klart, at hvis vi ikke snart ser drastiske forbedringer, så må vi jo tage konsekvensen ved at opruste til vinter. Det giver sig selv, at der er grænser for, hvor længe vi kan acceptere den aktuelle situation.”
« Seneste Redigering: 16 Aug 2007, 16:05 af United-styrer » Logged

Zone 43
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Kan hongkongere spille fodbold?
« Svar #17: 16 Aug 2007, 16:08 »

Det hongkongske svar på Brøndby! Ubeslutsom

Go Happy Valley!
Logged

Jeg ved, de har sagt, det er en stor ting for Brøndby. Men det er satme også en stor ting for mig
 - Daniel Agger.


United-styrer
Gæst
 
Sv: Kan hongkongere spille fodbold?
« Svar #18: 16 Aug 2007, 21:09 »

Det hongkongske svar på Brøndby! Ubeslutsom

Go Happy Valley!

Det må vi desværre nok konstatere. Tak for kommentaren og den moralske opbakning. Yderligere kommentarer modtages med kyshånd.
Logged

United-styrer
Gæst
 
Sv: Happy Valley!
« Svar #19: 20 Aug 2007, 18:28 »



SPORT

Fiasko-træner: Dårlige resultater skyldes voodoo

At Happy Valley har underpræsteret gevaldigt i indeværende sæson, er der ingen, der sætter spørgsmålstegn ved. Senest har de jammerlige præstationer kostet holdet livet i cupturneringen, og i en kombination af virkelighedsflugt, desperation og vanvid har holdets nye træner, Cha Cha Cha, nu givet bolden videre og skudt skylden på de højere magter. Holdet er ifølge den udskældte træner oppe imod voodoo.

- ”Ja, jeg er slet ikke i tvivl om, at nogen udsteder forbandelser imod os. Jeg kan ikke komme på andre logiske forklaringer”, fortæller den 38-årige træner til The Wok.

Knas i de familiære kredse
Og Cha Cha Cha mener ikke blot at kende årsagen til de mange fusere; han har sågar et bud på gerningsmanden: hans egen mor!

- ”Min mor og jeg havde et ophedet skænderi i primo juni – altså før min ansættelse her i klubben – og jeg tror, at det har ansporet hende til at forsøge at sabotere min karriere. Jeg ved nemlig, at hun udøver voodoo. Det kan min traumatiserede far skrive under på”, lyder det.

Og ganske rigtigt, så har Cha Cha Chas far, hvis navn vi vil undlade at nævne, en række ukære minder fra den tid, hvor han boede under samme tag som sin forhenværende hustru. Det bekræfter han over for The Woks udsendte.

”Beviset”
- ”Man kunne eksempelvis i vores sidste kamp se Lee Sze Ming få sidesting efter bare fem minutter. Jeg betvivler, at det er naturens værk.

Sådan forklarer Cha Cha Cha bevæggrunden for hans mistanke. Forhører man sig hos Ming selv, har han imidlertidig en afvigende forklaring på lager. Han fortæller, at han havde forsømt frokosten og derfor spiste et måltid mad kort før kickoff. Et valg, han selv beskriver som ”uprofessionelt”.

Bestyrelsen i chok
Nyheden vækker bekymrende miner i Happy Valleys bestyrelse, som er chokerede over, at Cha Cha Cha undlod at nævne sit anspændte forhold til moderen, Xi Xui, under jobsamtalen.

- ”Det er klart, at hvis vi havde været bekendt med, at han har et anspændt forhold til sin mor, så ville vi nok have vendt det en gang eller to yderligere, førend vi havde valgt at ansætte ham. Det forbavser mig, at han begår en sådan forglemmelse”, siger Happy Valleys bestyrelsesformand, Koon Wing Yee, således.

Koon ville dog ikke afsløre, om episoden giver fornyet stof til overvejelserne om Cha Cha Chas fremtid i klubben.

Moderen benægter – så er det en konkurrent!
Xi Xui medgiver, at hun praktiserer voodoo, men hun afviser uden tøven sin søns beskyldning som det pure opspind.

- ”Det har intet på sig. Det er korrekt, at jeg dyrker voodoo, og at jeg har haft et skænderi med sin søn, men jeg har intet ønske om at skade hans karriere”, lyder den kortfattede kommentar fra ”mamas” side.

Men moderens dementi markerer dog langt fra enden på Cha Cha Chas konspirationsteorie r. I et tidligere nummer af The Wok kunne man nemlig under ”sladder om kendisserne”-sektionen læse, at netop Xi Xui rygtedes at have et forhold til Ku Lim Kuen, som tjener til sit brød i Happy Valleys konkurrenter, Sun Hei, som inden sæsonstarten blev udråbt som mesterskabsfavoritt er med Happy Valley lige i hælene.

- ”Det er vel næsten logik for burhøns, at han har tillært sig voodooens praksis fra min mor og er begyndt at bruge det imod os. Men så må vi vel bare svare igen”, slutter Happy Valley-træneren, som altså har skumle bagtanker.

Det har ikke været muligt at få fat i en kommentar fra Sun Hei-træneren, men faktum er i hvert fald, at Ku Lim Kuens tropper spiller med om guldet, mens Happy Valley har travlt med at forsøge at overleve. Ydermere er de altså færdige i årets ligacup, hvor der endnu resterer en enkelt kamp.

Resultater i perioden – ligaen:
Tai Po 4 – 3 Happy Valley
Happy Valley 0 – 1 HKFC

Resultater i perioden – ligacuppen:
Rangers (HKG) 2 – 1 Happy Valley
Happy Valley 2 – 2 Kitchee
Hong Kong 08 0 – 0 Happy Valley
« Seneste Redigering: 20 Aug 2007, 18:30 af United-styrer » Logged

United-styrer
Gæst
 
Sv: Happy Valley!
« Svar #20: 20 Aug 2007, 18:41 »

Der kommer næppe flere af disse bizarre updates. Jeg kunne ikke rigtig finde på noget interessant resultatorienteret at skrive, så det blev dette i stedet. Mere normal update næste gang. Hvor mange dage, der går denne gang, vides ikke.
Logged

Poulsen77
Juniorspiller
**

Offline Offline

 
Sv: Happy Valley!
« Svar #21: 20 Aug 2007, 19:18 »

Synes da, det var dejligt anderledes i stedet for det samme altid :-)
Logged

Dusty78DK
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Happy Valley!
« Svar #22: 20 Aug 2007, 19:25 »

Fint, overrask os!
Logged

United-styrer
Gæst
 
Sv: Happy Valley!
« Svar #23: 20 Aug 2007, 20:12 »

Synes da, det var dejligt anderledes i stedet for det samme altid :-)

Dejligt at høre, at det ikke var helt håbløst :-)

Fint, overrask os!

Det er gjort - håber jeg! crazy
Logged

Sider: 1 [2] Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010