Mesterskabsspillet 2021-2022
Mesterskabsspillet blev lige så svært, som man kunne forvente. Kontrataktikken kom til kort mod kun gode hold og vi kunne kun vinde 2 kampe og en enkelt uafgjort. Dette gjorde at vi faldt hele vejen til 5. pladsen i ligaen.
I den danske cup var vi klar til kvartfinale mod Sønderjyske, som sikkert blev slået ud 3-0 i deres egen hule og dermed ventede Aab i semifinalen. Det blev en højdramatisk kamp mod Aab, som skulle afgøres i straffesparkskonkur
rence efter Agger havde udlignet hele 3 scoringer fra Aab. Vi kunne uden at brænde sende Aab ud i mørket med en 4-2 sejr i straffesparkskonkur
rencen.
I finalen ventede de regerende pokalmestrer FC Nordsjælland. I en fuser af en finale kunne Mathias Jensen, efter 86 minutters ørkenvandring, afgøre kampen med et fantastisk langskud og derved sikre FCN deres 2. pokaltitel i træk.
Klubbens
awards løb Agger nok engang med årets spiller. I min optik var det lidt ufortjent, da Simon Sterring virkelig havde fortjent titlen.
Forventninger til den kommende sæson er bare at undgå nedrykning, da det primære i sæsonen vil være at introducere nogle af klubbens talenter, som efterhånden er blevet klar til at indtage førsteholdet.
De største talenter i klubben er umiddelbart udpræget fløjspillere. Vi skal derfor overgå til en 4-2-3-1 som hjemme/favorit taktik. På udebane vil v forsøge os med en 5-2-1-2 WB taktik med direkte spil. Den minder meget om kontra taktikken, udover vi tager udgangspunkt i en mere offensiv indstilling og midter angriberen er trukket ned på AMC positionen som skyggeangriber.
Kontra taktikken vil fortsat blive brugt til tider. Dette gøres for at vores modstandere ikke har så let ved at læse vores spil fremadrettet.
På transfersiden skete der følgende efter sæsonen udløb:
Daniel Chukwumah har forladt klubben til fordel for rivalerne fra Frem. Vi har ikke rigtig brugt ham siden 18/19 sæsonen, så afgangen påvirker ikke det store.
Frederik Krabbe har stoppet sin aktive karriere og blevet u19 assistent i klubben.
Andreas Hansen (backup keeper) ville gerne have fast spilletid, så han har forladt os via kontraktudløb.
Herudover har nogle 3. reserver samt ungdomsspillere forladt klubben.
Der bliver, som nævnt tidligere, satset på at fylde de tomme pladser i truppen med talenter fra egne rækker. Eneste sted hvor det bliver lidt mangelfuldt er målmandsposten, så det bliver formentlig kun her vi vil være proaktive i at signe en spiller.