Afgørende øjeblikke

 

[Wester]

Marts 2019

Nr.3 – Kvartfinale

Kampen mod Benfica blev noget svære end først forventet. Jovist, jeg dominerede kampen men bolden ville sq ikke ind. Det blev heldigvis til en smal 1-0 sejr og kvartfinalen venter forude. Op af bowlen kom sidste års finalemodstander PSG. Uhh jeg husker stadig det episk Zlatan farvel.

Nr.2 – Det måtte jo komme

72 ubesejret Premier League kampe nåede jeg op på. Det blev desværre rivalerne fra Man City, der fik skovlen under mig. De vandt med 2-1 på deres hjemmebane. Nu frygtede jeg, at det kunne kickstarte en række af nederlag men den frygt var ubegrundet. For i kampen efter kørte jeg Middlesbrough over med 4-1 og forspringet i Premier League, det er stadig kæmpe stort. I får lige City’s mål fra kampen, som begge blev sat ind af Agüero.

Nr.1 – Endnu en pokal

Månedens højdepunkt var selvfølgelig League Cup finalen mod Championship holdet Brentford, som noget overraskende havde slået flere gode Premier League hold på sin vej. Man Utd blev dog for stor en mundfuld og jeg vandt kampen stensikkert med 4-0. Kampens store profil og Man of Match blev Griezmann som nettede to gange.

[Wester]

April 2019

Nr.3 – Så vendte heldet

Nederlaget mod Man City fik alligevel vendt heldet og jeg mistede momentum. Det blev til skuffede 0-0 mod Everton, så nederlag til Chelsea og så et helt forfærdeligt nederlag til Watford. 5 gange ramte jeg træværket, i en kamp hvor skudstatistikken lød på 25-6 i min favør men ind ville bolden ikke og så valgte Phil Jones, at lave denne hjerneblødning i det 87. minut og jeg tabte kampen med 1-0.

Nr.2 – En fræk assist

Jeg vidste der ventede mig en svær kamp på udebane mod PSG. Det handlede om, at holde sig i live inden returkampen på Old Trafford. Så der kom sved på panden, da PSG bragte sig foran allerede efter 6 minutter. Det kunne ende galt. Moralen på holdet var noget nede efter 3 nederlag og en uafgjort i de sidste 5 kampe. Et så hurtigt mål kunne ødelægge holdet helt. Men så trådte Griezman i karakter og leverede en genialitet med denne assist og sikrede mig et 1-1 resultat.

Jeg var ikke et sekund i tvivl om, at nu ville jeg køre den hjem på mit uindtagelige fort, Old Trafford. Hvilket jeg fik ret i. Jeg vandt returopgøret med 2-0 og i semifinalen venter Leverkusen. Ja dem igen. Spændende om det bliver en walkover som sidst?

Nr.1 – Heldet tilbage

Det lille formdyk betød dog ikke det store. Forspringet ned til de andre var for stort. I månedens sidste kamp mod Newcastle på hjemmebane kunne jeg sikre mig mesterskabet. Og her var heldet igen på min side. Jeg havde lidt svært ved at bryde igennem deres defensiv men i de sidste sekunder af 1. halvleg skete dette:

Et heldigt selvmål satte mig i gang og jeg endte med at vinde kampen med 2-0 og dermed kunne jeg ikke hentes. Premier League titlen var i hus. Så nu kunne jeg fokuserer 100 % på Champions League.

[HulkOmaniA]

har du fået nogle spændende talenter i dit YI?

[Wester]

Nej det er faktisk en smule skuffende

[Fresse94]

Selvmålet fra Newcastle, viser meget godt hvor frustrerende man kan blive - hold nu kæft han svære lang tid i kassen.

[Wester]

Maj 2019

Så har bloggen nået sin endestation og det samme har savegamet. Der er ikke mere lyst og energi tilbage, mest pga. den manglede modstand i ligaen. Det blev til 3 sæsoner i Man Utd, hvilket er ret standard, når jeg spiller United. Man bliver ret hurtigt suveræn. Så nu er det tid til nye udfordringer. Det har været en fedt første savegame i FM17 med mange mindeværdige øjeblikke. Og inden vi tager de sidste 3, så vil jeg gerne sige tak til dem som fulgte bloggen, kommentarer eller ej. Og jeg håber I kigger med i mit næste, hvor jeg godt kan love, at det bliver noget helt andet.

Lillebaelt Football Academy

Nr.3 – Fortid og fremtid

Sæsonens sidste kamp i Premier League var hjemme mod West Ham. Wayne Rooney startede selvfølgelig inde, da det var hans sidste kamp på Old Trafford. Og legenden fik sagt pænt farvel med en scoring og skæbnen ville, at fremtidens mand Greene også fik nettede en enkel i 2-0 sejren.

Nr.2 – Hvordan kommer de så langt?

For andet år i streg mødte jeg Leverkusen i CHL semifinalen. Og endnu engang vandt jeg sikkert over de to kampe, denne gange med 6-2. Det undre mig stadig hvordan de kommer så langt? For de yder ikke meget modstand, når jeg møder dem. I får dog lige en enkel Leverkusen scoring, som faldt på Old Trafford af en tidligere United spiller. Lille ært dukkede nemlig op og han ender faktisk som turneringens topscorer med 12 mål.

Nr.1 – Den store finale

Allerede før Champions League finalen vidste jeg, at det ville blive min sidste kamp med United i denne omgang. Det var den store finale både i savegamet og i bloggen. Jeg ville gerne slutte flot af og var derfor meget tilfreds med en 100 % fit trup. Så jeg kunne stille min stærkeste 11er. Modstanderen var mægtige Real Madrid. En passende afslutning på spillet. Modsat mit United hold så måtte Real undvære en af de helt store profiler, Bale var nemlig skadet. Det passede mig fint.

Jeg havde ventet en rigtig tæt kamp men det viste sig, at min United hold bare var for suveræne. Real blev splittet ad på alle leder og kanter. Mine løb på længdegraderne gjorde virkeligt ondt på dem og jeg vandt kampen sikkert med 3-0. Den perfekte afslutning på bloggen. Jeg slutter af som dobbelt vinder af Champions League.