Som jeg ser det er det ikke kun i Premier League, det er jo også i Superligaen og så mange andre steder. Handelsmønstrene er helt skæve til tider.
Syntes bestemt ikke Superligaen er urealistisk. Ved mig står jeg for det dyreste indkøb i starten af den nye sæson, med svimlende 1.5 millioner kr.
Tilgengæld ryger spillerne i stedet til udlandet, hvor Dame N'Doye f.eks. er blevet solgt for 50 millioner kr. Men også Brøndby, FCM og jeg selv (OB) har været nød til at sælge, hvilket er ganske realistisk med den økonomi de danske klubber har.
Et hurtigt kig på de andre topligaer, afslører også at de fleste klubber holder lidt tilbage. Faktisk ryger de fleste profiler til England, mens det er sparsomt hvad der ryger den anden vej. At Madrid er f.eks. det hold i Spanien der har brugt flest penge på én spiller (85 millioner kr) mens Juventus dog har brugt hele 127 millioner kr, hvilket dog på ingen måder er urealistisk.
Bayern og Dortmund har brugt henholdsvis 105 og 85 millioner kr, hvilket heller ikke er urealistisk for to hold som skal spille CL igen i år. I fransk fodbold er det PSG der har brugt flest penge, hvilket er de 50 millioner kr. for Dame N'Doye..
Så i mit spil er det på ingen måder urealistisk. England har altid været den liga der har brugt flest penge, hvilket også er tilfældet i mit spil, mens de andre ligaer virker ekstremt realistiske. Det er jo nærmest besynderligt at Barcelona eller Real Madrid ikke har været fremme med den helt store pengepung. Men med deres nuværende truppe, så er det jo heller ikke nødvendigt.
Det kan dog måske have noget med antallet af ligaer at gøre. Jeg har f.eks. samtlige europæiske ligaer med, hvilket giver mange muligheder for alle klubberne i forhold til at købe spillere, og de bliver på den måde ikke tvunget til at købe profiler, fordi man måske kun har de 5-6 største ligaer med.