home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
15 Jun 2024, 22:56 szukizek Blogkonkur... 16# Hjertet banker kun...
15 Jun 2024, 21:04 Wester Jr. Blogkonkur... The beautiful game
14 Jun 2024, 20:45 Broen13 Blogkonkur... [33] Journeyman - Syv ...
14 Jun 2024, 20:44 Broen13 Blogkonkur... #22 - Danish Viking Wa...
14 Jun 2024, 13:42 andersnomanni Klubsøgnin... Inspiration
31 Maj 2024, 17:14 cartoon Klubsøgnin... Manchester United
19 Maj 2024, 05:48 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
Antal Registrerede Brugere: 23338
  0 Brugere, 638 Gæster Online.

Indlæg: 1132851 over 31368 Emner
Nyeste Bruger: alliewillson
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  FM2009
| | | |-+  Kategori: Blogs FM2009
| | | | |-+  LLM i Danmark, hvor langt når Næsby?
0 Brugere og 0 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 2 [3] Udprint
Forfatter Emne: LLM i Danmark, hvor langt når Næsby?  (Læst 14327 gange)
cjensen94
Gæst
 
Sv: LLM i Danmark, hvor langt når Næsby?
« Svar #30: 11 Mar 2009, 15:14 »

Fin update KIU:)
« Seneste Redigering: 11 Mar 2009, 16:46 af cjensen94 » Logged

sindsygt
Gæst
 
Sv: LLM i Danmark, hvor langt når Næsby?
« Svar #31: 11 Mar 2009, 15:22 »

Vil personligt mene at der skal gå 2 timer, så man lige kan få råd eller andet:)
Den gik så også 2,5 timer imellem hans updates..
Men der var bare ingen andre kommentarer Smiley
Logged

cjensen94
Gæst
 
Sv: LLM i Danmark, hvor langt når Næsby?
« Svar #32: 11 Mar 2009, 16:46 »

Den gik så også 2,5 timer imellem hans updates..
Men der var bare ingen andre kommentarer Smiley
My mistake:)
Logged

TBM_DK
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: LLM i Danmark, hvor langt når Næsby?
« Svar #33: 12 Mar 2009, 07:53 »

Spændende blog, som jeg læser fast og følger spændt.
Logged

De skizofrenes motto - Vi er flere end i tror!

MrMaar
Juniorspiller
**

Offline Offline

 
Sv: LLM i Danmark, hvor langt når Næsby?
« Svar #34: 12 Mar 2009, 10:41 »

Fortsætter nedturen for Næsby?

Allerede 3 dage efter choknederlaget til det sjællandske serie 2 mandskab Lundtofte, skulle MrMaar og Næsby i aktion igen og forhåbentlig vise noget mere, end de gjorde mod Lundtofte.
Ricki Olsen, kampens spiller

Lige som i første runde af 2. Division Vest, stod de overfor et stærkt reservehold fra SAS-ligaen. De fik nemlig besøg af Randers Freja, der lige som AaBII stillede med flere fuldtidsproffer. Ud over reservespillerne Emil Ousager og Ricki Olsen, var holdet styrket med et par kendte navne fra SAS-liga truppen. Bl.a. havde man Carsten Fredgaard på kanten og Bédi Buval helt fremme.

Fredgaard og Olsen viste efter 20 min. forskellen mellem amatør og professionel, da en indøvet dødboldsituation sikrede Freja føringen. Fredgaard sparker hjørnespark fra venstre side og slår bolden hårdt ind mod det lille felt. Olsen har taget opstilling ved forreste stolpe, men timer sit løb væk fra målet perfekt og kan uhindret heade bolden i mål. En teknisk svær detalje, da Olsen header bolden modsat hans egen løberetning. Farmand, Lars Olsen, ville sikkert have klappet højlydt, hvis han ikke var travlt optaget et andet sted i Odense, hvor OBII havde besøg af AGFII. En kamp som AGFII i øvrigt vandt 2-0.

I slutningen af 1. halvleg viser Næsby endelig noget af det smukke offensive fodbold som MrMaar gerne vil være kendt for. Stasiak erobrer bolden på midten af banen og spiller den fladt ud til Nordstrøm på højre side. Han stikker en god førstegangsafleveri ng ned af kanten til Førlandsås, som slår bolden ind på midten til Palmø. Han tæmmer bolden med venstrebenet, inden han i en smuk sammenhængende bevægelse banker bolden op i det ene målhjørne. Smuk fodbold fra amatørerne!

Begge hold har gode forsøg i 2. halvleg, men til sidst virkede det som om begge hold var tilfredse med 1-1. Det var da heller ikke et urimeligt resultat, men hvis der skulle have været en vinder, burde det nok have været Randers Freja. Der var mere præcision i deres afslutninger og det var også fortjent at Randers Frejas Ricki Olsen blev udråbt som man of the match.

Make or break for MrMaar

I 3. runde af 2. Division Vest, skulle MrMaar for alvor til eksamen. Næsby skulle til Århusområdet og møde Skovbakken, der ind til da havde levet fint op til forventningerne om nedrykning, ved at tabe til Hjørring og Varde i de 2 første kampe og ryge ud af pokalen til Birkerød. Hvis ikke Næsby fik 3 point med hjem over Lillebælt, ville MrMaar være i stærk modvind!


Allerede efter 8 minutter slog Nordstrøm til for Næsby og scorede sit første mål for klubben, siden MrMaar trak ham til Fyn fra Nordjylland. Efter flere år i AaB uden et eneste minut på banen, var Nordstrøm glad for muligheden for at komme til at være fast mand på et hold.

Derefter stod der ellers Skovbakken på det meste af 1. halvleg. De var klart spilstyrrende og kom til flere gode chancer, men uden at få bolden i kassen. Der blev gået til stålet og Stasiak måtte udgå med en skade efter 19 minutter og der blev uddelt 4 gule kort i 1. halvleg. Stik imod spil og chancer lykkes det dog Næsby at score endu en gang i 1. halvleg. Det er Salih Kaya der i det 41. minut bringer Næsby på 2-0. Og da Nordstrøm scorer sit andet mål 2 minutter inde i 2. halvleg er kampen reelt afgjort.

Skovbakken fortsætter med at skabe chancer, men ind vil bolden ikke. Hvis ikke Skovbakken bliver bedre til at udnytte sit over tag i spil og chancer er der ingen tvivl om, at de kommer til at kæmpe hårdt mod nedrykningen. De havde klar overvægt i boldbesidelse og dobbelt så mange afslutninger som Næsby, men altså uden resultat.

Nordstrøm blev fortjent man of the match med sine 2 scoringer, så der er ingen tvivl om, at MrMaars anderkendelse har fået et løft med 3 point og en god præstation fra en af hans første signing.




« Seneste Redigering: 12 Mar 2009, 10:48 af MrMaar » Logged

MrMaar
Juniorspiller
**

Offline Offline

 
Sv: LLM i Danmark, hvor langt når Næsby?
« Svar #35: 12 Mar 2009, 22:10 »

Sydfyn vs Nordfyn
Sådan præsenterede Fyens Stiftstidende kampen mellem FC Svendborg og Næsby onsdag d. 27. August. Avisen forsøgte at ”hype” sæsonens andet fynske lokalopgør i 2. Division Vest. Præcis en uge tidligere havde FC Svendborg chokeret mange ved at slå FC Fyn i Odense med 1-0.

Kampen vidste sig dog at være lidt af en fuser. Middelmådige spillerpræstationer på begge hold førte til slut resultatet 0-0. Næsby sad tungt på kampen og havde en imponerende boldbesidelse på 58%. Men selv om begge hold kom til en fornuftig mængde afslutninger, var kun få af dem  indenfor rammen. Ikke overraskende blev kampens spiller en forsvarsspiller, nemlig Bo Ehlers fra FC Svendborg.

En kamp der bedst beskrives som en prut ved glemslens flod!


Hvad har MrMaar egentlig at byde på?

I den sidste weekend i August gjorde Stiften status over MrMaars første 2 måneder som træner i Næsby, i en artikel der også var optakt til lørdagskampen mod FC Hjørring:

”MrMaar vil gerne spille offensivt og attraktivt fodbold, men vi er ikke just imponerede endnu. Vi medgiver gerne, at der i momenter er blevet vist det spil som MrMaar ønsker, men 0-0 gaberen mod FC Svendborg og ikke mindst pokalnederlaget til Lundtofte har givet nogle ordentlige ridser i lakken. Sejren over AaBII og 3-0 over Skovbakken er fint, men kampen mod Skovbakken var ikke så flot som resultatet kunne indikere. Hvis MrMaar vil beholde jobbet og opbakningen fra klubbens fans, så skal han til enten at spillere mere prangende spil eller undgå skuffelserne resultatmæssigt. Og meget gerne begge dele!!”

Peter Wamberg, spændende ny spiller

Artiklen roser MrMaars tilførsel af spillere og trænere, men er mere usikker omkring alle de frivillige trænere han smed på porten ved sin ankomst. De sidste 14 dage har han hentet 5 spilere til som forventes at være del af eller tæt på startopstillingen:
Danilo Arrieta, Fri transfer, tidl. Vejle og AGF, AM RC FC, 21 år.
Martin Johnsen, Fri transfer, tidl. FC Roskilde og LFA, GK, 21 år.
Peter Wamberg, fra Marienlyst, MC, 27år.
Cihan Cengiz, fra AB Tårnby, ST, 29 år.
Jonas Nielsen, fra Birkerød, DC DM MC, 21 år.

Hvilket må øge presset på MrMaar, for selv om han ikke har brugt nogen penge på dette, kan han ikke sige at han ikke har spillermaterialet i orden.

MrMaar besvarer kritikken

I den sidste kamp i august fik MrMaar vist at Næsby kan vinde de kampe der skal til, for at opnå den midterplacering i ligaen, som kræves af klubbens ledelse. FC Hjørring var på besøg og de forventes at blive et af de andre midterhold om Næsby må kæmpe om placeringerne med.


Allerede efter 6 minutter takkede FC Hjørring for gæstfriheden, da Næsbys forsvar gav al for megen plads ved et hjørnespark og ghaneseren Fosu Boateng headede bolden ind ved bagerste stolpe. Næsby holdt dog hovedet koldt og undgik at gå i panik. De holdt fast i taktikken og det offensive spil. Efter 35 minutter gav det pote og publikumsfavoritten  Jesper Bengtsson udlignede til 1-1, efter lidt frækt 1-2 spil med nyanskaffelsen Cengiz. Kort før pausen lykkedes det Daniel Førlandsås at bringe Næsby på 2-1, ved at sparke bolden op i det fjerneste hjørne, efter et kontraangreb hvor han modtager en lang aflevering fra venstrebacken Fosgaard. Han tager  2 -3 træk ind i feltet inden han klasker den ind.

Anden halvleg blev lige så underholdende men uden scoringer, så Næsby  henter 3 vigtige point i den sidste kamp i august. Det er præcis den har slags kampe som MrMaar må vinde for at opnå sin personlige og klubbens mål.

Logged

MrMaar
Juniorspiller
**

Offline Offline

 
Sv: LLM i Danmark, hvor langt når Næsby?
« Svar #36: 15 Mar 2009, 21:09 »

3 blandede udflugter i september


MrMaar har ikke været alt for heldig med turneringplanlægnin gen for hans første sæson. Han startede mod 2 svære reservehold fra SAS-liga klubber og september bød på 3 kampe på udebane i træk. MrMaar bevarede dog det gode humør da med et glimt i øjet sagde:”Ikke nok med at jeg skal kæmpe med mine spilleres form og skader, nu skal jeg også undgå at de får hjemve!” under et pressemøde før kampen mod lokalrivalerne fra FC Fyn.

Måske var det forsøg på at tage lidt af presset fra sine spillere. Der er ingen tvivl om, at de opgørerne mod rivalerne og bysbørnene fra FC Fyn, kan være afgørende for, om Næsbys fans er tilfredse med sæsonen eller ej.
Selvom det kan virke som en ulige kamp mellem amatørerne fra Næsby og de semiprofessionelle fra FC Fyn, forventes Næsby at spille lige op med FC Fyn. Også selvom FC Fyns førstehold tilsammen tjener over 30.000 DKK om ugen, mens Næsby må nøjes med kørepenge.

Om det skyldes MrMaars mediestunt er usikkert, men der hersker ingen tvivl om, at Næsby formåede at ryste alt pres af og levere en pragt præstation mod FC Fyn. Næsby vandt fortjent 3-0 ude over FC Fyn og kunne godt have vundet mere, da de bl.a. brændte et straffespark.  Næsby sad på bolden i 60 % af kampen og havde dobbelt så mange afslutninger som FC Fyn.

Cihan Cengiz, bedste fund?

Cihan Cengiz blev fortjent kampens spiller, efter at have scoret 2 gange. Han kom til klubben ca 2 uger tidligere og har før spillet for en række klubber i Storkøbenhavn i både 1. Division og 2. Division Øst. Måske et rigtig fund som MrMaar har gjort for Næsby? Det kan også vise sig vigtigt da en af de andre offensive kræfter måtte udgå med en skade. Jacob Nordstrøm udgik efter 72 minutter med en skade i læggen der kan holde ham ude i flere måneder.   

Sejren var en fantastisk triumf for MrMaar. Ingen blandt klubbens tilhængere tænker nu på den hurtige exit fra pokalturneringen, de mange udskiftninger i trænerstaben,  samt det at MrMaar ikke har den store erfaring som træner. Hvis MrMaar kan gentage bedriften i foråret hjemme på Næsby Stadion, skal der næsten en nedrykning til for at tilhængerne ikke vil være tilfredse.


It aint over till the fat lady sings!!

Det var ordene fra MrMaar efter en grotesk kamp mellem Varde og Næsby. Efter det fantastiske resultat mod FC Fyn i sidste weekend var humøret højt i Næsby bussen. Næsby startede hvor de slap mod FC Fyn og kom foran 2-0 allerede inden for de første 15 minutter. Næsby dominerede og kontrollerede fint kampen, men Varde fik reduceret til 2-1 efter 22 minutter, hvilket også var stillingen ved pausen. Inden da var Vardes målscorer Lennart Kruse dog udgået med en skade og de fleste forventede at Næsby ville køre den sikkert hjem.



I anden halvleg fortsætte Næsby dette og efter 89 minutter er de 173 tilskuere begyndt at gøre klar til at forlade Sydbank Stadion med skuffede miner. Men da der er spillet præcis 89 minutter og 54 sekunder har Varde et af deres sjældne angreb.
Bay-Kastrup i Næsbys centerforsvar får dog pillet bolden fra Varde lige indenfor straffesparksfeltet og spiller bolden tilbage mod Hyldgaard i målet, så han kan sparke den ud af Varde kommune og Næsby kan tage 3 point med hjem. Desvære er tilbagelægningen upræcis og Hyldgaard er chanceløs, da han ser bolden triller ind ved den ene stolpe! Varde har udlignet og Næsby er i chok over tabet af de 2 point.

Næsby får efter 90 sekunder givet bolden op og forsøger af et par gange at sparke bolden op til deres angribere, men uden held og det sidste forsøg ender med en offsidekendelse. Varde tager sig god tid til udsparket, da de virker godt tilfredse med 2-2. Udsparket heades væk af Pedersen fra Næsby, men Varde fanger andenbolden og efter 2 stationer knalder Risager bolden ind ved nærmeste stolpe til 3-2! Varde vinder kampen med 2 mål i overtiden og jeg tvivler på, at Næsby helt forstod hvad der skete, før de var ovre Lillebæltsbroen og næsten hjemme i Næsby igen.

MrMaar var fattet efter Næsbys første nederlag i ligaen og forklarede at dette jo trods alt også var denne uforudsigelighed som fascinerede ham og mange andre ved fodbold, selvom det var utrolig ærgerligt. 

Sidste etape

Sidste del af Næsbys udebane turne foregik i Brabrand. Og efter den stod  det på 14 dages pause pga landskampe. Nederlaget til Varde sad vist stadig i krampen, da Næsby på ingen måde levede op til hvad de tidligere havde vist. De havde god boldbesidelse men kom ikke til nogen chancer.  21-8 til Brabrand i skudstatistikken fortæller at Næsby skal være mere end godt tilfredse med 1-1.

MrMaar må være godt tilfreds med 2 ugers pause der ligger forude, for de sidste 2 kampe har givet ham en masse at arbejde med. Samtidig må man huske på, at de fleste i Næsby nok gerne ville have solgte de første 8 kampe for 4 sejre, 3 uafgjorte og 1 nederlag efter en 4. del af sæsonen. Bestyrelsen i Næsby oplyste at de var tilfredse med MrMaars præstation frem til nu og at de var dirkete begejstrede for sejren over FC Fyn. Tilgengæld var de ikke så tilfredse med 1-1 resultatet mod Randers Freja.Det skal blive spændende at følge Næsby og MrMaar genne de næste 8 kampe, samt resten af sæsonen.
Logged

MrMaar
Juniorspiller
**

Offline Offline

 
Sv: LLM i Danmark, hvor langt når Næsby?
« Svar #37: 16 Mar 2009, 21:58 »

Jagten på point i oktober

NB v Ikast FS
Efter udekampe i hele september og til sidst en pause pga landsholdsfodbold, stod MrMaar og Næsby over for nogle stærke SAS-liga reserver. Ikast FS og OB II, men heldigvis begge på hjemmebane.

Kampen mod Ikast FS blev en tæt og spændende affære. FC Fyn spillede okay og kom til mange afslutninger, men præcisionen manglede. Ikast FS var anderledes effektive og scorede på deres første chance efter 9 minutter. Et dejligt indadskruet hjørnespark fra venstre af Sivebæk, finder Jacobsen der løb mod forreste stolpe og header den flot ind bag Hyldgaard i Næsby målet. Næsby får udlignet inden pausen og efter 65 minutter kommer Næsby foran 2-1.

Desværre var det en kort fornøjelse, da Ken Fagerbag udlignede for Ikast 3 minutter senere. Med 15 minutter igen havde MrMaar sendte hele bænken til opvarmning i et forsøg på at udrette en taktisk genistreg. Et selvmål af Ikast klarede dog opgaven for MrMaar og Næsby kunne gå fra banen med 3 point.

NB v OB II
Ugen efter var det reserverne fra storebror OB der kom på besøg. Mange af spillerne kender hinanden fra diverse regionshold som ungdomsspillere, så der var masser af ære på spil ud over de 3 point. Samtidigt kunne Næsby med en sejr virkelig bide sig fast i toppen af ligaen.

Kampen blev desværre præget af en masse nervøsitet fra begge sider, så det var ikke nogen smuk fodboldkamp. Næsby var dog det mindst dårlige hold af de to, men efter 33 minutter var det gæsterne fra Ådalen der stjal føringen. Igen var det en dødboldsituation  som kostede Næsby dyrt. Denne gang et frispark fra højrekanten som blev headet i kassen. OB har ansat Viggo Jensen som assistent træner og der ingen tvivl om, at han er Danmarks bedste træner i dødboldsituationer. Måske MrMaar burde tage på spiontogt til Ådalen og aflure nogle fif, eller træner hovedstød med sine forsvarsspillere.

Næsby fik dog udlignet i anden halvleg og takket være et nederlag til Esbjerg fB II og  1-1 mellem AaB II og Blokhus FC, erobrede Næsby Boldklub førstepladsen i 2. Division Øst!! Men det er rigtig tæt i toppen. 2 point skiller de 5 øverste hold efter 10 af sæsonens 30 runder.

Næsby har allerede slået nr. 3 AaB II hjemme og spillet 0-0 ude mod nr. 5 fra FC Svendborg, så det ser ikke skidt ud for Næsby, men sæsonen er ung endnu. Der er dog ingen tvivl om at de sidste 2 kampe i oktober mod hold fra den nederste halvdel skal give gode point for at Næsby holder fast i toppen.

Aarhus Fremad v NB
Oktobers eneste udekamp var mod Aarhus Fremad og det blev en tæt kamp. Aarhus Fremad  starter bedst og har 3 forsøg inden for de første 20 minutter. Det sidste af dem gav pote, da de scorer direkte på frispark lidt uden for feltet. Altså for 3. kamp i træk må MrMaar se sit hold komme bagud på en dødboldsituation. Denne gang var Næsby dog chanceløse, da det var et perfekt udført spark som gik ind ved fjerneste stolpe.

8 minutter senere begår Peter Matzen fra AF frispark i højresiden. Han modtager et gultkort for forseelsen og da han allerede fik sit første gule kort efter 8 minutter er AF reduceret til 10 mand efter en 3. del af kampen.

Næsby har indtil nu ikke haft meget at byde på, men overtallet giver dem den plads de har brug for, til at spille deres hurtige pasningsspil. Vi skulle dog 20 minutter ind i anden halvleg før NB fik udnyttet overtallet og udlignet til 1-1. Desværre for Næsby lykkedes dem aldrig at få fuld valuta af overtallet og må dermed nøjes med det ene point.
Et dyrt point tab da det sendte Næsby ned på 4. pladsen efter sejre til de andre tophold.

NB v Hobro
Sidste kamp i oktober var en hjemmekamp mod Hobro som kæmper hårdt mod nedrykningen. Der burde derfor være 3 point til Næsby, hvis de vil forblive et tophold. Efter 18 minutter chokkerer Hobro dog med nogle hurtige kombinationer efter et indkast langt oppe på Næsbys banehalvdel og et højt indlæg finder Svenne Poulsen, som header bolden i mål. Igen viser Næsby sin svaghed  i hovedspillet.

Der er en mere jævnbyrdig kamp en tabellen gav løfter om, men på 5 magiske minutter i 2 halvleg udligner Næsby og snupper også føringen. Med 15 minutter igen, burde de 3 point være hjemme, men Svenne Poulsen viser igen sin farlighed og udligner til 2-2 i det 77. minut. Trods flere chancer til Næsby og en enkelt til Hobro ender kampen 2-2.

Næsby er heldige med, at et par af de andre tophold taber, så Næsby slipper ud af Oktober med 6 point for 4 kampen og en 3. plads i 2. Division Vest. Ingen tvivl om at bestyrelsen i Næsby er tilfredse med MrMaar og de er nok også tilfredse med, at de semiprofessionelle lokalrivaler fra FC Fyn ligger sidst!!


Logged

TBM_DK
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: LLM i Danmark, hvor langt når Næsby?
« Svar #38: 18 Mar 2009, 08:56 »

Gode updates og rigtig god placering, som vi må håbe holder sæsonen ud Smiley
Logged

De skizofrenes motto - Vi er flere end i tror!

MrMaar
Juniorspiller
**

Offline Offline

 
Sv: LLM i Danmark, hvor langt når Næsby?
« Svar #39: 19 Mar 2009, 17:06 »

Tak for opbakningen, var lidt bekymret for om jeg havde skrevet læserne til døde  Wink Men da det ikke er tilfældet kommer her næste afsnit som dækker ræsten af efteråret:

En travl november fyldt med topopgør

Næsby gik ind i november på en 3. plads og med en tilfreds bestyrelse i ryggen. Allerede på den 1. dag i november skulle de forsvare de gode resultater i kampen mod Esbjerg fB II fra 2. pladsen.

Esbjerg fB II – Næsby Boldklub

Topopgøret levede desværre ikke op til de store forventninger. Næsby dominerede kampen i Esbjerg, men fiskene ville ikke rigtigt bide den dag, som de lokale udtrykte det. Kampens 2 højdepunkter var begge meget symptomatiske tings om ikke var der. Nemlig appeller for straffespark som ikke blev dømt. Begge gange var det udeholdet Næsby som følte sig forbigået og i begge tilfælde var der tale om lidt skubben og holden i trøjen, så ikke de mest tydelige straffespark. Havde de været på hjemmebane havde de nok fået minimum det ene af dem, men sådan gik det ikke i Esbjerg og kampen endte 0-0. Et resultat Blokhus nok er mest tilfredse med, da de vandt og dermed nu er 3 point foran både Esbjerg og Næsby, der beholder deres placeringer.

Næsby Boldklub – AGF II
Allerede 4 dage senere var Næsby i aktion igen, denne gang på hjemmebane mod AGF II. Og Næsby fik en drømmestart! Allerede efter 5 minutter kom de foran, da de fik tilkendt et straffespark. Der var ingen tvivl om kendelsen, så ingen sympati dom på bagkant af Esbjergkampen. Næsby havde da allerede haft et meget nærgående forsøg, så det tegnede godt. 

Scoringen blev dog et wakeup call for AGF og de kom bedre med i kampen. I det 19. minut førte det til en udligning af Peter Graulund. Det var en smuk solopræstation afsluttet med et drøn fra kanten af feltet. Helt sikkert en af grundene til, at han blev valgt som kampens spiller.

Kampen bølgede derefter jævnbyrdigt frem og tilbage, men kort før pausen fik Næsby bragt sig foran og kunne derfor gå til pausen med mest gejst. AGF beklagede sig hele vejen ud af banen til kampens dommer, da de mente der skulle have være dømt offside kort før scoringen, men dommeren lod korrekt spillet fortsætte, da den berørte spiller var uden spilindflydelse.

Selvom det var en aktionfyldt og jævnbyrdig anden halvleg, blev der ikke scoret yderligere og Næsby tog alle 3 point. Det skulle vise sig vigtigt da både Esbjerg og Blokhus vandt sikre sejre på udebane og stilingen i top 3 altså forblev status quo.

Blokhus FC – Næsby Boldklub
3. kamp i november bød på andet topopgør for Næsby. En lang tur op til Blokhus mod ligaens nummer 1. Lad det være sagt med det samme, Næsby var udspillet i samtlige 90 minutter og Blokhus viste hvorfor de fortjent besad 1. pladsen i ligaen.

Det var ikke fordi Næsby spillerne var markant dårligere end Blokhus, men MrMaars taktiske oplæg var simpelthen for ringe. Fint nok at man gerne vil spille ”positive football” som Gullit kaldte det, men det er i mine øjne mere positivt at dominere kampe end at være udspillet.

Blokhus kom til 21 afslutninger hvoraf de 5 var indenfor rammen. Næsby kom til 4  afslutninger, I ALT!! Derfor må det betegnes som yderst ufortjent at Næsby scorer på sine ene afslutning der er indenfor rammen og samtidigt holder Blokhus til kun 1 scoring og derved redder det ene point hjem. Ikke mindst da scoringen faldt i det 84. minut og blev sat ind af reserven Jeppe Jensen, som fik sine første 20. minutter i 2. division i år i den kamp. Men når sæsonen skal gøres op til foråret er der ingen der vil huske tilbage på spillet i denne kamp og det ene point kan vise sig vigtigt. Det var i hvert fald vigtigt i denne kamp, da det forhindrer Blokhus i at udbygge føringen. Samtidigt tabte Esbjerg til Ikast og Næsby rykkede dermed op på andenpladsen efter præcis 15 af sæsonens 30 kampe.
 
Næsby Boldklub - Skovbakken
Forskellen mellem at møde nr 1 ude og nr sidst hjemme blev vist i næste kamp. Efter at have vundet 3-0 ude da de to hold mødtes i anden runde af sæsonen, var der forventning om en magt demonstration af Næsby og man blev ikke skuffet.

Allerede efter 2 minutter lynede Alban Shipshani for Næsby med sin 6. scoring i denne sæson. Det var hans 12. kamp for 1. holdet efter den 20 årige københavner skiftede til Næsby før sæsonen fra B93. Ved pausen stod der 4-0 til Næsby, hvilket ville være klubrecord for Næsby som største sejr, hvis stillingen holdt hjem. Mange forventede nok at sejren skulle blive endnu større, men dampen gik af Næsby i pausen og 2. halvleg blev en lang gaber.

Næsby rykkede med sejren op på 1. pladsen, da Blokhus tabte ude mod FCM reserverne Ikast. Næsby fører dog kun pga. en bedre målscore og der er kun 3 point ned til nummer 7, så det er virkelig tæt i toppen af 2. division vest.

Spillerindkøb
Og der var mere at glæde sig over blandt Næsby fans i den uge. MrMaar hentede sin 19. og 20. nye spiller til klubben, siden han startede i juni. Der var tale om de 2 backs Martin Strøm, DL og Niels Chr. Jensen, D WB M R. Strøm har ikke spillet på division plan i flere år, siden han forlod Skive og før det Silkeborg. Jensen kommer fra FC Fredericia, men var ikke en del af 1. holdet i sidste sæson.

AaB II – Næsby Boldklub
I efterårets sidste kamp skulle Næsby ud på en svær opgave mod AaB i Aalborg. Med en sejr ville Næsby være sikre på at blive ”Herbstmeister” som tyskerne kalder det.

Uanset resultatet var der dog ikke noget mesterligt over Næsbys spil. MrMaar havde tydeligvis ikke lært af lektien fra turen til Blokhus og Næsby blev totalt udspillet af AaB. Især Kasper Povlsen var slem ved Næsby med scoringer i 34. og 64. minut. På uforklarlig vis fik Næsby scoret i 1. halvlegs overtid og sågar brakt sig foran i 60. minut. AaB øgede presset og intensiteten og i det 80. minut gik det galt for Næsby på alle måder. Jonas Nielsen begår straffespark og får sit andet  gulekort. AaB scorer og Næsby er bag med 1mål og 1 mand med 10 minutter igen. Mission impossible forblev impossible og Næsby lider deres første nederlag i 10 kampe.

Næsby overvintrer på 4. pladsen da Esbjerg og Blokhus vinder. På 5. pladsen ligger Ikast som har 7 vundne, 8 uafgjorte og 2 nederlag ligesom Næsby. Dermed er de 2 klubber sammen Randers Freja de 3 hold der har tabt færrest kampe, nemlig 2, men det hjælper ikke meget når man spiller flere uafgjorte end man vinder. Uanset hvad skal Næsby være glade for deres fine præstation i efteråret, da de har overgået manges forventninger, men nok ikke MrMaars.
Logged

AFC
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: LLM i Danmark, hvor langt når Næsby?
« Svar #40: 19 Mar 2009, 17:08 »

Må desværre indrømme den blå overskrift irriterer mine øjne. Hvis du kunne lave den om til en lidt mere behageligere farve, ville det være fint Smiley
Men god update. Du skriver om mange kampe og det er fint. Tillykke med du overvintrer på 4. pladsen.
Logged

MrMaar
Juniorspiller
**

Offline Offline

 
Sv: LLM i Danmark, hvor langt når Næsby?
« Svar #41: 22 Mar 2009, 04:50 »

AFC: Kan godt se det med farven, men den matcher bare Næsbys klubfarve ret godt. Jeg vil gå ned i font på nogle af mine headiings og se om det hjælper.

Her er en opdatering af vinterpausen:
Vinterpause interview med MrMaar

Nedenstående er interview fra Tipsbladet som blev bragt kort inden forårssæson gik i gang igen i 2. Division. I interviewet giver MrMaar sit bud på, hvad der har virket godt og hvad der ikke har virket ind til nu. Desuden vil han kommentere på, hvad han ser frem til og hvad han frygter gennem resten af sæsonen.


TB: Hvad ser du som dit bedste resultat i efteråret?
MM: Som enkeltstående kamp er jeg sikker på, at alle fans og alle andre i og omkring klubben vil fremhæve 3-0 sejren hjemme over lokalrivalerne fra FC Fyn. Det var et godt resultat, der viste at vi kan mere end blot spille op mod de hold som forventes at ligge i toppen og som har professionelle eller semi-professionelle forhold, selvom vi ”bare” er en flok glade amatører herude i Næsby.
Men det bedste resultat må være vores placering i ligaen. Jeg tror ikke der var mange der havde forventet at vi skulle overvintrer på en 4. plads og vi har faktisk haft en kort periode som nr. 1 også!

TB: Hvad ser du som dit dårligste resultat i efteråret?
MM: Uden tvivl vores exit fra Pokalturneringen i 1. runde. Både klubben og jeg havde ambitioner om at nå minimum til 2. runde og gerne længere. Pokalen ville have været en mulig ekstra indtægtskilde for klubben, hvilket er vigtigt i vores ambitioner om at blive semi-professionelle inden alt for længe.

TB: Hvad tror du er årsagen til den overraskende gode ligaposition som I har opnået i efteråret?
MM: Jeg må sige, at jeg er meget positivt overrasket over kvaliteten og mængden af spillere som vi har kunne tiltrække på fri transfer. Vi har ikke kunnet lokke med penge eller perfekte forhold, men til gengæld har vi formået at skabe et godt fællesskab blandt vindertyper, hvilket ikke altid er let.

TB: Apropos spillertilgang, du har hentet 27 spillere siden din tiltræden, heraf 7 i vinterpausen. Det er  næsten 2 hele hold inklusiv udskiftere. Er du dårlig til at vurdere spillere, eller hvad er forklaringen?
MM: Nej det har ikke noget med manglende vurdering af spilleregenskab at gøre. Havde jeg været træner i en klub med kontrakter, sign-on fees, etc. havde jeg ageret anderledes. Jeg har gjort det klart fra start, at alle er velkomne her i Næsby, men jeg gør det klart for spillerne hvad de kan forvente med hensyn til spilletid.
Jeg har kun måtte sige farvel til 3 spillerer her i vinterpausen som ikke var tilfreds med den spilletid de havde fået. De 2 andre spillere fik hhv tilbudt en lønnet kontrakt og ønskede at flytte til Storkøbenhavn, så de fleste er her altså stadig. I alt har 9 spillere forladt os siden jeg kom til, så der er ikke tale om nogen udrensning.

TB: De 2 spillere som du nævner er Anders Fosgaard der gik til FC Svendborg og Casper Pedersen til Skjold. Begge var stamspillere ned hhv 17 og 16 ud af jeres 17 kampe i efteråret. Hvordan ser du på det tab?
MM: Det er klart en del af bagsiden på den medalje som vores gode ligaposition er. Vi skaber gode resultater og det tiltrækker opmærksomhed fra agenter, scouts og andre klubber. Da vi samtidigt ikke har kontrakter der binder spillerne til klubben, er den form for tab uundgåelige. Det er også en af grundene til, at jeg har budt alle spillere velkommen til Næsby. Jeg ved der vil være den form for afgang og der skal vi have nok bredde til at kunne holde vores niveau.

TB: En ting er udskiftning i spillertruppen, en anden udskiftning af trænere og resten af staben omkring holdet. Du foretog jo en regulær udrensning da du kom hertil og beholdt kun en af de daværende trænere (Knud Sørensen, red.). Samtidigt endte du med en mindre stab en før udrensningen, var de oprindelige virkelig så ringe?
MM: Jeg vil ikke kalde vores ændringer for en udrensning. Da jeg kom til havde vi 2 ungdomstrænere og en målmandstræner. Den form for specialisering føler jeg ikke der var råd til, når vi ikke har plads til flere trænere end vi har.

TB: Jamen du sagde jo også farvel til en assistent træner, 2 generelle trænere og en fys, som alle blev erstattet 1 for 1 inden udgangen af juli, så i mit regnestykke har du bare sagt farvel til de 3 du nævner og så udskiftet resten?
MM: Altså når en ny manager træder til, vil der også være nogle udskiftninger pga forskellige spilforståelser og filosofier. Jeg valgte at skifte ud på fys posten, da vi fik muligheden for at tilknytte Johan Sandberg og han er meget dygtig. Jeg beholdt Knud Sørensen fordi han har så megen erfaring her i Næsby og er en levende legende. De folk jeg har tilknyttet er valgt ud for ekspertise i forskellige områder af træningen og fordi de passer til min ønskede spillestil.

TB: Hvorfor har du så valgt at skifte din assistent træner ud her i vinterpausen?
MM: Jeg har ikke skiftet Robert Graves ud. Han har bare fået lov til at fokusere på den offensive del af træningen. Nigel Gibbs er en super træner som vi fik mulighed for at tilknytte som assistent træner og samtidigt beholde Graves som almindelig træner. Det er der ikke noget underligt i.

TB: Okay, hvis vi skal prøve at se på de spille mæssige forberedelser, hvordan vuredere du så jeres træningskampe her i vinterpausen?
MM: Jeg bruger primært træningskampene til at se mine spillere an på, samt give spillerne nogle kamp minutter i benene inden det går rigtigt løs i ligaen. Derfor betyder resultaterne ikke alverden, men selvfølgelig skal vi slå de hold, der må anses som dårligere end os, hvilket vi også har gjort i de sidste 5 kampe mod lokale seriehold og en svensk klub som vores fys kender personligt.
I de første fem prøvede vi kræfter med nogle af de store drenge fra 1. Division, hvilket var sjovt og udfordrende for spillerne. Vi fik et par sejre, men det vigtige var, at vi fik vist os selv, at vi kunne matche dem på en god dag.
Med de resultater og det gode arbejde på træningsbanen er vi helt klar til sæsonens sidste 13 kampe.

TB: Og hvad ser du så som den største udfordring for jer i foråret?
MM: Nummer 1 må være at fastholde vores gode placering, En del af de hold som præger toppen af ligaen er jo reservehold for SASliga klubber, så de kan ikke rykke op. Hvis vi ser på top 7, så er det faktisk kun os på 4. pladsen og Blokhus på 1. pladsen der kan rykke op. Ellers er nærmeste udfordrer Hobro på 8. pladsen og de er 6 point efter os. Jeg siger ikke at vi rykker op i 1. Division i år, for der er som bekendt kun 1 direkte oprykningsplads og så 1 plads der giver en playoff mulighed for oprykning. Men vi har muligheden for at nå denne playoff kamp, hvilket kunne være god erfaring for klubben og spillerne.
Den anden udfordringer bliver det at holde på de gode spillere vi har i dag. Vi har mistet 2 i vinterpausen og der kan sagtens være andre der forlader os, hvis de får tilbudt lønnede kontrakter. Derfor er den positive spillestil vigtig, da den trækker tilskuer til, burde give flere tv-kampe og dermed øge sponsorindtægterne. Hvis vi ikke kommer til at tjene flere penge, bliver vi aldrig i stand til at skrive kontrakter og så vil vi altid ligge på grænsen mellem 1. og 2. division.   Personligt har jeg ambitioner om mere og klubben har også potentialet til mere, efter min mening.
Logged

Ledetvede
Juniorspiller
**

Offline Offline

 
Sv: LLM i Danmark, hvor langt når Næsby?
« Svar #42: 10 Apr 2009, 22:49 »

Fantastisk Blog der har udviklet sig kvalitetsmassigt og er rigtig interessant at følge med i.
Næsby er et spændende valg når nu Hårby ikke kan vælges, er selv gammel Hårby boer, så jeg ser frem til at følge bloggen.
Egentlig mærkeligt at f.eks. Glamsbjerg er samarbejdsklub med FC. Fyn og at Hårby ikke er??  Huh
Keep up the good work.
Logged

Sider: 1 2 [3] Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010