home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
28 Jun 2024, 10:39 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
22 Jun 2024, 13:58 andersnomanni Blogs Freiburg Gloryhunter s...
15 Jun 2024, 22:56 szukizek Blogkonkur... 16# Hjertet banker kun...
15 Jun 2024, 21:04 Wester Jr. Blogkonkur... The beautiful game
14 Jun 2024, 20:45 Broen13 Blogkonkur... [33] Journeyman - Syv ...
14 Jun 2024, 20:44 Broen13 Blogkonkur... #22 - Danish Viking Wa...
14 Jun 2024, 13:42 andersnomanni Klubsøgnin... Inspiration
Antal Registrerede Brugere: 23344
  0 Brugere, 731 Gæster Online.

Indlæg: 1132853 over 31369 Emner
Nyeste Bruger: anastasiyakavi...
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  Kategori: Blogs fra de ældre udgaver
| | | |-+  Mågerne mod toppen
0 Brugere og 2 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 [2] Udprint
Forfatter Emne: Mågerne mod toppen  (Læst 4299 gange)
Alonso
Ynglingespiller
***

Offline Offline

 
Sv: Mågerne mod toppen
« Svar #15: 09 Feb 2007, 12:40 »


18/12/2006
Krisen afværget

Hvis der var tale om en krise tidligere på sæsonen, så har Seagulls formået at afværge den igen. De sidste 5 kampe har nemlig budt på 3 sejre, 1 uafgjort og 1 nederlag. Nederlaget var godt nok et forfærdeligt 0-5-nederlag, men ifølge holdets manager var det en enlig svale.

"Vi har fået reorganiseret holdet og balancen er rigtig god. Der er selvfølgelig stadig meget at arbejde med, men jeg føler tingene går den rigtige vej. At vi taber 0-5 til Brentford er det der nogle gange sker for et fodboldhold. Jeg er glad for at drengene fulgte nederlaget op med at slå Forest (Nottingham red.)

Dog er der stadig en krisesituation undervejs i Brighton. Noget Bech Petersen ikke rigtig havde den store kommentar til. Dog konstaterede han at den svage økonomi vil koste sportsligt.

"Jeg kan jo ikke have andet end tillid til at de ansvarlige løser problemet, så klubben igen får styr på økonomien. Men det er da klart det hæmmer vores muligheder på transfermarkedet, ligesom vi meget vel kan komme til at sælge lidt ud i den kommende tid.

Et spillersalg er det i hvert fald blevet til, da man idag annoncerede at man havde solgt Dean Cox til Plymouth pr. 1. Januar.

"Vi blev enige med Dean om at vores veje burde skilles. Så stod Plymouth klar i kulissen og jeg er glad for at det er lykkedes os at komme frem med en løsning der bekommer alle parter vel. Det kommer ikke umiddelbart til at betyde det store og hans position bliver overtaget af Tom Wilkinson der ankommer 1. Januar fra Lincoln.
« Seneste Redigering: 09 Feb 2007, 16:28 af Alonso » Logged

Guldbrand
Gæst
 
Sv: Mågerne mod toppen
« Svar #16: 09 Feb 2007, 12:44 »

Det ser ganske fornuftigt ud..  Men du burde nok lige få lidt styr på de billeder.. Specielt "The Argus" billedet skal nok gøres lidt mindre for at det skal se godt ud..   Thumbs Up
Logged

Alonso
Ynglingespiller
***

Offline Offline

 
Sv: Mågerne mod toppen
« Svar #17: 09 Feb 2007, 13:08 »

Det ser ganske fornuftigt ud..  Men du burde nok lige få lidt styr på de billeder.. Specielt "The Argus" billedet skal nok gøres lidt mindre for at det skal se godt ud..   Thumbs Up

Yes, I am aware of that. Ved ikke hvorfor den forstørrer billedet så drastisk. Men kan da forsøge at uploade det på en side såsom imageshack og se om det hjælper. Problemet er at min research tyder på at det er den lokale avis i området, så det er der fokusen kommer fra de tidlige år.
Logged

United-styrer
Gæst
 
Sv: Mågerne mod toppen
« Svar #18: 09 Feb 2007, 14:26 »

Yes, I am aware of that. Ved ikke hvorfor den forstørrer billedet så drastisk. Men kan da forsøge at uploade det på en side såsom imageshack og se om det hjælper. Problemet er at min research tyder på at det er den lokale avis i området, så det er der fokusen kommer fra de tidlige år.

Kig under Guides --> Andet --> Billeder i forummet Wink
Logged

Alonso
Ynglingespiller
***

Offline Offline

 
Sv: Mågerne mod toppen
« Svar #19: 09 Feb 2007, 16:30 »

Kig under Guides --> Andet --> Billeder i forummet Wink

Hvad skulle vi gøre uden US! Jeg siger tak, nu ser det jo meget bedre ud Smiley
Logged

Alonso
Ynglingespiller
***

Offline Offline

 
Sv: Mågerne mod toppen
« Svar #20: 09 Feb 2007, 17:08 »


05/01/2007
Brighton Sælger Ud

Ovenpå den finansielle nedtur, har Brighton besluttet sig at sælge ud af de mere løntunge spillere. Således forlader den franske profil Alexandre Frutos og veteranen Richard Carpenter klubben til fordel for henholdsvis Leicester City og Yeovil Town.

"Vi modtog attraktive tilbud på begge spillere. Frutos var fast mand, mens Richard har ligget omkring periferien af de startende 11. Dette sker som et led i den spareplan vi prøver at gennemføre. Begge spillere har været i klubben i mange år, så det er selvfølgelig ikke den mest lykkelige dag for Brighton. Men det fjerner noget af den finansielle byrde og denne klubs eksistens er det vigtigste."
Logged

Alonso
Ynglingespiller
***

Offline Offline

 
Sv: Mågerne mod toppen
« Svar #21: 09 Feb 2007, 18:11 »


28/01/2007
Bech Petersen i stormvejr

Uofficielle kilder fra bestyrelsen i Brighton Hove & Albion lagde idag ultimativt pres på klubbens manager Nikolaj Bech Petersen, ved at antyde at man absolut ikke var tilfreds med de resultater danskeren havde opnået. Kilden fortalte ligeledes at klubben allerede var begyndt at se sig om efter andre emner til managerposten.

Senere på dagen tog en officiel udmelding fra bestyrelsen dog lidt af presset fra managerens skuldre, da den antydede at man var villige til at give sin manager lidt ekstra tid. Der er dog stadig ingen tvivl om at tingene ikke er gået som forventet og at klubben er skuffet over de manglende resultater.

Bech Petersen selv ønskede ikke at kommentere på dagens spekulationer, men udtrykte derimod glæde over at klubben har indgået aftale med Matt Jansen, der der løber frem til sommeren 2008. Hvor vidt Jansen får Bech Petersen som manager vil tiden vise, men flere dårlige resultater vil formentlig ikke bekomme danskeren vel.
Logged

Alonso
Ynglingespiller
***

Offline Offline

 
Sv: Mågerne mod toppen
« Svar #22: 09 Feb 2007, 18:20 »


30/01/2007
Bech Petersen: Jansen den brik vi manglede

Selvom rygter om fyring tog lidt af fokus fra nyheden om at Brigthon havde skrevet kontrakt med Matt Jansen, så var der bestemt ros til den sportslige sektor for købet. Jansen ankommer nemlig med massere af erfaring fra allerhøjeste niveau. Klubbens nuværende manager, Nikolaj Bech Petersen, mener købet var lige hvad man manglede.

"Jeg mener personligt at Matt er den kreative spiller vi har manglet i vores offensiv, som ofte har spillet for ensartet. Matt har massere af erfaring og vil uden tvivl gøre de andre spillere bedre. Hvis missionen er at holde bolden på modstandernes banehalvdel, så er Matt et rigtig godt køb. Jeg tror han vil blive en kæmpe succes."
Logged

Alonso
Ynglingespiller
***

Offline Offline

 
Sv: Mågerne mod toppen
« Svar #23: 09 Feb 2007, 18:38 »


03/01/2007
Bech Petersen får sparket

Det blev en kort tid den danske manager Nikolaj Bech Petersen fik hos Brighton Hove & Albion. Ca. et halvt års tid blev det til, inden manglende resultater kostede jobbet. Efter flere spekulationer i sidste uge, betød et 0-1-nederlag til Millwall på The New Den at tålmodigheden var opbrugt. Brighton ønskede ikke at kommentere yderligere på sagen, men sagde bare at man havde truffet det rette valg. Bech Petersen derimod, var ikke for glad for bestyrelsens beslutning.

"De ansætter mig med ambitioner om oprykning, hvilket vi selvfølgelig ikke opnåede. Men jeg regnede bestemt heller ikke at jeg skulle tage alt det hensyn til klubbens dårlige økonomi. Det gav svære arbejdsbetingelser, som jeg tror hverken jeg eller nogen anden manager ville kunne arbejde optimalt under. Jeg respekter beslutningen, men mener ikke jeg fik en fair chance. Jeg synes vi var begyndt at vende tingene rundt og havde ærligt talt regnet med at få minimum sæsonen ud. Sådan blev det ikke."

Brighton er gået igang med deres jagt på en ny manager, mens Bech Petersen ikke vil tale for meget om hvad fremtiden byder.

"Lige nu er jeg bare skuffet. Så skal have noget tid til at vurdere situationen og så ellers komme frem til noget."
Logged

mrfair
Gæst
 
Sv: Mågerne mod toppen
« Svar #24: 12 Feb 2007, 10:39 »

Hvordan ser situationen ud? Er du på jobjagt, eller er dette slutningen på en kort karriere?
Logged

Alonso
Ynglingespiller
***

Offline Offline

 
Sv: Mågerne mod toppen
« Svar #25: 14 Feb 2007, 17:03 »


Spillet eksisterer stadig. Hvor vidt det bliver genoptaget skal jeg ikke kunne, men vil ikke afvise det. Dog vil jeg nu prøve en ny blog - og jeg håber I vil læse med. Fugleinfluenzaen har måske slået til igen? Vi ser.
Logged

SLEORT
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Mågerne mod toppen
« Svar #26: 14 Feb 2007, 17:35 »

Har først lige opdaget din blog nu, og det er faktisk lidt pudsigt, for jeg "opdagede" Brighton på næsten nøjagtig samme måde. Min noget ældre nabo havde Premier Manager 97, og vi havde et spil med netop Brighton. Et fantastisk spil af den tids standard, og netop som dig, boede jeg nærmest også hos ham i den tid vi stenede med spillet.
Logged


Sider: 1 [2] Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010