#10 Spillet sejler - heldige resultater på stribe
Ærlig talt, så har jeg seriøse problemer i Football Manager 2014. Spillet sejler, og at vi ligger
nummer 9 i Premier League efter 19 kampe er kun som følge af en god (heldig) start, hvor
vi vandt de første fire kampe.Vi kan ikke finde ud af at score mål, og vi har i løbet af de første 19 kampe i Premier League kun scoret sølle 22 mål. Guidetti og Necid deler topscorer-titlen med fire mål hver. Begge har fået 16 kampe fra start, så det er langt fra nogen imponerende statistik, desværre.
Razvan Rat fortsætter med at spille fremragende fra sin venstreback-position, og det er det mest positive fra denne halvsæson. Jeg har skiftet en smule mellem en flad 4-4-2 og en bred diamant, men lige lidt har det hjulpet, og
jo mere mine spillere spiller, jo ringere average får de. Med et average på 6,73 har Will Hughes ikke været en fuldgod erstatning for Diame fra dag 1, men det bliver forhåbentligt kun bedre.
Mickey Mouse-cup røg vi ud af i anden runde efter et pinligt 2-3 nederlag til Bristol City. Juleprogrammet i Premier League virker overskueligt, så jeg er fortrøstningsfuld, selvom vi spiller af helvede til.