En islandsk saga

Januar 2007 – Den første tid
af Nicolaj Berendt

Nytårs aften

Vi havde en rigtig fed nytårsaften! Godt nok var Morten taget hjem for at fejre den med hans familie i Danmark, men Per og jeg hyggede os med de andre i klubben.
Det var faktisk en rigtig god måde at lærer hinanden at kende på. Dog blev der ikke festet helt igennem for vi havde vores første træningskamp den 3. januar.

Kampen mod ÍA (hjemme)
Ons, 3.1.2007

Vi var godt klar over at vi ikke var favoritter. ÍA ligger i den bedste række, og det forventes at de skal kæmpe med i toppen i år. Vi skal bare kæmpe alt hvad vi har lært, og så håbe på at heldet er med os.
Per har valgt at lade Morten og jeg starte på bænken. Jeg håber på at jeg får chancen!

ÍA fik den start vi havde frygtet! Efter lidt over 2 minutter kiksede Geoff’s (Miles, red.) forsøg på at få bolden væk, og han tabte bolden til Hjörtur Júlís Hjartarson, og det fik Per til at brokke sig højlydt! Morten, der sad ved siden af mig på bænken, sagde til mig, at hvis Geoff forsatte sådan, kunne det betyde jeg ville komme ind. Jeg nikkede, ”det ved jeg”.
Det gik næsten 20 minutter før vi kom til vores første chance, men desværre blev Sigurjón’s (Kevinsson, red.) afslutning ramt af en forsvare, så vi fik hjørne. Det formåede vi bare ikke at udnytte. Heldigvis for mig var Geoff ikke begyndt at spille bedre.
Vi skulle være glade for at det var Hannes (Halldórsson, red.) der stod for os i dag. Han var flere gange oversag til at ÍA ikke fik scoret en gang mere, dog så han ikke så godt ud da han fejlbedømte bolden ved Hjörtur Júlís Hjartarson’s andet mål 10 minutter før tid. Baldvind(Guðjón Baldvindsson, red.) gjorde det umulige da han 5 minutter efter ÍA’s andet mål gjorde det til 1-2. Sammen med Sigurjón spillede de ÍA’s forsvar tyndt. Efter målet blev Morten og jeg bedt om at begynde at varme lidt op, vi skulle på banen fra anden halvlegs start. Lige før førstehalvleg sluttede fik vi et hjørnespark. Her sprang Sigurjón højere end þóður Guðjónsson, og scorede til 2-2, det gav en forløsning blandt de lidt over 200 tilskuere.

Både Morten og jeg kom som lovede ind fra andenhalvlegs start. Per brugte også pause på at forklare os kort om en ny taktik, noget der mindede om en 4-1-3-2.
Det gav pote og vi fangede ÍA på det forkerte ben, og Sigurjón kunne scorer sit andet mål, 3-2. Han spil var virkelig i særklasse i dag.
10 minutter før tid var en fejl fra min side ved at koste os føringen, men heldigvis blev der ikke scoret på chancen. I stedet opfangede Sigurjón en fejl i ÍA’s forsvar, og kunne gøre det til 4-2 godt fem minutter før tid.
Sigurjón fik også scoret sit fjerde mål, da han nåede en videresnitning fra Baldvind før ÍA’s forsvar, og sikkert satte bolden i mål.
Hverken Morten eller jeg gjorde noget væsen af os, men vores indsats var acceptabel.
Per var helt oppe at kører efter kampen. Der var ingen tvivl om at dette resultatet var i særklasse! Vi slog et af topholdene fra Landsbanka Deildin.

Nye spillere til træning

Da vi mødtes til træningen torsdag, dagen efter sejren over ÍA, sad der tre nye spillere i omklædningsrummet.
Den første hilste på os på dansk, det vidste sig at være en ny dansk spiller ved navn Christian Ejlskov som Per kendte fra Odense. Christian præsenterede sig kort, han var 19 år og fra Dalum.
Den anden præsenterede sig på dårligt engelsk, han var tidligere russisk landsholdspiller og med over 250 kampe for Celta i den bedste spanske række, derudover havde han spillet 65 landskampe. Med sine 38 år var Alexandr Mostovoy nu den ældste spiller i klubben.
Den sidste spiller var også en ung dansker, Christian Broch-Lips. Han var en ung lyde på 17, der de sidste par år har spillet i Brabrand.
Alle tre spillere skulle træne med den næste uge.

Alexandr Mostovoy trænede med idag

Da jeg en eftermiddag sad i den lille lejlighed klubben havde stillet til rådighed for mig, opdagede jeg at Manchester United havde været aktiv i det netop aktuelle transfervindue, først havde de solgt Nemanja Vidic for over 150mio til Milan, og nu havde de netop hentet Gianpaolo Pazzini i Fiorentina for 130mio. Det er jo absurd at spillere i dag koster så meget!

Kampen mod KR
Lør, 6.1.2007

Igen skulle vi møde et hold fra den bedste række. Denne gang bare et midterhold.
Vi var alle opsatte på at forsætte succesen fra sidste kamp, og samtidig var der startpladser til både Morten, Broch, Ejlskov, Alexandr og jeg.

Per sendte os på banen med ordene, ”jeg tror på jer, held og lykke!”
Efter bare 1 minut fik vi bolden i nettet, men desværre for os blev Drago (Dragoslav Stojanovic, red.) dømt offside, fra min plads på banen kunne jeg ikke se om den var god nok, men Drago brokkede sig en del.

Takefusa scorede til 1-1

Efter lidt over 10 minutter kom Morten i centrum, da han satte foden på et kanont indlæg fra Ejlskov, 1-0. Mindre heldig er jeg kort efter da jeg lige nøjagtigt ikke kunne nå en stikning, og Björgólfur Takefusa udlignede.
Efter en halvtimes tid var Hannes uheldig i målet, og et skud fra Sölvi Daviðsson smuttede under ham. Denne gang svarede vi hurtig igen, og Drago kunne scorer efter at havde modtaget en stikning fra Morten. Drago gjorde det også til 3-2, da þorvald (þorvaldur Árnason, red.) spillede ham helt fri i feltet.

Per var så godt tilfreds med spillet i første halvleg, at han valgte ikke at ændre noget i pausen, men han gjorde os opmærksomme på at dette var vores kamp, og at vi var bedre end KR.
Kort efter pausen er sover vi i forsvaret og efterlader Björn Ívar Björnsson med for meget plads og han kan let sparke bolden over Hannes og i mål.
Efter en lille times spil blev jeg skiftet ud sammen med þorvald, og jeg kan ikke være utilfreds i det valg, for jeg havde absolut ikke spillet min bedste kamp. Ind i stedet for mig kom þorkell (Guðjónsson, red.), og Vignir (Þór Sverrisson, red.) kom ind i stedet for en meget træt þorvald. Der gik ikke mange minutter før Per igen måtte foretage en udskiftning, denne gang en af de ufrivillige, det var nemlig Drago der var blevet skadet, han blev ersattet af Signurjón, der scorede fire mål i sidste kamp.
Den sidste halve time er uden de store oplevelser, og kampen ender ganske rimeligt 3-3.

Efter kampen fortalte Per os at resultatet var udmærket, det var jo et hold fra den bedste række. Dog slap jeg ikke så billigt, han var virkelig skuffet over min præstation og jeg fik at vide at jeg virkelig skulle oppe mig.

Selvom jeg skuffede på banen var jeg efterhånden faldet godt til på Island, og det lod til at det samme galte for Per og Morten, og det at der var kommet to danskere mere hjælp lidt på det sociale.

Flere nye spillere til træning

Et par dage efter 3-3 kampen mod KR var der igen nye spillere til træningen, denne gang var det Mustafa Bozkurt, en 21-årig dansk/tyrker med fortid i blandt andet Brøndby. Den anden spiller var islandske Goðjón Aðalsteinn Guðmundsson, han var også 21 år og havde ikke nogen kendte klubber på CV-et. Også Frederik Lassen, en 20-årig dansk angriber med fortid i FC Nordsjælland og Ølstykke, var mødt op til dagens træning. Også Erkan Ata, en anden dansk/tyrker var mødt op til træningen.
Den sidste spiller der var mødt op til dagens træning var Brynjar Sverrisson, en 28 år gammel islændinge, der de sidste 4 år havde spillet for Þróttur, hvor det var blevet til 21 mål i 40 kampe.
Alle spillere skulle træne med den næste uges tid.

Samtidig fik vi den glædelige nyhed at både Christian Bruch-Lips og Christian Ejlskov, samt Alex (Alexandr Mostovoy, red.) havde fået permanente kontrakter med klubben. Personligt var jeg rigtig glad for at der var blevet forlænget med Ejlskov, vi kom nemlig rigtig godt ud af det med hinanden.
Alex var en rigtig dygtig spiller, godt nok var hans hurtighed ikke hvad den havde været, men han kunne en masse med bolden, og havde en masse sjove historier at fortælle.
Derudover havde klubben også hentet Karsten Myssing der blandt andet har spillet for KB og PSV, samt har Superliga-erfaring fra sin tid i Herfølge. Mysse er 29 år.

Kampen mod Sindri
Tirs, 9.1.2007

Per havde igen valgt at give mig chancen fra start, men han sagde det ville blive min eksame. Kravet var simpelt jeg skulle leverer en acceptabel indsats.
Udover mig var det et en bladning af de nye spillere, og dem der var på prøve. Vores unge keeper Kristinn (Símonarson, red.) havde fået chancen fra start.

Efter bare 5 minutter bliver vi overspillet i vores venstreside og Sævar Gunnarsson kunne lidt for nemt heade bolden i mål, 1-0. Heldigvis for hos var flere af de nye spillere opsatte på at vise at de er gode nok, og kort efter scoringen spillede TK (Thomas Kjærbye, red.) Sverri (Brynjar Sverrisson, red.) helt fri, og vi fik udlignet.
Det er også TK der skabte også vores anden chance, da han sender et langskud af sted fra kanten af feltet, desværre ramte han lige på målmanden, og Frede (Frederik Lassen, red.) var offside på riposten.
Med et kvarter til pause var det i vores højreside at Sindri havde nemt ved at komme igennem, og i hovedstødsduellen med Sævar Gunnarsson blev Broch desværre den mindste, 2-1.
Der skete ikke rigtig noget det sidste kvarter, og vi var derfor bagud ved pausen.

Per valgte at bruge pausen på at gøre os opmærksomme på at vi burde kunne vinde denne kamp, for vi var det bedste hold. Han valgte at kører med de samme 11 spillere i anden halvleg.
De første 10 minutter var temmelig kedelige, men så fik Bozkurt (Mustafa Bozkurt, red.) sendt et indlæg ind i feltet, men desværre røg det lige forbi Frede, men heldigvis for os løb Finnur Smári Torfason ind i bolden ved bagerste stolpe og scorede selvmål, 2-2
Ellers var andenhalvleg en lidt kedelig affærer, og med et kvarter igen valgte Per at satse offensivt, og til de flestes overraskelse valgte han at sende mig helt frem i forreste kæde.
Det betød at vi lagde et tungere pres på Sindri, men da vi var utrolig dårlige til at ligge de afgørende afleveringer formåede vi ikke rigtigt at komme til chancer. I stedet var det Sindri der scorede kampens sidste mål da Frans Elvarsson scorede efter hjørnespark.

Per var bestemt ikke tilfreds med os efter kampen, og det galt mere eller mindre os alle sammen.
Efter kampen fik vi også at vide at Drago og Gora (Goran Lukic, red.) var blevet fristillet, da de på grund af deres aldre ikke ville være aktuelle når Per skulle bygge et nyt hold op.

Til træningen dagen efter kampen mod Sindri fik både Sverri, Frede, Bozkurt og Guddi (Goðjón Aðalsteinn Guðmundsson, red.) skrevet under på permanente kontrakter med klubben.
Imens fik Sigurbjörn (Ingimundarson, red.) forlænget sin kontrakt med klubben frem til 2011.

Kampen mod Viðir
Fredag, 12.1.2007

Før kampen kom Per hen til mig og fortalte mig at jeg, trods min halv dårlige kamp mod Sindri, ville starte inde. Han sagde, at han var blevet ringet op af Lars Højer, der ville se kampe for at holde øje med mig.
Per valgte at stille op i noget nær stærkeste opstilling:
Hannes – Ragnar (Árnason, red.), mig , Laxe (Daniel Laxdal, red.) , Mysse – Páll (Tómas Páll þorvaldsson, red.) – Morten , Alex , TK – Sigurjón , Frede.

Efter 10 minutter havde vi vores første chance, da vi fik et frispark lidt ude for feltet. Jeg fik lov til at sparke, men ramte bolden forkert og sendte den langt over mål. Jeg var nok lidt nervøs. Omkring 10 minutter senere var vi igen farlige, da Sigurjón sendte bolden lige forbi mål. 5 minutter senere havner et indkast fra TK hos mig, og jeg fik sendt et skud lige forbi mål.
Morten satte vores næste angreb i gang, da hen sendte bolden langt frem til Sigurjón, som sendte bolden videre ind til Frede i feltet, hans hovedstød sad lige på målmanden. Målmands udspark blev opfanget af Ragnar, der sendte bolden frem til Frede der spillede Alex helt fri, så han sikkert kunne sparke bolden i mål.
Desværre får Viðir svarede igen, da de rammer os på et kontra, og gør det til 1-1.
Vi nåede kun lige at give bolden op, før vi med flot opspil fik spillet Sigurjón fri i feltet, 2-1. Igen fik Viðir hurtigt bolden i nettet, men rigtig nok blev det annulleret på grund af en offside jeg havde trukket.

Per var tilfreds med os i pausen, og roste os for ikke at knække da Viðir fik deres hurtige udligning. Han valgte også at lade alle forsætte i anden halvleg, han bad os bare forsætte!
Desværre for os fik Viðir den bedst tænkelige start på andenhalvleg, da de efter 2 minutter får et frispark som Laxe begik lide klodset. Det scorede de direkte på.
10 minutter efter var Alex tæt på igen at sende os foran, men hans langskud blev reddet på stregen. Viðir var derimod mere effektive da det 5 minutter senere spille hele vores forsvar, mig inkluderet, tyndt, 3-2.
Per valgte med et kvarter igen at satse hele butikken, og jeg blev sendt frem i angrebet igen. Det gav os et par chancer, blandt andet sendte Alex bolden lige ind i hovedet på mig, men jeg ramte sidenettet. 5 minutter før tid var jeg mere heldig da jeg modtog et indlæg fra Frede, der dermed lagde op til sit tredje mål, og fik tæmmet det i feltet, hvorefter jeg kunne skyde bolden i mål. Per valgte at vi skulle forsætte presset, og gå efter sejren. I overtiden dummede Ragnar sig dog, da han begik et unødvendigt frispark på kanten af feltet, igen var Viðir heldige og bolden gik under muren og i mål, 4-3.

Efter var Per meget skuffet over at vi smed det hele væk i de sidste minutter.
Vi fik også af vide at klubben havde valgt at sige farvel til 13 spillere fra reserveholdet, som man ikke mente kunne bruges mere. Det var med til at gøre stemningen i omklædningsrummet betydelig trykket.

Brøndby- og FCK-spiller til Stjarnan

Dagen efter 4-3 nederlagte oplevede vi et tydeligt eksempel på den turbulens der var i truppen. Efter at 13 spillere var blevet fyret, og efter at Per nu havde hente 8 nye spillere til truppen, var sammenholdet ikke det bedste i truppen.
Til dagens træning var der igen to nye ansigter. Polske Lukasz Cieslewicz var blevet lejet i Brøndby. Lukasz kom hertil med 4 kampe i benene fra den danske 2. division øst, hvor det var blevet til 2 mål. Den anden var Stefan Monberg der var lejet i FC København. Stefan havde i efteråret spillet 3 SAS liga-kampe for Københavnerne. Begge spiller var 19 år.
Til træningen var der også mødt en islændinge op, 19-årige Atli Freyr Gunnarsson. Han havde før spillet i Fjölnir, som også ligger i 1. division, men ønskede at prøve noget nyt.
Samtidig sluttede TK og Ata’s prøve træning, men det lød på dem som om at de ville blive her til de var færdige med at forhandle med Per.

Dagen efter var der igen en ny spiller til træningen, gennem samarbejdet med OB, havde Per fået Matti Lund Nielsen, en 18-årige angriber, til at binde sig fast til klubben. Matti virkede til at være en frisk fyr.

Kampen mod Huginn
Mandag, 15.1.2007

Per havde valgt at give nogle andre spilletid, hvilket betød at jeg ikke selv var med i truppen. Derimod var Matti, Morten og Stefan de tre fremadrettede midtbanespillere, mens Lukasz og Frede startede på toppen.

Det var en kold fornøjelse at følge drengene på banen, og det blev ikke bedre da Huginn kom foran efter godt 10 minutter. Heldigvis bragte Lukasz balance i regnskabet, da han fra meget spidsvinkel sendte bolden i mål, 1-1. 10 minutter senere spillede Matti Frede helt fri i feltet og så var vi foran, 2-1.
Desværre blev Stefan skadet efter en god halvtime, han blev erstattet af Bozkurt.
Kort efter sparkede Matti et hjørnespark ind i hovedet på þorkell som scorede til 3-1. Lige før pausen var det Matti selv der var på pletten, da han roligt headede bolden i mål.

Per var begejstret i pausen, og roste især Matti, der med sine 2 assist og ene mål var en væsentlig grund til at vi var foran. Igen blev der ikke skiftet ud.
Matti forsatte med at vise glimt af sit talent, blandt andet med flere gode afslutninger.
Med 20 minutter igen var det Bozkurt der sendte bolden ind til Frede i feltet, der nemt kunne hoppe op og heade bolden i mål til 5-1. Da der manglede 10 minutter igen kunne man godt se at vi havde fundet kampen, alligevel fik Huginn scoret igen, da vi sov under et af deres hjørnespark.
Det var det sidste der skete i den kamp.

Per var rigtig glad efter kampen, han påpegede flere gange at spillet var helt optimalt, og at de fandt hinanden godt.

To nye ungdomsspillere

Endnu engang var der nye spillere til en træning, 16-årige Brynhar Benediktsson og 18-årige Hjörtur Valgarðsson var mødt op for at træne med reserveholdet. De kommer begge fra FH, der ligger i den bedste række.

Til samme træning fik den gode nyhed, at for at lade ordentligt op til den nye sæson, er der planlagt en træningslejr til Bermuda.
På turen skal vi spille mod fire lokale hold, og ellers komme vores eventuelle skader kvit.

Et par dage efter var der igen nye spillere. Denne gang syv færingen, en svensker og en dansker. Aran Pálmarsson, Garðar Gylfason, Andri Fannar Stefánsson, Einar Marteinsson, Kjartan Sigurðsson, Ásgeir Örn Ólafsson og Hlynur Hauksson er hentet til reserveholdet, og svenske Niklas Nordgren og danske Emil Ousager er lejet i OB.

Dansk måltyv til Stjarnan

Der blev ved med at dukke nye spillere til vores træninger og pludselig var B93-bomberen, Henrik Lyngsø Olsen her også. Han havde i efteråret scoret imponerende 10 mål i 2. division Øst og var dermed topscorer. Der skulle være givet omkring 100.000 kroner for ham.

Og endnu engang var der stor tilgang til reserveholdet:
Gudðmundur Gunnarsson, Gudðmundur Guðjónsson, Skúli Friðgeirsson, Bjarki Frímannsson, Aðalbjörn Hannesson, Kristján Ari Halldórsson, Skarphéðinn Magnússon, Ögmundur Kristinsson, Egill Gunnarsson, Atli Jónasson, Eggert Einarsson, Hlynur Hauksson og Steinþór Auðunsson var alle nye unge spillere der havde hørt godt om Per.

Som om det efterhånden ikke var nok, så kom der endnu en lejesvend. Denne gang var det fra vores samarbejdsklub, OB.
Jens D. Kristiansen ankom til dagens træning. En rigtig hurtig 18-årig angriber, som skulle hjælpe med at sparke holdet op i den bedste række.
Vi fik også af vide at hverken TK eller Ata havde fået en fast kontrakt med klubben. Der var ikke plads til dem.

Stemningen i truppen var godt trykket. Jeg besluttede mig for at hører Per, om hvad det var han havde gang i. Han sagde at han havde forståelse for vores bekymringer, men at han var nød til at højne niveauet i truppen, hvis han skulle indfri klubbens mål.
Han understrege også at han kun havde haft noget at gøre med de spillere til førsteholdstruppen. Alle de andre unge islændinge var bare mødt op i klubben, og da Haukur Aðalgeirsson, klubbens spejder, kunne bekræfte at det var nogen af landets største talenter, var det jo svært at sende dem for porten, før de havde fået deres chance.
Det havde kunne jeg godt se, men det det lettede ikke ligefrem på stemningen blandt den øvrige trup.

Ny mand i trænerteamet

For engang skyld var det ikke en ny spiller der mødte op til en aftentræning, denne gang var det svenske Jonas Hellberg der skulle starte som fysisk træner i klubben.

Det var jeg personligt glad for, for man kunne godt mærke at ingen af de andre trænere i klubben havde en god forstand på fysisk træning. Hellberg kom fra IFK Göteborg, så han måtte have et udmærket kendskab til emnet.
Til samme træning viste Lyngsø virkelig hvor farlig han var, og var uden tvivl den spiller der ramte målet flest gange.

Desværre var det også til denne træning at vi fik af vide at to spillere var blevet sagt op, nemlig Valdimar Kristófersson (36 år) og Björn Másson (27 år).

Hen i mod slutningen af januar lod der til at komme mere ro i omklædningsrummet, og Per havde også fortalt os af efter tilgangen af Craig Connell, en 16-årig skotsk midtbanespillere, ville der forhåbentlig ikke komme flere spillere til. Craig virkede som en rigtig brite, med masser af ild i røven, og fuld af ballade.
Dog understregede Per at han ikke kunne udelukke at der ville komme et par lejesvende mere.
Udover Craig var Jojo (Jón Jónsson, red.), en 24-årig virkelig flink ungdomstræner også kommet til.

Der nåede også kun lige at gå et par dage, så var der endnu en ny lejesvend i klubben, Anders Torpegaard, en 20-årig fynsk forsvarsspiller.

Slagsmål til træningen

Til dagens træning skulle førsteholdet spiller mod andenholdet, noget der viste sig at være en dårlig ide…

Første halvleg var en kedelig affærer og Per brugte den til at prøve nogle forskellige opspil af, uden af noget af det rigtig gav succes. I stedet havde vores andenhold lidt mere held, og godt 10 minutter før tid kom Ari (Kristiján Ari Halldórsson, red.) fri i feltet og han gjorde det til 1-0. For at fejre sin scoring løb han over forbi vores bænk og pegede fingre af Sverri. Det fik åbenbart tændt Sverri helt af, og han satte i spang efter Ari, og det endte med en mindre slåskamp mellem de to, før nogen af de andre kom i mellem dem.
Per valgte herefter at sende begge spillere i bad, og sagde at de skulle stille op hos ham efter kampen!

Anden halvleg var mere trykket end første, og der var ikke rigtig nogen der turde give sig fuldt ud i en tackling, eller sige noget til de andre.
Efter godt et kvarter spil, fik vi hjørne og vi lavede den kombination vi havde øvet så mange gange, og det endte med at jeg fik sat af, og kunne hoppe op og udligne for os. Det samme var ved at ske 5 minutter før tid, ellers skete der ikke noget vildt, udover at Jens to gange fik sine mål anerkendt, begge gange på grund af offside.
Det mest dramatiske ved træningskampen var uden tvivl slåskampen mellem Ari og Sverri.

Hverken Ari eller Sverri har siden ville fortælle mig hvad Per sagde til dem.