19. de agosto - Noticias de Madrid Sevilla ydmyget!Med en måldifference på 15 i venskabskampene og en opadgående formkurve var det tid til at drage mod Sevilla og det første af to Supercopa-opgør.
45.379 tilskuere var til stede på Ramón Sánchez Pizjuán, og mens hovedparten af tilskuerne var Sevilla-fans, var det ikke dem, som man kunne høre fra tribunerne.
Kampen startede i et lavt tempo med mange fejlafleveringer præget af en nervøs start fra begge mandskabers side. Dette resulterede efter fem minutter til en stor chance til udeholdet, men Ruud van Nistelrooy kunne ikke frembringe den fornødne effektivitet, som ville bringe Real Madrid i front.
Når angriberne ikke kan score, må forsvarerne jo træde til, og denne sætning blev i det 22. minut i allerhøjeste grad sat i praksis af Fabio Cannavaro. Et flot hjørnespark lander i panden på italieneren, som jublende kan glæde sig over sin scoring.
Ligeledes var det ham, som måtte kickstarte anden halvleg, der startede ligeså nervøst som den første. Endnu et hjørnespark dannede rod til en scoring, og endnu en gang var det Cannavaro der steg højest, og nu kunne kalde sig dobbelt målscorer. Kampen blev nu henslæbt i et sådant tempo, at kun Real Madrid-fansene kunne holde de resterende på stadion vågne.
Det første opgør var dog blot en forsmag på, hvad et ukreativt og håbløst Sevilla-mandskab havde at vente i Madrid. Ved denne kamp var omtrent 62.000 håbefulde fans mødt op, og hvilken fodboldaften de havde i vente. Allerede efter seks minutter startede spændingen, og endnu engang var det et hjørnespark, som slog hul på målbylden. Således kunne den nyerhvervede Alberto Zapater score sit første mål for sin nye klub.
Endnu seks minutter skulle der dog blot gå, før endnu en angrebssalve endte i et mål, og hvilken fabelagtigt af slagsen. Utallige stationer endte hos en fri Wesley Sneijder, som let sendte bolden i nettaget forbi en forundret Pato i målet.
Herved var slaget om Supercopa-trofæet afgjort, men ikke desto mindre var spændingen intakt. Blot femten minutter inde i opgøret var det endnu tid til scoring, og endnu en gang var det et hjørnespark, der danne grobund for et mål. Sneijder sendte en god bold ind mod boksen, hvor en udækket Pepe med en vis lethed headede læderstykket i mål.
Kampens mand var dog endnu ikke fundet, og først sidst i kampen, kunne man dog også uddele denne titel. Imidlertid gjorde den nye Real Madrid-spiller, Matías Fernández, dog sit for at få fingre i denne titel – i det 37. minut sendte han et direkte frispark i kassen med en sådan perfektionering, at selveste David Beckham ville blive forlegen over sig selv.
Ydmygelsen synes allerede komplet, men som førnævnt var Fernández dog ivrig efter titlen som banens bedste, og det cementerede han i de døende minutter med et langskud af dimensioner. Nettaget i Sevilla-målet runger stadig efter Fernández’ kanon af et skud.
Således har del Bosque bestået hans første test med UG, kryds, slange og bolle, og det skal blive spændende, at se, hvad vi har i vente fra Kongeklubben.