home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
I går kl. 22:56:21 szukizek Blogkonkur... 16# Hjertet banker kun...
I går kl. 21:04:37 Wester Jr. Blogkonkur... The beautiful game
14 Jun 2024, 20:45 Broen13 Blogkonkur... [33] Journeyman - Syv ...
14 Jun 2024, 20:44 Broen13 Blogkonkur... #22 - Danish Viking Wa...
14 Jun 2024, 13:42 andersnomanni Klubsøgnin... Inspiration
31 Maj 2024, 17:14 cartoon Klubsøgnin... Manchester United
19 Maj 2024, 05:48 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
Antal Registrerede Brugere: 23334
  0 Brugere, 619 Gæster Online.

Indlæg: 1132851 over 31368 Emner
Nyeste Bruger: MrThes
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  Kategori: Blogs fra de ældre udgaver
| | | |-+  Recreista
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 ... 4 5 [6] Udprint
Forfatter Emne: Recreista  (Læst 15028 gange)
Dau
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: Recreista
« Svar #75: 17 Jun 2008, 21:32 »


recreista.es 09.01.09
Talentfulde tilføjelser
» To defensive talenter fra Barcelona blev i dag præsenteret. Per 1. juli kan vi sige velkommen til Gerard Piqué og Carles Planas «

I disse dage, hvor 0-4 nederlaget i Copa del Rey mod Barcelona stadigvæk gør åh så ondt, kom der i dag meget positive nyheder. Gerard Piqué, udviklet af en Spaniens største talentafdeling i Barcelona, skifter til sommer Manchester United uniformen ud med den blå/hvidstribede trøje. Med ham kommer også den blot 17-årige wingback Carles Planas, der i år fik debut på U19-landsholdet, og samtidig vist gode takter for ”Los Cules” B-holdet.

Af de to navne, er det naturligvis Gerard Piqué som er mest iøjnefaldende.  Den nu 21-årige centrale forsvarsspiller har over de seneste mange år været vurderet som et af kontinentets største forsvarstalenter, hvilket blev understreget da Sir Alex Fergusons United hentede ham til det nordlige England da han blot var 16.
  I årene efter har Barcelona ærgret sig over salget af det unge talent, og har da også gentagende gange prøvet at hente ham tilbage. Så sent som i sidste transfervindue skulle Barcelona have været ude med et tocifret millionbud, som United altså afslog, i håbet om en kontraktforlængelse – men den kom altså ikke. Barcelona hentede i stedet for supertalentet Cristian Zapata, men på Nou Camp ærgrer Joan Laporta og Co. sig nok stadigvæk over, at det er lige netop Sandro Rosells klub der skrev med Piqué.

Når Piqué til sommer ankommer, bliver forsvaret for det første forstærket markant, men det skaber også nogle problemer. Beto og Ayala spiller allerede meget begrænsede kampe, og hvis begge spillere vælger at fortsætte karrieren, skal de nok se sig efter en anden klub, hvis de ønsker faste kampe. Carlos Marchena har roteret meget, hvilket for ham nok heller ikke er den ideelle situation, idet man må regne med, Marchena ønsker at spille sig ind i varmen på landsholdet, hvor Luis Aragonés har bænket ham til fordel for klubkammerat Albiol. Man må regne med, at Gerard Piqué kun har skiftet til Recreativo, hvis han kan få en absolut nøglerolle. Han har flere gange ytret sig negativt om United og hans manglen på spilletid, eftersom han aldrig formåede at slå Nemanja Vidic og Rio Ferdinand i kampen om pladsen i det centrale forsvar. Derfor ligner den store taber i dette regnestykke Gabriel Paletta, som nok ikke har klassen til at udkonkurrere Piqué.

Det mere obskure indkøb af Carles Planas, kan forhåbentlig om få år gå hen og blive til en ny ”Piqué”-historie. Flere af de højest rangerede talenter fra Catalonien har forladt klubben hvorefter de er blevet til store spillere, hvor de bedste eksempler nok må siges at være netop Gerard Piqué, og så naturligvis verdensstjernen Francesc Fabregas.
Planas er som spiller beskrevet af Barcelona staben meget ala deres Daniel Alves. Han er en offensiv orienteret back, der tager stor del af det offensive såvel som det defensive spil, og vil altså i Recreativo være et diametralt modstykke til den mere defensive Dani Bautista. Men Planas kommer næppe til at konkurrere om førsteholdsfodbold på nuværende tidspunkt, i og med at Bautista virker som et meget sikkert kort på Recreativos hold. Ikke blot er han viceanfører, han har været med til at bære klubben i de seneste sæsoner, og er oven i købet også den spiller, der har fået flest kampe fra start i denne sæson.

Et helt tredje indkøb, der dog ikke blev præsenteret med nogen stor beskrivelse, er af den blot 16-årige mexicaner Martín Galván. Grundet de mexicanske transferregler kan Galván ikke skifte klub før han fylder 18, hvilket sker den 19. juli 2010. Galván er hos sin klub Cruz Azul i øjeblikket en del af førsteholdet, og har indtil videre spillet 8 kampe i denne sæson. Han har også fået debut på det mexicanske U20 hold, hvor det er blevet til to kampe.

Demichelis’ sagde ved dagens pressemøde, som svar på et spørgsmål, at man ikke har nogen interesse i at forstærke holdet i netop dette transfervindue, men at man samtidig ikke kan udelukke yderligere forstærkninger til sommeren. Derudover har klubben heller ingen planer om at sælge nogle spillere, uanset størrelsen af transfersum.
« Seneste Redigering: 18 Jun 2008, 00:26 af Dau » Logged

Rolig nu, pust ud, træk vejret..

Dau
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: Recreista
« Svar #76: 18 Jun 2008, 01:28 »


recreista.es 31.01.09
Martins forlader Nuevo Colombino
» En lokkende tilværelse hos nyrige Newcastle trak I den 26-årige playmaker, som hermed er tabt for Recreativo – Hvad så nu? «

Transfervinduet er lukket, handlen er lavet. Carlos Martins er forhåndværende Recreista, og holdet står nu meget svækket. Den portugisiske midtbanespiller har ikke alene fået sit gennembrud hos Recreativo, han har været en bærende spiller i klubbens nationale og internationale fremgang. På midtbanen har han haft mange oplæg, han har scoret mål,
og han har været en stærk oprydder defensivt. Og dette fik altså Newcastle til at punge ud og udligne hans løskøbsklausul på £10.250.000, hvorefter Carlos pakkede kufferten og rejste nordpå.

Og hvad så nu? Der er ingen muligheder for at forstærke sig i denne sæson, eftersom transfervinduet i nat lukkede, uden klubben formåede at hente nogen erstatning. Den centrale midtbane består nu af Rubén de la Red, Thiago Motta og Gerard, mens man må betegne både Pablo Piatti og Matías Fernández som offensive midtbanefolk, der primært har kvaliteterne til at udspille modstandere, frem for at erobre bolde og gå i hårde tacklinger. På reserveholdet virker den 17-årige lejesvend Thiago som at være et godt bud, og den talentfulde brasilianer har indtil videre været på leje i over to år, uden at få spilletid på førsteholdet. Der er hermed banet for et gennembrud for et af ’klubbens’ talenter. Thiago er godt nok ejet af Barcelona, men de har ikke endnu ønsket Thiago tilbage, og der er også stor uvished om midtbanespillerens kontrakt, eftersom den udløber til sommer, og endnu ikke er på plads.

Men Thiago bliver næppe den mand, som kan være med til at føre Recreativo til mesterskaber. Der skal med sikkerhed hentes en permanent erstatning, og det bedste bud er ikke engang en spekulation fra vores side – nej, det er meget reelt. Klubben har forhandlinger i gang med Zaragozas anfører Alberto Zapater, og hvis de går i den rigtige retning, kan klubben meget vel have vent en håbløs situation, til en meget positiv. Godt nok vil Zapater ikke kunne blive Recreativo spiller i denne sæson, men fremtidsudsigterne vil blive mange gange lysere. Den 23-årige midtbaneslider behøver næppe nogen præsentation, men I skal ikke snydes for en. Siden 2004, da han blot var 17 år, har han været fast mand hos Zaragozas mandskab, og blev for to år siden anfører for klubben. Han har også fået debut på det spanske A-landshold, men dog ikke spillet mere end en kamp. Hans primære forcer må siges at være defensive, men han er også en glimrende playmaker, og kan også trykke af fra distancen. I denne sæson har han spillet 17 kampe, og lavet fem oplæg – hvilket er hele 3 mere end hvad Martins opnåede i denne sæson.

Hvis Zapater handlen ikke går igennem, har klubben siden i sommers også vist stor interesse for en portugisisk erstatning. I Sporting Lissabon løber to af Europas mest eftertragtede midtbanefolk rundt, nærmere betegnet João Moutinho og Miguel Veloso – to spillere, som grundet deres store præstationer på klub såvel som landsplan, der bestemt ikke vil blive billige, men også to spillere, som kan løfte niveauet markant. 
Logged

Rolig nu, pust ud, træk vejret..

Dau
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: Recreista
« Svar #77: 18 Jun 2008, 17:13 »


recreista.es 04.03.09
Edward A. Murphy Jr.
» Alt hvad der kan gå galt, vil gå galt. Således siger “Murphys Lov” af Edward A. Murphy. Og talemåden holdt så sandelig stik i dag. «

Efter et horribelt 2-4 nederlag hjemme mod Chelsea, var det i dag tid til hævn –
Eller det var i hvert fald den kampplan, som træner Christián Demichelis havde lagt. I det første opgør var man bagude med fire mål efter blot 32. Minutter, og noget så sjældent som en målmandsudskiftning blev foretaget i første halvleg, eftersom Santiago Cañizares ikke ligefrem havde stået sit livs kamp. Anden halvleg af det første opgør var dog noget kønnere, og takket være en blomstrende Gerard samt evigt farlige Adriano kunne ”El Decano” have et lille håb i kampen om en overraskelse i returkampen.

Og taget Chelseas seneste to kampe i betragtning, så havde Recreativo da også al grund til optimisme. En uafgjort kamp i Blackburn samt et hjemmebanenederlag til Everton kan ikke ligefrem siges at være en fornuftig optakt, så muligheden var der.

Men, men, men. Chelsea lagde ud på præcis samme måde hjemme på Stamford Bridge, dog ikke med samme præcision – men så alligevel næsten. Efter første halvleg var resultatet 4-1, og kampen var allerede færdig. Maxi Rodriguez indledte målfesten i det 26. minut, hvorefter Frank Lampard med to fuldtræffere øgede til 3-0, og kort inden pausen øgede Recre’s egen Raúl Albiol til 4-0, da han uheldigt fik den sidste fod på en velskruet bold fra Joe Cole. Lige inden dommerfløjtet fik Adriano dog pyntet lidt på stillingen, men det var alt, alt for sent. Kort efter pausen var Didier Drogba på pletten for første gang i 1. Knockoutrunde, og gav dødsstødet til Recreativo – 5-1, samlet 9-3. Skuffende siger vidst ikke for lidt.

Hvis man skal analysere på hvad der gik galt, så kan referencen til overskriften bruges – eller, Murphys berømte lov er faktisk ikke helt rammende. Fordi Recreativo blev ikke udspillet fuldstændig, som målscoren ellers viser. Over begge opgør havde de sammenlagt langt flere skud på mål, og en knusende boldbesiddelse på 62 %. Man kan så diskutere at disse skud og denne boldbesiddelse kom efter Chelsea fik udbygget deres føringer, hvilket der selvfølgelig også er en del sandhed i.

Men nøglen til denne sejr for Chelsea var det totale defensive kollaps, som Recreativo led under. Ikke éen spiller lignede sig selv, og at debutanten David Rochela overordnet set spillede en bedre kamp mod Chelsea end Paulo Ferreira, giver vidst også et meget godt billede på dette kollaps.

Men den spiller, der nok har denne kamp bedst i erindringen er Santiago Cañizares. På godt 120 minutter lukkede han alle 9 mål ind, og stod generelt meget, meget svagt. I det første opgør kom Chelsea kun til 9 afslutninger, hvoraf de 7 var indenfor rammen – og fire af dem røg altså i netmaskerne. Det er umuligt at sige om Andrés Sanz havde gjort det bedre, men det kunne i hvert fald ikke være gået meget værre, det er helt sikkert.

Og hvad så nu? To pinefulde nederlag i både Champions League og Copa del Rey (3-4 mod Barcelona) har vist, at holdet i hvert fald har en stor svaghed – De præsterer ikke når det er allermest nødvendigt. Knockoutfodbold har ikke været holdets force, og det skal man så sandelig forbedre, hvis man vil have nogen intention om at vinde mesterskaber. Men det er nu heller ikke fordi sæsonen allerede er ovre. I ligaen er holdet efter meget ærgerlige nederlag mod Atlético og Sevilla rykket ned på en 4. plads, dog 6 pts efter førerholdet Valencia. Hvis holdet skal indfri de store forventninger der var inden sæsonen, er alt andet end en placering i top2 en stor skuffelse – En gentagelse af sidste sæsons 4. plads er naturligvis stadigvæk brugbar, men for en ambitiøs fodboldklub der gerne vil videre, bør man satse hele butikken. Man kan så igen vende den og sige, at Recreativo for tre år siden befandt sig i Segunda División, og nok burde være glade for deres nuværende position.

Et samlet 9-3 nederlag må siges at være et ordentligt tilbageskridt for Recreativo, men holdet har så sandelig ikke tid til at overveje, hvad der nu engang gik galt. Den 29. marts, om to spillerunder, indleder holdet tre spillerunder der bliver altafgørende for udfaldet af dette års La Liga. På Nou Camp venter ”Los Cules”, og herefter returnerer ”El Decano” til Nuevo Colombino, hvor først Real Madrid og dernæst Valencia kommer på besøg. Hvis Murphy igen spiller kispus med Recreativo kan sæsonen meget vel være ovre.
« Seneste Redigering: 18 Jun 2008, 18:20 af Dau » Logged

Rolig nu, pust ud, træk vejret..

Dau
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: Recreista
« Svar #78: 19 Jun 2008, 15:53 »

Nogen der ønsker at komme med nogen form for feedback? Er snart færdig med sæsonen, men ved ærlig talt ikke hvor længe jeg har tænkt mig at holde bloggen kørende Smiley
Logged

Rolig nu, pust ud, træk vejret..

United-styrer
Gæst
 
Sv: Recreista
« Svar #79: 19 Jun 2008, 15:58 »

Jeg har læst cirka halvdelen af dine updates, men er ikke særlig god til at huske at lægge en kommentar.

Det er også svært at finde ud af, hvad man skal skrive i en kommentar, for du mestrer jo denne stilart til fulde. Både det skriftlige og opsætningen er i FmFreaks' absolutte superliga, så der er intet at sætte en finger på.

Jeg kunne dog godt tænke mig at se, om du kan andet. Dine blogs ligner hinanden meget, og det ville være spændende at se dig kaste dig ud i noget nyskabende, for med dine evner in mente er jeg ikke i tvivl om, at du kunne levere noget lækkert.
Logged

Dau
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: Recreista
« Svar #80: 19 Jun 2008, 18:33 »

Jeg har læst cirka halvdelen af dine updates, men er ikke særlig god til at huske at lægge en kommentar.

Det er også svært at finde ud af, hvad man skal skrive i en kommentar, for du mestrer jo denne stilart til fulde. Både det skriftlige og opsætningen er i FmFreaks' absolutte superliga, så der er intet at sætte en finger på.

Jeg kunne dog godt tænke mig at se, om du kan andet. Dine blogs ligner hinanden meget, og det ville være spændende at se dig kaste dig ud i noget nyskabende, for med dine evner in mente er jeg ikke i tvivl om, at du kunne levere noget lækkert.

Tusind tak US. Har overvejet at skrive i et helt andet perspektiv, altså i en form for dagbogsformat. Vil bestemt ikke udelukke det Smiley
Logged

Rolig nu, pust ud, træk vejret..

Dau
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: Recreista
« Svar #81: 20 Jun 2008, 01:40 »


recreista.es 01.06.09
Status for 2008/2009
» En på alle måder mindeværdig sæson, det er hvad man bedst kan kalde denne. Ligaen har været tæt som aldrig før, udfaldet blev ikke som man kunne have ønsket – men der er håb forude «

Primera División
Recreativo ▪ Espanyol – 1:1
Recreativo ▪ Atlético – 0:3
Almería ▪ Recreativo – 0:2
Recreativo ▪ Murcia – 3:0
Sevilla ▪ Recreativo – 5:1
Granada ▪ Recreativo – 0:2
Recreativo ▪ Deportivo – 2:0
Osasuna ▪ Recreativo – 0:2
Recreativo ▪ Zaragoza – 1:1
Real Sociedad ▪ Recreativo – 1:2
Recreativo ▪ Betis – 2:1
Barcelona ▪ Recreativo – 0:1
Recreativo ▪ Real Madrid – 0:3
Recreativo ▪ Valencia – 0:0
Celta ▪ Recreativo – 1:1
Mallorca ▪ Recreativo – 1:3
Getafe ▪ Recreativo – 0:6
Recreativo ▪ Villarreal – 3:1
Athletic ▪ Recreativo – 1:0
Recreativo ▪ Sevilla – 0:0
Espanyol ▪ Recreativo – 2:1

Stillingen
1.   Real Madrid – 92 pts
2.   Barcelona– 88 pts
3.   Valencia  – 86 pts
4.   Atlético de Madrid – 84 pts
5.   Recreativo – 79 pts.

Efter de ekstremt positive takter, ja faktisk i hele år 2008, hvor klubben formåede at være ubesejrede i hele 25 kampe i streg, flød gassen lige så stille og roligt af ballonen i 2009. Denne halvsæson kan bedst betegnes som usædvanlig svingende og skuffende, hvor store nederlag mod Atlético Madrid, Barcelona og Real Madrid, såvel som dumme pointstab har kostet klubben stort.

Men før disse kommenteres, bør man se på den endelige stilling i ligaen. Tendensen har været klar, fem hold har kæmpet om mesterskabet, de resterende har nærmest fra start af været ude for rækkevidde. Foruden de traditionelle mesterskabsaspirant er meldte evigt underpræsterende Atlético sig endelig ind i kampen, ligesom Recreativo jo som bekendt gjorde det. Meget misvisende sluttede Real med 92 pts på førstepladsen, mens ”El Decano” havnede på 5. pladsen med 79.  For det er først til sidst at Real har slået, og først til sidst det ’store’ forspring på 4 points til Barcelona blev lavet. Hvis takterne fra denne sæson fortsætter, ja så skal Recreativo forstærke sig massivt over sommeren, hvis de vil have mesterskabsambition erne indfriet. Både Real såvel som Barcelona ligner Europas to stærkeste hold, og hverken Valencia eller Atlético agter at være inaktive på transfermarkedet.

En af de primære årsager til spilnedgangen har været Adrianos dykkende formkurve. Brasilianeren kunne nærmest ikke undgå at ramme målet i efteråret, men har over foråret faktisk været blandt holdets dårligste spillere. Angriberen har i flere omgange måttet se sig bænket af mindst lige så skuffende Saviola og Pongolle, og det er helt klart oppe foran, at klubben har det største problem. Mens Martín Palermo planlægger sit otium er det altså en offensiv krise, som klubben er stødt ind i – bedst som en ’Palermo’ præstation kan bruges. På trods af Palermo blot har spillet to sæsoner for klubben er han gået hen og blevet en stor fanfavorit, og rygterne siger da også, at Palermo har tænkt sig at slå sig ned i Huelva, hvor han kan blive en del af trænerstaben.
En anden der har valgt at hænge støvlerne er Roberto Ayala, der dog allerede nu er blevet udråbt til Christián Demichelis assisent, eftersom Raúl Longhi efter et langt ophold i Spanien returnerer til Argentina for at træne Banfield.

Et andet skuffende aspekt har været forsvaret, hvor specielt Paulo Ferreira ikke har spillet lige så stabilt, som han gjorde i efteråret. Hans formdyk har grundet hans store indflydelse også påvirket flere af de unge spillere, bedste eksempel her må siges at være Paletta. Selvsamme Paletta kan nok allerede nu se frem til megen tid på bænken fra næste sæson, og ventetiden på Gerard Piqué blev mere og mere ulidelig, i takt med forsvaret igen og igen begik store brølere. Raúl Albiol har generelt været den eneste defensive spiller som gang på gang har vist niveau, og spillet fantastisk uanset om modstanderen hed Samuel Eto’o eller Paco Esteban.

I målet har der også været megen ustabilitet. Den fortsatte rotation mellem Cañizares og Sanz har været en del af årsagen til dette, men man må håbe på dette har gavnet Sanz i det lange løb, og at klubben forhåbentlig kører ham i skud til en startende position. Cañizares har nemlig ikke været lige så sikker at have bag stængerne i denne sæson, og er ikke længere en målmand, som kan begå sig på det allerhøjeste niveau – Spørgsmålet er bare, om Sanz kan det endnu?


Et sted hvor holdet rent faktisk har bevaret de gode præstationer har været på den centrale midtbane. Gerard var af mange regnet som midteraksens svageste led, men efter Carlos Martins afgang til Newcastle har den 30-årige spanier virkelig trådt i karakter. Efter en fornem halv-sæson er han nu eftertragtet af flere større Europæiske klubber, hvilket må siges at være fuldt fortjent.  I 25 kampe leverede midtbane-kreatøren 5 mål og hele 9 assists, hvilket ikke engang Carlos Martins var garant for sidste år.

Men, hvorfor se tilbage når man kan se frem. Vi nærmer os med hastige skridt ’silly-season’, som meget vel kan gå hen og blive meget spændende, og endnu vildere end den var sidste år. Allerede nu er tilgangen af Piqué, Zapater, Thiago og Planas et faktum, mens der går spekulationer om hvorvidt Manuel Almunía skulle være interesseret i et comeback i det sydspanske.  På rygteplan skulle klubben også være interesseret i endnu et Real Madrid fejlkøb, den offensive midtbanemand Júlio Baptista, men hvorvidt der er nogen sandhed i dette rygte er mere spekulativt.

Umiddelbart nu ligner en tilføjelse af ’endnu’ en stabil angriber som værende førsteprioritet, eftersom Adriano i hvert fald har vist, at han ikke kan løfte hele byrden alene. På venstrekanten kunne Omar Esparza også meget vel blive afløst, eftersom den 21-årige mexicaner gerne vil videre i karrieren, og efter sigende skulle være opsat på et skifte til Italien og Milano, hvor både AC Milan og Internazionale står klar til at overtage dødboldsspecialiste n.  Daniel Pintos og Sergio Tejera er heller ikke klar til at starte inde på et hold der kæmper om mesterskabet, så endnu engang må klubbens talenter nok blive skubbet tilbage i rækken.

Det helt essentielle i disse overvejelser er dog, hvor mange midler klubledelsen har til rådighed. Hvis klubben kan forstærkes på flere pladser, ja så burde vejen for endnu en sæson i toppen af spansk fodbold være banet. Hvis ikke, ja så kan niveauet meget vel dale lidt endnu. UEFA Cup fodbold lyder ikke så attraktivt som Champions League, men i det lange løb kan det forhåbentlig være en stabiliserende faktor for klubbens internationale fremgang.

Logged

Rolig nu, pust ud, træk vejret..

Dau
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: Recreista
« Svar #82: 20 Jun 2008, 23:06 »

Kan vel godt erklære denne blog for død, har ikke lyst til at fortsætte spillet, og derfor kører bloggen heller ikke videre. Håber I kunne li' den =)
Logged

Rolig nu, pust ud, træk vejret..

N17
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Recreista
« Svar #83: 20 Jun 2008, 23:07 »

Det kan du da ikke gøre Dau
Logged

TOTTENHAM HOTSPUR FC
Hadet af mange - elsket af få

GHERTESTEAS
Gæst
 
Sv: Recreista
« Svar #84: 20 Jun 2008, 23:35 »

Aaarh Dau, så må du bare foretage et klubskifte!
Logged

Dau
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: Recreista
« Svar #85: 21 Jun 2008, 00:51 »

Aaarh Dau, så må du bare foretage et klubskifte!

Nu er det ikke kun dette spil, men spillet generelt, der keder mig i øjeblikket. Så jeg tror desværre ikke det bliver aktuelt Skuffet
Logged

Rolig nu, pust ud, træk vejret..

Sider: 1 ... 4 5 [6] Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010