Magn tager os denne gang en tur til den spanske by Oviedo i Asturien, hvor vi skal kigge nærmere på Peter Møllers tidligere klub Real Oviedo. Det blev ikke nogen succes for den langlemmede dansker, og succes er heller ikke ligefrem, hvad klubben har badet i de seneste år. Klubben blev grundlagt i 1926 ved en fusion af de to ærkerivaler Real Stadium Club Ovetense og Real Club Deportivo Oviedo. Klubbens største bedrift er en tredjeplads i La Liga, som de har opnået tre gange, senest i det år, hvor John F. Kennedy blev skudt, 1963. Klubben bliver kaldt Los Carbayones, hvilket er en lille sød kage, der stammer fra Oviedo af.