Vi er endnu en gang klar med en ny månedens anbefaling til vores brugere. Denne gang vil Roche guide jer en tur igennem det belgiske kongerige, hvor der vil blive sat fokus på flere forskellige ting. Der bliver blandt andet taget et kig på stjernerne i ligaen og muligheden for europæisk fodbold for klubberne. Derudover er der selvfølgelig alle de danske spillere, som der også er blevet taget et godt kig på. Du kan læse guiden på nedenstående link. Denne guide blev også den sidste guide fra Roche´s i denne omgang, da han stopper i crewet.
Så er det snart ved at være sidste chance, hvis du skal skrabe point sammen til FmF-Mesterskabet, så du kan vinde nogle af de gode præmier. Der er en challenge, hvor flere af Evertons nøglespillere er blevet ramt skader. Din opgave er så at sikre holdet et godt resultat i Premier League og de andre turneringer klubben deltager i, såfremt du prioriterer dem. Den challenge slutter i dag, så der skal du skynde dig, hvis du skal nå at være med. Den sidste challenge går ud på, at du skal overleve med Hobro i Superligaen. Deres hold fra sidste år er blevet rykket op i Superligaen, så det er ikke nogen nem opgave at blive sat på som manager. Den challenge slutter d. 10 oktober, og når den challenge er færdig, er vi faktisk også færdig med FmF-Mesterskabet. Husk, at du også har mulighed for at få point til den samlede stilling i FmF-Mesterskabet, ved have en eller flere rekorder i vores konkurrence "Kan du slå rekorden?". Du har stadigvæk lidt under en uge til at slå nogle af rekorderne. D. 24 september bliver der næste gang uddelt point og udbetalt freak$ til rekordindehaverne. Det er dog også den sidste gang, så det er også der vi finder de endelige rekordholdere af diverse rekorder i Football Manager 14.