Vi er klar med månedens anbefaling for marts! Highbury har bogstaveligt talt været en tur i München, hvor han bl.a. har set nærmere på et af de mindre kendte hold fra byen, TSV 1860 München. Klubben har i den sidste årrække stået i skyggen af den tyske gigant Bayern München, mens de selv har måttet tage til takke med en tilværelse i landets næstbedste række. Det har dog ikke kølnet rivaliseringen mellem de to klubber, der allernådigst deler samme stadion, Allianz Arena. Mere ønsker de dog heller ikke at dele, og de markerer dette bl.a. ved, at stadionet lyser blåt når TSV sender sine tropper på banen, og rødt når Bayern spiller.
Så hvis du er en af dem, der ønsker at se nærmere på holdet, der spiller, når Allianz Arena lyser blåt så læs
Derudover er samtlige titler på månedens anbefalinger blevet rettet, således at man i titlen kan se hvilken klub, der bliver beskrevet. Du kan eventuelt tage et kig i de forskellige sektioner for månedens anbefaling, for at se om du har misset en klub, du fandt interessant.
Har du ikke fået meldt dig til blogkonkurrencen endnu, kan du stadigvæk nå det. Der er allerede tyve, der har fundet deres hold og tilmeldt sig til konkurrencen. Deriblandt sidste års vinder og runner-up. Hvis du gerne vil deltage i blogkonkurrencen, skal du sende en besked til Magn med det hold, du gerne vil deltage med i blogkonkurrencen. Hvis du allerede ved, hvilket hold du vil deltage med i konkurrencen, er det bare at tilmelde sig, da dit påtænkte hold kan blive taget lige for snuden af dig. For at se de tilmeldte og deres hold kan du trykke på nedenstående link.
Husk, at du også har mulighed for at få til den samlede stilling i FmF-Mesterskabet ved have en eller flere rekorder i vores konkurrence "Kan du slå rekorden?". Du har stadigvæk lidt over to uger til at slå nogle af rekorderne. D. 24 marts bliver der næste gang uddelt point og udbetalt freak$ til rekordindehaverne.