Igen er jeg absolut ikke uenig i det du skriver. Jeg ved godt at det er svært at udføre i praksis, men alligevel synes jeg det ville være værd at prøve at indføre, da den kriminelle lavalder i sin nuværende form har sine down-sides.

Jeg kommer oprindeligt fra Kokkedal i Nordsjælland, hvor der gennem årtier har været meget ballade med især kriminelle med arabisk baggrund. Her var et af problemerne, at de 'gamle' (dvs 16 år og opefter) fik deres brødre og fætre under den kriminelle lavalder til at begå størstedelen af kriminaliteten. Kommunen ville ikke og kunne ikke tvangsfjerne børnene, men havde svært ved at få fat i de ældre ballademagere, fordi man aldrig fik dem på fersk gerning. Ikke at det er pointen relevant, men koncentreret politiarbejde i området kom problemet til livs ved at fjerne de ældste, hvilket faktisk bragte meget ro til området (yay politiet!!)

Pointen med det er, at nogle former for kriminalitet er for nem at udføre for børn på 13-14 år, hvorved de slipper med minimale konsekvenser, selvom det foregår med fuldt overlæg. Omvendt er der andre former for kriminalitet hvor det ville være umenneskeligt at straffe børnene hårdt, og jeg er derfor stadig af den holdning, at det er værd at undersøge om man kunne lave en differentieret kriminel lavalder

Igennem mit arbejde i psykiatrien og på diverse special institutioner har jeg arbejdet meget med unge kriminelle.

På et tidspunkt var jeg med i en special enhed hvor jeg blev ansat på grund af min netop afsluttede ansættelse i en udenlandsk militær special enhed - vi blev ansat til at passe en ung knægt som var svært skadet og havde forsøgt at voldtage flere kvindelige ansatte og som var dømt for flere seksuelle overgreb mod børn.

Vi var en god blanding af eks. militær folk, store falck reddere på orlov og nogle få mandlige pædagoger ialt var der ansat 15 personer til at mandsopdække denne knægt som var 16 eller 17.

De pædagogiske metoder vi anvendte dengang var godkendt i det amt hvor det foregik og i meget tæt samarbejde med myndigheder og politiet.

Dengang kaldte vi det konsekvens pædagogik og gik ud på at knægten altid var mandsopdækket af minimum 2 personer. de metoder vi brugte var enkle - knægten havde brug for struktur og ekstremt faste rammer og dagen startede kl. 7.30 hvor han selv skulle stå op - så skulle han i bad og klokken 8 var der morgen mad - brød han den aftale gik vi og tog ham op og han blev masket om han ville eller ej. morgen maden krævde at han havde vasket sig inden klokken 8 og havde han ikke det så var næste måltid klokken 12.

Overholdt han aftalen fik han lov at vælge aftenens aktivitet.

var der problemer i løbet af dagen blev han spurgt en gang om han nu ville samarbejde - ville han ikke det gik 2 mand med ham fra Herning og ud til Hammerum - når vi kom der fik han spørgsmålet vil du samarbejde når du kommer hjem var svaret nej så gik vi videre til Ikast - og der spurgte vi så igen om han ville samarbejde når vi kom tilbage og ville han ikke det så fik han en tur mere. han havde ikke en nøgle og vi lukkede og låste døre og vinduer således han ikke kunne stikke af ( der var video overvågning og vinduet var sikret med gitter) og han skulle forcere en mur på 5 meter for at komme helt ud.

Efter 8 måneder var der arbejdet så meget med knægten at der nu kunne ledages med en person og der blev ansat 6 flere personaler og stedet blev ombygget til en ny institution for 3 unge med lignende problemer.

Meget få af disse unge ville kunne leve et liv i frie rammer og bag deres facade lå der et reelt ønske om at få et bedre liv uden kriminalitet.

De metoder vi anvendte var godkendte men i dagens Danmark ville vi som ansatte blive hæng ud som personale der udøvede vold og ikke pædagogik - det siger noget om hvor langt ud vi som samfund er kommet - IMO skal vi ikke acceptere det der sker af grov vold heller ikke selvom det er unge under 15.

Nedsættelse af lavalderen virker ikke alene der skal åbnes op for at arbejde med disse unge på en måde hvor det ikke længere er dem der sætter dagsordenen gør vi som samfund ikke dette så svigter vi disse unge mennesker - men de skal altså ikke i fængsel det fører intet til istedet skal vi lave special enheder der kan og må arbejde med disse unge også selvom det kræver brugt af magt og tvang.

Når man som den 15-årige pige jeg taler om, er tidligere dømt for lignende forbrydelser, så skal man idømmes fængselsstraf. Smid gerne en psykolog ind over, men han kan så besøge hende i fængslet. Hun har nok en del vrede indeni, så hun skal da helt sikkert snakke med en terapeut, men jeg mener stadig at hun skal i fængsel. Nu er hun gammel nok, og det er hendes anden gang hun står i situationen.

Jeg må indrømme at jeg er gammeldags, da jeg er mere fan af "kæft, trit og retning" metoden. Problemet er så at man har det for godt i danske fængsler. En celle med vindue (godt nok med tremmer for), et skrivebord, en seng og et TV. Ligner meget min lejlighed... Men når en pige har begået, og er dømt for, lignende kriminalitet (afpresning, vold og trusler) da hun var under den kriminelle lavalder, skal der altså statueres et eksempel.

Jeg forstår dig udemærket når du siger at fængsler har tendenser til at gøre folk mere kriminelle, end at "kurere" dem. Men mener altså bestemt heller ikke at fodlænke og psykolog hjælp skal være straffen i alle tilfælde af ungdoms (under 18) kriminalitet. Jeg kan godt følge dig, når du siger at en teenager med fodlænke nok har det hårdere end i et fængel, pga. alt det sociale der fratages teenageren. Men i dette tilfælde synes jeg stadig at hun skal idømmes fængselsstraf.

Altså hvis man tager en mand (eller kvinde) der er første gangskriminel, og vedkommeneds omgangsgruppe som sådan ikke er videre kriminielle, udover måske at dele lidt håndmadder ud i byen. Tror jeg da bestemt ikke at vedkommene skal i fængsel da han bare møder folk der har begået kriminalitet, og får nogle fif, der kommer en straf på cv'et og hvis man så ikke lige kender en der kender en. Kan det godt være svært at finde arbejde, hvortil at man pludseligt kender nogen der er frisk på at lave kriminalitet og har en ekstra plads. NEMT kan blive fristet til at sige ja, til at deltage til noget kriminalitet for de små penge man kan få skrabet sammen.

Mens en fodlænke holder en i samme omgangskreds, men hånden på hjertet hvor mange ville blive ved med at dukke op? Det er ikke sikkert det er alle, man kan ikke komme med i byen, opleve noget live osv. Det rammer jo en på en helt anden måde, og ikke mindst man får ikke bygget et kriminelt netværk op.

Selvfølgelig skal hårdt kriminalitet straffes med straf i lukkede institutioner, som fx. mord, væbnet røveri, og generelt folk der alligevel er ude i så kriminelt et netværk, at det ikke betyder om de får 5 nye venner at begå kriminalitet med.