home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
I dag kl. 00:36:53 warmon Blogkonkur... [24] Journeyman - Boys...
I dag kl. 00:02:37 warmon Blogkonkur... The beautiful game
I går kl. 23:34:48 warmon Blogkonkur... #7 - Danish Viking War...
I går kl. 20:57:23 szukizek Blogkonkur... 6# Hjertet banker kun ...
19 Maj 2024, 05:48 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
13 Maj 2024, 13:45 Svartowiz Blogkonkur... Blogkonkurrencen 2024 ...
29 Apr 2024, 14:53 andersnomanni Klubsøgnin... Inspiration
Antal Registrerede Brugere: 23304
  2 Brugere, 666 Gæster Online.

Indlæg: 1132771 over 31368 Emner
Nyeste Bruger: kyliestewart025
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  FM2009
| | | |-+  Kategori: Blogs FM2009
| | | | |-+  Una Visione
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: [1] 2 Udprint
Forfatter Emne: Una Visione  (Læst 5103 gange)
Hallas
Gæst
 
Una Visione
« : 04 Dec 2008, 17:57 »

Manager
Dagens første solstråler skyder sig ind mellem persiennerne. Byen er som vanligt allerede stået op, og udefra høres en rus af larm. En rus af liv om man vil.

Jeg hopper ud af sengen, hiver et par skrabede bukser på og bevæger mig med dvaskede bevægelser over mod vinduet. Med en hånd løfter jeg en persienne og bliver mødt af solen, og via dens højde på himlen kan jeg tyde, at jeg er stået for sent op – som altid. Utvivlsomt en vane, jeg har tillagt mig i min tid som arbejdsløs.

Som jeg er godt i gang med at skænke en kop kaffe, der er udset til at hive op i mine øjenlåg, bliver min fokus revet væk fra den lille mørke sø i koppen. Ved lejlighedens entré ligger tre breve. Jeg styrer forhåbningsfuldt mod dem og kan samtidigt mærke adrenalinen vinde sit indtog i mit blod. Jeg river et stykke papir ud af et af brevene. ”Vi takker for din henvendelse,” står der øverst. ”I øjeblikket er vi dog i en situation hvor, at vi har brug for en træner med kendskab til italiensk fodbold, og på denne baggrund har vi valgt, at du ikke skal indlemmes i vores klub.”

Resten læser jeg ikke, førend jeg har revet endnu et brev ud fra dets konvolut – endnu en gang til stor ærgrelse. Jeg har sat mit liv på en spids for det her, og nu ser det ud som om, at skæbnen vil, at mit endnu ikke-startede eventyr skal ende i en blindgyde. Jeg tager forsigtigt det sidste brev ud fra dets konvolut.

”Hej Hr. Hallas,” indledes brevet.

”Først og fremmest: Tak for din henvendelse.
Med henblik på Deres resultater i dit hjemland, kan der ikke sættes en finger på dine øjensynlige egenskaber indenfor faget. Alligevel er vi dog tvivlende omkring flere ting, og som De nok ser, er en ansættelse af Dem lidt en risiko. Derfor har vi brug for en sikkerhedslinje, hvorfor vi vælger at give Dem et tilbud som assistenttræner. Vi ved godt, at dette ikke er optimalt for en træner af Deres kaliber, men vi er ikke villige til at tage chancer i vores position.

Vi ser frem til at høre fra Dem.
Stefano Tognozzi
Sportsdirektør i Cuoiocappiano”
« Seneste Redigering: 05 Dec 2008, 20:23 af Hallas » Logged

Hallas
Gæst
 
Sv: A Vision
« Svar #1: 04 Dec 2008, 17:58 »

Endnu en blog fra min pen er påbegyndt, hvilken vil lede jer igennem mit eventyr i LLM-universet.
Jeg synes ikke, at der herudover er så meget mere end at sige: Velkommen til min blog.
« Seneste Redigering: 04 Dec 2008, 20:55 af Hallas » Logged

Pepe
Gæst
 
Sv: Una Visione
« Svar #2: 04 Dec 2008, 18:02 »

Spændende med en blog som assistenttræner? Kan du uddybe lidt, hvad du mener med det? Mig bekendt kan man ikke være ass. træner i FM09! Smiley

Men dejlig intro. Utroligt fængende i sproget, og man har ikke lyst til at stoppe med at læse!
Logged

Hallas
Gæst
 
Sv: Una Visione
« Svar #3: 04 Dec 2008, 18:05 »

Spændende med en blog som assistenttræner? Kan du uddybe lidt, hvad du mener med det? Mig bekendt kan man ikke være ass. træner i FM09! Smiley

Men dejlig intro. Utroligt fængende i sproget, og man har ikke lyst til at stoppe med at læse!
Læs med - der kommer uddybende info senere :-)
Logged

love fmmanager:)
Ynglingespiller
***

Offline Offline

 
Sv: Una Visione
« Svar #4: 04 Dec 2008, 18:26 »

hvornår kan vi forvente update?
Logged

Hallas
Gæst
 
Sv: Una Visione
« Svar #5: 04 Dec 2008, 18:34 »

hvornår kan vi forvente update?
Eventuelt en senere.
Logged

Guldbrand
Gæst
 
Sv: Una Visione
« Svar #6: 04 Dec 2008, 19:17 »

Yderst lovende blog indtil videre, og meget spændende med et assisten job..?

Glæder mig til mere   Wink
Logged

Hallas
Gæst
 
Sv: Una Visione
« Svar #7: 04 Dec 2008, 19:53 »

Journalist
I følgeskab med et par andre lokale journalister står jeg nu troppet op i den lokale klubs presselokale. For blot en time siden sad jeg nede på redaktionen, ventende på nyheder. Benene var netop slået op på bordet, da jeg klikkede på min e-mail-indbakke, hvor en besked var videregivet fra min chef. Cuoiocappiano havde varslet ugler i mosen, og jeg var valgt til at følge op på lilleputklubbens angivelige ”store nyhed”.

De blot fire journalister ved det forekommende pressemøde påpeger klubbens renommé, der sagtens kunne bruge en ansigtsløftning. Jeg hiver mit kamera samt et notathæfte op fra min taske, men inden jeg får klargjort den obligatoriske snes spørgsmål, træder klubbens sportsdirektør, Stefano Tognozzi, frem fra sit skjul bag et sort forhæng.

”Velkommen,” starter han med et forsmået ansigtsudtryk. ”Som proklameret har vi en større nyhed at bringe. Vi har siden fyringen af vores forhenværende træner stået med et tomt trænersæde, hvilket fra dags dato vil blive gjort op. Desværre har vi ikke ramt målsætningen, da der på stående fod ikke er trænere til rådighed svarende til vores ambitioner. Derfor må vi stille os tilfredse med en midlertidig løsning.”

En ukendt mand kommer, sammen med en del af klubbens stab, til syne i åbningen, hvorfra sportsdirektøren kom fra. ”Til trods for det, er vi dog glade for at kunne præsentere vores midlertidige løsning, Christian Hallas, som fra i dag overtager erhvervet som Cuoiocappianos træner. Hr. Hallas vil nu modtage de spørgsmål, I måtte have.”

I min iver rækker jeg min hånd højt op, og får via en peget finger fra Tognozzi overrakt taleretten.
”Du kan ikke italiensk, du har aldrig stået i spidsen for en italiensk klub, og du har ingen kendskab til det italienske marked. Tror du ikke, at dette vil forsage problemer?”
”Ærlig talt, nej. Det første problem du påpeger, kan tages vare om med simple værktøjer, mens de to andre vil blive opvejet af en god stab.”

En kollega fra en anden avis bliver givet ordet:
”Hvorfor har klubben behov for dig, når du nu selv fortæller, at du har brug for en god stab for at komme igennem strabadserne?”
”Fordi jeg besidder taktiske kompetencer, hvilket jeg mener, vil blive klubben en stor hjælp. Desuden blev jeg i Danmark rost for min mandskabsbehandling, mens jeg mener, at mine højtrangerede trænerlicenser påpeger, at jeg er i stand til at stå i spidsen for Cuoiocappianos.”

Et par yderligere spørgsmål bliver stillet, før et par lokale knægte indmarcherer og begynder oprydningen. Selv slår jeg min bærbare op, og refererer dagens nyhed på min avis’ netside.
« Seneste Redigering: 05 Dec 2008, 20:22 af Hallas » Logged

Guldbrand
Gæst
 
Sv: Una Visione
« Svar #8: 04 Dec 2008, 22:39 »

Flot sprog igen.. Men er du skiftet til en ny "vinkel" for i første update var du dig som person, og i anden var du en journalist..  Virker lidt rodet, men kan jo være der er en større mening med det hele?
Logged

Hallas
Gæst
 
Sv: Una Visione
« Svar #9: 04 Dec 2008, 22:48 »

Ja, der er skiftet vinkel, og det bliver der gjort igen.
Det er noget jeg er blevet inspireret til af en tidligere blog, men kan vel gøre det tydeligere, når jeg skifter vinkel.
Vinklerne vil få betydning for hinanden.
Logged

Hallas
Gæst
 
Sv: Una Visione
« Svar #10: 05 Dec 2008, 14:03 »

Hvordan synes I, at det virker med vinkelskiften?
Logged

Pepe
Gæst
 
Sv: Una Visione
« Svar #11: 05 Dec 2008, 14:53 »

Synes, at det er lidt tidligt at vurdere, men det ser da rigtig spændende ud. En meget anderledes blog uden grafik overhovedet, men jeg følger alligevel med på grund af dit sprog, så KIU Smiley
Logged

Hallas
Gæst
 
Sv: Una Visione
« Svar #12: 05 Dec 2008, 16:37 »

Manager
Mens jeg nyder Italiens frodige sommervejr i mit nye kontor banker det pludseligt på. ”Kom ind,” råber jeg.

Døren åbner og ind kommer to flotklædte italienere med dertil passende sort overskæg og fedtet slikhår. Til trods for deres noget arrogante udstråling er de dog yderst venlige – men jeg er jo også deres chef. Begge bedækker rollen som talentspejder her i klubben, og jeg har i anledning af et etableret spejdernetværk istandsat dette møde.

 ”Sæt jer endelig,” siger jeg og vifter indbydende med hånden. ”Jeg har indkaldt til møde, idet jeg planlægger et lille projekt, hvilket I har stor andel i. For mig er det af essentiel betydning, at vi her i klubben får sat et netværk i gang, hvor I skal rende Italien tyndt for at finde de bedste spillere til vores klub. På den baggrund har jeg klargjort et skema til jer hver, som forklarer jeres mål. For dit vedkommende, Giovanni, vil din opgave være at opsøge spillere i U20-ligaen, mens du, Claudio, vil stå for, at finde spillere i seniorholdets liga.” Jeg skubber de skræddersyede skemaer over mod Giovanni og Claudio. ”Her vil i kunne læse om alt I måtte have brug for, men skulle I have yderligere spørgsmål er i velkomne til at give mig et kald.” Italienerne takker ærbødigt af og forlader lokalet.

Jeg smækker selvtilfredst benene op på skrivebordet. Det her føles rigtigt.
« Seneste Redigering: 05 Dec 2008, 20:21 af Hallas » Logged

Guldbrand
Gæst
 
Sv: Una Visione
« Svar #13: 05 Dec 2008, 20:07 »

Dejlig læsnings endnu engang..   Thumbs Up

Når du skifter vinkel kunne du evt. lige sætt ":" efter Manager/journalist.  F.eks.

Manager:
>Og så din tekst<

Du kunne evt. også give den en anden farve, som dog ikke på nogen måder må være blikfang. Måske en lys farve. f.eks:

Manager:

Her er en hjemmeside med nogle få farver, så kan du selv vælge. Den jeg har brugt hedder "CCFFCC"
http://www.html.dk/dokumentation/farver/

 Wink
Logged

Hallas
Gæst
 
Sv: Una Visione
« Svar #14: 05 Dec 2008, 20:28 »

Så har jeg lavet lidt om - tak for rådet :-)
Ser det fint ud?
Logged

Sider: [1] 2 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010