home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
I dag kl. 00:44:38 Bubbles Blogkonkur... #5 - Danish Viking War...
I dag kl. 00:22:20 warmon Blogkonkur... [12] Journeyman - [12]...
I går kl. 18:03:39 Wester Jr. Blogkonkur... 3# Hjertet banker kun ...
I går kl. 18:01:13 Wester Jr. Blogkonkur... The beautiful game
13 Maj 2024, 13:45 Svartowiz Blogkonkur... Blogkonkurrencen 2024 ...
29 Apr 2024, 14:53 andersnomanni Klubsøgnin... Inspiration
17 Mar 2024, 23:29 Fadbamsen Skadestuen ryger ud i online spil.
Antal Registrerede Brugere: 23300
  0 Brugere, 261 Gæster Online.

Indlæg: 1132737 over 31368 Emner
Nyeste Bruger: fmfreaks81
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  FM2011
| | | |-+  Kategori: Blogs
| | | | |-+  *381* Warrenpoint Town F.C - mod nye mål
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 ... 16 17 [18] 19 20 ... 79 Udprint
Forfatter Emne: *381* Warrenpoint Town F.C - mod nye mål  (Læst 412674 gange)
PEAST
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: *55* Warrenpoint Town F.C - den nordirske udfordring
« Svar #255: 29 Jan 2011, 20:56 »


Lodtrækningen til gruppespillet gav The Point to af Europa ranglistens bedste hold, idet vi trak Sevilla (nr. 9) fra første seedningslag og Hull (nr. 12) fra andet seedningslag. Panathinaikos. Læg mærke til Hull, som er et af Englands bedste hold gennem mange år, så hvis man skulle have lyst til at spille med et nyt hold, så hvorfor ikke spille Hull. Succesraten må ligge på 4 point i gruppespillet, hvilket må være en sejr over Panathinaikos og et enkelt point mod Hull – begge på hjemmebane. Lodtrækningen kunne have været blevet meget bedre, men sådan skulle det ikke være.


 Shockeret wauw de må have haft drøn på i england hehe.
de var det første hold jeg spille LLM med dengang i CM 01/02 og jeg formåede da at rykke op hver sæson og vinde Uefa Cuppen efter 2 sæsoner i Premier League hehe.

men med hensyn til antal point så synes jeg nu du sigter lidt lavt i år

tror sagtens på en sejr over Panathinaikos hjemme og en uafgjort mod Hull hjemme men tror også at du kan skrave en uafgjort til dig hjemme mod Sevilla og måske også en uafgjort ude mod Panathinaikos dog alt efter om du får skader eller om de gør o.s.v

tror ikke rigtigt du får noget med hjem fra det spanske og det engelske men selvfølgelig man ved jo aldrig

 Thumbs Up
Logged

PSN: PEAST 

JA!!! Jeg har ADHD og jeg er stolt af det!!!

PEAST
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: *56* Warrenpoint Town F.C - den nordirske udfordring
« Svar #256: 29 Jan 2011, 21:25 »

håber ihvertfald at du kommer til at gøre det godt og forhåbentligt kommer videre til Europa League eller hvis du nu er mega heldig videre fra gruppespillet...

men hvad tror du (hånden på hjertet) helt præcis selv.

synes det er lidt usædvanligt at du sætter forventningerne et stykke under hvad der svarer til det dit hold har evner til at præstere.
men det er jo bare mit synspunkt på tingene. Opstemt
Logged

PSN: PEAST 

JA!!! Jeg har ADHD og jeg er stolt af det!!!

Nickmik
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: *56* Warrenpoint Town F.C - den nordirske udfordring
« Svar #257: 29 Jan 2011, 21:32 »

håber ihvertfald at du kommer til at gøre det godt og forhåbentligt kommer videre til Europa League eller hvis du nu er mega heldig videre fra gruppespillet...

men hvad tror du (hånden på hjertet) helt præcis selv.

synes det er lidt usædvanligt at du sætter forventningerne et stykke under hvad der svarer til det dit hold har evner til at præstere.
men det er jo bare mit synspunkt på tingene. Opstemt

Tja kender de to første resultater, som hidtil har givet 3 point, men fik røvfuld på hjemmebane i den ene, så målet er stadigvæk 4 point, men det burde også give mulighed for en tredje plads og videre spil i Euro Cup.
Logged

Warrenpoint Town - månedens blog dec 2010, marts 2011, maj 2011, juli 2011, oktober 2011. Årets blog 2011.

PEAST
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: *56* Warrenpoint Town F.C - den nordirske udfordring
« Svar #258: 29 Jan 2011, 21:36 »

hvilke kampe har du allerede spillet?

bare skriv mod hvem og om det er ude eller hjemme.
vil helst ikke vide resultaterne før du skriver dem hehehe
Logged

PSN: PEAST 

JA!!! Jeg har ADHD og jeg er stolt af det!!!

Nickmik
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: *56* Warrenpoint Town F.C - den nordirske udfordring
« Svar #259: 30 Jan 2011, 21:48 »



SÆSONSTART OG INDKØB


”Mastodontens fald” – ”Linfield uden fordoms styrke”, min bare røv. Nu troede jeg lige, at jeg år efter år skulle cruise gennem Premier Division uden problemer og score den ene pokal efter den anden. Men sådan skal det åbenbart ikke være. Vi har selv fået en rigtigt god sæsonstart i ligaen, men det er ikke noget i forhold til Linfield, som er gået sejrrigt gennem næsten alle deres kampe. De har indtil videre fået 11 sejre, 1 uafgjort og 1 nederlag, mens The Point har haft 8 sejre, 2 uafgjorte og 2 nederlag. Der skal virkeligt kæmpes, for at vi kan holde trit med Linfield, som bare spurter derudaf. Hvis det bliver ved på samme måde, så skal vi stort set vinde resten af vores kampe.

Men uanset Linfield og alle andre klubber, så går det godt for The Point. Det er blevet til flere nyindkøb til den nye sæson, og her er nogle af de største talenter:


Sekou Touré er fra klubben ASEC Mimosas fra Elfenbenskysten, og han er en fantastisk ung 18 år fransk spiller, som er kommet til klubben for lidt af et røverkøb. Vi betalte kun 450.000 kr. for ham, hvilket beviser, at der stadigvæk findes spillere til gode penge. Touré har banket det ene mål efter det andet i netmaskerne for The Point i denne sæson, og vi forventer endnu mere af ham. Han virker meget sikker, når han er fri med modstanderen målmand, og han forstår virkeligt at ”ramme bolden lige i røven”. Touré har dobbelt statsborgerskab – fransk og elfenbenskystisk – og det er godt m.h.t. det franske statsborgerskab, idet vi ellers ikke ville have fået arbejdstilladelse til ham. Han er udråbt til den næste Djibril Cissé.

Vi har desuden lejet 3 stortalenter fra City, United og Chelsea, hvoraf Michael Taylor og Ricky Hall er de to største.


Vi måtte slippe 4,5 mio kr. for at leje Taylor for resten af sæsonen fra Chelsea, ligesom vi måtte betale hans ugeløn på 55.000 kr. Han er gået direkte ind på The Point førstehold, og han vil få rigtig meget spilletid efter vinter transfervinduet, hvor vi er nød til at sælge flere stamspillere, som ikke vil forny deres kontrakter.


Ricky Hall har vist sig at kunne gøre gavn på både venstre back pladsen og pladsen som venstre midtbanespiller. Han er lejet for resten af sæsonen fra Manchester City for 2,7 mio kr., ligesom vi betaler hans ugeløn på 55.000 kr. Til trods for hans unge alder er også han gået direkte ind på holdet, og også han vil få masser af spilletid.

Vi skal dog passe på med at bruge alt for mange unge spillere på holdet af gangen, da de af og til viser, at de mangler erfaring i både den hjemlige turnering og i de internationale turneringer. Talent er der dog masser af, og det kan The Point sagtens talenter i klubben.
« Seneste Redigering: 30 Jan 2011, 21:50 af Nickmik » Logged

Warrenpoint Town - månedens blog dec 2010, marts 2011, maj 2011, juli 2011, oktober 2011. Årets blog 2011.

Nickmik
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: *57* Warrenpoint Town F.C - den nordirske udfordring
« Svar #260: 31 Jan 2011, 16:07 »



GRUPPESPILLET I CHAMPIONS LEAGUE 2033


PANATHINAIKOS – WARRENPOINT TOWN

Hvis vi skulle have noget hjem fra vores udebanekampe i Champions League gruppespillet, så lå vores største chance ved en uafgjort mod Panathinaikos. Jeg var inden kampen af den opfattelse, at Panathinaikos netop var et af de hold, som vi med vores nuværende styrke, havde mulighed vor at matche. 41.391 tilskuere var mødt op på Panathinaikos Arena i Athen, hvor der skulle gå 24. minutter, førend bolden lå i mål. Det var godt nok en Point spiller, som scorede, men desværre for Lee Sweeney var det et selvmål. Ikke den start vi havde drømt om, men det var bare op på hesten igen og gøre vores bedste. Det blev også en Point spiller, som scorede det næste mål, da højre backen fra sin plads i højre side serverede en perfekt ind over forsvar og angreb til en helt fri Pearson, som blot behøvede at sætte hovedet på, hvorefter bolden gik ind i det helt frie mål. Nu havde vi fået blod på tanden – havde vi virkeligt mulighed for at sikre os en udesejr i gruppespillet? Ja det havde vi, og sådan gik det. I det 80. minut spillede Blake Pearson fri i straffesparkfeltet, hvor hans skud prellede af på målmanden og røg retur til vores fantastiske målscore Touré, som trillede bolden i mål. The Point havde sikret sig en udesejr i første kamp og netop mod Panathinaikos, som vi efter min mening skulle kæmpe med om 3. pladsen i puljen.

WARRENPOINT TOWN – SEVILLA

Der var fornemt besøg på The Burren, da et af verdens bedste hold gæstede Warrenpoint Town. Der blev også sat ny stadionrekord med 7.674 tilskuere, som prøvede at heppe deres favoritter frem til sejr. Men når et af verdens bedste hold kommer på besøg, så er der vel også garanti for rigtig god fodbold, og det var jo netop det, som Sevilla havde bestemt sig for. Det blev til en rigtig lorte start for The Point, da Sevilla allerede efter 13 minutter var foran med 0-2. De lagde for dagen med bedre pasningsspil og spillede hurtigere, end vi kunne følge med. Vi fik dog skabt et håb i mørket, da angriberen Jones på et indlæg fra Galbraith reducerede til 1-2. Det skulle vise sig at blive endnu bedre, da Jones ”stjal” bolden fra en modstander forsvarer og spillede bolden videre til Touré, som loppede bolden over en fremstormende målmand. Et fremragende mål af Touré, som ikke just gør det lettere for os at beholde ham i klubben. Vi var inde i kampen igen, og skulle det virkeligt være sæsonen, hvor vi for alvor slog igen i Europa.

Men nu var det ligesom, at Sevilla spillerne blev endnu mere tændte, og resten af kampen stod der kun Sevilla på tapetet. Lad mig sige det med det samme – det blev til et 2-6 nederlag, hvor Sevilla spillede viste virkelig god fodbold i resten af kampen. De fik vist os, at selvom vi er en ”upcoming club”, så er der alligevel et stykke vej igen. Men selvom vi fik en mindre røvfuld på hjemmebane, så var det en fryd at se, hvordan fodbold også kan spilles.

WARRENPOINT TOWN – HULL

Så var der igen fornemt besøg på The Burren, idet det denne gang var engelske Hull, som var på besøg. Hull er en klub, som gennem årene har udviklet sig til en stjerneklub. Vi ville dog også vise, at vi kunne spille fodbold, hvorfor vi allerede fra starten bød Hull op til dans. Det var da også The Point, som scorede kampens første mål, da Jones i kampens 16. minut spillede bolden ind over fra højre side af banen, hvor den venstre midtbanespiller Cameron i modsatte side af straffesparksfeltet satte hovedet på og scorede til 1-0. Hull fik udlignet i det 37. minut, og halvlegsstillingen var 1-1. I kampens 51. minut kom vi igen foran, da Jones scorede fra sin fri position i straffesparksfeltet . Var der virkeligt en sensation på vej? Vi kunne dog ikke holde for det pres, som Hull efterfølgende lagde på kampen, hvorfor først i det 72. minut reducerede til 2-2, da et hovedstød ramte stolpen, videre ind i ryggen på målmand Hampson og i mål. Desværre måtte vi også forlade kampen som tabere, da Hull på et skud i yderkanten af straffesparksfeltet ramte stolpen, hvorefter bolden fortsatte i mål. Foran 2-1 20 minutter før tid, og alligevel endte vi som tabere – på ingen måde tilfredsstillende, men vi må bare se, om vi ikke kan gøre det bedre i returkampen.

HULL – WARRENPOINT TOWN

Efter en yderst spændende kamp på The Burren var det nu Hull, som skulle byde velkommen på hjemmebane. Allerede i det 5. minut fik vi sat vores aftryk på kampen, da Touré spillede bolden i et hul (hul/Hull) mellem tre Hull spillere, og angrebskollegaen Høy løb i hullet mellem tre forsvarsspillere og sparkede bolden ind bag en forsvarsløs Hull målmand. En fremragende start for The Point. Føringen holdt dog kun i 6 minutter, hvorefter Hull igen havde bragt kampen på lige. Det blev også til en 1-2 føring til Hull, da den ellers så sikre Sweeney svigtede i forsvaret, så en Hull angriber kunne score fra fri position. I det 34. minut viste The Point pasningsspil af meget høj klasse, da Blake spillede bolden til Høy, som med en første gangs aflevering spille Touré fri i straffesparksfeltet . Og hvad gør Touré de fleste gange han er fri – ja han scorer. 2-2 ved halvleg og en flot første halvleg med rigtigt godt spil fra begge sider.

Anden blev fløjtet i gang, og i det 59. minut viste Touré igen sin høje klasse, da han fra midten af bane afdriblede 4 modstandere, fortsatte sit fremløb og fra kanten af straffesparksfeltet bragede han bolden ind bag Hulls målmand. The Point var foran med 3-2, og det så rigtig godt ud. Desværre blev det i det 77. minut til en Hull udligning, og det må siges at være retfærdigt, at kampen sluttede 3-3, idet Hull var klart førende i antal af chancer, men The Point var de mest effektive.

WARRENPOINT TOWN – PANATHINAIKOS

Hvis vi skulle sikre os en tredje plads i gruppespillet, så skulle vi spille mindst uafgjort mod Panathinaikos i vores hjemmebanekamp. Med to kamp igen havde vi 4 point, mens Panathinaikos stadigvæk stod på 0 point. Det var ikke mindre end mærkeligt, at kun 225 tilskuere var mødt frem til sådan en vigtig kamp i klubben historie, men så måtte hver person råbe for 50 personer. Vi var dominerende kampen igennem, men det var Panathinaikos, som i kampen 25. minut bragte sig foran med 0-1. To minutter senere havde vi dog bragt balance i regnskabet, da Touré igen igen igen scorede et af sine fremragende mål, da han med en følt inderside satte bolden i op i krogen til 1-1. Det blev heldigvis til en Point sejr, da bolden efter et Panathinaikos hjørnespark blev opfanget af Points målmand, hvorefter bolden 4 berøringer senere lå i Panathinaikos mål – målscorer Juric på en flot aflevering af Touré. Ja, det blev til en sejr, og derved også til spil i næste runde af Euro Cup, hvor det bliver spændende at se, hvem vi trækker.

SEVILLA – WARRENPOINT TOWN

Kampen var reelt uden betydning, idet The Point skulle vinde kampen, men Hull skulle tabe til Panathinaikos – begge dele syntes usandsynligt. Kampen var da også afgjort efter 7 minutter, hvor Sevilla allerede var foran med 0-2 (ligner lidt første kamp mod Sevilla ikke). Sevilla bragte sig også foran med 0-3, førend vi fik et mål på et af vores alligevel 11 chancer, da Blake scorede i det 88. minut. Vi havde dog igen tabt til en bedre modstander, men lad os se, om vi ikke kan give dem mere kamp indenfor de næste 5 år.

Lodtrækningen til Euro Cup knock out spil gav The Point Dynamo Bucharest fra Rumænien, og det synes at være en god lodtrækning, da der var mange langt bedre hold, som The Point kunne have mødt i denne turnering.
« Seneste Redigering: 31 Jan 2011, 16:11 af Nickmik » Logged

Warrenpoint Town - månedens blog dec 2010, marts 2011, maj 2011, juli 2011, oktober 2011. Årets blog 2011.

SkjoldManden
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline

 
Sv: *58* Warrenpoint Town F.C - den nordirske udfordring
« Svar #261: 31 Jan 2011, 20:39 »

tillykke(med at du endelig er videre fra gruppespillet) Opstemt
Logged

PEAST
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: *58* Warrenpoint Town F.C - den nordirske udfordring
« Svar #262: 31 Jan 2011, 20:52 »

Ja kæmpe tillykke Nickmik Opstemt Opstemt Opstemt

det skal sku nok blive spændende at se hvor langt du når
Logged

PSN: PEAST 

JA!!! Jeg har ADHD og jeg er stolt af det!!!

Nickmik
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: *58* Warrenpoint Town F.C - den nordirske udfordring
« Svar #263: 01 Feb 2011, 17:06 »



EUROPÆISKE SUCCES - 4 KAMPE 4 SEJRE


DYNAMO BUCHAREST – WARRENPOINT TOWN

For første gang i klubben historie havde The Point kvalificeret sig til første knock out runde i Euro Cup, og vores modstander var Dynamo Bucharest fra Rumænien. Første kamp skulle spilles i Rumænien, og Dynamo var favorit inden kampen. 5.111 tilskuere var på plads i 0 graders varme på Dynamo Station i Bucharest, da dommer Michael Irrgang fra Tyskland fløjtede kampen i gang. Det blev til en meget lige kamp i spil og chancer, men det var Dynamo, som bragte sig foran i det 52. minut. Jævnbyrdigheden fortsatte kampen igennem, og jeg var ved at forbedrede mig på et 0-1 nederlag, som kunne hævnes på hjemmebane. Men så gik det lige pludselig stærkt. I det 87. minut fik The Point et hjørnespark i venstre side. Bolden blev sparket ind i målfeltet, hvor forsvarsspilleren Sweeney steg højt til vejrs og scorede sikkert ved den bageste stolpe. I dommerens tillægstid blev bolden sparket ind over fra venstre side, hvorfor Goodman steg til vejrs mellem venner og fjender og scorede bag forsvarsspillere og målmand. Det blev til en sensationel sejr til The Point og et rigtigt godt udgangspunkt inden næste kamp på hjemmebane.

WARRENPOINT TOWN – DYNAMO BUCHAREST

Til måske én af de største kampe i klubbens historie var der kun mødt 225 tilskuere frem på The Burren, men spillerne var alligevel helt oppe på tæerne, da kampen blev fløjtet i gang. I det 7. minut blev bolden spillet til Touré, og han er ikke én, som man lader stå alene 2 m uden foran straffesparksfeltet, idet han med et knaldhårdt spark knaldede bolden op i den ene trekant. Igen et fantastisk mål fra Touré. I det 27. minut udlignede Dynamo, og de var herefter kun et mål for at have udlignet samlet. I kampens 36. minut var Touré igen på pletten, hvor afstand til mål og boldens placering i målet var præcist det samme som ved det første mål. Endnu mere fantastisk. Touré var også impliceret i The Point tredje mål, da han løb sig fri i venstre side af banen, spillede bolden ind mod målmanden, som parerede bolden, som røg ud til Cameron, som scorede sikkert. I det 83. minut fik Dynamo igen et håb ved en reducering til 3-2, men det var The Point, som afsluttede målscoringen i det 92. minut, da Juric satte hovedet på et indlæg og bragte The Point foran med 4-2 til kampens slutresultat. Det blev til en samlet 6-3 sejr til The Point, og vi havde bragte os videre til anden knock out runde.

Kvalifikationen gav israelske Hapoel Tel-Aviv, som vi måske også har en chance imod.

HAPOEL TEL-AVIV – WARRENPOINT TOWN

Vi skulle på en rigtig lang rejse for at spille vores næste kamp, og det blev til 4.019 km til Hapoels hjemmebane Bloomfield i Jaffa, Israel. På grund af den lange og dyre rejse var det svært at få øje på bare en enkelt fan fra Warrenpoint Town, men der var dog mødt 9.429 israelske tilskuere frem til kampen. Selvom det var Hapoel, som havde flest chancer og mest spil, så var det alligevel The Point, som løb af med sejren – og hvilken sejr. Forsvareren Sweeney kom højst af alle, da han efter et hjørnespark i det 11. minut steg til vejr og headede bolden i mål. I kampens 28. minut havde The Point et frispark lidt udenfor straffesparksfeltet . Galbraith sparkede bolden ind i muren, hvorefter bolden rullede til venstre, hvor vores helt specielle målscorer Touré stod, og selvfølgelig scorede han. The Point kunne gå til halvlegspause med en yderst overraskende 2-0 føring.

Det blev også til 3-0 i det 58. minut, da Touré scorede en af sine efterhånden klassiske scoringer. Han modtog bolden på halvvejs på Hapoels banehalvdel, afdriblede tre modstander og placerede bolden sikkert udenfor målmandens rækkevidde. I det 73. minut blev det også til 4-0, da et flot sparket frispark af Galbraith landede på Høys pande, hvorefter bolden sejlede i mål. Høy fik også chancen for at score The Points femte mål på straffespark, og med et spark midt i målet, blev det til 5-0. Hapoel fik et trøstmål i kampens dødende minutter, men det kunne ikke ødelægge dagen for The Point, som sensationelt havde vundet kampen med 5-1, og vi havde bragt os et stort stykke vej mod næste runde.

WARRENPOINT TOWN – HAPOEL TEL-AVIV

225 tilskuere havde begivet sig til The Burren, og med en 5-1 sejr i første kamp, var det vel blot en formsag for at sikre os adgang til næste runde. Vores kroat Juric blev vores første målscorer, da han frygtløst kastede sig frem i bolden i målfeltet og satte hovedet på, hvorefter Hapoels målmand blot kunne se bolden blafre i målnettet. Hapoel reducerede i det 51. minut, mens det blev til en Points sejr, idet forsvareren McNish på et af sine utallige hovedstødsmål scorede 2-1, og derved også satte 3 europæiske point ind på kontoen. Hapoel havde mest spil og flest chancer, men vi viste igen, at vi har nogle målfarlige spillere, som søger målet og scorer målene. Mange af dem er unge spillere, så det bliver spændende at se, om vi kan holde dem i klubben i fremtiden.

Det bliver italienske Napoli, som bliver vores modstandere i Euro Cuppens kvartfinale.
« Seneste Redigering: 01 Feb 2011, 17:32 af Nickmik » Logged

Warrenpoint Town - månedens blog dec 2010, marts 2011, maj 2011, juli 2011, oktober 2011. Årets blog 2011.

PEAST
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: *59* Warrenpoint Town F.C - den nordirske udfordring
« Svar #264: 01 Feb 2011, 17:37 »

Det var sku da godt klaret man!!! 
Tillykke med de første par sejre hehe ser frem til at få at vide hvordan det videre går
Logged

PSN: PEAST 

JA!!! Jeg har ADHD og jeg er stolt af det!!!

hoegdk
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: *59* Warrenpoint Town F.C - den nordirske udfordring
« Svar #265: 02 Feb 2011, 17:50 »

Er nordirlands bedste række blevet bedre, og der mener jeg med Dynamic league reputation,.

Altså kan du huske hvor plads den lå på i starten, også hvor plads den er nu?
Logged

SønderjyskE

Superliga: 2017-2025
Chl: Semifinale. 2026
Euro cup:Kvartfinale.
pokal tunering:[b]2013, 17, 18, 20, 24, 25

[b]Dato:
oktober, 2027

Nickmik
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: *59* Warrenpoint Town F.C - den nordirske udfordring
« Svar #266: 02 Feb 2011, 17:54 »

Er nordirlands bedste række blevet bedre, og der mener jeg med Dynamic league reputation,.

Altså kan du huske hvor plads den lå på i starten, også hvor plads den er nu?

Den er blevet klart bedre og vil blive endnu bedre. Kan ikke huske pladsen, men du kan evt. følge tråden, hvor jeg beskriver, hvormange pladser ligaen er rykket op. Ligaen er gået fra en halv stjerne til 2½ stjerne. Der er ingen tvivl om, at Dynamic League reputation virker, hvilket også kan ses på, at der nu er 5 profesionelle klubber i ligaen - mod kun én fra start af. Glæder mig til at selve ligaen bliver prof, således at vi kan have 7 udskiftningsspiller e fremfor 5 spillere.
Logged

Warrenpoint Town - månedens blog dec 2010, marts 2011, maj 2011, juli 2011, oktober 2011. Årets blog 2011.

Nickmik
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: *59* Warrenpoint Town F.C - den nordirske udfordring
« Svar #267: 02 Feb 2011, 18:09 »



EN TABT KVARTFINALE OG 2 POKALER


EURO CUP KVARTFINALE


WARRENPOINT TOWN – NAPOLI

På Napolis stadion San Paulo i Napoli tog 41.557 tilskuere imod et klart undertippet Point hold, som ikke var spået de store chancer, men vi havde været undertippet før, så hvorfor skulle vi ikke have en chance igen. Det var tydeligt fra kampens start, at Napolis spillere var klart overlegne i styrke, tempo og teknik, og kun to minutter efter dommeren havde fløjtet kampen op, så måtte vores målmand Hampson hente bolden ud af nettet. Lidt kedeligt at komme bagud så hurtigt i kampen, og der er efterhånden ved at danne sig en tendens, idet vi flere gange på udebane i Europa er kommet bagud meget tidligt i kampen. Vi kom dog hurtigt ind i kampen igen, da McNish på et af hans efterhånden klassiske hovedstødsmål på hjørnespark bragt The Point på 1-1. Napoli svarede hurtigt igen i det 16. minut, da The Point forsvar stod og snorksov på et langt fremlæg fra en Napoli forsvarer, således at Napolis angriber Tol blev ladt alene i venstre side, hvorefter han kunne løbe med bolden ned mod vores målmand og scorede. Inden første halvleg var færdig scorede Napoli endnu engang, således at de nu var foran 3-1. Der blev ikke scoret mere i kampen, så vi måtte tage hjem med et nederlag i en kamp, hvor vi egentlig havde spillet en ganske udmærket kamp, men havde mødte nogle modstandere, som var bedre end os.

WARRENPOINT TOWN – NAPOLI

Nu skal man jo ikke brokke sig over, at vi er kommet helt til kvartfinalen i Euro Cup, men da vi er med i alle de turneringer, som for os er muligt på nuværende tidspunkt, så skal der også spilles rigtig mange kampe, og her halter FM2011 (det samme problem i FM2010 og FM2009) altså en smule, eftersom vi tre dage i træk skulle spille vigtige kampe. Kampen mod Napoli var den tredje på tre dage, men jeg havde de to andre dage også været nød til at stille så stærkt et hold som muligt, da disse skulle vindes for, at vi stadigvæk havde chance for at vinde det nordirske mesterskab. Nåh, men væk med al brokken og så alligevel – hvorfor dælen møder der kun 225 tilskuere frem til en så vigtig kamp for klubben. Det må jeg lige tale med vores PR folk om. Sådan er spillet nu engang, og det må jeg forholde mig til. Til kampen: Det blev en meget lige kamp i chancer, mens vi var overlegne i boldbesiddelse, men selvom vi synes dominerende i boldbesiddelse, så var det alligevel Napoli, som løb af sted med sejren. Angriberen scorede i det 46. og 59. minut til en 2-0 sejr til Napoli, og vores eventyr i Europa var afsluttet for denne sæson. Men vi kan dog se tilbage med stor tilfredshed og konstatere, at vi er stærkt på vej mod den bedre halvdel af Europas klubber. 

NORDIRSKE LIGA CUP FINALE


WARRENPOINT TOWN – LINFIELD

Året finale skulle spilles mellem The Point og Linfield. Vi havde kvalificeret os til finalen gennem sejre over Magherafelt Sky Blues, Portadown, Cliftonville og Institute, mens Linfield havde slået Harland & Wolff Welders, Glenavon, Wakehurst og Larne. The Point var inden kampen lille favorit, og ved en sejr i finalen ville vi vinde pokalen for tredje gang i træk. Kampen skulle spilles på Oval i Belfast, hvor 3.080 tilskuere var på plads. Legendariske Brian Lynch skulle dømme kampen. Det blev egentlig en meget lige kamp, men når det kom til målscoren, så det bedst ud for The Point. Til trods for flere chancer fra begge sider blev der kun scoret en enkelt gang i første halvleg, men det blev der lavet om på i anden halvleg. Første halvlegs mål blev scoret af Hall, da en Linfield forsvarer ikke fik sparket bolden væk efter et indlæg. Så tog Touré fat, og det blev til mål i det 50. og 54 minut, mens én af The Points gamle spillere Sané scorede kampen sidste mål i det 72. minut.

Efter kampen modtog vi 600.000 kr. for sejren, men disse var hurtigt væk igen, da spillerne skulle have 850.000 kr. udbetalt for sejren. En tilfreds manager forlod The Burren.

MID ULSTER POKAL FINALE


WARRENPOINT TOWN - GLENAVON

Kun fire dage efter Liga Cup finalen var det tid til en ny finale. Denne gang var det Mid Ulster Pokalturneringen, som stod for døren. Newry Showgrounds lagde ryg til finalen med 6.000 tilskuere på plads. Og hvem skulle dømme kampen – ja gæst selv selvfølgelig Brian Lynch. Selvom vi var favoritter inden kampen, så blev vi mødt af en modstander, som havde ligeså meget lyst til at vinde finalen. Vi var i klart mere boldbesiddelse end vores modstander Glenavon, men det var ikke ensbetydende med, at de ikke havde nogle chancer – faktisk så sluttede de kampen med at have flest chancer. Til gengæld så lykkedes det ikke for Glenavon at score, men det kunne vi. Juric scorede i det 57. minut kampens og The Points første mål, og angrebskollegaen Høy afsluttede målscoringen i anden halvlegs forlængning. Det blev til The Points 11. sejr i pokalturneringen, men der er stadigvæk langt igen til Glenavons 24 sejre i samme turnering. Vi fik 3.090.000 kr. for sejren. 1.100.000 kr. måtte dog betales til spillerne.
« Seneste Redigering: 02 Feb 2011, 18:13 af Nickmik » Logged

Warrenpoint Town - månedens blog dec 2010, marts 2011, maj 2011, juli 2011, oktober 2011. Årets blog 2011.

SkjoldManden
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline

 
Sv: *59* Warrenpoint Town F.C - den nordirske udfordring
« Svar #268: 02 Feb 2011, 18:16 »

jeg er ret sikker på at der kun kommer 225 tilskuere til dine euro kampe er at, der er vist noget med at man kun må bruge siddepladser i nogle euro kampe.
Logged

Nickmik
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: *59* Warrenpoint Town F.C - den nordirske udfordring
« Svar #269: 02 Feb 2011, 18:26 »

jeg er ret sikker på at der kun kommer 225 tilskuere til dine euro kampe er at, der er vist noget med at man kun må bruge siddepladser i nogle euro kampe.

Yes  Smiley Det er jo derfor. Det var sgu godt, du kunne regne den ud. Tak for det irriterede mig. ticked off
Logged

Warrenpoint Town - månedens blog dec 2010, marts 2011, maj 2011, juli 2011, oktober 2011. Årets blog 2011.

Sider: 1 ... 16 17 [18] 19 20 ... 79 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010