home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
I dag kl. 10:04:01 Wester Jr. Blogkonkur... The beautiful game
I dag kl. 00:36:53 warmon Blogkonkur... [24] Journeyman - Boys...
I går kl. 23:34:48 warmon Blogkonkur... #7 - Danish Viking War...
I går kl. 20:57:23 szukizek Blogkonkur... 6# Hjertet banker kun ...
19 Maj 2024, 05:48 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
13 Maj 2024, 13:45 Svartowiz Blogkonkur... Blogkonkurrencen 2024 ...
29 Apr 2024, 14:53 andersnomanni Klubsøgnin... Inspiration
Antal Registrerede Brugere: 23305
  0 Brugere, 672 Gæster Online.

Indlæg: 1132772 over 31368 Emner
Nyeste Bruger: queenofbangalore
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  FM2009
| | | |-+  Kategori: Blogs FM2009
| | | | |-+  'På pause' Helt fra bunden
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: [1] 2 3 Udprint
Forfatter Emne: 'På pause' Helt fra bunden  (Læst 6472 gange)
Pepe
Gæst
 
'På pause' Helt fra bunden
« : 12 Jan 2009, 21:13 »

Så er jeg tilbage med min anden FM09-blog. Hvis i håber på et grafisk paradis, kan I ligeså godt vende om nu. Det er det skriftlige, der er i hovedsædet i denne blog, og sådan er det. Denne blog bliver anderledes i forhold til de andre blogs, jeg har skrevet gennem tiderne. I stedet for at skrive fra en journalistisk vinkel, vil jeg nu skrive fra en mere forfatteragtig vinkel. Nemlig fra manageren selv. Det har jeg simpelthen gjort, fordi jeg synes det virker meget bedre i fortællinger om LLM-hold, da det gør alt meget mere personligt. I kommer til at høre om en dansk manager, der overtager et hold på niveau med det man ser i Fælledparken. I kommer til at høre om taktiske overvejelser. I kommer til at høre om, hvordan man bygger et hold op helt fra bunden.
« Seneste Redigering: 18 Feb 2009, 20:50 af Pepe » Logged

Pepe
Gæst
 
Sv: '1' Helt fra bunden
« Svar #1: 12 Jan 2009, 21:14 »





Billericay, juni 2009.

'1' - Hvorfor ikke?

Min Ford kæmpede sig vej gennem regnen, der piskede mod ruden. Vinduesviskerne kørte for fuld hammer, og det var virkelig en af de der dage, hvor man ville gøre alt for at slippe væk fra de tykke vanddråber.
Jeg havde aldrig rigtig brudt mig om scenografien i det område, jeg boede i. Sydengland. Chelmsford. Her havde jeg boet de seneste tre år, efter jeg havde droppet alt om at blive advokat. Det var min oprindelige drøm, men da jeg for anden gang var droppet ud af universitet, besluttede jeg mig for at prøve noget nyt. Man kan vel sagtens kalde det en impulsiv handling, jeg derefter foretog mig, for et par måneder efter fandt jeg mig selv i en lille landsby i Sydengland. “Hvad fanden tænkte du på, da du flyttede,” spørger mine venner mig ofte om. Og ærlig talt ved  jeg det virkelig ikke. Alt jeg havde opnået de seneste tre år var nogle flotte resultater med et U-16 hold i min hjemby, Chelmsford. Det havde til gengæld været en fed oplevelse. Derfor fik jeg da også virkelig blod på tanden, da jeg forleden dag så i den lokale avis, at manageren i distriktets fodboldklub, Billericay  Town F.C. havde takket af for denne gang efter netop at have ført holdet op i Blue Square South - den sjette bedste række i landet. Jeg tøvede ikke med at ansøge jobbet, og blot en time efter jeg havde sendt min ansøgning, havde jeg fået booket en aftale med bestyrelsesformande n - det eneste medlem i bestyrelsen - Steve Kent. Det værste, der kunne ske var et afslag, så hvorfor ikke?

Efter at have tilbagelagt de 10 kilometer ind til Billericay by, fandt jeg hurtigt vej. Da jeg svingede min Ford ind i indkørslen til klubhuset og stod ud af min bil, var det endelig holdt op med at regne, og jeg gik langsomt hen mod klubhuset.
Inden jeg var nået helt hen til døren, åbnede en mand på omkring 50 år døren. En mand med et pudsigt udseende. Han havde et skrigblåt jakkesæt på - eller det hang nærmere ned over ham. Det var tydeligvis alt for stort til den lille, buttede mand. Manden så mig og lyste op i et smil, der næsten gik over i et grin. “Haha, så er du her jo,” startede han. “Mit navn er Steve Kent. Kom med indenfor,” sagde han og trak mig med ind i klubhuset. Han virkede ærlig talt ikke som en bestyrelsesformand. Den afslappede og uformelle stemning havde jeg ikke forventet.

Jeg fulgte efter Steve igennem de snævre gange. Trævæggene var tydeligvis ikke blevet malet længe, og huset så generelt ikke ud til at være i særlig god stand. Han førte mig ind i et rum, der tilsyneladende var hans kontor. “Ja, her er ikke så flot, det er vi godt klar over,” sagde han, da han tydeligvis havde set udtrykket i mine øjne, da jeg betragtede interieuret. “Det går nok,” sagde jeg og smilede til ham.
“Okay, lad os gå lige til sagen,” sagde han. “Vi mangler en manager, og det skal være en, der kan starte nu. Situationen i klubben er sådan, at vores daværende manager Jason Broome forlod klubben for fem dage siden. Vi er lige rykket op i Blue Square South, og det vil være vores mål at blive der i denne sæson. Desværre.. Ja øhmm,” sagde han forsigtigt. “En del af vores profiler - spillere som stab - er forsvundet efter vores oprykning. Her er vores nuværende trup og stab.” Han rakte mig et papir. Der stod ni navne på papiret. “Er det det,” spurgte jeg forsigtigt. “Ja, desværre,” svarede han, og han trak på skuldrene. “Som du kan se bliver det noget af et arbejde at bygge truppen op igen, da der kun er fire spillere tilbage på holdet. Jeg kan så til gengæld sige, at du vil få et rimelig stort lønbudget i forhold til klubbens størelse. Så forventer jeg så også, at klubben bliver i Blue Square South,” sagde han bestemt. “Jeg er frisk på denne udfordring,” svarede jeg, og hans øjne lyste op på samme måde, som da jeg mødte ham første gang. “Du er hyret!”





Logged

shazaib
Juniorspiller
**

Offline Offline


 
Sv: '1' Helt fra bunden
« Svar #2: 12 Jan 2009, 21:18 »

Respekt!
Logged

If u tell what u want ill give u what u want

Jonem
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: '1' Helt fra bunden
« Svar #3: 12 Jan 2009, 21:28 »

Spændende!
Logged


Min nye blog om Gateshead FC

Min gamle blog om Man City

"Er det bare nfls lækreste fødder eller hva?" - Citat af bobba under super bowl da Holmes laver touchdown.

Yoggidk
Gæst
 
Sv: '1' Helt fra bunden
« Svar #4: 12 Jan 2009, 21:30 »

Rigtig flot update, hvor det skriftlige som sagt er på et ekstremt højt niveau, og over mange her på siden (Inkl. mig selv).
Jeg håber derfor at denne blog vil holde længe, så alle os brugere kan se udviklingen i klubben, som jeg er sikker på vil blive kanon!

KIU mester!
Logged

Newton Heath
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: '1' Helt fra bunden
« Svar #5: 12 Jan 2009, 21:32 »

Rigtig flot start Pepe.
Dejligt sprog, og letlæseligt!
Kom bare med nogle flere updates.
Logged

Pepe
Gæst
 
Sv: '1' Helt fra bunden
« Svar #6: 12 Jan 2009, 21:34 »

Respekt!

Jo tak! Kan kun sende samme vibes til din nyoprettede blog Wink

Spændende!

Tak Smiley Håber du vil følge lidt med.

Rigtig flot update, hvor det skriftlige som sagt er på et ekstremt højt niveau, og over mange her på siden (Inkl. mig selv).
Jeg håber derfor at denne blog vil holde længe, så alle os brugere kan se udviklingen i klubben, som jeg er sikker på vil blive kanon!

KIU mester!

Tak for rosen! Det er altid dejligt at få en positiv kommentar fra en af sine yndlingsbloggere Wink

Rigtig flot start Pepe.
Dejligt sprog, og letlæseligt!
Kom bare med nogle flere updates.

Tusind tak for kommentaren Wink Jeg håber på endnu en update i aften, men jeg skal til terminsprøve i morgen, så jeg må nok smutte lidt tidligere i seng end normalt.
Logged

Pepe
Gæst
 
Sv: '2' Helt fra bunden
« Svar #7: 13 Jan 2009, 09:16 »





Billericay, juli 2009.

'2' - Opbygningen

Første træning. Klubbens fire betalte spillere rendte rundt på banen og tjattede lidt til bolden. Smådovne. De lignede faktisk mere fire venner, der var taget i parken for at spille lidt hyggebold.
Rasende gik jeg ud på banen, helt op til dem. “Hvad fanden er det her for noget? Hvis vi skal overleve i den her række, vil jeg gerne se noget seriøsitet, tak,” skreg jeg, og spillerne begyndte straks at køre bolden hurtigere rundt. Så hurtigt som deres tekniske niveau tillod det. “Der skal ske noget,” sagde jeg til min assistenttræner, Ged Nolan, på vej ind mod klubhuset.
Jeg styrtede ind på Steve Kents kontor uden at banke på. “Hvis den her klub skal overleve, skal der virkelig hentes nogle spillere, Steve! Det håber jeg, du er klar over. De spillere, der render rundt på banen lige nu er dårligere end de U-16 spillere, jeg trænede i Chelmsford. Det er simpelthen en skandale! Hvis vi skal have en chance i den her række, skal vi ud og finde nogle spillere,” begyndte jeg, og Steve Kent kiggede op fra sit papir. “Hvad foreslår du, Jakob,” spurgte Steve. “Jeg vil til Danmark og finde spillere, der vil med tilbage. Og så skal Ged rundt i England,” sagde jeg bestemt. “Ellers har vi ikke en chance.”





Logged

Crazy-Poul
Freelance Projekt
******

Offline Offline

 
Sv: '2' Helt fra bunden
« Svar #8: 13 Jan 2009, 10:29 »

Bestemt spændene glæder mig til mere
Logged

Nyeste projekt fra min hånd

Din Vej 2019

Mit bidrag til årets blogkonkurrece
San Marino og de 12 supertalenter

Aabmads
Juniorspiller
**

Offline Offline


 
Sv: '2' Helt fra bunden
« Svar #9: 13 Jan 2009, 10:43 »

Yderst lovende:D
Logged

Pepe
Gæst
 
Sv: '3' Helt fra bunden
« Svar #10: 13 Jan 2009, 10:51 »





Billericay, august 2009.

'3' - Forandringer, tak

Skal vi så ikke bare sige det var det,” spurgte jeg. “Jo, det synes jeg. Jeg ser virkelig frem til det her.”
Vi havde netop gennemført klubbens fjortende og sidste indkøb. Derudover var en enkelt spiller ankommet på en lejeaftale.
“Nu har vi et hold,” sagde jeg til Ged på vej tilbage til klubben. “Jeg synes virkelig, vi har forstærket os på alle pladser,” fortsatte jeg. “Ja. Vi skal nok blive oppe med det her hold,” sagde Ged optimistisk.
Min plan havde fungeret. Jeg var taget til Danmark og havde hentet syv spillere med hjem til Sydengland. Imens var Ged blevet i England og havde fundet et hav af spillere, som jeg havde håndplukket et par stykker ud fra. I alt syv af de spillere blev valgt.
Den første, der blev hentet til klubben var den tidligere FC København-spiller Peter Piil. Piil spiller centralt forsvar og kan sagtens begå sig i Blue Square South. En spændende spiller, der kan få en stor fremtid her. Den næste spiller var ligeledes hentet med fra Danmark. Dansk-tyrkiske Gamal Bin-Saiid har tidligere spillet masser af 1. Divisions og 2. Divisions-fodbold, som kan blive vigtigt i fremtiden.
Næste navn er et prominent navn. Phil Younghusband fik sin fodboldopdragelse i Chelsea, og han er en glimrende spiller. Hurtig og afslutningssikker. En sikker start-11’er. Casper Holmegaard er også hentet med fra Danmark. Den tidligere Dragør-spiller er tænkt som backup i forsvaret i tilfælde af skader.
Målmandspladsen skulle forstærkes, da der slet ikke var en målmand i førsteholdstruppen, da jeg kom til klubben. Derfor hentede jeg Kasper Vilfort. Den tidligere Brøndby-spiller har ikke tidligere erfaring, men jeg er dog overbevist om, at han kan begå sig her. Kasper Vilfort bliver førstemålmand.
David Booth er 16 år og lynhurtig. Ikke mange kan følge med Booth, når han er oppe i tempo, og det er derfor vi har hentet ham. Angriberen er backup i første omgang, men hans hurtighed kan blive et farligt våben. Jonas Andersen er en rutineret herre med masser af divisionsfodbold bag sig. Andersen skal kæmpe om en startplads på den centrale midtbane. En af hans konkurrenter bliver Stefan Bidstrup. Den 34-årige midtbanespiller har spillet Superliga-fodbold med både Lyngby og Viborg og er en fantastisk spiller med mange kvaliteter. Dan Keat spiller ligeledes central midtbane, og han kan godt håbe på en startplads også. Den 21-årige australier har tidligere fået en del U-landskampe. En spiller, der har fået rigtige landskampe, er Thomas Gaardsøe. Endnu en rutineret spiller til det centrale forsvar. Har for kun fire år siden spillet Premier League-fodbold med West Bromwich, så mon ikke han kan begå sig i Blue Square South. Jordan Collins er blevet tiltænkt en plads på højre back. Den hurtige spiller har ikke meget tidligere erfaring, men er alligevel i spil om en startplads. Joe Thompson er en offensiv højrekant. En rigtig klassik fløj, der er hurtig og kan slå et fint indlæg. Thompson kan godt blive vigtig denne sæson med sin Coca Cola League-erfaring. John Routledge skal også kæmpe med om en plads på højreback. Den tidligere Wigan og Liverpool-spiller var engang et stort talent, som blev spået en stor fremtid. Så stor var den dog ikke, men han har helt sikkert kvaliteterne til os.
Det sidste indkøb vi foretog os hed Thomas Furbo. En lynhurtig venstrekant, der er blot 17 år gammel. Det bliver spændende at se, hvilke uroligheder kan udrette i modstanderens forsvar i den kommende  sæson. Sidst men ikke mindst er midtbanespilleren Shane Huke ankommet på en lejeaftale fra Dag & Red. Huke bliver formegentlig backup.

Udover de mange mange indkøb, der er blevet foretaget, har vi spiller venskabskampe, hvilket er gået fint. Jeg kan være ganske tilfreds. Blandt andet har vi vundet på udebane over et andet Blue Square South-hold.





Venskabskampe: Margate 1-2 Billericay | Thurrock 2-3 Billericay | Tooting & Mitcham 0-0 Billericay | Great Wakering 1-2 Billericay | Billericay 3-0 Billericay reserverne




« Seneste Redigering: 13 Jan 2009, 17:29 af Pepe » Logged

Pepe
Gæst
 
Sv: '2' Helt fra bunden
« Svar #11: 13 Jan 2009, 10:52 »

Bestemt spændene glæder mig til mere

Det lyder godt Wink

Yderst lovende:D

Tak. Håber du vil følge med Smiley
Logged

Jonem
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: '3' Helt fra bunden
« Svar #12: 13 Jan 2009, 11:02 »

Hvor langt har du tænkt dig at nå med klubben?
Logged


Min nye blog om Gateshead FC

Min gamle blog om Man City

"Er det bare nfls lækreste fødder eller hva?" - Citat af bobba under super bowl da Holmes laver touchdown.

sneglen2003
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: '3' Helt fra bunden
« Svar #13: 13 Jan 2009, 11:06 »

Ser godt ud. Vil følge med hvis de næste updates er af samme kvallitet.
Kan dit lønbudget klare alle de nye spillere?
Logged

Pepe
Gæst
 
Sv: '3' Helt fra bunden
« Svar #14: 13 Jan 2009, 11:11 »

Hvor langt har du tænkt dig at nå med klubben?

Så langt som muligt. Jeg har ikke hverken tid eller kræfter til at nå tyve sæsoner frem i en blog desværre, men det kunne da være sjovt at få dem op i PL. Men indtil videre er målet overlevelse i Blue Square South Smiley

Ser godt ud. Vil følge med hvis de næste updates er af samme kvallitet.
Kan dit lønbudget klare alle de nye spillere?

Jeg har frigivet 16 spillere, så mit lønbudget ser fint ud. Tilgengæld går min økonomi langsomt ned ad bakke. Det håber jeg dog ændrer sig, når sæsonen rigtig går igang, og der kommer tilskuere på stadion Smiley Tak for kommentaren.
Logged

Sider: [1] 2 3 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010