Brøndby - sidste chance for succes [#25: En blogskrivers farvel]

En grum hævn
9. marts – 16. april 2008

Jeg ville nok stikke jer en ordentlig løgn, hvis jeg sagde at jeg var glad for vinterpausen. I løbet af de sidste fem-seks spillerunder inden frosten bed sig fast i de danske fodboldbaner, fandt Brøndbys offensiv endelig melodien. Godt nok var der stadig store mangler i forsvaret, men offensiven var en nydelse at se på, bl.a. i den utrolige 6-2 nedslagtning af de forsvarende mestre. Men nu har alle hold haft sig en tænkepause, og spørgsmålet er om Brøndby kan huske det offensive og lækre bold de spillede.

Generalprøven til SAS-ligaens forårskampe er pokalkampen på udebane mod OB. Selv om jeg ikke helt tror på guld endnu, så er tanken om ”double” dobbelt så godt, så jeg stiller op i stærkest mulige formation. Holdet mangler dog en af de helt centrale profiler fra efterårets mange sejre: Målmanden Stephan Andersen. En uge inden pokalbraget på Fionia Park bliver han skadet i 2 måneder, hvilket betyder han heller ikke kommer til at deltage i adskillige vigtige SAS-liga kampe. Han har været det sikre plankeværk indtil nu, så hans skade kan koste en hel del point i det gennemhullede forsvar.

Pokalkampen mod OB d. 9. marts markerer starten på forårssæsonen. De blege gummiben skal aktiveres og kroppen finde finterne frem igen. Kampen bærer også præg af at spillerne ikke er oppe i gear. Der er mange personlige fejl, meget lidt smukt kombinationsspil og en hel den brændte chancer. Det tætte affære ender 1-1, og efter forlænget spilletid er der stadig ingen afgørelse. Derfor må spillerne til straffesparksplette n. Her viser forskellen mellem et hold i krise og et hold i hopla. BIF holder hovedet koldt og vinder 3-1 på straffe. Foråret er i gang!

Fra tidligere sæsoner i SAS-ligaen ved vi, at første spillerunde kan byde på overraskende nederlag til topholdene. Derfor er jeg en smule nervøs over den første kamp mod FC Nordsjælland. På trods af at hjemmeholdet starter godt, får vi helt styr på hjemmeholdet og vinder 4-1. Men derfra går det galt. Vi brænder tonsvis af chancer mod Viborg, og vi må arbejde hårdt for smalle sejre over både Randers og AGF. Brøndby ligner slet ikke et mesterhold. Selvfølgelig vinder vi, men jeg er slet ikke tilfreds med spillet i kampe, som vi vinder ufortjent. De sidste mål kommer i alle tre kampe efter jeg har lavet justeringer af taktikken, men det flotte spil fra efteråret er væk. Den spillemæssige krise bliver for alvor tydelig, da FC Nordjylland får sin hævn i pokalens semifinale. Efter en smal sejr til Brøndby på Brøndby stadion finder FCN storspillet frem foran hjemmepublikummet og slår mesterskabsaspirant erne klart sådan så vestegnens helte bliver snydt for muligheden for at spille mod FCK om pokalguldet. En grum hævn.

Alligevel kan jeg ikke tillade mig at være utilfreds med mine resultater overall. Både AaB og FCK har smidt point i foråret og det betyder at BIF for alvor trækker fra i toppen. 9 spillerunder mangler at blive spillet, mit superhold har 13 points forspring. Foran os ligger der endnu en tur gennem det lede program med OB, AaB, FCK og EFB. Spørgsmålet er om det ikke er i dette hårde program at mesterskabet endelig placeres … på vestegnen …