home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
I går kl. 20:58:30 andersnomanni Blogs SAF Challenge
06 Nov 2024, 11:45 ydersog Klubsøgnin... Brighton & Hove Albion
03 Nov 2024, 19:31 Brodtgaard Challenges The real SAF Challenge
24 Okt 2024, 21:05 Broen13 Blogs Rejsen gennem Portugal
24 Okt 2024, 17:05 Bubbles Blogs #2 - Et sidste save - ...
17 Okt 2024, 23:31 Svartowiz Omklædning... Sommer opdatering
10 Okt 2024, 15:45 Svartowiz Skadestuen Spil uden Steam
Antal Registrerede Brugere: 23448
  0 Brugere, 904 Gæster Online.

Indlæg: 1132945 over 31381 Emner
Nyeste Bruger: centuryregaliablr
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  Kategori: Blogs fra de ældre udgaver
| | | |-+  Der er kun én
0 Brugere og 12 Gæster læser i øjeblikket dette emne.

Afstemning
Spørgsmål:  Skal der fra nu af kun købes...
Engelsk?
- 16 (28,1%)
Britisk?
- 18 (31,6%)
Uden begrænsninger?
- 23 (40,4%)
Antal Stemmer: 57

Sider: 1 ... 19 20 [21] 22 Udprint
Forfatter Emne: Der er kun én  (Læst 53249 gange)
SirToby
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Der er kun én
« Svar #300: 10 Feb 2008, 13:05 »


Selvom man har måtte forlade FA Cuppen samt Carling Cuppen, er der alligevel glæde og tilfredshed at spore i Manchester United. Holdet ligger side om side med Liverpool i guldkampen, og i Champions League er man stadig deltager.

Et samlet 3-2-nederlag til Liverpool i Carling Cup-semifinalen betød et exit her. Den manglende effektivitet i den første kamp, som endte 1-1, var nok den hovedsagelige grund til, at det blev Liverpool, der tog billetten til finalen. I 4. runde af FA Cuppen spillede United en god kamp. De kom frem til hele 22 afslutninger, mens deres modstander, Everton, kun skabte 10. Alligevel var det Everton, der løb af sted med en 3-0-sejr.

I Champions League-ottendedelsfinalen trak man FC København, som gav englænderne overraskende god modstand. I Danmark var FC København foran med hele 3-0 efter 17 minutter, men United fik kæmpet tilbage på 3-3, inden hjemmeholdet alligevel tog sejren med et mål kort før tid. På Old Trafford til returkampen stod der fra minut 46 længe 1-1, og United var dermed på vej imod et overraskende exit. Matías Fernández fik dog hamrende fortjent scoret i overtiden til 2-1. Manchester United var dermed videre til kvartfinalen, hvor de i den første kamp har spillet 1-1 imod Barcelona på eget græs.

I Premier League ligger man på 1. pladsen, et point foran Liverpool, der dog har spillet en kamp færre. Tottenham stjal med et mål i overtiden to point fra United i en underholdende 3-3-kamp, hvor United burde have taget alle tre point. I opgøret forinden havde man tabt 2-1 til bysbørnene, Manchester City, efter en dårlig præstation, men senest har en 1-0-sejr over Fulham dog fået Keanes tropper tilbage på rette kurs.

I øvrigt har en ny spiller fundet vej til Manchester United. Billy Sharp er blevet hentet i Sunderland for 225 mio. kr., og angriberen har allerede markeret sig med tre scoringer. Desuden ankommer tre andre også til sommer. Der er tale om de prominente navne i form af Giuseppe Rossi, Diego og Jimmy Briand.


« Seneste Redigering: 28 Apr 2008, 15:23 af SirToby » Logged

Rossonero
Gæst
 
Sv: Der er kun én
« Svar #301: 10 Feb 2008, 13:32 »

Dejlig opdatering, og glimrende at du fortsætter dominansen i Premier League.

Jeg ser frem til mere.
Logged

Møller
Gæst
 
Sv: Der er kun én
« Svar #302: 10 Feb 2008, 17:23 »

Fantastisk blog Sir Toby.
Jeg misunder virkelig din evne til at sikre store spillere, til at skrive så flot som du gør Smiley
Keep it up Smiley
Logged

SirToby
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Der er kun én
« Svar #303: 10 Feb 2008, 22:33 »


Tre runder resterer af Premier League, og Manchester United ligger til at tage sin syvende titel i træk. Der er fem point ned til nr. 2, Liverpool, som har spillet en kamp færre. Evnen til at komme tilbage har specielt kommet United til gode. Imod Newcastle var man bagud 1-0 og 2-1, men endte med en 4-2-sejr, imod Birmingham var man bagud 1-0 ved pausen, men endte atter op med en overbevisende sejr, der lød på 4-1, inden man senest igen vendte 0-1 til 4-1 imod Blackburn. Midt i alt dette blev det dog til et nederlag på 2-0 imod Portsmouth.

Slutprogrammet er ikke let for Roy Keanes mænd. Først venter West Ham på udebane, inden endnu en udekamp ligger forude - denne her imod Liverpool. Sæsonens sidste ligakamp er imod Reading. Men med den alttrampende topscorer Wayne Rooney og de øvrige drenge virker intet umuligt for United.

En fantastisk 2-1-sejr ude over Barcelona i Champions League-kvartfinalen betød, at man var videre til semifinalen med et samlet resultat på 3-2. I Champions League-semifinalen skulle englænderne stå over for Bordeaux. Første kamp blev spillet på Old Trafford, og her trak værterne det længste strå. Det blev til en spinkel 1-0-sejr, som Matíaz Fernández stod for med hans scoring på straffespark. Sejren burde utvivlsomt have været større, men skarpheden var der ikke til det.

I returkampen i Frankrig virkede en fransk scoring længe til at skulle blive den ordinære spilletids eneste, men med et kvarter igen udlignede Vanden Borre til 1-1. Godt ti minutter senere slog Rooney det videre avancement fast. I minut 90 formåede Bordeaux dog at pynte lidt på deres exit med en scoring til slutresultatet, 2-2. Dermed er United nu klar til deres anden Champions League-finale under Keane. Sidst var det imod Liverpool - det er det også denne gang!


Logged

jemil
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Der er kun én
« Svar #304: 10 Feb 2008, 22:38 »

Tillyke med dine seneste resultater Smiley

Men jeg tror ikke at mesterskabet er i fare, med 5 points forspring, og kun 3 kampe igen Wink

Du SKAL vinde CL finalen mod Liverpool SirToby :p
Logged

19-18!

SirToby
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Der er kun én
« Svar #305: 11 Feb 2008, 12:04 »


West Ham var modstanderen i tredje sidste runde. Bare at få point i dette opgør ville være vitalt, tre point ville være helt fantastisk for Manchester United. Rio Ferdinand bragte holdet på sejrskurs efter 39 minutter, og derefter bølgede det frem og tilbage. United havde mulighederne for at lukke kampen, men i minut 77 faldt udligningen. Og ikke nok med det, skulle West Ham også tage alle tre point med et mål i kampens sidste minut. Utroligt skidt for United, der nu gav Liverpool en matchbold.

Nu gjaldt kampen ude imod Liverpool. En sejr til værterne ville endegyldigt sende guldet til Merseyside. En uafgjort ville stadig ikke afgøre noget, mens en sejr til Roy Keanes mandskab ville bringe dem i en forrygende position. Og det startede, som det skulle. Wayne Rooney bankede sit 33. sæsonmål i kassen. Men inden længe skulle det stå 1-1, og i minut 40 kom Liverpool også foran. Uniteds Dennis Koppers svarede dog hurtigt igen med et fremragende mål til pauseresultatet, 2-2. Godt ti minutter inde i anden halveg gjorde Evra præcis det, der ikke skulle gøres i en så vigtig kamp. Franskmanden dummede sig fælt og begik straffespark. Et straffespark, som Liverpool omsatte til mål. Den scoring skulle blive kampens sidste; Liverpool havde vundet Premier League og brudt Uniteds fantastiske stime.

Uniteds 2-0-sejr i allersidste runde kom dermed ikke til at betyde noget. Liverpool sluttede på 1. pladsen med fire point ned til de seneste seks års mestre.

United fik chancen for at revanchere sig. I Champions League-finalen hed modstanderen atter Liverpool. Denne gang skulle Liverpool lægge bedst ud. Efter 22 minutter var de allerede kommet foran 2-0, men der skulle ikke gå mere end et minut, før en reducering var faldet. Dennis Koppers havde bragt håb tilbage. Stillingen ved pausen var 2-1, men der skulle ikke gå længe af anden halvleg, før der blev udlignet. Det var Wayne Rooney, der stod for et mål til 2-2. Efter den scoring var det United, der sad på tingene. Ikke kun i den ordinære spilletid, men også i de forlængede minutter, som kampen skulle vise sig at gå ud i. Men skarpheden til en yderst vigtig scoring var ikke til stede, og kampen gik ud i straffesparkskonkur rence.

Billy Sharp scorede på Uniteds første spark, mens Lucas for Liverpool brændte. I det følgende sæt spark var rollerne byttet om: Brausso brændte, Mascherano scorede. På det tredje spark scorede begge hold, inden ingen på det fjerde spark scorede. Dermed var stillingen 2-2, da femte spark skulle tages. Stillingen var den samme efter, at det blev taget, og da Evra brændte Uniteds sjette spark, havde Liverpool muligheden for at hente Champions League-titlen. Og det gjorde de. Jonathan De Guzman scorede, og Liverpool havde præcis, som de gjorde i 2011 slået Manchester United i en Champions League-finale.

Dermed blev det en sæson for Roy Keane uden hverken Premier League, Champions League eller FA Cup. United formåede ikke at udnytte deres fremragende spil til tider, og det kostede i sidste ende. Wayne Rooney blev klubbens klare topscorer med 35 mål, forfulgt af Fernández og Gyan, begge på 17 mål. John Pollard fik en fremragende debutsæson med 18 assists. Stor ros skulle keeper Agliardi også have. Han var United-spilleren, der flest gange blev kåret til kampens spiller.

"Det er skuffende at slutte denne sæson af kun med Community Shield-trofæet. Så kom alle vores dumheder i form af mangel på effektivitet og koncentration i slutminutter alligevel til at koste dyrt. I Champions League havde vi atter ikke heldet med os, og det finder jeg frustrerende, når vi har haft så mange muligheder for at hente titlen som Europas bedste klubhold." - Manchester Uniteds legendariske manager, Roy Keane


Logged

Rossonero
Gæst
 
Sv: Der er kun én
« Svar #306: 11 Feb 2008, 12:10 »

Ærgeligt at Liverpool 'overtog' i denne sæson. Det så ellers godt ud i opdateringen før den seneste! Nå, man kan vel heller ikke vinder hver gang. Kunne jeg evt. få et screenshot af Liverpool's trup?

Ellers er det vel bare at komme op på hesten igen. Det bliver spændende, at følge Keane og co. i næste sæson!
Logged

Flipperen
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: Der er kun én
« Svar #307: 11 Feb 2008, 12:33 »

Det er faktisk lidt dejligt at du tabte, for så føler jeg mig mere sikker på du bliver ved med at skrive og spille på dette fantastiske save! Glæder mig til næste sæson, for der bliver en næste sæson - igen og igen. (:

Held og lykke til Keane og hans mandskab i næste sæson, håber de bare har lidt mere held, så vinder de atter trofæer igen.
Logged

R.I.P.

Save på Man Utd 2093 (07)... Skuffet Men har fundet lysten igen og nu skal der games!!!

Anqes
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: Der er kun én
« Svar #308: 11 Feb 2008, 12:45 »

Jep enig med Flipperen, men det er fandme en nice blog efter lige de seneste opdateringer jeg har læst. Keep it going:)
Logged

Yndlingshold: Brøndby & Arsenal!
Yndlingspiller: Luis Figo.

jemil
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Der er kun én
« Svar #309: 11 Feb 2008, 15:52 »

Ja, jeg skulle ikke have sagt, at det ikke var et hårdt kampprogram. Men du er da U-H-E-L-D-I-G ! Er du vred på Evra nu  Rullende Øjne

Og kan vi få SS af de 3 andre store: Chelsea, Arsenal, og Liverpool? Deres trupper altså?
Logged

19-18!

SirToby
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Der er kun én
« Svar #310: 11 Feb 2008, 16:07 »

Arsenal
Chelsea
Liverpool

Jeg kom frem til kontrakt med Messi, men han valgte Arsenal. Messi kunne have været lækker.
Logged

jemil
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Der er kun én
« Svar #311: 11 Feb 2008, 16:19 »

Takker.

Fabregas er unhappy, kunne han være en umlighed at købe?
Logged

19-18!

Metsu1
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Der er kun én
« Svar #312: 11 Feb 2008, 16:28 »

Takker.

Fabregas er unhappy, kunne han være en umlighed at købe?

Fabregas skal ikke til United, han er en gooner  Wink

Fed blog SirToby, ærgerligt med CL  Skuffet
Logged

ManUtd83
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Der er kun én
« Svar #313: 11 Feb 2008, 16:33 »

Jeg kan ikke huske et spil jeg har haft, hvor Chelsea ikke har købt Dani Alves i andet eller tredje transfervindue, og de har ham også i dit spil. Virker lidt åndsvagt.

Fed klub, fed trup, fede resultater, fed blog Smiley
Logged


SirToby
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Der er kun én
« Svar #314: 11 Feb 2008, 21:30 »


Obafemi Martins og Cristian Villagra er de eneste to, der har forladt Manchester Uniteds førsteholdstrup i sommerens løb. Den anden vej er kommet otte nye spillere.

Wes Brown og Rio Ferdinand, der sidste år udgjorde midterforsvaret for det meste, er blevet dømt for dårlige og skal spille på reserveholdet i år. I takt med deres alder, er deres evner også dalet. Derfor skulle der sikres nye forsvarsspillere og her er hentet tre nye ansigter. Gianluca Romiti og Urby Emanuelson er begge hentet for 107 mio. kr. Førstnævnte har allerede i en alder 21 år evnen til at gå direkte ind i midterforsvaret, mens Emanuelson umiddelbart skal fungere i et rotationssystem med Patrice Evra. Den sidste forsvarsspiller, der er blevet hentet, er Anton Ferdinand, der skal tage over for sin bror.

På den i forvejen godt besatte offensive midtbane er der ankommet tre nye spillere: Ronaldinho, Diego og Mathieu Bodmer. De to førstnævnte er verdensstjerner, og det skal blive spændende at se, om de kan gøre det bedre, end Fernández og Anderson allerede har gjort i klubben. Bodmer er mere allround-typen, og han kan også fungere i midterforsvaret.

Sidst er to angribere sikret; Giuseppe Rossi og Jimmy Briand. Igen er der tale om velkendte navne, som helt sikkert vil kunne gøre det godt i United.

Dermed har Roy Keane følgende trup at gøre godt med i sæsonen 2013/14:

Målmænd
****** Federico Agliardi
****** Paulo
****** Anthony Heywood

Forsvarsspillere
****** Miguel Torres
****** Anthony Vanden Borre
****** Matías Cahais
****** Johan Djourou
****** Anton Ferdinand
****** Richie Flynn
****** Jordan Robinson
****** Gianluca Romiti
****** Patrice Evra
****** Urby Emanuelson

Midtbanespillere
****** Angelo Palombo
****** Mathieu Bodmer
****** Ahmed Barusso
****** Bruno Formigoni
****** Carl Bowler
****** Ronaldinho
****** Cristiano Ronaldo
****** Diego Capel
****** Matías Fernández
****** John Pollard
****** Anderson
****** Diego

Angribere
****** Asamoah Gyan
****** Dennis Koppers
****** Giuseppe Rossi
****** Jimmy Briand
****** Wayne Rooney
****** Ben Kenney
****** Billy Sharp

Manchester United åbner sæsonen d. 10. august ude imod bysbørnene, Manchester City.
« Seneste Redigering: 11 Feb 2008, 21:33 af SirToby » Logged

Sider: 1 ... 19 20 [21] 22 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010