De Nye Helgener - TNS

 

[KongFjong]

Anden kamp
Før returkampen på The Recreation Ground, var der sket noget der ikke just forstørrede vores chancer. Det startede faktisk før den første kamp, da Gillingham fra League One i England, bød £150k på vores venstre back Callum Hart. Det mente ejer Derek Ready var for godt til at sige nej til, og overtrumfede mig og accepterede dermed transferen. Hart kunne derpå være med i den første kamp, men transferen gik endeligt igennem inden returkampen, og derfor var der pludseligt brug for nyindkøbet Tony Kane på venstre back, selvom han normalt er højre back. Ikke just optimalt, men svært at gøre noget ved og vi måtte derfor tage udgangspunkt i hvad vi havde at gøre godt med.

Vi var tilbage i vores sædvanlige indgang til kampene, en offensiv 4-4-2 med fokus på fløjene op til returkampen. På den midterste midt var jeg i tvivl om hvorvidt det skulle være nyindkøbte Steven Morrisson der havde spillet lidt halvsvagt i den første der skulle starte inde, eller en af de helt unge Paul Black, David Dyer eller Tony Edwards. Jeg holdt dog fast i Morrisson og det var måske ikke helt dumt.

Vi lagde hårdt fra land, og satte os med det samme på kampen. Men havde dog lidt svært ved at komme frem til de helt store chancer. Omkring den halve time, opfangede Steven Morrisson dog en bold midt på banen, tog et par træk og sendte Craddock afsted med en stikning. Craddock er dog ikke verdens hurtigste og blev indhentet af det bosniske forsvar. Forsvaret fik tacklet bolden fra Craddock, men den røg hen til Morrisson der havde forsat sit løb, og fra kanten af feltet tog han chancen, og med lidt held og en bosnisk afretning, strøg bolden i mål. Uha for en dejlig beslutning at lade ham starte inde. 1-0 og vi var pt. videre.

Bosnierne havde INTET at byde på. Det er tydeligt at de øst-europæiske hold har det enormt svært på udebane, mens de hjemme kan være fantastisk farlige. Vi forsatte i samme stil, sad på kampen og kom til de farligste chancer.

Med en halv time igen, blev Phil Marsh desværre skadet, en skade der ser ud til at holde ham ude af spillet i op til en måned, ikke optimalt. Kun fem minutter senere kunne Matt Richards dog sætte punktum for denne runde, da han udnyttede vores spilovertag og opfangede en løs bold 10 meter udenfor feltet og kanonerede den ind bag en sagesløs bosnisk målmand. 2-0 og meget skulle gå galt nu, hvis ikke vi skulle gå videre.

Og meget gik ikke galt, og for første gang i min tid i klubben kunne vi kvalificere os til 2. kvalifikationsrunde . Der kommer vi så nok heller ikke videre, men et møde med Røde Stjerne Beograd på et fyldt stadion i Beograd er heller ikke værst:)

[KongFjong]

Jeg har besluttet mig for at få smidt alle de indlæg op som jeg havde skrevet på FMGround fordi de hører med til Blog'en. De bliver dog smidt op hurtigst muligt, hvilket nok betyder at ikke alle gider læse dem igennem. Derfor vil jeg også lave nogle resuméer, 2-3 måske 4 indlæg med lidt statistik og referater fra hhver turnering igennem tiden. Så kan folk læse de gamle indlæg hvis de gider, eller man kan læse resuméerne og derved hurtigt blive opdateret:)

[KongFjong]

Champions League kvalifikation 2. runde
Som Maestro skriver, så var opgaven mod Røde Stjerne Beograd på forhånd ikke en opgave vi regnede med at løse. Vi ville tage opgaven som en oplevelse, og så ellers forsøge at undgå den store blamage.

Første kamp stod på The Recreation Ground, hvor 1.979 tilskuere gav en god atmosfære. Vi valgte at gå ind til kampen med samme indstilling, som da vi spillede på udebane mod Modrica Maxima, hvilket vil sige en lidt mere defensiv indstilling end normalt. Vi ønskede ikke at løbe lige ind i den skarpe serbiske kniv, men ville gerne slippe hæderligt fra kampen, samtidigt med at vi gav den et skud.

Nicky Ward havde fundet vej til startopstillingen, da Phil Marsh var blevet skadet i returkampen mod Maxima, mens Steven Beck ikke var spilleberettiget. Ellers lignede startopstillingen sig selv, med Craddock og Scannell helt på top.

Som en del af de taktiske oplæg, havde vi valgt mandsopdækning i det centrale forsvar. Deres angribere matchede vores centrale forsvarsspillere perfekt hvad angår højden og drøjden, og derfor var det oplagt at McHugh tog sig af den høje Purovic, mens knapt så høje Charlie Lee tog sig af Perovic.

Ganske som forventet tog serberne teten fra start og bortset fra et frispark langt udefra i kampens første minut, var det ikke meget vi evnede at byde på i offensiven i første halvleg. Flere gange var vi lige ved at slippe igennem, men det serbiske forsvar nåede gang på gang at forhindre chancer til os. Selv formåede Røde Stjerne at spille sig frem til flere gode chancer, men heldigvis for os manglede de skarpheden. Derfor var pausestillingen 0-0 og vi havde stadig chancen for at overraske.

Jeg mente dog at der skulle lidt frisk blod til i pausen, så ind kom Peter Watling i stedet for en skuffende Tom Craddock. I starten af 2. halvleg fik Adam Hammill gult kort ellers skete der ikke så meget. Røde Stjerne sad dog mere og mere på spillet. Med lidt under en halv time igen, begik Hammill så et fuldstændig unødvendigt frispark kort inde på deres halvdel og reddede sig dermed hans andet gule kort, og vi var reduceret til 10 mand.

Det gjorde naturligvis ikke opgaven lettere. Med lidt under tyve minutter igen, sendte deres højre back, en lang bold frem i vores venstre side. Tony Kane tog løbeduellen op med deres højre fløj, Sreckovic, og så ud til at vinde den, da Stephen Henderson besluttede sig for at storme ud af målet og hjælpe Kane. En meget nobel handling, hvis ikke det da havde været for Hendersons ringe tæmning og langsomme reaktion da bolden nærmer sig baglinjen lidt udenfor feltet, og bolden ryger fra ham og Sreckovic kunne lynsnart sende bolden på tværs til en helt blank Perovic, der ingen problemer havde med at sende bolden i nettet...

En helt skidt fejl, men minuttet efter gjorde Henderson lidt af skaden god igen, med en fremragende refleks. I kampens sidste minut fik gæsternes midtbane-styrmand Milavanovic sit andet gule kort, men der var det for sent, og vi fik ikke sat et pres ind der kunne skaffe os uafgjort.

Før kampen ville et 0-1 nederlag nok have været acceptabelt, men måden vi tabte på var dog bitter. Trods alt kunne vi gå fra kampen med løftede hoveder, selv Henderson der ud over hans store fejl, leverede sikre indgreb og store redninger.

[KongFjong]

Returkampen i Beograd
Op til returkampen i Beograd stod det klart for os, at skulle vi slippe herfra med skindet på næsen, skulle vi gå endnu mere defensivt til værks end i første kamp, og derfor blev det til en kontra-taktik, med en defensiv midtbanemand, Lee Peltier, til at mandsopdække deres kreative styrmand på midtbanen Mihelic, tre centrale midtbanespillere foran ham, til at kæmpe om kontrollen på midtbanen, og en offensiv midtbanespiller/hængende angriber til at støtte den enlige mand i front, Damien Scannell. Til den opgave fandt jeg David Dyer, et produkt af TNS-akademiet, der virkeligt har udviklet sig, og i en alder af 17 år ser virkeligt lovende ud.

Vi forventede ingenting, men efter kun ti minutter viste Matt Richards hvorfor jeg er klar til at slå klubrekorden hvad angår spillerindkøb. Et vel udført målspark af Hendersen endte i venstre side hos Scannell, som tog et træk tilbage i banen og sendte et perfekt indlæg ind i feltet, hvor serbernes målmand gik fejl af bolden, der dumpede lige ned til Richards, der let kunne prikke bolden det sidste stykke ind over stregen til en sensationel start for os. Pludseligt var vi med i kampen om den samlede sejr.

Værterne havde dog forsat klart bolden mest og skabte de fleste chancer. Bl.a. måtte Henderson midtvejs i 1. halvleg først diske op med en superredning på et frispark og få minutter senere levere en endnu bedre dobbeltredning på forsøg tæt under mål.

Helt uden chancer var vi dog ikke. Som da Richards efter lidt mere end en halv times spil, sender et direkte frispark tæt fordi den ene opstander, eller da Scannell header lige på målmanden fra tæt hold på en lækker centring af Tony Kane.

Fra 2. halvleg start forsatte Røde Stjerne med at have bolden mest, men chancemæssigt fulgte vi dem helt til dørs. En stor chancen til værterne burde dog have givet 1-1 allerede efter fem minutter, men Purovic misbrugte på det skammeligste.

Det var dog tydeligt at spillerne blev mere og mere trætte, og selv med en defensiv udskiftning af David Dyer til fordel for den mere defensivt orienterede Tony Edwards hjalp ikke det store på, at Røde Stjerne pressede mere og mere på.

Med et lille kvarter igen, endte bolden, efter nogle knoldesparkeri, helt nede i deres højre forsvarshjørne tæt på hjørneflaget. Adamovic sendte en lang bold frem af højrekanten hvor Purovic opfangede bolde og tog et par træk mod baglinjen. Da han når omkring på højde med vores felt, sender han bolden på tværs. McHugh der har fulgt ham helt til dørs, snitter bolden så den ændrer bane og ender lige for fødderne af Perovic ved forreste stolpe, og igen er Perovic ikke sen til at udnytte chancen og bringer serberne på 1-1.

1-1 var dog ikke nogen katastrofe, vi skulle stadig ”kun” score et mål. Vi gav ikke op og ændrede formation og gik over til at spille med to angribere og en hængende angriber foran de tre centrale midtbanefolk. Vi fik da også skabt lidt chancer og størst var den da Lee Peltier slap alene igennem, men afsluttede lige på Disljenkovic.

Mere blev det ikke til, og vi måtte pænt tage til takke med et hæderligt samlet nederlag og selv om vi havde gjort det fremragende, var spillerne alligevel skuffede. Jeg fortalte dem dog efter kampen, at jeg syntes de havde spillet fremragende og at de absolut kunne være stolte af dem selv.

[KongFjong]

En almindelig update
Ud over kampene i CL, er vi nu kommet i gang med den hjemlige turnering, såvel liga som den ene pokalturnering. Det er blevet til lutter sejre, som sædvanligt fristes man til at sige med risiko for at lyde arrogant:)

Der er nok sket mest på den økonomiske front. Med salget af Callum Hart og yderligere ni spillere der var i overskud, har vi tjent sammenlagt £198k på transfers denne sæson, og sammen med TV- og entre-indtægter fra kampene i CL, giver det en noget mere stabil økonomi end vi har været vant til. Lige nu har vi over £225k på bundlinjen i plus, hvilket bl.a. også tillod mig at sige nej til et stort bud på Ben McHugh på £200k + 50% i videresalgs-klausul. Nogle af de penge skal nok bruges på ”forstærkninger” til trænerstaben, men nu må vi se.

Noget af det jeg faktisk er gladest for, er de stigende tilskuertal. I vores første sæson lå vi på et gennemsnit på 447. Det steg til 978 i sidste sæson, altså over en fordobling, og i år er vi så startet ud med at have omkring 1.390 tilskuere på hjemmebane i ligaen, og sammen med de to kampe i CL giver det et gennemsnit på 1.671, hvilket dog nok skal falde hen over sæsonen. En meget glædelig udvikling der trods alt viser, at der er potentiale til mere i byen end bare de sølle 500 der er det typiske gennemsnit i ligaen ellers.

[KongFjong]

Vil også lige bringe screenshots, som lovet, af de største profiler/talenter pt.


Stephen Henderson. Hentet i Aston Villa ganske gratis og klart 1. valg. Bl.a. årsag til at Tom Heaton blev solgt til Carlisle efter CL-kampene.


Duane Courtney. Har været i klubben i tre sæsoner snart, var der altså da jeg kom til. En hjørnesten i forsvaret med sin imponerende fysik, og eftertragtet af en del klubber fra England. Er lige god som højre back eller som centerforsvarer. Bruges mest som højre back. Har netop forlænget sin kontrakt til 2011.


Ben McHugh. En langsom starter da han blev hentet fra Rhyl for £4k i sidste sæson, men har fra starten af denne sæson virkeligt slået til, bl.a. i kampene mod Røde Stjerne hvor han tog kampen op med den store serbiske angriber Purovic. Også meget eftertragtet af såvel skotske som engelske klubber. Har netop forlænget sin kontrakt til 2011.


Paul Black. Defensiv midtbanespiller med stort talent. Hentet i Rhyl for £2k og endnu ikke fast mand, men skal nok få masser af kampe henover sæsonen.


Matt Richards. Lejesvend fra Derby og er virkeligt et kæmpe talent. En spiller jeg er meget interesseret i at få på permanent basis, men hidtil har Derby krævet mindst £320k for at slippe ham.


David Dyer. Et talent fra eget akademi. Virkeligt spændende udvikling han er inde i og jeg kan næsten ikke vente med at se hvad det ender op med.


Steven Morrison. Hentet i Everton før sæsonen, faktisk som erstatning for Matt Richards, da jeg ikke troede på at jeg kunne låne ham igen. Nu spiller de to så pludseligt sammen på den centrale midtbane, så hurtigt kan det gå. Stort talent, der som sagt er gået direkte ind på holdet og som scorede det åbnende mål i returkampen mod Modrica Maxima.


Billy Dennehy. Lynhurtig venstrefløj, der i selskab med Adam Hammill har tvunget rutinerede klubkoryfæ Nicky Ward væk fra klubben. Stort talent jeg tror meget på i fremtiden.


Phil Marsh. Kåret til Årets Indkøb i sidste sæson i ligaen, og det er nok ikke meget galt. Hentet ganske gratis i Man Utd, og har vist sig som en usædvanligt farlig højrefløj. Samtidigt kan han benyttes i front hvis der er brug for det.


Damien Scannell. Mit dyreste indkøb hidtil, og godt for 25+ mål hver sæson. Lynhurtig angriber, der minder lidt om Søren Frederiksen og klapper til den når chancen byder sig. Scorer meget i stimer, og er også god for en solotur i ny og næ.


Michael Wilde. Hans tal syner måske ikke af meget, men han scorer mange mål og har været i klubben siden 2001 med over 100 ligamål til følge. Ikke en spiller der bliver solgt lige foreløbigt, selvom han næppe vil kunne være med hele vejen op.

[KongFjong]

En sæson hurtig overstået...
I hvert fald rent opdateringsmæssigt. Efter kvalifikationen i Champions League, stod den som sædvanlig på den hjemlige liga og de hjemlige pokalturneringer. I virkeligheden er der ikke så voldsomt meget at fortælle om. Jo, vi oplevede for første gang at spille tre liga-kampe uden sejr, hvilket gav en ret tæt afslutning på ligaen, hvor vi indtil fire runder før sæson-afslutningen, lå nr. 2, med et point op til Llanelli.

En god afslutning og måske vaklende ben på Llanelli , endte dog alligevel med at vi sikrede os mesterskabet i næstsidste spillerunde, det femte mesterskab i streg til TNS.



I de hjemlige pokalturneringer, spillede vi os igen frem til tre finaler. Igen i år stod de to mindre mod Llanelli , mens vi i FAW Premier Cup skulle møde Cardiff på St. David Stadium. I den første finale, Loosemoores of Cardiff Challenge Cup , var vi i den grad på røven for at sige det på godt gammeldags dansk. Vores første forsøg på mål kom i det 77. minut, men da Llanelli ikke kunne score og derved udnyttede at de var en mand i overtal i mere end en halvleg, endte det med forlænget spilletid.

Kun fire minutter inde i den forlængede spilletid, fik vi tilkendt frispark et stykke udenfor feltet til højre for målet. Phil Marsh sendte frispark ind i feltet og her dukkede Llanellis Darren Budd op og headede bolden i eget net til en meget ufortjent føring til os. Kun tre minutter senere prikkede James Krause dog udligningen ind for Llanelli , og vi var lige vidt og Llanelli havde nu oven i købet momentum.

Vi holdt dog stand og alle var klar til straffesparkskonkur rence, da et hurtigt opspil gav Adam Hammill muligheden for en sidste tur op af venstrekanten, og den udnyttede han til at sende et præcist indlæg ind foran mål hvor Scannell stod uforståeligt umarkeret og let kunne heade bolden ind bag Ian Dunbavin, til en helt og aldeles ufortjent sejr. Hvilken kamp vilje vi viste i denne kamp hvor vi aldrig gav op, selvom der næsten gik 80 minutter inden vi havde vores første forsøg.

De to næste finaler gik forholdsvis slag i slag. Finalen i Welsh Cup tog vi forholdsvist sikkert hjem selvom cifrene på 1-0 peger i en anden retning. Finalen i Premier Cup begyndte også rigtigt godt. Efter knap et kvarter bragte Damien Scannell os foran, men tiden skulle vise, at selv et middelhold fra The Championship er for stor en mundfuld, og vi tabte 1-3, bl.a. på to mål af Ben Hutchinson.



Sæsonen igennem viste storspil af den nye mand på den centrale midtbane, Steven Morrisson, hvilket gav interesse fra bl.a. Newcastle. Dog overgik Adam Hammill ham som Årets Indkøb, i hvert fald i følge Welsh FA. For tredje år i træk, blev undertegnede kåret til Årets Manager.

Lidt statistik
Som sædvanligt bringer jeg lidt statistik til dem der kan lide det:) Det er pr. 20. juni 2009.

Klubben er nu # 1.376 i verden mål på reputation. En stigning på 5,5% (165 point).

Klubben er ligeledes # 451 på den europæiske koefficient-rangliste. Et fald på 21 pladser.

Klubben er # 413 i verden mål på balancen. En fald på 16 pladser.

Klubben havde sidste år et tilskuergennemsnit på 1.438. En stigning på 460 (47%) i forhold til sæsonen før.

Klubben er nu £350k værd. En stigning på £110k (45,8%).

[KongFjong]

En ny sæson begynder
En ny sæson begynder og det har været en usædvanlig stille sommer hvad angår transfers. Kun en spiller ind og en spiller ud, plus en enkelt transfer ud som først taget effekt efter sæsonen.

Den ene spiller der kom til klubben, var den kun 19-årige defensive midtbanespiller Lee Sawyer fra Chelsea, som havde kontraktudløb, hvilket vi ikke var sene til at udnytte.



Med tabet af Matt Richards, som jeg ikke har formået at låne igen, som det var tilfældet sidste år, var det vigtigt at hente forstærkning til midtbanen. Sawyer ser virkeligt spændende ud, og jeg må indrømme jeg er rimeligt spændt på at se hvad han udvikler sig til.

Ud af klubben røg klubkoryfæet Steven Beck. Han havde kontraktudløb og da han ikke var en fast mand og kun fik syv kampe i alt sidste sæson, to som indskifter, så han røg på en fri transfer til Scarborough.

Der er dog også kommet tre spillere til på lån. Målmanden Cameron Belford fra Coventry, var også i klubben sidste år, og præcist som dengang, vil han fungere som backup til førstevalget Stephen Henderson.

Jamie Hatch fra Watford er ny i folden, og han ser faktisk ud til at kunne gå direkte ind i startopstillingen. Steve Morrison slår han nok ikke af, men uden Matt Richards til rådighed, endnu i hvert fald, har han en god chance for at gå direkte ind i start 11'eren.



Sidst har vi lånt Mark Magee fra Bristol City. Magee var sidste år en stor succes i Llanelli, og vi kunne godt bruge en femte angriber til de mange kampe vi forhåbentligt kommer til at spille i år, især fordi Michael Wilde og Peter Watling sidste år ikke imponerede alt for voldsomt.

Det sidste der er sket på transferfronten, er et salg af en af støttespillerne i forsvaret, Stephen Hunt, der havde kontraktudløb til næste sommer. Derfor var et salg, med effekt fra næste sommer, på £250k + 50% i videresalgs-klausul, helt optimalt. Turen går der til skotske Kilmarnock, og jeg tror faktisk han vil kunne gøre det godt der.



Med disse handler, skulle vi være klar til dette års Champions League kvalifikation...

[KongFjong]

Champions League Kvalifikation 1. runde
Lodtrækningen havde maget det så listigt, at modstanderen igen i år, var georgisk. For tredje sæson på fire forsøg, skulle vi møde det georgiske mesterhold. Til forskel fra de første to sæsoner, hvor mesterholdet hed Sioni, var det i år Dinamo Tbilisi som stod for skud.

Umiddelbart af navn en større klub, men vi er vokset gennem årene siden møderne med Sioni, så måske var denne sæson den første hvor vi kunne slå os videre til 1. runde med en sammenlagt sejr over et georgisk hold.

Føste kamp stod på udebane, og vi stillede igen op i vores lidt mere defensive 4-5-1 opstilling. Modsat sidste år, var der dog stadig to angribere på banen, med Craddock helt i front og Scannell lige bagved.

Det blev en meget lige kamp, dog med os som det mest målsøgende mandskab i indledningen. Det gav bonus allerede efter tyve minutter, hvor en lang bold frem i højre side, blev opfanget af Tom Craddock. Fra højre kant af feltet, opdagede han at den georgiske målmand var kommet en smule for langt ud af sit mål, og placerede bolden inden om ham til en tidlig føring til os.

Resten af kampen blev faktisk rimeligt grå og kedeligt. Vi formåede i stor grad at holde Tbilisi fra de største chancer, og det virkede faktisk som om, at vi allerede her fra starten af sæsonen var utroligt fokuserede. Derfor kunne vi også række hænderne en smule i vejret efter de 90 minutter, og rejse hjem med en 1-0 sejr og et fantastisk udgangspunkt før returkampen.

Returkampen blev en stor jubelscene næsten. Vi var tilbage i vores sædvanlige offensive 4-4-2 og allerede efter to minutter kunne Scannell bringe os i front og dermed grundlagde han også en sikker billet videre i turneringen. Slag i slag gik det i første halvleg, og da der blev fløjtet til pause stod der 5-0 på måltavlen, med mål af Scannell x 2, Phil Marsh x 2 og en enkelt pind af Tom Craddock.

Det endte op med et hattrick til Scannell da han i det sidste minut af kampen, kunne prikke bolden ind til en sejr på 6-0, og en samlet sejr på 7-0. Den nye mand på midtbanen, Jamie Hatch, snuppede to assists, og viste dermed også potentiale.

Nu stod det så klart, at israelske Maccabi Tel-Aviv stod klar til at modtage os (med åbne arme?) i 2. runde....
 
2. runde, en tur til Israel..
Efter den sikre sejr over Tbilisi, var det altså blevet tur til at møde Maccabi Tel-Aviv. En modstander jeg faktisk på forhånd fandt interessant når man overvejer mulighederne for videre avancement, især sammenlignet med sidste sæson, hvor det blev til to tætte kampe mod Røde Stjerne som jeg umiddelbart vurderer til at være stærkere end israelerne.

Første kamp stod på hjemmebane, og målet var klart: En sejr. En sejr ville give et fornuftigt udgangspunkt før returkampen, og holde mulighederne åbne. Vi lagde ud i vores sædvanlige offensive 4-4-2, med to offensive centrale midtbanespillere og Craddock og Scannell helt på toppen.

Vi lagde spillemæssigt forsigtigt ud og israelerne havde et par forsøg. Efter 18 minutter kom kampens første store chance. Stephen Hunt sendt en bold fra venstre sidt, midt på banen, ind i feltet, hvor Scannell i medløb tæmmede bolden og dernæst bankede til bolden med venstre-skøjten. Bolden strøg til venstre for målmanden og over i det lange hjørne til 1-0 føring. Perfekt åbning.

Spillet bølgede derefter godt frem og tilbage, men vi sad dog godt på spillet uden at være alt-dominerende. En træt Steven Morrison blev skiftet ud efter 70 minutter med den mere defensive Lee Sawyer, og tre minutter senere sender Sawyer en lang bold fra egen halvdel ud i højre side, hvor Craddock opfanger bolden, tager turen langs højrekanten og sender bolden på tværs. På vejen snitter bolden en forsvarer og ender hos endnu en israelsk forsvarsspiller. Denne tæmmer dog ikke bolden ordentligt og den ender hos Scannell, der med et par træk runder forsvareren og sender derpå bolden ind bag målmanden til 2-0. Et perfekt udgangspunkt til returkampen.

Returkampen
Udgangspunktet var som sagt perfekt. Vi indkasserede først og fremmest ikke noget dumt mål på hjemmebane, og dermed var israelerne tvunget frem på banen næsten fra start i returkampen.

Der skulle dog kun gå syv minutter før vi gjorde det endnu sværere for dem. For tredje gang i de to kampen, kunne Scannell score sit tredje mål, da han modtog en dyb stikning fra Duane Courtney og rundede den israelske målmand til sikker scoring.

Efter 23 minutter fik israelerne så en mand smidt ud, da han hamrede en albue i hovedet på Courtney. Kampen lå nu i vores hænder, og fem minutter før pausen, satte Scannell så det endeligt dødstød ind, da han med sit fjerde mål i de to kampe, da han løb fra Tel-Aviv forsvaret fra lidt inde på deres halvdel, og udplacerede den israelske målmand med et knaldhårdt spark.

Knapt et kvarter inde i 2. halvleg ville Tom Craddock så også lege med og med hans scoring til 3-0 satte vi et effektfuldt punktum for de to kampe i Champions League Kvalifikationens 2. runde, og nu ventede den russiske storklub CSKA Moskva...

[KongFjong]

CSKA Moskva...
Efter at vi for første gang kvalificerede os til 3. runde i Champions League kvalifikationen, var det nu tid til at tage på endnu et eventyr. Lodtrækningen havde bragt os modstand fra Moskva, en opgave der alt andet lige, ikke så specielt morsom ud på papiret. Heldigvis er det sommer i Moskva, og dermed skal vi ikke spiller under kolde himmelstrøg.

Endnu engang stillede vi op i en 4-5-1, denne gang dog i en lidt mere bred formation, for vi håbede den vej at kunne udgøre en lidt større trussel offensivt end vi normalt kan med vores 4-5-1. Vi valgte samtidigt at sætte vores lille terrier Lee Sawyer, på russernes playmaker, Oleg Kozhanov.

Det var os der startede bedst og efter knapt 45 sekunder burde Tom Craddock faktisk have bragt os foran, da han fik en 100% chance efter flot opspil, men desværre var kanonen ikke helt indstillet korrekt i den situation.

Vi sad på kampen den første halve time, og der skulle gå netop en halv time før russerne for alvor nærmede sig vores mål. Russerne kom dog ikke nærmere end et par langskud hvor af Henderson tog sig sikkert af det der ramte indenfor målrammen, og dermed kunne vi gå til pausen med 0-0, meget tilfredsstillende.

Vi lagde igen godt ud efter pausen, og Morrison havde et fornuftigt langskud indenfor det første minut. Det var dog CSKA der havde den første store chance, da Salugin efter et par minutter pludseligt stod blank i feltet, men også han manglede skarpheden.

Holdene havde dog forsat svært ved at komme frem til de helt store chancer. Ikke andet end et par hjørnespark til hvert hold blev det til, før russerne efter 84 minutter, pludseligt fik en stor chance efter lidt forvirring i vores felt i forbindelse med et indlæg, og lidt fumlere af Henderson. Heldigvis sparkede Zelenov bolden langt over mål fra kanten af feltet, da Henderson havde bokset bolden lige ud til ham og lå på jorden efter et sammenstød med en spiller.

Zelenov fik kampens sidste forsøg, men hans forsøg langt udefra, strøg langt forbi mål og dermed kunne vi notere et fantastisk resultat, 0-0 på udebane i Moskva:)
 
3. runde, returkampen
Skal vi virkeligt i Champions League allerede i 4. sæson? Well, muligheden er der i hvert fald, men optakten har ikke været alt for god. Ligaen er startet igen, og efter en solid sejr i første runde ude mod Afan Lido, stod den på mestermøde allerede i anden runde, da Llanelli bød op til kamp. Et 0-3 nederlag, på udebane godt nok, var intet mindre end pinligt, og alt andet end en god optakt til returkampen mod Moskva.

Igen er vi udset som nem føde for CSKA Moskva, men efter den første kamp, er vi fyldt med tro på, at det kan lade sig gøre. Vi vælger nok denne gang igen at tage udgangspunkt i vores brede 4-5-1, for den gav os egentligt et lille overtag og pænt med chancer i den første kamp. Samtidigt har vi dermed muligheden for at sætte deres playmaker ud af spil hvilket så ud til at virke fint i den første kamp.

Dermed ser startopstillingen ud til at ende op som følger:
Henderson - Courtney, Lee, McHugh, Hunt - Sawyer - Marsh, Morrison, Hammill - Hatch - Scannell.

[KongFjong]

Skuffelse, og så alligevel...
Ja, det bliver en rimeligt hurtig update på returkampen mod CSKA Moskva. Modsat den første kamp formåede vi ikke at holde nullet. CSKA virkede langt mere opsatte til denne kamp, og efter et kvarter kunne russerne bringe sig foran.

Det holdt dog ikke længere end til 7-8 minutter før tid, hvor Adam Hammill trak ind i feltet fra venstre, og hamrede kuglen op i det lange hjørne. Den udligning var præcis hvad vi havde brug for, men kun tre minutter senere, kunne russerne igen bringe sig i front.

Anden halvleg var mere lige end første men vi havde svært ved at skabe det helt store. Med tyve minutter igen, sendte vi 193 cm høje McHugh fra forsvaret helt frem som Target Man og med syv minutter igen, kunne Marsh sende et indlæg ind foran hvor Scannell steg til vejrs og sendte udligningen ind bag den russiske målmand.

Vi kunne dog ikke komme tættere på sensationen, og dermed måtte vi sige farvel til Champions League, uden at have tabt en eneste kamp. Selvfølgelig i første omgang skuffende, men set i bakspejlet kunne vi nok ikke forvente mere mod CSKA Moskva på forhånd.

Jeg er self også fuldt ud tilfreds set i bakspejlet, men var rimeligt skuffet, især da jeg udligner med seks minutter igen og øjner en lille chance for at skabe sensationen:) Nu er det så UEFA Cup'en der skal danne grundlag for et nyt eventyr. Spørgsmålet er dog om det bliver særlig langt, for lodtrækningen magede det således, at modstanderen bliver tyrkiske Fenebahce. Der kan i hvert fald ikke være tvivl om favoritværdigheden, så må tage den derfra:)

[KongFjong]

UEFA Cup, 1. runde
Ligaen er kommet godt i gang, og efter det skuffende nederlag til Llanelli som optakt til returkampen i Champions League, er vi gået sejrrigt ud af de to ligaopgør og to pokal-kampe vi har deltaget i. I ligaen er det sågar blevet til to gange 7-0, mens reserverne og de unge slog Newtown ud af Loosemoores of Cardiff Challenge Cup med samlet 3-0, og derfor var selvtilliden i top inden hjemmekampen mod tyrkiske Fenerbahce.

På forhånd en opgave de fleste så os tabe relativt stort, men jeg troede på mine drenge og var ikke bange for at udtale til den lokale presse (ja, way den er stor), at jeg troede på drengene og på en sejr på hjemmebane.

Jeg overvejde mine muligheder længe. Skulle vi ligge fra land i vores sædvanlige offensive stil, eller skulle vi ud og prøve at trække tempoet ud af kampen, i håbet om at frustrere tyrkerne, og så håbe på et ”lucky punch”.

Jeg valgte den offensive tilgang og det betød følgende startopstilling:
Henderson - Courtney, Lee, McHugh, Hunt - Marsh, Morrison, Hatch, Hammill - Craddock, Scannell.

En meget offensiv udgangsopstilling med bl.a. to offensive centrale midtbanespillere på midten i form af Hatch og Morrison.

Vi må sige vi fik vores sag for i 1. halvleg. Fenerbahce lagde hårdt fra land, og lagde et stort pres på os. Det var os der havde bolden mest, men det var tyrkerne der skabte chancerne, deriblandt nogle gevaldige nogle som Stephen Henderson dog tog sig kærligt af. Kezman og Semih og siden Tuncay, formåede dog ikke at finde netmaskerne, og derfor kunne vi gå til pausen med 0-0, ikke helt fortjent.

I pausen fortalte jeg gutterne, at de skulle huske hvem der var favoritter og hvem der var udråbt som kanonføde. Ingen regnede for alvor med at vi kunne gøre os gældende, og vi kunne spille uden pres, vi havde alt at vinde og intet at tabe, for nu at bruge en slidt kliché.

Og det så ud til at give drengene tro på, at vi også kunne komme frem til chancer. I hvert fald lagde vi godt fra land i 2. halvleg. Efter fire minutter fik en bold fra Duane Courtney lov til at passere flere tyrkiske forsvarsspillere, til en helt fri Hammill der dog ikke formåede at passere Volkan i målet, men så var vi i gang.

Ti minutter senere tog Scannell chancen ude fra uden held og fem minutter senere, fik Kezman en friløber. Han løftede bolden over Henderson, der dog på mirakuløs vist fik kastet sig baglæns og vippet bolden over mål. Med syv minutter igen, sendte Scannell indskiftede Magee afsted med en friløber som Magee desværre ikke formåede at udnytte til 1-0.

Det betød også, at kampen endte 0-0, hvilket vi var ret glade for og giver os chancen for, med bare et udebanemål i returkampen, at ligge yderligere pres på Fenerbehce der nok ikke er alt for tilfreds med resultatet.

[KongFjong]

Returkamp på Sükrü Saracoglu
Det var tid til returkamp i Tyrkiet, en kamp de fleste nok regnede med at vi ville ende som tabere i. Og flertallet fik ret. For første gang i årets europæiske kampagne følte vi os virkeligt underlegne.

Fenerbahce sad på kampen fra start og levnede os ikke mange chancer. Da Tom Craddock fik direkte rødt for en albue efter kun 17 minutter, gjorde vi det ikke ligefrem lettere for os selv.

Vi skulle dog hen til fem minutter før pausen før Fenerbahce fik huld på bylden. Først Tuncay og kort efter Kezman, gav Fenerbahce en pause-føring på 2-0 og en billet videre til gruppespillet, formentligt. Måske kunne jeg udføre mirakler i pausen, men der skulle virkeligt noget specielt til.

Vi lagde dog okay fra land i 2. halvleg, men formåede ikke at kapitalisere af det fornuftige spil. Fenerbahce virkede dog heller ikke synderligt interesserede i andet end blot at holde føringen, men med fem minutter igen satte Kezman punktum for kampen, da han scorede til 3-0.

En europæisk kampagne er slut, men med meget stor succes. Kun en tabt kamp ud af otte, hvilket i sig selv er imponerende og det skal i hvert fald nok give gode point både til Wales og til klubben på UEFAs ranglister

[KongFjong]

Nye job-muligheder
I takt med udviklingen i TNS, bliver mit omdømme også større og større, og det giver nu konkrete udslag, via job-tilbud fra andre klubber og spekulationer i pressen.

Forrige sommer tilbød Danmark mig jobbet som landstræner, hvilket dog ikke er usædvanligt i FM, desværre. Til gengæld er jeg lidt stolt af, at FC København netop har tilbudt mig det ledige job i klubben.

Efter en mareridtssæson, rykkede mand sidste sæson ned, i øvrigt sammen med Ølstykke, og selvom man nu ligger nr. 2 i Viasat Sport Divisionen, har man altså valgt at fyre træneren og leder nu efter en ny. Der kom jeg så ind i billedet, men jeg måtte desværre skuffe Don Ø og sige nej tak til tilbuddet, hvor fristende det så end var

[KongFjong]

18. januar 2010
Ja, der er gået lidt tid siden sidste update. Efter det samlede nederlag til Fenerbahce, har det været ligaen der har været det primære mål. Det har betydet at reserverne og de unge spillere har fået chancen i Loosemores Cup'en og Welsh Cup, men alligevel er vi gået videre til hhv. semifinalen og kvartfinalen i de to turneringer.

Men vigtigst af alt har ligaen været, og man må sige at vi igen i år, har fået vores sag for. Llanelli har virkeligt fået et godt tag på os, og efter de to finalesejre sidste sæson, har de nu to gange i ligaen, slået os, med hhv. 3-1 og 3-0. Det betyder at vi nu ligger nr. to med to point op. Så alt er stadig åbent, og det virker til at de er mere sårbare end os. Efter de hamrede os 3-0 i sidste kamp 2009, åbnede de 2010 med en skuffende uafgjort ude mod Caersws, så forsætter vi den stime vi var inde i før det hårde juleprogram, ser det forsat godt ud. Bl.a. nåede vi at sætte klubrekord i efteråret med 13 sejre i træk mellem 28. september og 12. december.

Transfermæssigt er der faktisk intet sket. Vi kæmper i øjeblikket en hård kamp, for at finde spillere der kan tage os et skridt videre. De er som sådan ikke svære at finde, men svære at tiltrække. Nogle afviser bl.a. med henvisning til vores træningsfaciliteter, men det er endnu ikke lykkedes mig at overtale Derek Ready til at forbedre disse, pga. manglende økonomi.

Problemet ligger også i, at vi ikke har mulighed for at søge ud over landets grænser, hvilket begrænser vores muligheder. Heldigvis har vi i år endnu engang formået at hæve vores tilskuertal så gennemsnittet ligger på 1.754 i denne sæson i alle kampe, 1926 i ligaen, altså hhv. 87,7% og 96,3%, og en gammel gylden regel siger 95% udnyttelse for at få udvidet stadion. Jeg håber så at vi med endnu en succesfuld europæisk turné næste år, kan få endnu flere penge til at udbygge stadion.

Vi er allerede garanteret £250k for salget af Stephen Hunt til Kilmarnock til sommer. Penge der er tilføjet transferbudgettet, men som vil hjælpe noget på balancen.
 
En ”frisk” update...
Endnu engang er der gået noget tid siden sidste update. Faktisk er der nu gået 1½ år i spillet, og der er da også sket nogle spændende ting i klubben i den tid. Første update bliver dog på afslutningen på sæsonen 2009/10.

Som jeg skrev sidst, havde Llanelli fået et stærkt psykologisk overtag på os. Med to sejre i de indbyrdes opgør i ligaen, havde de bragt sig foran med to point ved sidste update. Jeg følte dog at Llanelli virkede sårbare, men det skulle vise sig at det faktisk mest var os der var sårbare. For i de efterfølgende tre kampe i ligaen, hev vi kun fire point i land, og det forspring formåede Llanelli at holde fast i sæsonen ud, og dermed måtte vi for første gang se mesterskabet glide os af hænde, med fire point op til Llanelli og latterlige 22 point ned til nr. 3 Cefn Druids.

Dermed skulle vi heller ikke ud og spille Champions League kvalifikation, men derimod kvalifikation til UEFA Cup'en unægteligt noget af en skuffelse. Især fordi jeg frygtede at Llanelli ikke ville være i stand til at komme ret langt i Champions League, og dermed kunne vi gå glip af vigtige europæiske point.



Sæsonen blev dog ikke helt uden titler. Det blev ikke til to finaler mod Llanelli for tredje år i træk, da Llanelli ikke formåede at kæmpe sig hele vejen til finalen i Welsh Cup. I finalen i Loosemoores Cup'en var det dog tid til et møde med arvefjenderne, og for første gang i sæsonen trak vi os sejrrigt ud af opgøret, og da vi samtidigt besejrede Non League holdet Newport YMCA i finalen i Welsh Cup, blev det altså alligevel til to titler.





I optakten til den kommende sæson, 2010/11, blev der handlet kraftigt ind til truppen. Ved kontraktforhandling erne med Derek Ready i marts, fik jeg ham endeligt til at acceptere mit krav om en forbedring af træningsfaciliteter ne. Dermed håber jeg også at vi inden længe vil kunne trække endnu bedre spillere til klubben og at vi får lidt færre afslag pga. selv samme træningsfaciliteter . Arbejdet gik i gang efter sæsonens afslutning, og blev færdig kort inde i den nye sæson.

I marts 2010, kom den første mand ind, som vi håbede kunne løfte holdet til den kommende sæson. Mine scouts, og min assistent, mente at Gavin McCann kunne blive en ny første-keeper, men først skulle han have tid til at vænne sig til klubben, og derfor var det faktisk perfekt, at han kom til klubben i marts, og kunne bruge nogle måneder før den nye sæson, til at spille sig lidt ind på holdet også.



Som sagt blev der handlet voldsomt ind i sommerpausen. Tæller man McCann med, blev det til hele 13 nye spillere, hvilket må siges at være rekord for TNS over én sommer. Jeg ønskede ikke, at bredden i truppen skulle lide, hvis vi kom langt i UEFA Cup'en, og derfor blev der købt lidt ekstra ind. Nogle af ny-indkøbene blev sendt ud på lån til Barry og Forest Green, mine to feeder-clubs, bl.a. sammen med rutinerede Michael Wilde, fordi jeg ikke regnede med at de ville kunne komme på holdet lige med det samme. De mange indkøb betød også at lønbudgettet blev overskredet, på trods af at det var kommet helt op på omkring £22k pr. uge.