home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
20 Nov 2024, 11:53 ydersog Klubsøgnin... Brighton & Hove Albion
19 Nov 2024, 11:24 Lars Pedersen Omklædning... Ang. Spcs
14 Nov 2024, 20:58 andersnomanni Blogs SAF Challenge
03 Nov 2024, 19:31 Brodtgaard Challenges The real SAF Challenge
24 Okt 2024, 21:05 Broen13 Blogs Rejsen gennem Portugal
24 Okt 2024, 17:05 Bubbles Blogs #2 - Et sidste save - ...
17 Okt 2024, 23:31 Svartowiz Omklædning... Sommer opdatering
Antal Registrerede Brugere: 23453
  0 Brugere, 916 Gæster Online.

Indlæg: 1132947 over 31382 Emner
Nyeste Bruger: Seraphinang
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: FmFreaks.dk
| |-+  Konkurrencer
| | |-+  Blogkonkurrencer
| | | |-+  Kategori: Blogkonkurrence FM2008
| | | | |-+  De små ler sidst
0 Brugere og 3 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 [2] 3 4 5 Udprint
Forfatter Emne: De små ler sidst  (Læst 24859 gange)
Hafiz
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: De små ler sidst
« Svar #15: 12 Maj 2007, 12:20 »

Mange tak. Jeg vil gerne have en stilren blog, men KF, jeg må skuffe dig:

Jeg kommer med en kombination af mine tidligere, hvorfor jeg ikke vil undlade at kryde nogle opdates med finurligt og beskrivende sprog. Hvordan det kommer ind i denne, kan i læse mere om i aften Smiley
Logged

Hafiz
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: De små ler sidst
« Svar #16: 12 Maj 2007, 20:08 »

Det var tydeligt. Vi ville blive overmatchet i en sådan grad, at det halve kunne være nok. Sådan som Odenses få fans kom anstigende var der da også klare tegn på en overlegenhed, vi godt kunne være foruden. Som en krokodille, der ganske roligt åbner munden for den lille spinkle fugl, der får tid af den arrogante og overlegne krokodille til at rense dens tænder, før den selv bliver til små bidder i det grønne dyrs tandkød. Sådan ville vi få det i dag, men alligevel var der en vis optimisme at spore, og en nervøsitet i truppen som var man en pubertetsramt 14-årig teenager, der skulle fremlægge sin projektopgave. Ikke desto mindre fik Nikolaj ro i sindene, hvert fald udadtil, således at vores spillere fik den nødvendige ro op til kampen. Befængt med en let støvregn, kombineret med det dertilhørende mudder, var bolden klar til at blive sat i spil. Med Mads som første goalgetter skaffede han os en følelse af uovervindelighed og alle de sommerfugle, der havde brugt spillernes maver som permanente campingpladser, fløj så hurtigt, som målet kom. En svensk flicka-lignende type dukkede dog op, og gav Nikolaj et ansigtsudtryk, der mest af alt lignede noget, der var forsaget af en børnehave, der alle havde fået et frit spark på ham, eller på et nærmere bestemt sted. Udlignet blev der hvert fald, og montenegrineren fik senere mere at grine af. For spillerne, hvis form tangerede til et plejehjemsaktivitet sniveau, var uopmærksomme i et split sekund, og sendt ud, blev vi. Nedadgående formkurve og mundviger, var status efter kampen, hvor Nikolaj i arrigskab fik smidt vanddunkende ind som en ekstra rengøring af de hvide vægge. Ellers brugte han ikke mig til meget, og resultatet talte vist også for sig selv, for spillerne var skuffede, forståeligt, men en slagen kriger skal altid rejse sig, og det tror jeg bestemt også, at vi gør. Nu skal vi bare arbejde med det på træningsbanen og få de konditioner, som henleder opmærksomheden på folk fra et tv program angående hvor fedt livet er, forbedret.
/Diego
« Seneste Redigering: 12 Maj 2007, 20:10 af Hafiz » Logged

Hafiz
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: De små ler sidst
« Svar #17: 13 Maj 2007, 09:21 »


Startende sort september afværget
1/10 2007
Det lignede mest af alt endnu en yderst miserabel måned for det oprykkede Birkerød-mandskab, men efter 2 klare nederlag, fik man høstet 4 point i holdets sidste 3 kampe, og der er grobund for optimisme mener holdets anfører: ”Det er da klart, at vi lige skal vænne os til tempoet, men jeg er nu ret tilfreds med denne start, vi har fået. Jeg synes, vi momentvis har vist klassen, og det skal nok blive bedre, både eget spil, men også hele holdets,” udtalte Nicky Bertelsen, holdets målløse angriber, der desuden bærer anførerbindet. Nicky Bertelsen har altså beholdt sin stamplads, skønt han endnu ikke er kommet på måltavlen. Andre angribere i kulissen har da også rørt på sig i form af en vis utilfredshed, da både Patrick Hansen og Jesper Gustavsen har svært ved at forstå trænerens vedholdende tro på sit nyindkøb. Andre nytilkomne har dog gjort det bedre, nemlig den lejede Mads Thomsen, der dog så sent som for 2 dage siden igen nægtede, at ville overveje en permanent afttale med Birkerød, nok til stor ærgrelse for holdets træner, der kan se de andre lejeaftaler give miserable resultater. Kun få af de spillere kommer i kamp, og der snakkes allerede om, at de skal sendes tilbage til Lyngby ved vintertid. Nu gælder det i første omgang oktober måned, men hvordan september forløb, kan du læse her:



Birkerød 0-4 KB
Opstilling:
T. Nielsen – M. Lauritsen, R. Pedersen, L. Mochau, C. Sørensen – P. Halkjær, T. Uymaz, U. Nielsen, R. Hansen – N. Bertelsen(c), Patrick Hansen

Endnu et reservehold gjorde livet surt for Birkerød. De unge løver drev gæk med nordsjællænderne, der var fuldstændigt overmatchet i de første 45 minutter, der blev tabt med 4-0. Derefter skruede gæsterne ned for tempoet, hvorfor de gul-sorte slap af sted med en målløs anden halvleg.
Målscorere:
MoM: M. Bertolt, KB




FC Roskilde 2-0 Birkerød
Opstilling:
T. Nielsen – M. Lauritsen, B. Drost, J. Bloch, C. Sørensen – T. Uymaz, P. Hansen, U. Nielsen, R. Hansen – N. Bertelsen(c), Mads Thomsen

Endnu engang var der unge kræfter på spil, da Birkerød tabte. FC Roskilde var på nogen måder et hold bestående af helt unge spillere fra de største klubber i Danmark, med blandt andet Mads Laudrup på holdet, og så et par gamle gutter, og særligt én afgjorde kampen til hjemmeholdets fordel. Martin Sommer scorede begge mål i en trist affære, hvor Birkerød knapt nok nærmede sig modstanderens felt.
Målscorere:
MoM: M. Sommer, FC Roskilde




Birkerød 1-1 Glostrup
Opstilling:
T. Nielsen – M. Lauritsen, B. Drost, L. Mochau, C. Sørensen – T. Uymaz, P. Hansen, U. Nielsen, R. Hansen – N. Bertelsen(c), Mads Thomsen

Egentlig burde Birkerød være ret så lettede over endelig at have fået point igen, men følelsen efter 1-1 kampen var igen dårlig. For godt nok spillede holdet ikke prangende, men efter et venstre-back mål, fik holdet igen selvtillid, og begyndte at tro på sejren. Det holdt også til dommerens overtid, hvor gæsterne fik kæmpede sig igennem den stribede mur, der var opsat, og scoret til en ufortjent udligning.
Målscorere: B. Drost
MoM: P. Hansen, Birkerød




Holbæk 2-0 Birkerød
Opstilling:
T. Nielsen – M. Lauritsen, B. Drost, L. Mochau, C. Sørensen – T. Uymaz, P. Hansen, U. Nielsen, R. Hansen – N. Bertelsen(c), Mads Thomsen

Efter sidste uges pointgevinst var opstillingen ganske uændret, men forudsætningerne blev nogle ganske andre. For efter 6 minutter fik holdets anfører en ganske hovedløs udvisning, der i den sidste ende blev dyr. For hjemmeholdet spillede under vanlig evne, men det var alligevel nok til at tage alle 3 point i en ensidig kamp.
Målscorere:
MoM: S. Weibel, Holbæk




Birkerød 3-2 Kalundborg
Opstilling:
T. Nielsen – M. Lauritsen, L. Mochau, J. Bloch – P. Hansen, U. Nielsen(c), R. Hansen T. Uymaz, T. Nørmark– P. Hansen, Mads Thomsen

Gæsterne fik den bedst tænkelige start, eftersom de 285 tilskuere næsten fik øllet galt i halsen, da Kalundborg slog til efter under 2 minutters spil. Der fik dog kampen sat i gang, og første sæsontræffer fra den vikarierende angriber, Patrick Hansen, var en realitet. 2. halvleg blev åbnet med en lynscoring igen, men denne gang var det Birkerød, der fik sat bolden i kassen, dog i eget net. Jesper Bloch var ganske uheldig med et hovedstød, der sendte gæsterne på sejrskurs. Yderligere sejrskurs kom de på, da Ronni Hansen så rødt efter 70 minutters spil, men med kun 10 mand fik Birkerød kæmpet sig tilbage. 2 minutter før tid gjorde Thomas Nørmark sig til holdets topscorer med et udlignende mål, og langt inde i dommerens overtid, strøg Uymaz ind fra kanten, og skaffede den første sejr til Birkerød.
Målscorere: P. Hansen(33), T. Nørmark(88), T. Uymaz(90)
MoM: U. Nielsen, Birkerød

« Seneste Redigering: 18 Maj 2007, 21:26 af Hafiz » Logged

Hafiz
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: De små ler sidst
« Svar #18: 13 Maj 2007, 14:19 »


Obskure oktober!
1/11 2007

Birkerød har igennem starten på sæsonen levede gevaldigt op til prædikatet ”bundprop”, men denne måned, var noget ganske særligt. ”Væk dem ikke af trancen” lød flere avisers overskrifter, men såfremt de har været i sådan en, er de endnu ikke kommet ud af den. For 4 kampe er status i oktober – en måned uden nederlag! ”Jeg har sagt det hele tiden, mens I forsøger at gøre os usikre. Vi er gode, endelig har I bare indset det,” forklarede en meget kort-for-hovedet Birkerød træner, der ikke lod til at lade sig falde med i jublen over de flotte resultater. Han har gennemgået et systemskifte, der efter egne udsagn skulle bringe flere mål med sig, og det nærmer sig noget, der minder om en 3-5-2. En taktik som det danske landshold ynder at bruge er nok det nærmeste, man kan komme deres nuværende taktiske oplæg. Det har skabt bedre resultater, men samtidig har man også vist sig svag i de bagerste rækker, hvor man har haft utrolig svært ved at holde modstanderne fra scoringer. Det har fået træner Albrectsen op af stolen og ønske sig nye, defensive kræfter, men hvad han kan finde på ved juletid, er endnu uvist.

Ikke desto mindre har klubbens formand, Ove Mortensen, ikke afvist, at den opadgående økonomiske balance kunne medvirke til, at Nikolaj Albrectsen ville få midler mellem hænderne til at handle med. I hvilken form vides endnu ikke, men det er ingen hemmelighed, at Mads Thomsen står højt på ønskelisten sammen med nye forsvarsspillere, ligesom den unge træner har ytret ønske om bedre fløje. Oktober blev på mange måder en underlig måned, hvor Birkerød til tider spillede drømmebold, mens de på et splitsekund vendte rundt og lavede store, personlige fejl. På trods af disse kan bundholdet nu se tilbage på en fremragende måned, hvorved den tangerer til det obskure!




Birkerød 3-3 Brønshøj
Opstilling:
T. Nielsen – M. Lauritsen, L. Mochau, J. Bloch – P. Hansen, U. Nielsen(c), T. Uymaz, T. Nørmark, K. Jørgensen – P. Hansen, Mads Thomsen

Endnu en målfest fandt sted i den gamle teglværksby, hvor særligt én spiller løb af sted med alle overskrifterne. Lejesvenden Mads Thomsen tog sig nemlig af alle tre scoringer, som hjemmeholdet fik smidt ind over stregen, den sidste til udligning 1 minut før tid. Det lugtede ellers fælt af 3 point til hjemmeholdet, men de formåede at vise ustabilitet ved at smide en 2-0 føring over styr.
Målscorere: M. Thomsen(7,22,89)
MoM: M. Thomsen, Birkerød




Skovlunde 1-3 Birkerød
Opstilling:
T. Nielsen – M. Lauritsen, L. Mochau, J. Bloch – P. Hansen, U. Nielsen(c), T. Uymaz, T. Nørmark, K. Jørgensen – P. Hansen, Mads Thomsen

For 3. kamp i træk fik Birkerød sendt 3 mål ind i netmaskerne, og denne gang var det nok til at få sejren. Skovlunde havde ikke meget at byde på rent offensivt, og på trods af en udligning midtvejs i første halvleg, var hjemmeholdet hele tiden et skridt bagefter.
Målscorere: M. Thomsen(14,86), J. Gustavsen(71)
MoM: U. Nielsen, Birkerød




Søllerød-Vedbæk 2-2 Birkerød
Opstilling:
T. Nielsen – M. Lauritsen, L. Mochau, J. Bloch – P. Hansen, U. Nielsen(c), T. Uymaz, T. Nørmark, P. Halkjær– J. Gustavsen, Mads Thomsen

Ærkerivalerne tørnede sammen, og skønt de nu deler kommune, er rivaliseringen enorm. Birkerød stillede sig ganske tilfreds med resultatet efter kampen, for med 2-2, fik man skaffet sig endnu et point, skønt man var bagud 2 gange. Ikke overraskende var det igen unge Thomsen, der gav Birkerød målene.
Målscorere: M. Thomsen(31,65)
MoM: L. Mochau, Birkerød




Birkerød 2-0 Slagelse
Opstilling:
T. Nielsen – M. Lauritsen, L. Mochau, J. Bloch – P. Hansen, U. Nielsen(c), T. Uymaz, T. Nørmark, R. Hansen– J. Gustavsen, Mads Thomsen

Topholdet Slagelse kom til det nordsjællandske med en ordentlig portion selvtillid, men den portion protein havde hjemmeholdet også spist de seneste par kampe. Det tegnede til en lige kamp, men en tynd udvisning af gæsternes ene forsvarsspiller, efterfulgt af et straffespark punkterede kampen. Da højrekantsspilleren Nørmark kort inden pausen strøg ind i feltet, ramte bolden forkert, der så heldigt sprang i mål, var holdet fra vestsjælland ikke meget værd.
Målscorere: M. Thomsen(19str), T. Nørmark(41)
MoM: T. Nørmark, Birkerød


« Seneste Redigering: 18 Maj 2007, 21:29 af Hafiz » Logged

labomb
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline

 
Sv: De små ler sidst
« Svar #19: 13 Maj 2007, 15:41 »

SPørgsmål hvorfor ligger Næstved i 2.div?
Logged

Hafiz
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: De små ler sidst
« Svar #20: 13 Maj 2007, 16:08 »

SPørgsmål hvorfor ligger Næstved i 2.div?

Hej Smiley

Birkerød starter jo i Danmarksserien, så jeg skulle vente til 2. sæson, før jeg kunne spille med dem.

Det gik ikke værre eller bedre end, at Næstved så overraskende rykkede ned i 2. division i første sæson - derfor Smiley
Logged

Dusty78DK
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: De små ler sidst
« Svar #21: 13 Maj 2007, 16:27 »

Det ser ud til at gå ganske godt for dig i ligaen. Meget bedre end man ville have troet når holdet lige er rykket op fra Danmarksserien.

Et enkelt forslag: Overvej at sæt et link til ligatabellen op i hver update.
Logged

Hafiz
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: De små ler sidst
« Svar #22: 13 Maj 2007, 17:14 »

Hej Dusty!

Ja, det går overraskende fint.

Tak for det gode forslag, det kan komme med senere, men pt. er det umuligt af interne årsager i klubben. Men jeg kan love, at det kommer på et tidspunkt Wink
Logged

mikkel-strandgaard
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: De små ler sidst
« Svar #23: 14 Maj 2007, 18:15 »

Syntes det her er en mega fed blog
Logged


Hafiz
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: De små ler sidst
« Svar #24: 14 Maj 2007, 20:53 »

Skyerne trak sammen om spillerne til træningen, som var det Vor Herre, der netop havde slukket for tv’et til transmissionen af det 1½ time lange træningspas. Som en flok kegler, der skulle løbe gennem en kegle, gik spillerne uimponeret og desværre også umotiveret til dagens træning, hvorfor kvaliteterne fra søndagens kamp imod Skovlunde tydeligvis ikke havde forplantet sig til træningsintensitete n, men måske det kommende lokalbrag sad i hovederne. Hovederne var hvert fald lettere bøjet, som de forlod den tiljordede plæne i ly for den silende regn, der valgte at lægge vejen forbi det ellers pæne Nordsjælland på en rar fredag. Spillerne kunne læse om dem selv i Rudersdalposten, alt imens jeg samlede de røde kegler sammen. Lettere forpustet, ikke som i de gamle dage, lagde jeg kort efter vejen forbi klublokalet, der med de gamle, stolte pokaler, viste kontrasten til de nuværende amatører, der let leflende sad og læste den første, og måske eneste, dybdegående artikel om deres kommende kamp om tronen i en af Danmarks dyreste kommuner. Nikolaj og Carsten kom ind i lokalet kort efter mig, sagde de sidste par ord, inden den unge knægt, selv forlod stedet med det krøllede hår gemt godt væk under en hætte, således at han lignede min søn. Særligt bemærkede jeg den evigt Birkerød-spillende Jesper Gustavsen, der sad med et smukt smil på læben, eftersom han, sammen med unge Mads, sad og læste artiklen sammen. ”Gusse” havde nemlig også været til stede på træningen, hvor søndagens opstilling blev gennemgået, hvor han var blevet foretrukket frem for Patrick. Carsten og jeg var blevet taget med på råd i den situation, og vi var alle 3 enige om, at den let humørsvingende Patrick havde brug for en pause. Selv var jeg lidt i tvivl, men rutine er vejen frem i et af sæsonens vigtigste opgør. Sjovt nok var Patrick ej heller at se i lokalet som en af de, men det var i øjeblikket mit eneste problem. Jeg kan ikke se bænken for bar’ plage, og nej det’ ik’ bar’ klagerr!, yndede Nikolaj at sige i dag, og det er ikke engang løgn, for skader, karantæner, dårlige præstationer og form var blot noget, vi den seneste tid har skullet bugte med. Men søndag bliver en vigtig kamp, rigtig vigtig. Plagerne skal glemmes, gemmes væk som lektierne, man helst vil glemme, og i stedet er tiden inde til at koncentrere sig om at slå de blå fra Søllerød.
/Diego

Logged

Hafiz
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: De små ler sidst
« Svar #25: 14 Maj 2007, 21:40 »

Syntes det her er en mega fed blog

Mange tak, vil forsøge at holde niveauet og lidt til den kommende tid.
Logged

Hafiz
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: De små ler sidst
« Svar #26: 15 Maj 2007, 17:01 »


Længe ventet vinterpause
1/12 2007

”Ja, den er da længe ventet,” skyndte Birkerøds træner Nikolaj Albrectsen at svare på spørgsmålet om træthed i spillertruppen. For det har været et hårdt halvt år for miniputterne, der trods alt, har haft lidt lyspunkter. Årets to sidste kampe forløb uden sejr, men alligevel var der stor optimisme at spore, da vi besøgte det såkaldte træningsanlæg i det nordlige Sjælland. ”Vi har gjort det godt, rigtig godt efter min mening, for det er ikke i mange kampe, vi har været overmatchet. Jeg ser med god optimisme frem imod den sidste halvdel af sæsonen, og jeg tror stadig på overlevelse,” uddybede træneren. Han løftede desuden sløret for, at han havde et par es i ærmet mht. nyindkøb, hvorfor han den eftermiddag drog til Viborg for at diskutere kontrakt. Hvem det var, ville han ikke ud med, men vi følger selvfølgelig op på den interessante sag. Så selvom november ikke indbragte en sejr, kan Birkerød gå på vinterferie over stregen med 14 point, mens de lokale rivaler fra Søllerød følger lige efter i stillingen, dog kun med 6 point. Den favorable stilling kom altså i hus pga. følgende kampe:



Birkerød 0-1 Næstved
Opstilling: T. Nielsen – M. Lauritsen, L. Mochau, J. Bloch – P. Hansen, U. Nielsen(c), T. Uymaz, T. Nørmark, R. Hansen– J. Gustavsen, Mads Thomsen
Kampen lignede i lang tid en nulløsning, da rækkens 3. bedste hold kom på besøg og spillede uinspireret. Hjemmeholdet havde dog ikke de fornødne evner til at komme til nævneværdige chancer, så da Næstved 10 minutter før tid satte en scoring ind, var de 3 point fordelt.
Målscorere:
MoM: G. Darlie, Næstved




Greve 0-0 Birkerød
Opstilling: T. Nielsen – M. Lauritsen, L. Mochau, J. Bloch – T. Jensen, U. Nielsen(c), T. Uymaz, T. Nørmark, R. Hansen– P. Hansen, Mads Thomsen
Blot 1 skud på mål fra hvert holds side igennem 90 minutter var, hvad det blev til. Derfor ikke overraskende, at hvert hold fik udbytte af kampen i form af 1 point til hvert hold, og netop dette point var gæsterne ganske tilfredse med.
Målscorere:
MoM: T. Jensen, Birkerød




« Seneste Redigering: 18 Maj 2007, 21:30 af Hafiz » Logged

Hafiz
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: De små ler sidst
« Svar #27: 16 Maj 2007, 17:20 »


Offensive folk til Birkerød
1. februar 2008

Januar måned har rent spillemæssigt været en rolig en for det nordsjællandske mandskab, der har spillet et par venskabskampe. Det er på den transfermæssige front, at der har været heftig aktivitet. Forlydender omkring holdet har floreret den seneste tid, hvilket har betydet enorme rygter angående flere fallerede stjerner. Sådan blev det langt fra, men alligevel var det en stolt Nikolaj Albrectsen vi fangede umiddelbart før pressemødet: ”Jeg er en utrolig glad mand, lige nu. Vi har fået tilført spillere, der skaber bredde, og vi har fået tilført nogen, der løfter overliggeren enormt. Den ene er helt exceptionel, så vi glæder os rigtig meget i truppen til at komme i gang,” udtalte træneren, der dog ikke ville ind på nogen navne, men opfordrede os til at lægge vejen forbi dagens pressemøde for at møde nogen af nyindkøbene.
Ved dagens pressemøde blev der først præsenteret 3 nye spillere, der allerede er i fuld gang på træningsbanerne. 2 spillere ankom i starten af januar på fri transfer fra samarbejdsklubben Lyngby. Det drejer sig om den unge midtbanemand Taiyo Jønsson samt angriberen Patrick Payberg. 19-årige Taiyo skal eftersigende styrke bredden i klubben, mens Patrick Payberg kommer, efter egne forklaringer, efter en stamplads: ”Det er klart, at jeg skifter til Birkerød, for at jeg kan få fast førsteholdsfodbold og jeg håber på at spille ved siden af Mads(Thomens red.) fra starten.” Den tredje spiller, der allerede har trænet med, er en offensiv midtbane, der, hvis man spørger ham selv, også kan gøre sig i angrebet, der har været til prøvetræning, før kontrakten blev skrevet under. Ojiego Chimezie har før slået sine folder i Køge, Hjørring og LFA, inden han tog til Birkerød.
Efter oplysningen omkring de 3 første spillerindkøb fulgte en præsentation af de 2 sidste spillere, og første mand til at indtræde rummet var en argentiner:


Uforudsigelige Ortiz

Det var med store smil at lille, vævre venstrekant kom ind i rummet. Mauricio Ortiz’ navneskilt blev pænt fremvist, og præsentationen af den 21-årige argentiner begyndte. Der blev ikke lagt skjult på, at man i ham havde fået løftet niveauet i Birkerød og starten på en ny tid blev søsat. Efter 3 sæsoner i Ølstykke tog han en smuttur lidt længere sydpå til Birkerød. Mauricio er dermed den første udenlandske spiller under Nikolaj Albrectsen, men ifølge ham, ville det ikke blive et problem, eftersom Mauricio også har været i Danmark længe, startende med et ophold i Århus.
”Jeg er meget glad for at være kommet til Birkerød. Det er en klub med visioner og særligt en manager med disse, og jeg ser frem til at være med til at bygge noget nyt op, og jeg er sikker på, at det er det rigtige bud, jeg har accepteret. (…) Det er korrekt, at andre, og større klubber, var inde i billedet, men Birkerød gav mig et godt tilbud og ønskede virkelig noget med mig,” udtalte en glad Ortiz. Om dette indkøb sagde holdets træner følgende: ”Mauricio er en perfekt type at få tilført holdet. Han er meget stærk i en-mod-en situationer og generelt meget uforudsigelig, og derfor en vigtig brik for os, når enkeltmandspræstati oner nogle gange skal til for at skaffe point.”
Efter det fjerde indkøb, blev det sidste og største præsenteret for et blitzende pressekorps:


Kanon køb!

Sådan beskrives den sidste spiller, der blev skrevet kontrakt med. Ind af døren kom nigerianeren Paul Obiefule, der havde fået skiftet den grønne Viborg trøje ud med hans nye spillerdragt. Pressen blev selv sagt meget overrasket over at se en tidligere SAS-liga spiller træde ind i lokalet, og ved nærmere undersøgelse og information kom det frem, at den tidligere Viborg-spiller fik en håndfuld kampe på allerhøjeste nationale plan sidste sæson, mens det i år ikke er blevet til meget bold, hvorfor det var naturligt for den 23-årige spiller at vælge en klub på vej frem efter hans mening: ”Jeg ser, ligesom Mauricio, frem til at komme til en klub med store fremtidsplaner, og jeg er sikker på, at det nok skal gå godt. Jeg ser bare frem til at spille fast fodbold igen, og ser desuden frem til at arbejde sammen med Nikolaj Albrectsen,” sagde en veltilfreds Obiefule til pressen, men afviste samtidig, at han ville overmatche alle andre spillere på holdet, og ikke få nok ud af det. Hans nye træner uddybede svaret sådan: ”Det er klart, at Paul er den største stjerne på holdet og måske også i ligaen, men man skal fungere som hold, og det er han også klar over, men med ham på højrekanten, er jeg sikker på, at holdet nok skal fungere endnu bedre.”

Disse indkøb lægger altså op til en yderst spændende forårssæson, som vi selvfølgelig vil følge tæt.



Patrick Payberg, Lyngby, 0 kr.
Taiyo Jønsson, Lyngby, 0 kr.
Ojiego Chimezie, fri transfer
Mauricio Ortiz, fri transfer
Paul Obiefule, fri transfer

« Seneste Redigering: 18 Maj 2007, 21:31 af Hafiz » Logged

Hafiz
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: De små ler sidst
« Svar #28: 16 Maj 2007, 21:46 »

En jaguar kom anstigende, let løbende, ikke som bilen, men som dyret, der besad kræften i ren overlegenhed, og den nye spiller på træningen gjorde sin entré på så fornem vis, at resten af holdet nærmest klappede med deres mund i form af den gabende stilling, som kæbetøjet antog. Det var afgjort en spiller, der kom for at løfte holdet, dog uden at overanstrenge sig, så det ud til. Sneen lå hvid over banen som kokain på Robert Hansens natbord, og på grund af det, var Carsten og jeg henvist til kunstofbanen, der heldigvis var klar til træning efter en ordentlig oprydning. Efter et par timer i svedens tegn drog spillerne inden for i de behagelige, meget lokale, omgivelser, hvorefter Carsten, Nikolaj, Peter og jeg gik ind igennem en dør, der efter lydene at dømme trængte gevaldigt til en omgang smørelse. Derinde blev mødet forud omkring holdsammensætningen holdt, og interessant var det at følge vores forskelligheder, som var det et valg for folk fra Livet Er Fedt af McDonalds menukort. Godt nok havde vi ikke så mange valg, men alligevel var der en vis uenighed at spore, men vi kom alligevel frem til et par delkonklusioner, der så skulle danne grundlag for vores fremtidige træning af spillerne. Af de nye spillere havde 3 udmærket sig. Udmærket sig ganske positivt. Ikke overraskende var de 2 navne, der klingende nærmest blev sagt i kor, eller en form for ringe kanon, Mauricio og Obiefule. Sidst men ikke mindst havde vi alle den samme tanke angående Ojiego. En spiller, der sagtens ville kunne slå igennem Birkerød og den vævre angriber skulle da også noget nær forrest i køen, efter vores samlede vurdering. Niveauet hos de 2 sidste har endnu ikke vist sig højt nok til en startplads, men enige kunne vi dog blive om, at de tilførte holdet noget nyt blod, også bogstaveligt efter et lille uheld på træningsbanen, således at alle var tilfredse med de nye spillere. Det eneste kritikpunkt på vores liste til Nikolaj var den manglende midterstopper, som vi havde gennemdiskuteret og kommet frem til, manglede i vores trup. Nikolaj kløede sig arrogant i håret, krøb til korset, og fortalte os, at den sidste handel glippede, skønt han gerne havde set en 1. divisionsspiller i klubben. Vi kunne ikke andet end at konstatere, at det samme, noget tvivlsomme forsvar, måtte klare foråret ud. Men hvilket forår?- Ja, jeg ved det ikke endnu, men jeg var hvert fald klar over, alt imens jeg forlod rummet, der var præget af det snevejr, der lå tungt udenfor, at vi var klar til foråret. Et interessant forår, yderst interessant.
/Diego

Logged

Hafiz
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: De små ler sidst
« Svar #29: 17 Maj 2007, 13:55 »


Svær start på foråret
1/5 2008
Opstartsfasen for de nedrykningstruede Birkerød har været positiv. Resultaterne i venskabskampene har blandt andet budt på sejre over Nørresundby, KFUM og B 1909, mens man fik et uafgjort resultat imod Lyngby. Dog har man ikke kunne overføre disse flotte kampe til ligaen, hvor den svære sæson er fortsat. Man fik et lille kick i form af de nye spillere, der kom til klubben, og særligt Obiefule har gjort sig positivt bemærket, mens en skade har holdt Ortiz ude i nogle kampe. Disse kampe ændrer dog ikke ved, at man stadig ligger solidt på placering nr. 12, dog med Søllerød lige i hælene blot 3 point efter. Til starten i sin nye klub, sagde Obiefule således: ”Det er gået godt, synes jeg. Vi har fået nogle dumme udvisninger, men vi ligger stadig over stregen, og jeg tror på, at vi klarer os uden problemer. Så snart heldet tipper over til vores side, får vi også de fortjente point”. Lidt point fik de dog i de første kampe, nedenfor kan du se i hvilke:




Brøndby II 2-0 Birkerød
Opstilling:
T. Nielsen – M. Lauritsen, L. Mochau, C. Sørensen – P. Hansen, U. Nielsen, R. Hansen P. Obiefule, M. Ortiz– N. Bertelsen(c), J. Gustavsen

På trods af to startende debutanter måtte Birkerød indse, at der stadig er et stykke vej op til midten af tabellen og den øvre del. I dag blev det udstillet, da Superliga-reserverne sikkert sejrede på mål af gamle Daugaard og unge Mark Pedersen. Ej heller en indskiftet debutant i form af Ojiego kunne pynte på resultatet.
Målscorere:
MoM: C. Jørgensen, Brøndby II




Birkerød 2-1 FC Roskilde
Opstilling:
T. Nielsen – M. Lauritsen, L. Mochau, C. Sørensen – P. Hansen, U. Nielsen(c), R. Hansen P. Obiefule, M. Ortiz– N. Bertelsen(c), M. Thomsen

Første udslag af nyindkøbene kom allerede i første hjemmebanekamp, hvor hjemmeholdets 2 kanter styrede løjerne fra start til slut. Særligt Paul Obiefule drev gæk med gæsternes forsvar, og da han efter blot 6 minutter strøg igennem i højre og lagde sin anden scoring i kampen ind, var hjemmebanedebuten sat fornemt i gang.
Målscorere: P. Obiefule(2,6)
MoM: P. Obiefule, Birkerød




Birkerød 0-2 LFA
Opstilling:
T. Nielsen – M. Lauritsen, L. Mochau, C. Sørensen – P. Hansen, U. Nielsen, R. Hansen P. Obiefule, M. Ortiz– N. Bertelsen(c), M. Thomsen

Efter den seneste hjemmebanekamp var det med stor selvtillid at de blå-sorte løb på banen imod forhåndsfavorittern e fra Lolland, og det tegnede da også udmærket i de første 45 minutter, hvor gæsterne var presset i bund. Desværre løb kræfterne ud som anden halvleg forløb, og med en skade til argentineren Ortiz, blev holdet sat yderligere tilbage og med 2 scoringer i det sidste kvarter, løb gæsterne, en smule ufortjent med alle 3 point.
Målscorere:
MoM: M. Christensen, LFA


 

KB 2-2Birkerød
Opstilling:
T. Nielsen – M. Lauritsen, L. Mochau, C. Sørensen – P. Hansen, U. Nielsen(c), R. Hansen P. Obiefule, T. Uymaz– P. Payberg, M. Thomsen

På forhånd burde denne kamp være sæsonens sværeste, men et meget reservespækket KB mandskab tog imod gæsterne fra det nordsjællandske uden videre SAS-liga erfaring. Det var dog alligevel ligaens førerhold, der kom bedst i gang med kampen, og ufortjent var det da også, da Mads Thomsen satte gæsteføringen ind. I starten af anden halvleg blev den dog udlignet, men en nødbremse fra hjemmeholdets Thychosen betød overtal til Birkerød. Det gjorde dog ikke talentholdet noget, der bragte sig fortjent foran, men nyindkøbet Ojiego reddede et point sent i kampen.
Målscorere: M. Thomsen(37), O. Chemezie(85)
MoM: T. Christiansen, KB



 

Glostrup 3- 1 Birkerød
Opstilling:
T. Nielsen – M. Lauritsen, L. Mochau, C. Sørensen – P. Hansen, U. Nielsen(c), T. Jønsson, P. Obiefule, T. Uymaz– P. Payberg, M. Thomsen

En udvisning til gæsterness forsvarsspiller Lauritsen gjorde ikke starten på anden halvleg nemmere. De var nede med et enkelt mål, men denne føring blev lynhurtigt udbygget med 2 mål mere, inden Mads Thomsen, i en sløj kamp, fik pyntet på det miserable resultat.
Målscorere: M. Thomsen(78)
MoM: M. Andersen, Glostrup


 

Birkerød 0- 1 Holbæk 
Opstilling:
T. Nielsen – M. Lauritsen, L. Mochau, C. Sørensen – P. Hansen, U. Nielsen(c), R. Hansen, P. Obiefule, T. Uymaz– P. Payberg, M. Thomsen

Det var med slid og slæb at gæsterne fik kæmpet sig ind i omklædningsrummet i pausen. Birkerød havde siddet på kampen i de første 45 minutter, dog uden at drage fordel på måltavlen. Kort efter pausen kom den vestsjællandske bombe, da Keskin bragte favoritterne i front, og umiddelbart efter kom der en frustrationstacklin g fra Uymaz, og han blev begavet med et rødt kort. Det tog pusten fra Birkerød, der så kun kunne se et forspring i stillingen på 3 point ned til nedrykningspladsen.
Målscorere:
MoM: J. Jensen, Holbæk


« Seneste Redigering: 18 Maj 2007, 21:34 af Hafiz » Logged

Sider: 1 [2] 3 4 5 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010