[Kap.16] - Shola Sesay

 

[Berendt]

@Mack2000 - takker... er jeg glad for at hører

@John Spurs & Mijitrix - kunne da godt være i måtte få det... ... Her

[Suicide]

Har samme spørgsmål som JS og Mijitrix...

Og god blog..

Sikke en god idé du har med at koncentrer din blog om en spiller  

[Suicide]

Og forresten lige et spørgsmål !

Shola er en spiller du selv har lavet ? Hva har du sat PA til ?

[Hado]

Alt for fed blog. Den vil jeg 110 % følge

Smid da også lige et SS af Sesay?

[Berendt]

@Suicide - Og jeg har smidt det op tjek min seneste besked Godt at du kan lide min blog, for jeg har ikke tænkt mig at ændre koncept
Thomas Shola Sesay Jacobsen er en spiller jeg selv har lavet, og det er en af mine venner der er "model", hans PA er sat til -8, måske lidt højt, men hvad fanden

@Hade - Godt at hører at du vil følge den så tæt
Og som jeg lige har skrevet, SS'et er oppe

[Berendt]

Kapitel 5 – Afgørelsens time

26. juli 2006 , Birmingham

Hej Dagbog!

Aldrig har jeg været så nervøs. Mens jeg stod ude for presserummet på St. Andrews, og ventede på at jeg ville blive præsenteret, kunne jeg mærke en uro i maven. Jeg havde det ikke godt. Det var første gang jeg var samlet foran så stor en forsamling, hvor det var mig der var centrum. Skide være med fremlæggelser i skolen, det her var noget andet. Det har var hele verden, og ikke bare ens klassekammerater og forældre. Det her var et TV-selskab fra Kina, DR og TV2 fra Danmark, og så selvfølge Viasat. Derudover var der også en del aviser, både fra Danmark, England, Tyskland, jah kort sagt, meget mere end jeg var vant til.

Da jeg endelig kom op på podiet var det faktisk ikke så slemt, journalisterne havde en masse spørgsmål, som jeg selv føler at jeg fik svaret godt på, og dem jeg følte jeg ikke kunne svare på, blev sendt videre til The Boss eller David Sullivan.

Det eneste jeg var ked af ved at blive professionel her i Birmingham, var at jeg nu ikke længere skulle trænes af Jack, der ellers havde været som en far for mig herover. Han var lige som jeg, med afrikanske gener, og havde derfor også oplevet nogle af alle de racistiske ting, som jeg havde. Heldigvis var det ikke så ofte mere. Nu var det bare Aston Villa-fans der råbte efter mig på gaden, men det fortalte de andre spillere mig var meget normalt.
Noget andet, og langt mere behageligt var at flere af klubbens egne fans var begyndt at hilse på mig på gaden, og de mest hardcore-fans var imponeret over det jeg havde vist i vores træningskampe.

Med hensyn til kontrakten var jeg tilfreds. Min far havde fået forhandlet en løn på plads der lå lige omkring de 80.000 om måneden, og så med bonusser for hver kamp jeg spillede, hvert mål jeg scorede og hver kamp vi vandt, hvor jeg havde deltaget. Beløbet for disse var lige under 15.000. Derudover havde klubben lovet at de ville finde en lejlighed til mig her i Birmingham, samt at jeg ville få små 70.000 til at bruge på møbler, og hvad jeg ellers måtte mangle. Til sidst ville jeg få en løn forhøjelse på 25% hvis klubben skulle rykke op i Premier League, dog ville jeg ligeledes gå 25% ned i løn, hvis vi rykkede ned.

Der blev også præsenteret en anden spiller i dag. Owen Price fra svenske GIF Sundsvall. Han er en 19’årig kantspiller, der både har engelsk og walisiske statsborgerskab. Desuden spiller han på det walisiske U/19-landshold. Jeg kender ikke noget til ham som spiller eller person, men han skulle efter signe kunne spille på højrekant, eller helt på toppen. Før han tog skiftede til GIF Sundsvall, var han en del af Tottenhams ungdomsafdeling.

Thomas

[Hado]

Endelig en update.

Venter spændt på den næste

[Berendt]

Kapitel 6 – Sæsonpremieren er på vej

26. juli 2006 , Birmingham

Hej Dagbog!

Før dagens træning havde jeg en god snak med Jack, og vi blev enige om at jeg for fremtiden skulle bruge mit fødenavn, i stedet for Thomas Jacobsen. Mest fordi at Thomas Jacobsen ikke lød godt på engelsk, det voldte også de engelske medier store problemer med stavningen. Så fremover var jeg ikke Thomas Jacobsen, men Shola Sesay!

Klubben havde i går købt endnu en spiller. Denne gang var der tale om en venstreback, der virkelig har en lang fremtid foran sig. Hans navn er Gareth Bale, og trods hans bare 17år har han allerede haft debut på det walisiske A-landshold, en debut han også scorede i. Lige nu er han på U/21-landsholdet, men der er ingen tvivl om at han er meget tæt på A-landshold. Det han vidste til dagens træning var af rigtig høj klasse!

Medierne er også begyndt at snakke om at The Boss er ved at starte et generationsskifte i Birmingham, og man må give dem ret i at noget kunne se sådan ud. De spillere der er blevet hentet siden jeg kom herover, har alle, på nær Flávio og Danny, været unge talentfulde spillere. Hvis vi allerede begynder at blive kørt sammen nu, og dermed får et super sammenhold, er der ingen grænser for hvor langt vi kan nå. Samtidig har vi også rutinerede spillere på de rigtige pladser; Maik Taylor på mål, Bruno N’Gotty i centerforsvaret, Flávio på den defensive midtbane, og Danny Mills som højreback. Desuden er Radhi Jaïdi og Olivier Tébily to rutinerede forsvarsspillere der er guld værd på bænken. Kort sagt, en trup hvor balancen lader til at være i orden.

I dag fik vi også at vide at klubben netop har fået den sidste venskabskamp på plads, og det bliver på St. Andrews mod Chelseas reservehold på søndag.

Shola Sesay

28. juli 2006 , Birmingham

Hej Dagbog!

I dag fik jeg en god nyhed til dagens træning. Min gode ven, og træner, Jack vil stadig forsætte med at stå for min træning. Klubben har nemlig lavet en aftale med ham, der betyder at han ikke længere er ungdomstræner, men derimod træner for både ungdomsspillere og seniorspillere.

Derudover var der kommet en ny dansker i klubber. 15’årige Beran Camili fra Frem. Jeg ved faktisk ikke så meget om ham, udover at han kan spille på den offensive midtbanen. Men det skal da nok blive sjovt med endnu en dansker at snakke med.

I dag fik vi også truppen til søndagens kamp mod Chelsea Res. at vide, og man må sige at The Boss har valgt at give os unge chancen. Der var kun udtaget 20 spillere, og af de ”gamle” var det kun Danny Mills, Maik Taylor og Bruno N’Gotty der var med.
Personligt valgte jeg at tolke det til, at vi unge nu havde chancen for at vise at vi skulle være en del af den trup på 25 spillere der skulle kæmpe om at rykke op til Premier League, hvilket var klubbens absolutte målsætning for i år.

Shola Sesay

29. juli 2006 , Birmingham

Hej Dagbog!

I dag kom der endnu et tydeligt bevis på at The Boss var ved at bygge et ungt hold op. Nemlig da han hentede endnu en ung venstreback til klubben. Denne gang var der tale om en spiller fra det engelske U/19-landshold, nemlig Scott Golbourne, der kom fra Reading.

Hele truppen var lige kaldt sammen med ved træningsanlægget, selvom der ikke var træning. Her fik vi mulighed på at hilse på Scott og Beran. Efter vi havde gjort det, brugte vi næsten én time på et taktisk oplæg til kampen i morgen, hvor jeg kunne få min uofficielle debut på St. Andrews.
Meget tydede på at det ville ske, for jeg var valgt til startopstillingen, som var godt besat af unge spillere! Samtidig blev både Beran og Scott hevet med til kampen. Den startopstilling der var blevet valgt var følgende : Colin Doyle – Stephen Kelly, Bruno N’Gotty, Billy Jones, Gareth Bale – Fabrice Muamba – Giles Barnes, Shola Sesay, Julian Gray – Nicklas Bendtner, Rowan Vine. På bænken sad Maik Taylor, Scott Golbourne, Mathew Sadler, Martin Taylor, Danny Mills, Mehdi Nafti, Sebastian Larsson, Neil Danns, Beran Camili, Owen Price og Mikael Forssel.

Jeg var selv spændt på kampen i morgen, ikke mindst fordi jeg havde mulighed for at spille mod to, som jeg kendte fra Danmark, Per Weirracuh og Morten Nielsen. Men jeg må hellere få noget søvn!

Shola Sesay

29. juli 2006 , Birmingham

Hej Dagbog!

Fuck hvor er jeg skuffet! Aldrig før har jeg været så opsat til en kamp, og aldrig før er jeg blevet så skuffet! Da jeg vågnede i morges lå der en SMS fra The Boss, hvor stod at kampen idé var blevet aflyst, da Chelseas træner var blevet syg, og da de ikke havde kunne finde en anden til at tage med. I stedet brugte vi tiden på at spise frokost sammen.

Derefter meddelte The Boss at træningen i morgen var blevet aflyst, og at synes at vi skulle bruge dagen på at slappe af derhjemme, og forbedrede os på træningen på tirsdag, hvor vi ville få truppen til den nye sæson at vide.

Sur og skuffet har jeg så brugt resten af dagen på at stene på hotellet, og så har jeg været ude og løbe en tur.
Nu har jeg så lige SMS’et lidt med Bendtner, og vi har aftalt at vi skal ud og shoppe i morgen! Han siger jeg mangler flere helt basale ting, som en hver fodboldspiller har, her i England.

Shola Sesay

[Dau]

Før dagens træning havde jeg en god snak med Jack, og vi blev enige om at jeg for fremtiden skulle bruge mit fødenavn, i stedet for Thomas Jacobsen. Mest fordi at Thomas Jacobsen ikke lød godt på engelsk, det voldte også de engelske medier store problemer med stavningen. Så fremover var jeg ikke Thomas Jacobsen, men Shola Sesay!

Er de engelsk journalister alle blevet ordblinde? Både Thomas og Jacobsen er mig bekendt udbredte navne på engelsk

Udover det, rigtig god blog du har gang i - glæder mig til flere opdateringer

[Berendt]

@Dau - hvem ved... Har ihvertfald besluttet mig for at bruge hans fødenavn, og skulle derfor bruge en undskyldning

Men tak for at du kan lide den, selvom jeg ikke er komme tlige så langt som du er

[Marchena]

Ud og shoppe med Bendter

Heh, meget sjovt at læse sådan en dagbog blog.

[Berendt]

Kapitel 7 – Truppen på plads

1. august 2006 , Birmingham

Hej Dagbog!

I morgens kunne man godt mærke på alle spillerne at de var spændte på hvem der ville komme på førsteholdet. Træningen startede med et spillermøde, hvor Bobby ”The Boss” James fortalte os hvilke spillere han ville havde på førsteholdet. Noget der kom bag på de fleste af os, var at han ikke havde valgt 25 spillere som han havde sagt til at starte med, i stedet havde han kun valgt 24.

Til at kæmpe om målmandsposten var det ikke overraskende Maik Taylor og Colin Doyle der var kommet med. Det eneste der overraskede her, var måske at der kun var valgt to, og ikke tre.
Til forsvaret havde han valgt otte spillere; Bruno N’Gotty, Martin Taylor, Danny Mills, Damien Johnson, Billy Jones, Gareth Bale, Radhi Jaïdi, Stephan Kelly og Scott Golbourne. Her var der dog to spillere der blev så sure, at de rejste sig og gik. Den første spiller var Mathew Sadler, den eneste venstreback der var i klubben da The Boss startede her, den anden var Olivier Tébily, rutinerede forsvarsspiller, der blandt andet havde en fortid i Celtic. Jeg tror at den primære grund til at han var blevet valgt fra, var hans alder. For teknisk var han vel på niveau med Billy Jones, han var bare 11 år ældre.

Der var blevet valgt 9 spillere til midtbanen, hvilket var et meget passende antal. De tre der skulle kæmpe om den defensive midtbaneplads er Mehdi Nafti, Flávio Conceição og lejesvenden fra Arsenal, Fabrice Muamba. Tre gode spillere, hvor Mehdi og Flávio er de rutinerede og Fabrice det unge talent. Til pladserne på kanterne og den offensive midtbane kommer det til at blive Sebastian Larsson, Giles Barnes, Neil Danns, Julian Gray, Gary McSheffrey og MIG, der skal kæmpe. En håndfuld unge spillere med masser af gå-på-mod. Og jeg er sikker på at konkurrencen kun vil være med til at udvikle os.
Ikke overraskende ville det blive DJ Campbell, Cameron Jerome og Rowan Vine der ville komme til at kæmpe om angrebspladsen ved siden af den anden lejesvend fra Arsenal, Nicklas Bendtner.

Hvor er jeg bare glad for at jeg kom med i truppen! Det er helt ubeskriveligt! Det første jeg gjorde da jeg kom tilbage til hotellet var at ringe hjem til Danmark, og fortælle alle dem jeg kendte, at det lykkes! Og at jeg nu skulle være med til at hjælpe klubben tilbage i Premier League.

Nårh jah, jeg var jo med Bendtner ude og shoppe i går. Vi fik både købt ny fed telefon, en Sony Ericsson W800i, og så fik jeg også købt mig en iPod Nano, for som Bendtner sagde, den bliver den bedste ven på de lange rejser der er til nogen af vores udebane kampe! Derudover fik vi bare købt en masse fedt tøj og tilbehør. Blandt andet et ret blæret ur til næsten 10.000!

Shola Sesay

[chelsea-4ever]

Det ser jo fortsat godt ud. KUTGW.

[Berendt]

Kapitel 8 – Endnu et par danskere,
og kamp mod Manchester United

5. august 2006 , Birmingham

Hej Dagbog!

”Så er jeg landet i Birmingham!”, SMS’en kom fra Mads, en af mine tidligere holdkammerater i KB, og måske et af de største talent jeg har spillet sammen med i Danmark. Efter et par SMS’er var jeg blevet klar over at CK åbenbart havde en forkærlighed for danske talenter. Han havde første sikrede mig et prøve ophold, og senere en kontrakt i klubben, så kom Beram fra Frem, og nu var Mads så også blevet lokket til klubben! Personligt havde jeg ikke noget mod det, for Mads og jeg var gode venner, og havde et godt sammenspil på banen.

Da vi skulle spille vores første Premier League kamp i dag, eller vi skulle ikke… De skulle, jeg var ikke blevet udtaget, og da jeg havde bedt om en grund havde The Boss bare svarede ”You’re not ready”. Jeg var skuffet, men accepterer at jeg i stedet skulle spille for reserverne, på Damson Park, mod Manchester United’s U/18-hold i morgen. Kampene i dag og i morgen var grunden til at jeg spillere havde fået fri i dag.
Min fridag blev så brugt på være på St. Andrews, først til præsenstationen af Mads Laudrup, og derefter til at se de andre spille en rigtig dårlig førstehalvleg, hvor Damien Johnson, vores højrekant, blev skadet. Desværre for os scorer Íñigo Idiákes et drømme mål en halvtime før tid, og det ruster os lidt. Resten af kampen spiller vi forsat dårligt, og kan vi kan bestemt ikke være stolte af os selv.

Nu har jeg lige været til middag med de spillere der skal spille med i morgen for reserverne, og det lader til humøret er højt. Specielt glæder jeg mig til at spille sammen med Mads igen.

Shola Sesay

6. august 2006 , Birmingham

Hej Dagbog!

The Blues res. – Man Utd U/18
0-1, Daniel Drinkwater, 29*
1-1, DJ Campbell, 44*
2-1, Mikael Forssell, 49*
2-2, Nicky Ajose, 50*

Til dagens kamp mod United var det Jack der skulle stå i spidsen for holdet. Han havde valgt at bruge de førsteholdsspillere der ikke var med i går, samt dem der var endt på andetholdet, og hans startopstilling var følgende: Adam Legzdins - Billy Jones, Olivier Tébily, Jamie Price, Scott Golbourne - Mads Laudrup - Giles Barnes, Shola Sesay, Stephan Clemence - Mikael Forssell, DJ Campbell. På bænken sad; Artur Krysiak (GK), Mathew Sadler, Mehdi Nafti, Gary Dicker, Neil Danns, Patrick Kavanagh, Nick Wright og Owen Price.
Vi lagde ud med at presse dem meget langt fremme på banen, og fik hurtigt et par chancer, dog var vi ikke helt skarpe endnu. Lidt ufortjent er det i stedet United der kommer foran, da deres højrekant, Daniel Drinkwater, lidt heldigt scorer på et langskud. Kort før pausen kom vi dog på rette køl igen, da DJ Campbell løber fra forsvaret, og sikkert gør det til 1-1.
I pausen fik vi bare besked på at forsætte, og på vej ud på banen igen, hev Jack fat i mig. ”You got it! Show it!”, sagde han, og jeg vidste udmærket hvad han mente. Der blev for resten heller ikke skiftet ud.
Lige efter pausen fik jeg tilkæmpet mig et frispark på kantet af feltet, og Mikael Forssell der skulle sparke det, var lidt heldig at ramme muren, så bolden snød Gary Woods i United-målet, 2-1. United svare dog igen med det samme og på superb langskud fra Nicky Ajose står det igen lige, 2-2.
Efter målet til 2-2 foretog Jack to udskiftninger, Giles Barnes blev taget og erstattet af Owen Price, og Mahdi Nafti kom ind i stedet for Mads Laudrup. Efter udskiftningerne begyndte begge hold at spille dårligt, vi fik pludselig svært ved at ramme hinanden, og det samme galt United, så der skete faktisk ikke meget mere i den kamp, udover at vi i overtiden havde en god chance efter hjørnespark, men Gary Wood fik bolden over mål.

Jeg var nok den der havde spillet dårligst, og jeg måtte nok erkende at The Boss måske havde lidt ret, da han sagde at jeg ikke var klar til førsteholdet. Jeg undskyldte over for de andre, at jeg ikke havde laveret bedre, og skyndte mig derefter i bad, og hjem på hotellet.

På hen til hotellet, blev jeg stoppet af 3 børn i Birmingham-trøjer, de har vel været mellem 8 og 10 år, som alle ville have min autograf. Det var en fed fornemmelse, og det blev kun federe, da de vendte sig om og gik, for to af dem havde mit navn og nummer 20 bag på. Det var stort!

Shola Sesay

8. august 2006 , Birmingham

Hej Dagbog!

Klubben skulle eftersigne havde hentet den sidste spiller i år. Det sagde The Boss i hvert fald ved dagens pressemøde. Dagens hovedperson, må igen være et af CK’s fund, nemlig Nikolaj Hansen fra FC København. Han er blevet lejet for hele denne sæson, med mulighed for et fremtidig køb.
Nikolaj har ry for at være et lovede talent, og det de danske medier har gået mest op i har, desværre været hans tålmodighed, og ikke hans talent. Men okay, det er også flot at finde sig i at være fjerde valg i FCK, når man nok ville starte inde i de fleste andre klubber i Danmark. Personligt har jeg jo fulgt lidt med i hans udvikling i KB, og jeg er ikke i tvivl om at han kan blive rigtig god!

Hertil aften var jeg ude at spise med de andre ”KB-knægte”, nemlig Bendtner, Nikolaj og Mads. Det var skide hyggeligt, og det viste sig at være en kæmpe fordel at spille for The Blues, da ejeren af restauranten var kæmpe fan, og derfor gav os maden meget billigere, mod at vi fik samlet alle spillernes underskifter på hans søn trøje.

Shola Sesay

[Hado]

Bliv endelig ved på den her måde