Teddybjørnene

 

[SirToby]

Outstanding
1. februar 2007 - followfollow.com

Rangers har ædt modstanderne i januar med hud og hår, og spillerne har vist, at deres forrygende start på sæsonen ikke skulle stå perspektiv som en døgnflue. Spillerne har holdt niveauet, og mesterskabet er nu tættere på.

Defensiven har gjort det sublimt, og selvom holdet på et tidspunkt havde begge de to foretrukne keepere ude – hvilket dog også skabte problemer – blev der holdt stand, og der blev ved med at blive skovlet point ind på kontoen. Offensivt har forsvarskæden også deltaget. Midterforsvaren, Julien Rodriguez har lavet intet mindre end 10 mål, mens de to backs, Alan Hutton og Steven Smith samlet har lavet ni assists.

Offensiven har heller ikke været til at tage fejl af. 57 ligamål er scoret over 25 kampe, altså et snit på over to mål pr. kamp. I starten af sæsonen var det Prso og Boyd, der kæmpede om pladsen ved siden af Johnson, men nu er der pludselig ingen tvivl om, hvem der skal have pladsen. Det er hverken Prso eller Boyd, men derimod Nacho Novo, som fortsætter sit ekstremt imponerende spil. Han er kommet på tavlen i de seneste syv kampe, hvor det blandt andet blev til at hattrick, og det bringer ham på 23 sæsonscoringer, til trods for at han ikke var med fra start.
For at spanieren har kunnet score, har der skulle være nogle oplæggere, og her er Sionko og Johnson klart mest iøjnefaldende. De har hver lavet 16 assists, hvilket kun kan tilfredsstille manageren.

Januars kampe forløb således:

3:0 v Dundee (Tennent’s Scottish Cup) – Novo (3)
3:2 v Hearts – Novo (2), Rodriguez
3:0 v Aberdeen – Adam, Novo, Rodriguez
2:0 v Inverness – Novo, Bierofka
3:1 v St. Mirren (CIS Cup) – Novo, Johnson, Cranie (selvmål)

Årets første kampe imod Dundee blev en ren walkover. Et flot hattrick af Novo sikrede os en billet til 4. runde af Tennent’s Scottish Cup, hvor Ross County er modstanderen.
Imod Hearts var der en del problemer, og vi var forholdsvist heldige med at få alle tre point, mens der dog ingen problemer var imod Aberdeen og Inverness.
Månedens sidste kamp imod St. Mirren var heller ikke den store udfordring, og vi kunne let passere semifinalen og se frem til finalen. I finalen venter lokalrivalen, Celtic. De vandt 2-1 over Aberdeen i den anden semifinale, og det bliver dermed som så ofte før et opgør mellem de ubetingede største hold i Skotland.

Stillingen

[Møller]

Ser godt ud Toby

KUTGW

[SirToby]

Fantastiske februar
1. februar 2007 - followfollow.com

En kåring som månedens manager af Rasmussen afspejler meget godt, hvordan resultaterne har været for Rangers i februar. En masse af sejre er det blevet til for danskerens tropper, og som jeg også sagde i sidste update, er guldet endnu tættere på.

I modsætning til januar, hvor der blev spillet fem kampe, kom Rangers op på syv afsluttede kampe i februar. Inden starten på februars første kamp havde Rangers vundet deres syv forrige kampe, og da UEFA Cup-kampen imod Twente d. 21. februar blev fløjtet af var Rangers sejrsrække øget til 12 sejre. Kampen blev vundet med 1-0 på et sent mål af Johnson, og da første kamp i Holland en uge før blev vundet med samme cifre, er Rangers nu klar til 1/8-finalerne.

Glasgow-holdets seneste to kampe er desværre endt uden en eneste sejr. Først smed Hibernian dem ud af Tennent’s Scottish Cup med en 2-1-sejr i kvartfinalen, inden Kilmarnock drillede gevaldigt med et udlignende mål til 1-1 i overtiden.

Højdepunktet i februar må dog uden tvivl være Old Firm, som blev spillet midt i februar. I 27. spillerunde var Rangers gæster på Celtic Park til et opgør, der kunne vise sig at blive meget afgørende. Celtic kunne mindske Rangers forspring ned til to point, og da de efter seks minutter bragte sig i front, var de godt på vej til at opfylde det. Men Johnson fik udlignet til 1-1 efter 16 minutter, og inden man havde set sig om, stod det 2-1. Denne gang scorede Novo. Stillingen holdt ind til ti minutter inde i anden halvleg, hvor Bierofka meget vel lukkede kampen med et mål til 3-1. Værterne kom aldrig rigtig frem til noget, og Novo fik i minut 79 sikret sejren definitivt. Fantastiske tre point til Rangers.

For en gangs skyld har det ikke været nemt at vælge en profil for en måned. Igen, igen må jeg dog sige, at Nacho Novo har været fantastisk. Med seks assists og fem mål fortjener han en stor del af æren for resultaterne i februar. Hans angrebsmakker, Eddie Johnson, har dog bestemt ikke været usynlig, og fire assists og fem mål har bragt ham op på 20 assists og 21 mål.

Overblik over de syv kampe i februar:

3:0 v Ross County (Tennent’s Scottish Cup) – Johnson, Prso, Dowie (selvmål)
5:0 v Motherwell – Johnson, Adam, Novo (2), Sionko
1:0 v Twente (UEFA Cup) – Sionko
4:1 v Celtic – Johnson, Novo (2), Bierofka
1:0 v Twente (UEFA Cup) – Johnson
1:2 v Hibernian (Tennent’s Scottish Cup) – Johnson
1:1 v Kilmarnock – Novo

I de tre ligakampe hentede Rangers syv point, som betyder at de nu er seks point foran Celtic. Den indbyrdes sejr har selvfølgelig gjort, at forspringet er øget. Samtidig må Rangers’ målscorer, der er 20 mål bedre end Celtics, tælle for et halvt point.

[SirToby]

Den 18. marts stod CIS Cup-finalen imod sidste års vindere, Celtic. Mødet mellem lokalrivalerne har altid været ret lige, men i år har vi dog været bedst med to sejre og en uafgjort i de tre indbyrdes kampe. Vi var da også gjort til favoritter forud for kampen.

Vores trup så rigtig fornuftig ud til kampen, og bortset fra en skadet Tomas Sivok var samtlige spillere klar til kamp. Celtic var klar med alle spillere, og som os så de stærke ud. Specielt skulle vi passe på Jan Vennegoor of Hesselink, som hidtil har scoret 31 mål i denne sæson.

Kampen startede stille og roligt, og da uret rundede var ved de 15 minutter, havde der kun været en afslutning hver fra vores Adam og Celtics Nakamura. Som kampen skred frem kom der mere gang i løjerne, og Novo burde nok have bragt os i front, da han efter godt 35 minutter fik en friløber. Trods gode chancer til begge mandskaber var pausestillingen 0-0.

Gordon Strachan kunne igen i år løfte trofæet

Celtic startede som lyn og torden i anden halvleg, og kun en fantastisk flot redning af Letizi holdte dem fra en føring et par minutter inde i halvlegen. Få minutter senere kunne han dog ikke holde Anderson fra at bringe Celtic foran. Men der blev svaret hurtigt igen fra vores side; Sionko satte i minut 58 et frispark ind i hovedet på Rodriguez, som kunne banke sit 13. sæsonmål i kassen. Jævnbyrdigheden fortsatte og begge hold havde chancer, der sagtens kunne gå i netmaskerne. Men mål kom der ikke, og vi skulle ud i forlænget spilletid.

Om det var fordi spillerne var trætte, at der ikke skete meget i de 30 minutter, skal ligge i det uvisse, men faktum var i hvert fald, at kampen gik ud i straffespark. Der var dog lidt underholdning (hvis man kan tillade sig at kalde det det), da Celtics Zurawski blev udvist efter 118 minutter.

Da begge hold havde sparket en gang hver, var stillingen 1-0 til Celtic, men da fjerde spark var taget stod det 3-3, da Celtic kun havde formået at score på deres to efterfølgende spark, mens vi havde scoret på alle tre. Celtic var dog tilbage i føresædet, da de nettede på deres femte spark, og da Clément hamrede bolden over på vores sidste spark, kunne de kalde sig vindere af turneringen for andet år i træk.

Celtic 1 (4) - (3) 1 Rangers
1-0 Paul Anderson (51)
1-1 Julien Rodriguez (58)

[Dusty78DK]

Skidt med CIS-cuppen.

Du klarer dig smukt i ligaen, og i UEFA cup'en må du vel være outsider til at vinde. Se fremad! Der er mange flere trofæer at vinde! 

[SirToby]

Slutspillet sat i gang

15. april 2007

De 33 kampe er spillet, og det er afgjort, hvem der skal spille om placering i top 6, og hvem der skal kæmpe om de seks laveste placeringer. Vi er naturligvis i den øverste del, og vi kunne heldigvis også konstatere, at vi endte på 1. pladsen efter de 33 runder. Desværre blev det ikke på så overlegen vis, som vi havde håbet på.

Falkirk - Rangers 0-0
Rangers - Dundee United 2-0
Dunfermline Ath - Rangers 2-2
Rangers - St. Mirren 4-0
Rangers - Hibernian 1-0

Marts startede med en stor skuffelse, da vi kun fik 0-0 imod ligaens bundprop, Falkirk. Resultatet var skuffende, men det var spillet også. Vi skabte ikke ret meget og havde ikke fortjent tre point.

Vores følgende ligakamp imod Dundee Utd stod 0-0 ved pausen, og det kunne dermed godt ligne endnu en skuffelse. Men i anden halvleg tog spillerne sig sammen, og først fik Novo scoret, inden Rodriguez lukkede kampen med ti minutter igen.

Kampen imod Dunfermline Ath var en spillemæssig fornøjelse at se på. Vi kom op på hele 19 afslutninger, mens Dunfermline Ath kun fik syv skud. Alligevel endte det 2-2 til kæmpe frustration. Specielt fordi vi for det første førte 2-0, og for det andet fordi vi lavede det dummeste selvmål til 1-2.

I den næste kamp skabte vi stort set det samme antal chancer, og denne gang blev de udnyttet bedre. St. Mirren fik nemlig en sæk på 4-0 takket Johnson, Buffel og Sivok, som kom på tavlen.

Før 33. runde var vi et point efter Celtic, som dog havde spillet deres 33. kamp. Derfor var det vigtigt at få tre point her, og det fik heldigvis også. Vi vandt fortjent 1-0 over Hibernian på et mål af Sionko.

Dermed kan vi se frem til fem spændende sidste runder imod nr. to, tre, fire, fem og seks. Desværre har vi kun fået to hjemmekampe ud af de fem kampe, og en af udekampene er oven i købet imod Celtic. Den kamp er i øvrigt i sidste runde, hvorfor det nemt kan blive en slags finale, der vil finde sted der.

Det er ikke kun SPL, det handler om i øjeblikket. I UEFA Cuppen er vi også kommet langt. I kvartfinalen mødte vi spanske Villarreal, og det skulle vise sig at blive to underholdende kampe. Den første kamp, som blev spillet i Spanien, blev vundet med 4-3 af os, og vi skaffede dermed et fantastisk udgangspunkt. Returkampen blev lige så underholdende, der faldt dog ikke så mange mål som i den første kamp. Det endte 2-2, og vi er klar til semifinalen, hvor Sevilla er modstanderen.

[mrfair]

Har lige læst bloggen. Meget velskrevet og spændende - selvom du nok gerne ville være foruden det tætte parløb med Celtic.

Jeg glæder mig til at se hvor mange pokaler det ender med - det kan jo blive alt eller intet.

[SirToby]

De afgørende runder skulle sættes i gang, og vi lagde ud med en kamp imod Dundee United på Ibrox Stadium. Kampen blev en ekstrem kedelig omgang fodbold, hvor der ikke blev skabt nogen chancer. Når vi havde chancer, blev der dumt offside, men lur mig om ikke mindst en af kendelserne var forkert. Det endte 0-0, men alligevel øgede vi forspringet til Celtic til tre point, da de tabte 3-2 ude imod Hearts.

I vores følgende kamp imod Hibernian var vi langt bedre til at kreere chancer, og vores 1-0-føring ved pausen burde have været større. Hibernian fik udlignet i anden halvleg på deres først skud, der ramte målet, og derefter løb tiden derudaf. 1-1 var slutresultat, og det kunne vi kun takke vores ineffektivitet for. Celtic vandt 2-0, og vores forspring var nu pludselig kun på et point. Vores mangel på held fik helt sikkert skylden. Statistikken for skud indenfor målrammen hed 9-1 i vores favør i denne kamp, og man kan derfor kunne grine af, at vi ikke fik tre point.

I 36. runde var ineffektiviteten igen tæt på at koste meget dyrt. Vi skabte 16 afslutninger over hele kampen og fik dog også scoret to mål, men modstanderen, Aberdeen, skulle åbenbart have heldet til at score to mål også. Det ene point blev faktisk hentet på et mål i 82 og 90 fra vores side. En enorm skuffelse, og da Celtic vandt, var vi nu nede på 2. pladsen, et point efter.

I andensidste runde kom Hearts på besøg. Altid en svær modstander, og genne gang var ingen undtagelse. Vi kreerede de sædvanlige chancer, som ikke ville gå i kassen, og vi skulle helt frem til minut 81 for at finde kampens første scoring. Det var Novo, der til kæmpe forløsning, skød bolden i nettet. 1-0 holdt kampen ud, og jubelen blev større, da vi fik at vide, at Celtic havde tabt 1-0 til Hibernian. Dermed er vi med en runde tilbage to point foran rivalerne, og i årets sidste ligakamp møder vi minsandten dem.

I UEFA Cup-semifinalen ventede som sagt spanske Sevilla. Første kamp var på Ibrox Stadium, og sikke da en chokstart Sevilla fik sig. Da uret rundede 25 minutter var vi foran med intet mindre end 4-0, ikke mindst takke være et lynhurtigt hattrick af Novo fra minut 21 til 25. Kort før pausen øgede Rodriguez til 5-0. I anden halvleg gik vi lidt mere defensivt til sagerne, og vi holdt da også spanierne fra scoring. Vi fik heller ikke scoret mere i halvlegen, og dermed var en fantastisk 5-0-sejr hjemme.

Sevillas meget spinkle håb om en billet til Hampden Park i finalen blev slukket, da Novo i returkampen bragte os foran efter 25 minutter. Dermed skulle de op og scorer syv mål, og det blev øget til otte scoringer, da Adam sendte et frispark i kassen efter 33 minutters spil. Sevilla fik scoret to gange, men det var ikke engang nok til uafgjort, da Adam også scorede en enkelt gang mere. Med en overlegen samlet 8-2-sejr er vi nu klar til finalen, hvor storholdet, Chelsea, venter.

[Møller]

Flot skrevet

Spændende her til slut

G4I

[Dusty78DK]

Vi vil have UEFA guld til Skotland! Kom så!

[SirToby]

UEFA Cup-finalen

Den 16. maj blev UEFA Cup-finalen på Hampden Park spillet. Modstanderen var Chelsea, umiddelbart en meget svær modstander. Med spillere som Drogba, Terry, Ribéry og Lampard var de da også kæmpefavoritter.

Vi var i næsten stærkeste startopstilling, hvis man så bort fra Daniel Bierofka, som ikke var kommet helt tilbage fra en skade. Ellers var Novo med 35 sæsonmål og Johnson med 30 klar til at tørne ud op foran, mens Sionko, Martin, Sivok og Adam udgjorde midtbanen. Letizi stod på mål med Hutton, Papac, Rodriguez og Svensson foran sig.

Chelsea sad på kampen fra start af og kom frem til nogle gode chancer. Efter 24 minutter kunne de så se Drogba banke bolden i netmaskerne få meter ude fra feltet. Derefter kom vi lidt bedre med, men heldet i vores afslutninger manglede, og i stedet blev det 2-0 ved Shevchenko i første halvlegs overtid.

I anden halvleg skabte vi næsten ingenting og Chelseas defensiv var overlegen. Med et lille kvarter igen satsede jeg og kastede alt frem, men lige lidt hjalp det. Chelsea vandt UEFA Cuppen med en 2-0-sejr i finalen.

Jeg er sådan set ganske tilfreds med en sølvmedalje. En finaleplads i UEFA Cuppen allerede i min første sæson må betegnes som ganske fornuftigt, og med en modstander som Chelsea er det heller ikke nemt at hente guldet. Nu kan vi forhåbentlig se frem til at hive mesterskabet i land.

[Møller]

Argh Chelsea.. Udemærket som du selv siger

KUTGW

[mortenbrenoe]

Blir spændende at se om du tager mesterskabet  hjem

Men stadig flot med en finaleplads

[SirToby]

Den altafgørende kamp

Sæsonens absolutte sidste kamp blev spillet på Celtic Park i Glasgow. Hjemmeholdet skulle bruge tre point for at sikre sig mesterskabet, mens vi kunne leve med et point, da vi før kampen var to point foran lokalrivalerne.

Vi måtte til kæmpe ærgrelse undvære sæsonens måske bedste spiller i denne kamp. Eddie Johnson var nemlig på landsholdsturné, og jeg var derfor tvunget til at bruge Dado Prso på pladsen i stedet. Men ellers så den udvalgte trup fornuftig ud, og et point var bestemt ikke umuligt. Specielt ikke når vi husker tilbage på den seneste 4-1-sejr på Celtic Park.

Det nervefyldte opgør startede med et Celtic-pres, og efter seks minutter fik de tilkendt sig et straffespark, hvilket Nakamura satte i kassen som sikkerheden selv. Det var værterne, der skabte første halvleg, men med lidt held kunne vores få afslutninger godt have gået i kassen. Sådan gik det dog ikke, og i stedet øgede Celtics McGeady til 2-0 fem minutter før pausen. 2-0 var også pausestillingen, og det lignede, at der skulle et mirakel til for os.

Skuffelsen var til at få øje på

Anden halvleg var lige så uimponerende som første fra vores side. Chancer var der ikke mange af, og når vi endelig fik dem, var skarpheden utrolig ringe. Alt blev satset fremad i de sidste minutter, men Celtic holdt stand og kunne ved slutfløjtet kaste armene i vejret.

En enorm skuffelse for os i Rangers. Vi har siddet på 1. pladsen hele sæsonen, fra første runde! Og så smider vi det hele på gulvet i allersidste spillerunde. Hvis man kigger tilbage på stillingen efter 12 runder, var vi foran Celtic med intet mindre end 12 point. Men med en blanding af uheld og ineffektivitet kom Celtic tættere og tættere på, og i sidste runde kunne de løfte trofæet. Vi havde chance for tre titler, men løb af sted med nul.

Men lige meget hvad, har vores sæson været fremragende. Vi spillede 60 kampe og tabte kun fem af dem. Problemet var så helt klart alle de uafgjorte, vi spillede. Vores flotte sæson har også fået en masse klubbers øjne op for vores spillere. I øjeblikket er hele 10 af vores spillere jagtet af andre klubber.

Topscorere (top 3):
1. Nacho Novo – 35 mål
2. Eddie Johnson – 30 mål
3. Julien Rodriguez – 15 mål

Flest assists (top 3):
1. Eddie Johnson – 23 assists
2. Libor Sionko – 19 assists
3. Daniel Bierofka – 15 assists

[SirToby]

Skuffelsen fra sidste sæson er ved at være ovre, og den nye sæson skal så småt til at begynde. Som sædvanligt er venskabskampe spillet, spillere solgt og spillere købt.

Lad os starte med sommerens salg, hvor Jérémy Clément, Gavin Rae og Thomas Buffel har forladt os. Alle tre af samme grund: For lidt spilletid. Penge skulle der til, før jeg ville sælge dem, og klubben fik godt 23 mio. kr. ud af salgene.

Den anden vej er kommet fem spillere. Et overblik over dem kommer her:

Daniel Bierofka
Álvaro Recoba
Nicola Legrottaglie
John Carew (lån)
Nicklas Bendtner (lån)

Daniel Bierofka, som i sidste sæson var lejesvend, gav mig god grund til at købe ham permanent med 15 assists i sidste sæson. Og det blev han for den fornuftige pris af 13 mio. kr. En anden midtbanespiller, Recoba, stiller jeg mig også særdeles tilfreds med. Trods hans 31 år er han stadig i optimal fysisk form, og hans tekniske færdigheder fejler bestemt ikke noget.
Med kun to habile midterforsvarer i Svensson og Rodriguez besluttede jeg mig for at lede efter en ny. Der fandt jeg Legrottaglie, som blev hentet for et beløb lydende på 10 mio. kr.
Dado Prso ser snarligt ud til at forlade os, og derfor har jeg været ude efter en angriber, gerne en stor og stræk som kroaten. Og jeg fik præcis, hvad jeg søgte. John Carew er med sine 195 centimeter og sublime fysiske egenskaber en perfekt target mand, og til at supplere fik jeg oven i købet også Bendtner på en lejeaftale.

Med ovennævnte investeringer er jeg ganske tilfreds med den samlede trup, som jeg nu finder bred. Specielt i angrebet ser det imponerende ud, hvor jeg rummer to fantastiske angrebspar i Johnson - Novo og Bendtner - Carew.
På midtbanen er jeg også dækket ind med to spillere på hver plads. Sivok og Ferguson kæmper om den ene midtbaneplads, Adam og Recoba om den anden, Sionko og Burke om højre wing, mens Bierofka godt nok er den eneste deciderede venstre wing, men både Adam og Recoba kan dog hoppe derover.

Seks venskabskampe er blevet spillet, fire er vundet, to er tabt. Nederlagene faldt imod Chievo og Liverpool, to kampe hvor vi i begge havde flest afslutninger, sejrene på 7-0, 1-0, 5-1, 7-0 faldt imod henholdsvis Berwick, Lyon, Reggiana og Cavese.