home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
26 Sep 2024, 21:54 Kenitho Challenges The real SAF Challenge
24 Sep 2024, 14:27 Broen13 Omklædning... Underlige ting
09 Sep 2024, 20:59 Bubbles Blogs #4 - FC Balzers & Liec...
02 Sep 2024, 15:06 cartoon Klubsøgnin... Manchester United
25 Aug 2024, 23:01 Nephilim Skadestuen FFP Fejl?
21 Aug 2024, 15:58 rheya Blogs "Ålleren" tilbage i Su...
25 Jul 2024, 08:58 andersnomanni Blogs Freiburg Gloryhunter s...
Antal Registrerede Brugere: 23425
  1 Bruger, 1224 Gæster Online.

Indlæg: 1132878 over 31375 Emner
Nyeste Bruger: diazkeira740
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  Kategori: Blogs fra de ældre udgaver
| | | |-+  [#BACK] Real Zaragoza - Goles, Afición, Palmarés
0 Brugere og 22 Gæster læser i øjeblikket dette emne.

Afstemning
Spørgsmål:  Hvor mange stjerner giver du denne blog?
1 Stjerne
- 5 (8,5%)
2 Stjerner
- 2 (3,4%)
3 Stjerner
- 7 (11,9%)
4 Stjerner
- 29 (49,2%)
5 Stjerner
- 16 (27,1%)
Antal Stemmer: 59

Sider: 1 ... 11 12 [13] 14 15 ... 31 Udprint
Forfatter Emne: [#BACK] Real Zaragoza - Goles, Afición, Palmarés  (Læst 58783 gange)
chelsea-4ever
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Real Zaragoza - Goles, Afición, Palmarés [GENÅBNET]
« Svar #180: 15 Jun 2007, 21:10 »

det er dejligt den er oppe igen..! Wink... hvornår kan vi forvente update...!
Hvis I er heldige kommer der en update i aften - hvis jeg kan få taget mig sammen.
Logged

Brøndby IF & Chelsea FC

Mickelborg
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Real Zaragoza - Goles, Afición, Palmarés [GENÅBNET]
« Svar #181: 15 Jun 2007, 21:11 »

okay...  13.. sider.. Wink... er lige bag dig med 7 sider. Wink
Logged

Brøndby IF - Tottenham hotspur

chelsea-4ever
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Real Zaragoza - Goles, Afición, Palmarés [GENÅBNET]
« Svar #182: 15 Jun 2007, 23:27 »



Starten; Zaragoza

Så kom den nye sæson i gang. En sæson jeg på forhånd var meget spændt på. Spændt på hvordan det ville gå i de forskellige turneringer, og spændt på om spillerne kunne klare presset. Vi er jo forsvarende spanske mestre, så der hviler en form for pres på holdet, og ikke mindst mig som manager.

Jeg synes vi har fået en fornuftig start. Spillet har ikke været prægende, og der har desværre også været et par udfald. Men jeg ser positivt på det, og er sikker på det nok skal blive godt.
Der er på nuværende tidspunkt spillet ti kampe, og holdet har allerede været repræsenteret i alle turneringer, som vi deltager i. La Liga, Champions League og pokalturneringen. Henholdsvis seks, tre og en kamp(e).
 

La Liga blev indledt med en kamp på udebane mod Espanyol. Det var en forholdsvis trist affære, hvor ingen af holdene rigtig fik spillet til at køre. Det var dog os, der trak det længste strå. Topscorer fra sidste sæson Diego Milito er manden med målet. Altid godt med en god start, selvom spillet ikke ligefrem var prangende.

Det var det heller ikke i næste kamp. Hjemme på La Romareda tog vi imod Sevilla i en kamp, som på papiret så ud til at blive spændende. Det blev den dog aldrig rigtig. Kampen ender 1-1, efter at vi var kommet foran på mål af argentinske Pablo Aimar. Et flot mål fra hans side i en kamp, der ellers ikke havde så meget at byde på.

Og næste kamp blev ikke meget bedre. Vi mødte Osasuna på udebane, og var kampen mod Sevilla kedelig, så var denne her da dødssyg. Kampen, eller hvad det nu skulle forestille, endte 0-0, og jeg tror bare vi går videre til den næste kamp. Her blev det nemlig til oprejsning. Vi fandt spillet fra sidste sæson frem, da vi hjemme tog i mod Deportivo. Det blev til en sikker 3-1-sejr, over et Deportivo-hold, som ikke rigtig kunne følge med. Zaragoza var simpelthen bare bedre i dag. Ewerthon og forsvarsspiller Sergio satte os på vinderkurs. Derefter var det Deportivo, der fik udlignet, inden nyindkøbte Scott Golbourne dukkede op. Med et flot hovedstød fra den 19-årige englænder blev kampen reelt afgjort. Scott har i det hele taget overasket mig positivt, med solidt spil, flotte driblinger samt gode afslutninger.
La Liga; Resultater
V: 1-0 Espanyol
U: 1-1 Sevilla
U: 0-0 Osasuna
V: 3-1 Deportivo
T: 0-3 Lorca
V: 4-1 Celta

Den næste kamp i La Liga vil jeg helst springe let og elegant over. Det er nemlig en kamp vi allerede har lagt bag os. Nyoprykkede Lorca bød op til dans, og hvilken forfærdelig dans. Den bød på mange fejl fra vores side. Resultatet var næsten ikke til at bære, hele 3-0 blev vi sendt hjem med. Det var pinligt, og ikke mindst meget skuffende. Efter kampen var jeg meget frustreret og det fik spillerne vist også at mærke. Jeg var vist ikke i det bedste humør efterfølgende.

Næste kamp var på hjemmebane mod Celta. En kamp vi skulle vinde, men med det sidste resultat vidste jeg, at alt kunne ske. Men der var ikke noget at bekymre sig om. Spillerne leverede varen og vandt sikkert 4-1. Dejligt med en sejr, men samtidig viste det jo også bare hvor ringe vi havde spillet sidst. Vi har jo et af ligaens allerbedste hold.


Champions League kan jeg ikke klage over. Præstationen har simpelthen bare været fantastisk, intet mindre. Jeg havde forudset det ville blive svært for os, og vi var jo ikke ligefrem havnet i den letteste gruppe.

Første kamp stod mod mægtige Inter hjemme på La Romareda. En kamp hvor jeg på forhånd ville være glad for en uafgjort. Det endte ikke uafgjort. Mod alle odds vandt vi kampen. Ewerthon og nye Kevin Monnet-Paquet scorede vores to mål i en kamp, der endte 2-1. Jeg kan næsten ikke udtrykke min glæde og begejstring over dette resultat, for det var virkelig bedre end jeg nogensinde havde drømt om. Vi spillede gennem kampen lige op med Inter, og var sådan set også bedre gennem store dele af kampen.
Samtidig gav det også forhåbninger om gode resultater i de følgende kampe.
Vi tog en tur til Portugal for at møde Porto. Et hold jeg mener vi skal kunne slå, men også et hold du ikke skal undervurdere. De spiller flot teknisk fodbold, og har flere dygtige spillere på holdet. I det hele taget et ungt og dygtigt hold. Kampen skulle vise sig at blive målrig. Hele seks mål blev der scoret. Fire af os, og to af Porto. Vi vandt altså kampe, og dette ganske overbevisende. Ewerthon, Pablo Aimar, Diego Milito og Sergio blev noteret for målene. Speciel Aimar var en oplevelse gennem hele kampen. Sikker i sine afleveringer – i det hele taget var han sikker i det meste han foretog sig.
Champions League; Resultater
V: 2-1 Inter
V: 4-2 Porto
V: 1-0 PSG

Målet var også en sand perle. To, tre spillere afdribler han på sin vej ind mod målet, og i stedet for en flad afslutning forbi målmanden, laver han da lige et flot lop over målmanden og stille ind i målet – flot præstation af ham.

Tredje kamp i Champions League var mod PSG. Her blev det til en sikker 1-0 sejr. Selvom det ikke umiddelbart lyder af så meget, kan jeg sige, at vi gennem hele kampen bare var bedre end PSG. Vi kommer frem til flere store chancer, og sejr kunne såmænd godt have været større.


Pokalturneringen fik vi også sat i gang. Vi kom ind i fjerde runde, og skulle møde det lavere rangerede hold, Rayo. Kampen blev spillet på udebane, men der forhindrede os ikke i at sejre. 2-0 kom vi hurtigt foran, på mål af Sergio og Ewerthon.
Pokalturnering; Resultater
V: 2-1 Rayo

Men et sent mål af Rayo betød at vi blot fik en smal 2-1 sejr, inden returkampen hjemme på La Romareda. Et lidt skuffende resultat, selvom jeg er sikker på vi nok skal gå videre.



Det var alt for denne gang. Altså en blandet start, med flot spil internationalt mens spillet i den hjemlige liga er noget mere svingende her i starten. 

 
« Seneste Redigering: 15 Jun 2007, 23:29 af chelsea-4ever » Logged

Brøndby IF & Chelsea FC

Birkedahl
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Real Zaragoza - Goles, Afición, Palmarés [GENÅBNET]
« Svar #183: 15 Jun 2007, 23:45 »

YES!!! Så kører vi igen...  Thumbs Up

Igen, rigtig god update. Lidt ærgerligt at resultaterne i La Primera ikke er helt så gode, men det er ikke det som er afgørende for om jeg følger med i en blog. Så her er jeg fast læser. Forsæt endelig det gode arbejde...  Wink
Logged

Veni, vidi, vici

chelsea-4ever
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Real Zaragoza - Goles, Afición, Palmarés [GENÅBNET]
« Svar #184: 15 Jun 2007, 23:48 »

YES!!! Så kører vi igen...  Thumbs Up

Igen, rigtig god update. Lidt ærgerligt at resultaterne i La Primera ikke er helt så gode, men det er ikke det som er afgørende for om jeg følger med i en blog. Så her er jeg fast læser. Forsæt endelig det gode arbejde...  Wink
Ja. Så kom jeg i gang igen.
Resultaterne er, som jeg også skriver i updaten, ikke helt optimale i ligaen, men godt at høre at du følger med alligevel. Det er jo trods alt heller ikke resultaterne, som skal afgøre om en blog er god eller ej.
Mange tak for kommentaren. Smiley
Logged

Brøndby IF & Chelsea FC

Mickelborg
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Real Zaragoza - Goles, Afición, Palmarés [Starten;Zaragoza]
« Svar #185: 16 Jun 2007, 09:21 »

fantastisk update....! Fantastisk CL resultater..!
Logged

Brøndby IF - Tottenham hotspur

Gosu_power
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Real Zaragoza - Goles, Afición, Palmarés [LUKKET]
« Svar #186: 16 Jun 2007, 11:09 »

En glædelig nyhed.!
Jeg har på forunderlig vis fået mit Zaragoza-spil tilbage igen. Jeg havde åbenbart fået lavet noget rod med nogle forskellige mapper. Men nok om det, spillet virker og det vil selvføgelig sige, at bloggen vil fortsætte.
Nu var jeg godt nok godt i gang med forberedelserne til en ny, og jeg overvejer på nuværende tidspunkt at veksle lidt mellem dem, alt efter hvilket spil jeg har lyst til at spille.
Undskyld ulejligheden med meldingen om at min blog ville lukke. Den er hermed genåbnet.

Du fortæller du fiksede et eller andet med nogle mapper, jeg kan nemlig heller ikke få mit Tottenham spil åbnet det kan være jeg har samme problem. Hvordan gjorde du??
Logged

George Gillet: »Hvis Rafa (Liverpool-manager Rafael Benitez) siger, han ønsker at købe Snoogy Doogy, har han vores fulde støtte«. Grin

chelsea-4ever
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Real Zaragoza - Goles, Afición, Palmarés [LUKKET]
« Svar #187: 16 Jun 2007, 16:36 »

Du fortæller du fiksede et eller andet med nogle mapper, jeg kan nemlig heller ikke få mit Tottenham spil åbnet det kan være jeg har samme problem. Hvordan gjorde du??
Jeg havde fået flyttet min Sports Interactive mappe (dokumenter) på en eller anden måde, så den lå et forkert sted. Det opdagede jeg, og rykkede den tilbage hvor den oprigtigt skulle være. Faktisk ganske simpelt. Jeg forstår bare fortsat ikke hvordan jeg fik mappen flyttet.
Logged

Brøndby IF & Chelsea FC

chelsea-4ever
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Real Zaragoza - Goles, Afición, Palmarés [Starten;Zaragoza]
« Svar #188: 16 Jun 2007, 16:39 »

fantastisk update....! Fantastisk CL resultater..!
Mange tak.! Smiley
Logged

Brøndby IF & Chelsea FC

andersfa123
Gæst
 
Sv: Real Zaragoza - Goles, Afición, Palmarés [Starten;Zaragoza]
« Svar #189: 16 Jun 2007, 16:56 »

Jeg gad også godt lave en blog, men jeg ved ikke hvordan man gør. Nogle der vil hjælpe mig ??
Logged

chelsea-4ever
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Real Zaragoza - Goles, Afición, Palmarés [Starten;Zaragoza]
« Svar #190: 16 Jun 2007, 17:29 »

Jeg gad også godt lave en blog, men jeg ved ikke hvordan man gør. Nogle der vil hjælpe mig ??
Jeg forstår ikke rigtig hvad denne kommentar har med min blog at gøre.

Men for at svare på dit spørgsmål er det jo bare at kigge lidt i andre blogs, og på den måde få inspiration og idéer.
Logged

Brøndby IF & Chelsea FC

chelsea-4ever
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Real Zaragoza - Goles, Afición, Palmarés [Starten;Zaragoza]
« Svar #191: 16 Jun 2007, 19:33 »

Muligvis update senere i aften - ellers i morgen.
Logged

Brøndby IF & Chelsea FC

Mickelborg
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Real Zaragoza - Goles, Afición, Palmarés [Starten;Zaragoza]
« Svar #192: 17 Jun 2007, 13:53 »

kommer der update idag...
Logged

Brøndby IF - Tottenham hotspur

chelsea-4ever
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Real Zaragoza - Goles, Afición, Palmarés [Starten;Zaragoza]
« Svar #193: 17 Jun 2007, 14:14 »

kommer der update idag...

Muligvis update senere i aften - ellers i morgen.
Ja. Det regner jeg stærkt med der gør. Smiley
Logged

Brøndby IF & Chelsea FC

chelsea-4ever
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Real Zaragoza - Goles, Afición, Palmarés [Starten;Zaragoza]
« Svar #194: 17 Jun 2007, 17:42 »



Svingende resultater; Zaragoza


Vi er nu kommet godt i gang med denne sæson, og jeg kan ligeså godt sige det ligeud: resultaterne er simpelthen for svingende. Spillet er i nogle kampe langt under sidste sæsons niveau, mens det nogle gange er helt fantastisk og på samme eller ligefrem højere niveau end sidste sæson. Det er irriterende for når jeg endelig tror vi er ved at have fundet formen, så leverer spiller det vi kan kalde en ringe præstation. Det er især i ligaen det går galt, mens spillet er lidt mere stabilt ude i Europa. Det er selvfølgelig også hårdt for spillerne, for jeg har måttet ændre på taktikken et par gange, da taktikken fra sidste sæson ikke har været så vellykket i denne. Jeg har på nuværende tidspunkt endnu ikke fundet den rette taktik, så jeg leder fortsat, og bliver ved med at prøve. Dog ikke alt for meget, da det selvfølgelig kun vil forvirre spillerne.
Men lad os gå videre til resultaterne, så I også kan få et indblik i det jeg kort fortæller om ovenover.


I La Liga startede vi med et opgør mod Elche på udebane. Jeg vil egentlig ikke sige der er den store forskel på vores spil ude og hjemme, det kan gå godt og dårligt begge steder.
I dag var en af de lidt triste kampe. Vores topscorer Diego Milito scorer et af hans typiske mål efter 22 minutter, men Elche formår at få udlignet, og kampen ender noget skuffende 1-1.
Så tog vi imod Mallorca hjemme på La Romareda, hvor vores udvidelse af stadion med 7000 siddepladser, netop er færdiggjort.
Det blev fejret med en sejr, en smal en af slagsen, men selv en 2-1-sejr giver tre point så det var helt fint. Det var da også os, der styrede begivenhederne, med enkelte udfald, hvor Mallorca en enkelt gang formåede at udnytte det og score. På det tidspunkt var vi dog allerede foran 2-0, da mål-tyvene fra sidste sæson, Diego Milito og Ewerthon hver havde været på pletten en gang.
En vigtig sejr, der desværre ikke var så overbevisende som den nok burde.

Så ventede der ellers et nederlag af de slemme forude. Næste kamp var mod det suveræne Barcelona-hold, og det blev ikke en kamp jeg vil huske særlig længe. Jeg husker den dog godt nok til at kunne fortælle, at vi fik den værst tænkelige start. Martin Spelmann, som har bidt sig fast på vores højre-back laver en grim tackling, og må forlade banen, efter at have fået det røde kort.
Det var ligesom starten på en af de værste dage i min karriere, hele 3-0 står det på måltavlen da kampen var færdig, og havde det ikke været for Sanchez i målet, havde det nok været meget værre. Forsvaret falder fuldstændig fra hinanden, og samtidig er angrebet alt for ineffektive. Store chancer, som vi trods alt får spillet os frem til, bliver på det skammeligste misset, og med lidt mere effektivitet kunne vi sagens have reduceret nederlaget, eller ligefrem have fået uafgjort. For på trods af, at vi spillede med en mand mindre i det meste af kampen, var vi faktisk ret godt med, selvom det ikke ligefrem kan ses på resultatet.

Næste kamp blev en sand målfest fra vores side. Det var ikke til at se, at vi lige havde fået bank, da Betis fik sig en ordentlig lektion i hvordan fodbold skal spilles. 4-0, med Ewerthon, Sergío Garcia (2) og Sergio som målscorere. Der er ikke så meget at fortælle om kampen, andet end vi bare var bedre end Betis. Dejligt med en sejr.

De to næste kampe var ingen succes, men man må trods alt også sige, at heldet bestemt heller ikke var med os. Først 1-1 mod Villarreael, i en kamp hvor vi kommer foran 1-0 med en halv times spil tilbage ved Kasper Lorentzen, men Villarreal får udlignet og vi formår ikke at få kampen under kontrol igen. Derudover måtte jeg også notere mig to skader. Vores angriber Ewerthon vil være ude i op til to måneder, mens vores unge højre fløj, Àngel Lafita, vil sidde ude i omkring en måned. Virkelig et hårdt slag for os, da de to spillere har været nogen af dem, der har gjort det allerbedst.
Endnu en uafgjort 1-1 i næste kamp. Vi mødte på udebane Real Sociedad, og jeg havde da forventet en sejr. Det fik vi dog ikke, og vi spillede da langt fra også som et hold, som havde tænkt sig at vinde. Christian Sivebæk var kommet ind på højrefløjen i pausen, og gjorde det som en af de eneste godt. Det var da også ham, der var med i vores føringsmål. En dribletur på kanten ender med indlæg, og forsvarsspilleren i Sociedad-forsvaret kan ikke undgå at sende den i eget net. Og der troede vi så, at sejren var hjemme, men i det 89. minut går det galt i vores forsvar, og Sociedad udligner.
Hold da op hvor var jeg godt gal efter den kamp, og spillerne fik det da også at vide.


Videre til Champions League, hvor det som sagt er gået lidt bedre.
Vi mødte PSG, som vi jo slog i det første opgør. På udebane var vi dog ikke lige så gode. En målrig kamp, syv scoringer, endte med en sejr til PSG på 4-3. Jeg må indrømme at vi gennem det meste af kampen var et dårligere hold, og at sejren derfor er fuldt fortjent. Ikke mere om denne kamp, og videre til den næste. Inter på udebane. Hjemme havde vi noget overraskende vundet, men lige så godt skulle det ikke gå denne gang. Inter vandt, med samme cifre som vi vandt over dem, 2-1. Det skal dog til vores forsvar siges, at vi hverken havde Ewerthon eller Diego Milito med, altså vores to mest scorende spillere, både i denne med og i sidste sæson. De var til landskamp for henholdsvis Brasilien og Argentina.
Men på trods af det, spillede vi faktisk en rigtig flot kamp. Vi kom foran ved Sergío García, men Inter kome hurtigt tilbage. 1-1. Med omkring et kvarter tilbage af kampen gik der et gys gennem hele stadion. Straffespark til Zaragoza. Vores forsvarsspiller Garay skulle forsøge at omsætte dette til en scoring, men, men, men, han brændte. Et noget halvsløjt spark fra hans side. Endnu værre bliver det dog, da Inters Vieira tre og et halvt minut inde i overtiden sender bolden i mål. Nej, hvor var jeg dog skuffet. Her stod vi med alle chancer for at vinde kampen, og så ender det med at vi taber. Det kan ikke være rigtigt, men det var det altså.
La Liga; Resultater
U: 1-1 Elche
V: 2-1 Mallorca
T: 0-3 Barcelona
V: 4-0 Betis
U: 1-1 Villarreal
U: 1-1 Real Sociedad

Champions League; Resultater
T: 3-4 PSG
T: 1-2 Inter
V: 6-0 Porto

Pokalturnering; Resultater
U: 2-2 (4-3) Rayo

Så gik det noget bedre i den sidste gruppekamp. Kampen stod mod bundholdet i gruppen, Porto. Det ville være rigtig godt med en sejr i denne kamp, da vi så havde mulighed for at snuppe førstepladsen i gruppen. Samtidig mødtes PSG og Inter nemlig, og med et uafgjort resultat, eller en sejr til PSG, kunne vi erobre førstepladsen.
Og vores sejr var sikker. Vi spiller simpelthen dette stakkels Porto-hold ud af banen, og de kunne rejse hjem med et nederlag på hele 6-0. Godt nok var de det dårligste hold i gruppen, men så dårlige, det havde jeg ikke regnet med.
Det var rigtig flot fodbold fra os gennem hele kampen, og det blev kronet med flotte mål. Specielt målet fra Martin Spelmann var jeg imponeret over. Ude i højre side, på kanten af feltet, 30 meter fra mål, vælger han at trykke af. Det har han nok ikke fortrudt, for bolden sejler hele vejen ind i målet. Rigtig flot mål af danskeren, og i øvrigt også hans første for klubben. Hvilket mål.

Sejren betød at vi var videre fra gruppespillet som etter. PSG og Inter spillede nemlig uafgjort, og det betød, at vi fik denne slutstilling.

Zaragoza 12 point
Inter 11 point
PSG 10 point
Porto 1 point

Som det se ses var det altså meget tæt. Dog med Porto langt under de øvrige tre holds niveau.


Det lykkedes os også at spille os videre i Pokalturneringen. Med 2-2 på hjemmebane mod Rayo gav det en samlet sejr på 4-3, efter et meget sent mål af Scott Golbourne. Men det tager vi også med.
I næste runde, 5. runde, møder vi Villarreal.         
Logged

Brøndby IF & Chelsea FC

Sider: 1 ... 11 12 [13] 14 15 ... 31 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010