Afgørelsens time ?Vi gik ind i den afgørende fase – afgørelsens time. Før de fire resterende liga kampe, lå vi som sagt nummer et, med to point foran Barcelona. Det var ikke meget, og med et indbyrdes opgør, kunne alt ske.
Spillerne var spændte, men samtidig stærkt fokuserede. Nu måtte det ikke gå galt. De trænede alle hårdt og koncentreret. Der var ikke den samme stemning til træning. Ikke at den var blevet dårlige, bestemt ikke. Men alle vidste at vi havde en stor chance for at blive mestre. En chance vi ikke måtte glippe. Men det ville blive svært. Det var helt sikkert.
Bestyrelsen var ligeledes stolte over klubbens placering, og præstationer indtil videre. De havde lovet mig, at lige meget hvad det endte med, ville de være stolte over præstationen – både fra holdet, men bestemt også fra min side. Det var jeg rigtig glad over, men samtidig følte jeg også at jeg havde noget at leve op til. Vi var nået så langt, og det ville næsten ikke være til at bære, hvis det ikke skulle lykkes.
Men lad os se en gang på hvordan det gik. Vi starter ud med den første ud af fire kampe. Kampen mod Real Sociedad på udebane, nærmere bestemt Anoeta, som stadionet hedder.
Det var en kamp vi skulle vinde, hvis drømmene om mesterskabet skulle gå i opfyldelse. Og det startede da også ganske godt. Forsvarsspiller Gerard Piqué kommer først til bolden efter et hjørnespark, og bringer os fortjent i front.
Efter omkring en halv times spil dukker Ewerthon, der for tiden viser rigtig god form, frem i feltet, 2-0.
Dette var også stillingen ved pausen, og vi så ud til at skulle køre en sikker sejr hjem. Men en dansker ved navn Morten, og med efternavnet Skoubo, ville det anderledes. Med godt en halv time tilbage i kampen får han med et flot langskud reduceret vores føring til blot et enkelt mål.
Det blev ikke bedre blot ti minutter efter. Vores forsvarsspiller Juanfran begår et noget kluntet frispark, og må forlade banen, efter at have fået det røde kort.
Men vi kom hurtigt ovenpå igen, og bragte os yderligere i front. Et lidt underligt selvmål blev sat ind af den uheldige Ion Ansotegi, som næsten ikke kunne tro det. 3-1.
Men Real Sociedad var ikke færdige i denne kamp. De får reduceret endnu engang, og kampen var hermed åben igen. Den bliver dog forholdsvis hurtigt lukket, da Sociedads Mikel Labaka blot et minut efter det reducerende mål, må gå den samme tunge vej som Juanfran tidligere i kampen.
Det ender med en spinkel Zaragoza sejr, 3-2, i en spændende kamp med to røde kort, og hele fem mål.
Kampfakta:
Real Sociedad 2-3 Zaragoza
Gerard Piqué 0-1 (9)
Ewerthon 0-2 (29)
Morten Skoubo 1-2 (58)
Juanfran, rødt kort (67)
Ion Ansotegi 1-3 (OG 60)
Darko Kovacevic 2-3 (72)
Mikel Labaka, rødt kort (73)Derefter stod den på Pokal fodbold. Real Madrid bød op til dans på mægtige Bernabéu, i retur kampen i semifinalen.
Vi havde på hjemmebane vundet det første opgør 1-0, så alt var derfor åbent, især når kampen skulles spilles på dette stadion.
Dette var den anden turnering ud af to, vi havde mulighed for at vinde, og vi var fuldt koncentreret.
Det blev dog aldrig en kamp vi vil huske synderligt. I hvert fald vil vi i hvert fald gerne hurtigt glemme den. Især en bestemt spiller. Vores forsvarsspiller Juanfran modtager sit andet røde kort. Det var det andet i to kampe – i to forskellige turneringer.
Og det var som om vi aldrig kom os over den udvisning. Real Madrid kører en sikker 2-0 sejr i hus, og kan derfor kalde sig finalister i årets Spanske Pokalturnering.
En skuffende indsats fra vores side. Især er jeg meget skuffet over Juanfran, der virkelig ikke tænker sig om. To dumme røde kort, to kampe i træk. Det ødelægger hele kampen for os. For modsat Real Sociedad, så er Real Madrid et hold, der udnytter sådanne ting.
Kampfakta:
Real Madrid 2-0 Zaragoza
Juanfran, rødt kort (15)
David Beckham 1-0 (str. 26)
Ruud van Nistelrooy 2-0 (45)Så gik turen videre til et andet Madrid hold – Atlético Madrid. Kampen blev hjemme på La Romareda, foran et opstemt hjemmepublikum, der ville gøre alt for at hjælpe deres helte til sejr i denne på forhånd svære kampe.
Det blev dog aldrig rigtig svært for os. Hele 3-0 blev Atlético sendt hjem med, og det efter to straffespark, og et yderst flot mål af vores frontløber Ewerthon.
Og vi starter med det flotte mål. Ewerthon bliver sendt af sted i dybden, og da det allermest ligner et indlæg fra hans side, skyder han på mål i stedet. Et intet mindre end fantastisk mål fra en yderst yderlig vinkel. Høj klasse.
Derefter fik vi først et, og derefter endnu et straffespark, og så var den kamp lukket. Målscorerne var igen Ewerthon, mens det andet mål lige så sikkert blev sendt ind af Òscar.
En meget flot, sikker og yderst vigtig sejr.
Kampfakta:
Zaragoza 3-0 Atlético Madrid
Ewerthon 1-0 (62)
Ewerthon 2-0 (str. 66)
Òscar 3-0 (str. 85)Så stod den ellers på topkamp. Kampen, som var forudset til at være den, der skulle bestemme hvor mesterskabet skulle ende i år.
Jeg havde på forhånd arbejdet hårdt med spillerne frem til kampen. Ikke kun fysisk, men også mentalt. De kræver gode nerver, og offervilje, at spille et sådan opgør. Og det blev da også noget af en gyser.
Med en sejr kunne vi kalde os mestre, hvis den endte uafgjort var alt fortsat åbent, men tabte vi, lå match-bolden pludselig hos Barcelona.
Barcelona starter klart bedst ud, og styrer begivenhederne. De kommer frem til flere stores chancer, og kun en rigtig flot indsats af Sanchez i målet, holder dem fra at få bolden i mål.
Barcelona presset fortsætter gennem første halvleg, og chancerne bliver større og større. Men som sagt havde Sanchez en mægtig god dag i målet, og agerede flere gange redningsmand.
Men det er dog mod alle chancer og spil os, der kommer i front. Forsvarsspiller Piqué kommer først ved et hjørnespark, og 1-0 til os. Vi var på guldkurs ved pausetid.
I anden halvleg fortsætter presset fra Barcelona, og vi kan kun forsvare så godt vi nu kan.
Men det måtte jo gå galt, og de er lige præcis hvad det gør efter tyve minutters spil. Barcelona får fuldstændig udspillet os, og det ender med at Messi står helt fri inde i det lille felt. Her svigter den lille argentiner ikke, og Barcelona udligner. Fuldt fortjent.
Der bliver trods flere chancer til begge hold, specielt Barcelona, ikke scoret yderligere, og kampen ender derfor uafgjort, 1-1.
Kampfakta:
Barcelona 1-1 Zaragoza
Gerard Piqué 0-1 (47)
Leo Messi 1-1 (72)Hermed er kampen om mesterskabet stadig åbent. Med en enkelt kamp tilbage at spille, har vi to point ned til Barcelona. Vores målscore er også bedre end deres, så for at de skal vinde mesterskabet, må vi ikke vinde, samtidig med at de hiver en sejr hjem.
Vi møder på hjemmebane Sevilla, som har skuffet fælt i denne sæson. Så selvom mesterskabet stadig ikke er afgjort, må vi helt klart påtage os favorit værdigheden. Meget skal gå galt hvis ikke vi skal vinde, men fodbold er uforudsigeligt, så intet skal siges på forhånd.
Jeg må dog indrømme, at troen og humøret er højt i Zaragoza-lejren.
Tak til BH, som har stået for grafikken.
I næste update:
- Mestre?.?
- Nyt talent præsenteres