[#24] - To be, better far, than you are!

 

[Berendt]

Endelig! Kom så med nogle dårlige resultater, tak

Der kommer ingen resultater, kun indkøb og salg...

[Niko]

Der kommer ingen resultater, kun indkøb og salg...

Nu!

[Berendt]

Kapitel 19 - Vintervinduet (Transfer)

Det er altid spændende at tjekke sine mails den 1. januar, ikke på grund af alle de nytårshilsner der måtte være kommet, men fordi at hvis man havde en spiller, som havde vakt interesse i andre klubben, så ville tilbudet være der. Her lidt om hvad der skete i januar 2007.

En af de første spillere der i denne omgang kom til København var det serbiske forsvarstalent, Filip Krstic (18 år), som er blev lejet i tyske Hertha Berlin. Filip Krstic var en metal god forsvarsspiller, med et stort talent. I første omgang havde han frem til sommerpausen, til at vise klubben, og ikke mindst mig, at han var værd at satse på.
Stort set samtidig med Filip Krstic, ankom Ezekiel Bala, som der jo var blevet skrevet kontrakt med i sommers.

Herefter blev der sagt farvel til en spiller. Efter en dårlig start på efteråret, var han langsomt kommet tilbage på holdet, men han havde ikke overbevist mig om at han var værd at satse på fremover. Derfor havde jeg takket ja, da fransk OGC Nice var klar til at købe Fredrik Berglund. Efter bare 2 mål i hele 15 kampe, kunne Fredrik Berglund altså forsætte sin karrierer i Frankrig.

En nordmand blev der også sagt farvel til. Brede Hangeland havde spillet et yderst stabilt efterår, men jeg følte at det ville være mest rigtigt at satse på Kristian Bak Nielsen, og derfor var det naturligt at skille sig af med en af de andre til den plads. Da Michael Gravgaard havde spillet suverænt gennem et helt efterår, og vist sig som en god leder er af forsvaret blev det ikke ham. Brede Hangeland virkede også klar til at prøve udlandet, og derfor valgte han at spille i Fiorentina frem for hos os.
   

Den næste spiller der sagde farvel havde gennem det meste af efteråret skabt mange problemer for vores modstandere, men efter jeg havde haft en god samtale med ham, kunne Atiba Hutchinson nu kalde sig for Aston Villa-spiller. Personligt var jeg sikker på at Atiba Hutchinson ikke ville få problemer i England.

Der blev også sagt farvel til en svensker. Unge Oscar Wendt valgte at satse på en tur til udlandet, i stedet for at forsætte i klubben. Italienske Parma var klar til at byde et større millionbeløb for svenskeren, og da jeg ikke kunne afslå budet, fik Oscar Wendt lov til at forhandle de personlige forhold på plads.

Efter salget af Oscar Wendt begyndte pressen at snakke om, at der nu ikke var nogen til at tage pladsen, hvis nu Niclas Jensen blev skadet. Det var jeg ikke enig i, vi havde jo stadig Nicklas Svendsen. Dog tøvede jeg ikke med at starte forhandlinger med AaB. De havde to spillere jeg gerne ville have, og efter mange, og lange, forhandlinger kom vi frem til en god pris på over 30 millioner for de to spillere. De personlige forhandlinger med de to var hurtigt overstået, og Rasmus Würtz og Michael Jakobsen var dermed nye spillere i FC København. Hermed var hullet efter Atiba Hutchinson også dækket.

En sidste spiller der blev hentet var en af profilerne fra IFK Göteborg, der i sidste sæson blev nummer 2 i Allsvenskan. Pontus Wernbloom er navnet på den 20’årig svensker, der på længere sigt var udset til at afløse Tobias Linderoth s rolle på den defensive midtbane.

Der blev også sagt farvel til endnu en midtbanespiller, som havde haft svært ved at komme ind i varmen hos mig. Hjalte Bo Nørregaard passede efter min mening ikke ind i truppen, og det var også en af grunden til jeg aldrig havde brugt ham fast. Nu havde Birmingham budt på ham, og jeg mente det var en god mulighed for både Hjalte Nørregaard og FC København.
Efter nogle hurtige forhandlinger Hjalte Nørregaard og Birmingham imellem, var han klar til at rejse til England.

Derudover blev der også lejet en del spillere ud:
Mathias Graversen; ung forsvarsspiller, der også kunne spille på midtbanen. Blev udlejet til Slagelse, der lå i 2. division Øst. Den aftale galt resten af sæsonen.

Lasse Qvist; en talentfuld angriber der også har forsøgt sig på førsteholdet blev sendt til vores svenske samarbejdsklub, Häcken.
Morten Bertolt; en talentfuld midtbanespiller, der tidligere har været udlejet til Ham-Kam og Aalesund, blev sendt til vores svenske samarbejdsklub, Häcken.
Medo; en talentfuld afrikanske midtbanespiller, der i sommers blev hentet i Finland, blev også sendt til vores svenske samarbejdsklub, Häcken.
Cheik Tioté; 20’årig afrikansk midtbanespiller, der i efteråret var inde omkring førsteholdet, er blevet sendt til den norske samarbejdsklub Aalesund.

Christoffer Olsen; 22’årig kantspiller, der i efteråret også har været inde omkring førsteholdet, blev også sendt til den norske samarbejdsklub Aalesund.
Erton Fejzullahu; ung svensk angriber, der i efteråret var udlejet til Aalesund, vender tilbage til Aalesund for at hjælpe til i den nye sæson.

En af mine spillere nåede også at skrive kontrakt med tyske Gladbach, en aftale der galt fra efter denne sæson. Det er Dan Thomassen der til sommer tager sydpå, i håb om at få spilletid, hvilket det ikke er blevet til meget af, efter jeg overtog klubben.

Mens de fleste så nok havde indset at der ikke ville ske så meget mere i dette transfer vindue havde FC København og Hamburger SV, en nyhed der chokerede de fleste!
For over 35 millioner kroner havde jeg accepteret et tilbud på Tobias Linderoth, der efter denne sæson ville sende ham til nordtyskland. Der udover ville jeg også få godt 20% ved et videre salg, og ikke mindst muligheden for en træningskamp mod det tyske hold. Her med begyndte pressen at sætte spørgsmålstegn ved om Pontus Wernbloom og Rasmus Würtz var gode nok til at erstatte Tobias Linderoth næste sæson…

[Emillionaire]

Svingdør!

Atiba blev solgt 

[Berendt]

Svingdør!

Atiba blev solgt 

Ved godt der er blevet solgt meget!
Men synes at det skulle være nu, og ikke til sommer... Vi er så langt foran, at jeg godt kan tåle at tabe nogle point på at spille holdet sammen, det kan jeg ikke i næste sæson, hvor vi skal være klar fra start...

Og så lad os håbe det bliver nogle "bedre" resultater!

[Hafiz]

Synes det er en ganske god blog, bare alt alt for urealistiske salg og køb til min smag. Jeg synes, det ligner de samme spillere igen og igen, mn jeg kigger nok forbi igen

[Berendt]

Kapitel 20 - Next stop : Brasilien!

Mandag den 15. januar rejste vi til Brasilien for at lade op til den kommende sæson. 30 spillere nåede at være med på turen.
De 30 spillere var følgende:
Jesper Christiansen, Nathan Coe, Thomas Villadsen, Filip Krstic, Matías Cahais, Michael Jakobsen, Kristian Bak Nielsen, Brede Hangeland, Nikolaj Hansen, Michael Gravgaard, Lars Jacobsen, Niclas Jensen, Oscar Wendt, Jeppe Brandrup, Tobias Linderoth, Pontus Wernbloom, William Kvist, Atiba Hutchinson, Rasmus Würtz, Hjalte Bo Nørregaard, Jesper Grønkjær, Michael Silberbauer, Ezekiel Bala, Stefan Monberg, Christoffer Olsen, Mads Laudrup, Aílton Almeida, Marcus Allbäck, Eddie Johnson og Lasse Qvist

Mens vi var i Brasilien skulle vi spille fire træningskampe.  Først ventede Atlético Mineiro, derefter skulle vi spille mod Grêmio, så Santo André og i sidste kampe ventede Flamengo.
Til den første kamp blev der stillet op med en blandet trup, der var fundet startpladser til både Stefan Monberg, Lasse Qvist, Nikolaj Hansen og Jeppe Brandrup, mens spillere som Filip Krstic og Erton Fejzullahu startede på bænken. Kampen mod Atlético Mineiroblev vundet 1-0 (Aílton Almeida), uden at nogen af holdene havde spillet særlig godt. For Aílton var det en meget vigtig kamp at scorer i, ikke kun fordi det var mod hans gamle klub, men også fordi at hans familie var ved banen for at se kampen.

En aften, mellem den første og anden kamp, sad vi på vores strandporemade og så på en folk unge brasilianere der spillede fodbold på stranden, Copacabana. Grunden til dette var vel at vores egen Aílton spillede med.
En af de andre spillere udviste dog en tekniskkunnen, der var tæt på at være niveau med Aílton’s. Jeg øjnede muligheden for at jeg måske kunne få ham med hjem til København, men først måtte jeg se ham træne og spiller rigtig fodbold. Derfor fik jeg Aílton til at snakke med ham. Hans navn var Rafael, og det viste sig at han var 21 år. Han havde spillet for tre brasilianske klubber, dog uden held, og var derfor begyndt kun at spille på stranden. Da Aílton spurgte om han ville træne og spille med os, mens vi var i Brasilien var han klar.

Vores anden kamp var mod Grêmio, der mest var kendt for at havde udviklet Ronaldinho. Til denne kamp var truppen lidt stærkere, men både Nathan Coe og Rafael var med fra start.
Efter bare 25 minutter fik Michael Jakobsen direkte rødt for en albue-tackling, og den var vist god nok. Det betød at Aílton blev taget ud, og Rafael skulle spille halvlegen færdig, som eneste angriber. 5 minutter efter udvisningen fik Jesper Grønkjær os foran, på oplæg af Rafael. Desværre nåede Grêmio også at scorer før pausen, så alt var stadig åben. I pausen blev der igen fortaget en masse udskiftninger. Alligevel formåede Grêmio ikke at scorer, og i stedet var det Marcus Allbäck der i overtiden kunne lave det afgørende mål.

Rafael fik ikke den bedste start. Det var tydeligt at se at det var længe siden han havde spillet på græs, men også det at have ordentlige fodboldstøvler på virkede fjernt for ham. Men med det taget i betragtning var der ingen tvivl om at talentet var der!

Den næstsidste kamp var mod Santo André, og vi kendte faktisk ikke særlig meget til dem i forvejen. Men da det jo var den næstsidste kamp var jeg nød til at spille i stærkeste opstilling, så de kunne blive spillet lidt samme før den nye sæson.
Alligevel var det Santo André der kom bedst fra start, da Denni scorede til 1-0 efter et lille kvarter. Det fik os dog i gang, og et kvarter senere gjorde Eddie Johnson det til 1-1. Det var faktisk en overraskende lige kamp, efter tre udskiftninger i pausen, forsatte vi vores spil. Og igen var det i de døende minutter at Michael Gravgaard sikrede sejren til os.
Rafael fik igen en halvleg, og spillede en udmærket kamp.

Den sidste træningskamp mod Flamengo, med blandet andet et meget omtalt talent i Brasilien, Fellype Gabriel, var igen med noget nær stærkeste opstilling. Filip Krstic og Rafael fik dog begge lov til at spille en hel kamp.
Vi satte os fra start af på kampen, og lige før pausen gjorde Pontus Wernbloom det til 1-0. Den stilling holdte hele vejen gennem kampen, hvor jeg bad mine spillere om, i anden halvleg, bare at tage det roligt og kører sejren hjem. Desværre fik vi ikke set så meget til føromtalte Fellype Gabriel, da han blev skadet efter bare 10 minutter.

[Berendt]

Synes det er en ganske god blog, bare alt alt for urealistiske salg og køb til min smag. Jeg synes, det ligner de samme spillere igen og igen, mn jeg kigger nok forbi igen

Hvad er det der gør at du synes de er urealistiske?...

Og ja, det bliver måske lidt de samme spillere igen og igen, men det er svært at finde folk som er gode nok, og som også vil til klubben...

[Emillionaire]

må jeg se et ss af Rafael?

[Berendt]

må jeg se et ss af Rafael?

Her et SS af Rafael

[mrfair]

Du ligger i hvert fald ikke på den lade side. Hvordan ser du holdet nu? Er der pladser som ikke er dækket godt nok ind?

[Berendt]

Du ligger i hvert fald ikke på den lade side. Hvordan ser du holdet nu? Er der pladser som ikke er dækket godt nok ind?

Hehe, nej gør jeg ikke... Hvordan jeg ser holdet? og hvem der er på? Det får i at vide lige om lidt, når jeg kommer med en update... Personligt synes jeg holdet er stærkere end i efteråret...

[Berendt]

Kapitel 21 - Optakt til foråret 2007

Der skete en masse i vintervinduet. Flere medier har oven i købet ment, at der er sket for meget, og at holdet vilel være for lang tid om at finde det gamle niveau igen. Det var jeg ikke enig i, jeg var sikker på at det hold jeg havde nu, var mindst lige så godt som det hold jeg havde før vinterpausen.
Her en kort gennem gang af truppen Foråret 2007:

Træner:
Nicolaj Berendt

Målmænd:
1. Jesper Christiansen
21. Thomas Villadsen
41. Nathan Coe Udl

Forsvar:
2. Lars Jacobsen
3. Niclas Jensen
5. Michael Jakobsen
14. Michael Gravgaard
24. Jeppe Brandrup
25. Filip Krstic
26. Nikolaj Hansen
32. Kristian Bak Nielsen
42. Matías Cahais Udl

Midtbane:
4. Rasmus Würtz
6. Tobias Linderoth (C)
8. Michael Silberbauer
10. Jesper Grønkjær
13. Pontus Wernbloom
16. Ezekiel Bala Udl
19. Stefan Monberg
23. William Kvist
30. Mads Laudrup

Angribere:
7. Aílton Almeida Udl
9. Rafael Udl
11. Marcus Allbäck
12. Eddie Johnson Udl

Målmand:
Hierarkiet i målet var det samme som i efteråret, Jesper er første valg, mens Thomas og Nathan stadig kæmper om at være anden valg. En af dem skal forlade klubben til sommer, hvor Kasper Schmeichel kommer til.

Forsvaret:
Brede Hangeland og Oscar Wendt tog begge til Italien, men indkøbet af Michael Jakobsen, og sommekøbene, Matías Cahais og Kristian Bak Nielsen skal nok dække de to salg. Ellers er forsvaret intakt. Til sommer rejser Lars Jacobsen, men den kroatiske stjerne Darijo Srna tiltræder samtidig. I mens banker Jeppe Brandrup, Nicklas Svendsen og Nikolaj Hansen på døren til gennembrudet.

Midtbanen:
På midtbanen blev der sagt farvel til Hjalte Bo Nørregaard og Atiba Hutchinson. Det er nok salget af sidstnævnte der vil kunne mærkes mest, men Rasmus Würtz og Pontus Wernbloom kan godt tage over efter de to. Samtidig er Ezekiel Bala kommet til fra Lyn, og af unge spillere venter Sherman Cárdenas og årets U/17-spiller, Mads Laudrup bare på deres gennembrud på førsteholdet.

Angrebet:
I angrebet blev der kun sagt farvel til Fredrik Berglund, der havde skuffet i efteråret. I stedet var den unge brasilianer, Rafael kommet til. En spændende spiller, men han var ikke klar til at true Marcus Allbäck, Ailton Almeida eller Eddie Johnson.
Af talenter står Erton Fejzullahu, Lasse Qvist, Magnus Myklebust og Thomas Christiansen klar.

Samlet:
10 A-landsholdsspillere var der i truppen, hvor af 7 af dem var danskere, mens 7 U/21-landsholdsspiller, heraf 4 danskere, og til sidst 1 serbisk U/19-landsholdsspiller, det fortalte lidt om hvor mange internationale navne der var i førsteholdstruppen. I alt rådede klubben om over 25 landsholdsspillere, fordelt på både U/19, U/21 og A-holdene. Alle kæder blevet forstærket, og holdet er på papiret blevet bedre end i efteråret.

›› To dream the impossible dream,
to reach the unreachable star,
to beat the unbeatable foe..
... to be, better far, than you are!‹‹

››... drømme den umulige drøm,
stræbe efter den uopnåelige stjerne,
besejre den uovervindelige fjende..
... og være langt bedre, end den, du er!‹‹

››This is my quest, to follow that star,
No matter how hopeless, no matter how far,
And to fight for the right, whithout question or pause,
To be willing to march into hell, for a heavenly cause!‹‹

››Det er min mission, at følge den stjerne,
lige meget hvor håbløst, lige meget hvor langt,
og kæmpe for det rigtigt uden spørgsmål eller kamp,
at ville gå gennem helved, for en himmelsk sag!‹‹

[theo-walcott]

God update spiller du med 7.0.2 ??

[Berendt]

Kapitel 22 - Når lyset slukkes i Parken (Det forjættede land)

Jeg var nervøs da jeg sad i flyveren mandag eftermiddag, på vej til Rom. Kampen mod Roma var uden tvivl den største kamp hidtil i klubbens historie, og at det var Roma vi trak, tror jeg vi skulle være glad for. Roma stod passede godt til vores måde at spille på, og med lidt held kunne vi godt gå videre. Siden vores Royal League kamp mod Brøndby i torsdags, havde jeg haft flere diskussioner med min assistent Peter Nielsen om hvordan vi skulle spille mod Roma. Peter mente at vi skulle holde fast i vores koncept, mens jeg mente, at det havde italienerne nok læst, og at vi derfor skulle prøve noget nyt. Det kunne Peter godt følge mig i, og vi endte med at blive enige om at vi ville spille aggressivt, men uden rigtige angribere.

Kampen i ro blev en anspændt affærer. Vi stillede op uden angribere, men med en 3-2-5-0. Det betød at vores forsvar (Jakobsen, Gravgaard, Nielsen) skulle stå langt tilbage, og bare holde Roma fra at scorer.

Foran forsvaret lå to defensive midtbanespillere (Linderoth, Würtz), og skulle forsøge at stoppe Roma’s opspil før de nåede for langt frem på banen. Og på midtbanen lå 5 spillere (Grønkjær, Kvist, Johnson, Laudrup, Silberbauer), de skulle skabe kaos på Roma’s midtbane, og i deres forsvar. Så snart vi vandt bolden skulle kanterne og den helt centrale spurte frem og stå som angribere, mens de to sidste skulle hjælpe til lidt længere tilbage på banen.
I den første halve time så taktikken ud til at virke, og efter 26 minutter kom vi foran, da Eddie Johnson gjorde det til 1-0. Roma vidste ikke helt hvad de skulle gøre, men lidt heldigt fik Daniele De Rossi udlignet lige før pausen, hvilket gav Roma troen på sejren.
Kort efter pausen mistede Roma dog lidt af deres tro, da Philippe Mexès fik et dumt rødt kort. Det ændrede dog ikke så meget, da vi bare forsatte vores taktik, i håb om at italienerne på et tidspunkt ville blive trætte. Desværre for os fik de et frispark på kanten af feltet, med en god halvtime igen. Det frispark tog Cristian Chivu sig af, og bragte Roma foran 2-1. Hermed trak italienerne sig tilbage, og kørte sikkert en 2-1 sejr hjem.
Et udmærket resultat for os, der havde været rigtig gode på hjemmebane i Champions League, så en smal sejr lød ikke som en umulig opgave.

Op mod returkampen blev Brann slået i Royal League, men trods sejren lå fokus stadig på kampen i Parken mod Roma.
Til denne kamp valgte vi at stille op i vores normale opstilling, altså en 4-1-3-2. Kampen skulle vise sig at blive en lige så tæt og spændende kamp som den første. Ingen af holdene fik scoret i førstehalvleg, dog havde Roma været lidt for tæt på et par gange, men samtidig havde vi også haft vores chancer.
Fra anden halvlegs start, havde jeg bedt mine spillere give alt hvad de havde i sig, for på den måde at måske at få en hurtig scoring. Det gav os hurtigt et par chancer, mens Roma kun fik et par enkle kontraangreb. Alligevel var det dem der scorede det første mål, da Mirko Vucinic scorede til 1-0 med 25 minutter igen. Nu skulle vi frem og scorer to mål, og det var mine spillede helt klar over. Hurtigt fik de presset Roma i bund igen, og det endte med at Marcus Allbäck med små 10 minutter igen udlignede til 1-1.
Nu pressede vi for alvor Roma, men fik desværre aldrig bolden i målet en sidste gang. Og hermed gik italienerne videre med en samlet 3-2sejr.

Jeg kan stadig huske, hvordan det var at føle skuffelsen, så tæt på en kvartfinale, men så ville bolden ikke lige i nettet en sidste gang. Det var bittert.
Da jeg, som sidste mand, lukkede døren til omklædningsrummet i Parken, og langsomt gik mod udgangen af spillertunnelen for at komme til min bil, slukkede lyset i Parken.