home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
I går kl. 20:26:24 RasmusA12 Blogs Rejsen gennem Portugal
03 Okt 2024, 19:41 Kenitho Challenges The real SAF Challenge
24 Sep 2024, 14:27 Broen13 Omklædning... Underlige ting
09 Sep 2024, 20:59 Bubbles Blogs #4 - FC Balzers & Liec...
02 Sep 2024, 15:06 cartoon Klubsøgnin... Manchester United
25 Aug 2024, 23:01 Nephilim Skadestuen FFP Fejl?
21 Aug 2024, 15:58 rheya Blogs "Ålleren" tilbage i Su...
Antal Registrerede Brugere: 23430
  1 Bruger, 983 Gæster Online.

Indlæg: 1132894 over 31376 Emner
Nyeste Bruger: purvaaerocity
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  Kategori: Blogs fra de ældre udgaver
| | | |-+  Guilhermes Dagbog
0 Brugere og 4 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 ... 3 4 [5] 6 7 ... 14 Udprint
Forfatter Emne: Guilhermes Dagbog  (Læst 42027 gange)
United-styrer
Gæst
 
Sv: Guilhermes Dagbog
« Svar #60: 15 Feb 2007, 19:17 »

Super update endnu engang, jeg er imponeret...... Du skriver sgu godt.....

Tusind tak :-) Er også selv noget mere tilfreds med denne update end den foregående, så det er perfekt Thumbs Up
Logged

Chelidze90
Gæst
 
Sv: Guilhermes Dagbog
« Svar #61: 15 Feb 2007, 20:34 »

Fight!

Weltklasse og godt at se at du fik plantet en druktur ind, for det havde du inderligt snakket om Grin
Logged

United-styrer
Gæst
 
Sv: Guilhermes Dagbog
« Svar #62: 15 Feb 2007, 20:36 »

Fight!

Weltklasse og godt at se at du fik plantet en druktur ind, for det havde du inderligt snakket om Grin

Den var nødt til at komme med, ja :-P
Logged

Don Abramovich
Manager
********

Offline Offline

 
Sv: Guilhermes Dagbog
« Svar #63: 16 Feb 2007, 14:39 »

Kanon blog, du har her U-S Thumbs Up Og vi har sluppet af med journalisten med istedet har vi fået en englænder, der er møj provokerende Wink

Hvornår kan vi forvente en update ?

KUTGW Thumbs Up
Logged

United-styrer
Gæst
 
Sv: Guilhermes Dagbog
« Svar #64: 16 Feb 2007, 14:40 »

Kanon blog, du har her U-S Thumbs Up Og vi har sluppet af med journalisten med istedet har vi fået en englænder, der er møj provokerende Wink

Hvornår kan vi forvente en update ?

KUTGW Thumbs Up

Jo tak, og ja, en eller anden form for intriger skal vi have ;-)

Du kan forvente en update senere i dag. Hvornår det bliver, kan jeg ikke umiddelbart sige.
Logged

Don Abramovich
Manager
********

Offline Offline

 
Sv: Guilhermes Dagbog
« Svar #65: 16 Feb 2007, 14:56 »

Jo tak, og ja, en eller anden form for intriger skal vi have ;-)

Du kan forvente en update senere i dag. Hvornår det bliver, kan jeg ikke umiddelbart sige.
Det lyder jo godt Thumbs Up
Logged

Rooland
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Guilhermes Dagbog
« Svar #66: 16 Feb 2007, 15:19 »

Fantastisk, Fantastisk, Fantastisk  Thumbs Up

Det er nok en af de bedste blog jeg har læst nogensinde hvis ikke den bedste Smiley
Logged

United-styrer
Gæst
 
Sv: Guilhermes Dagbog
« Svar #67: 16 Feb 2007, 18:34 »

Tak for den fortsatte ros. Jeg vil nu begynde at lave et lidt større mellemrum mellem dagene og måske fokusere mere på en periode, hvor jeg måske skriver om fem dage i træk, hvorefter der kan gå en måned, som jeg ikke skriver om.

Betragt det som Guilhermes Dagbog, hvor kun de vigtigste datoer er plukket ud. Dette gøres for at speede tempoet i bloggen lidt op, for jeg kan godt se, at med det her tempo kan jeg spille på den her sæson helt frem til FM 2008.
Logged

United-styrer
Gæst
 
Sv: Guilhermes Dagbog
« Svar #68: 16 Feb 2007, 18:34 »

Onsdag den 19. juli 2006

Jeg står tilbage med lidt blandede følelser oven på dagens kamp. Vi mødte Celtic, og de var favoritter, bevares, hvorfor vi måske burde være stolte af at spille 1-1 med dem. Alligevel kan jeg bare ikke undlade at ærgre mig lidt over, at vi ikke får den sejr, som vi havde fortjent.

Det havde vi vitterlig. Det startede ret lige og bølgede frem og tilbage, indtil de kort før pausen kom i front på en ret mystisk scoring. Da vi så vendte tilbage efter pausen var det med fornyet gejst og energi, og vi udspillede de skotske mestre på kryds og tværs, og det var hamrende fortjent, da Bothroyd med tyve minutter igen kunne udligne. Ikke desto mindre var konstateringen efter kampen, at vi var det i særklasse bedste hold på banen, hvorfor vi burde have hevet en sejr i land.

Dog må man stille sig tilfreds med spillet. Yderst tilfreds endda. Nu kan jeg ikke just påstå selv at have det store kendskab til Celtic, men ud fra det, jeg har hørt, burde de da være en hel del stærkere end os, og det var de altså bestemt ikke i dag. Også på det personlige plan var det en god kamp, idet jeg spillede en ganske fornuftig kamp uden dog at være nogen afgørende faktor.

Hvad er der ellers at sige om dagens kamp, som samtidig var min debut på Molineux? Tjo, det er i hvert fald et rigtig flot stadion i brug, og fremmødet var faktisk også ret imponerende, når man tager i betragtning, at det ”kun” var en træningskamp. De lige godt 30.000 sæder var i hvert fald halvt fyldt, hvis ikke mere, og tilhængerne skabte en god kulisse og skrålede med på mit navn, da det blev råbt op over højtalerne. Det blev jeg lidt rørstrømsk over.

Nå, det var som nævnt (fik jeg overhovedet nævnt det, for resten) en aftenkamp, så jeg var først tilbage på akademiet lidt over ti. Ergo blev det altså ikke til noget undervisning i dag, men det går alligevel også bedre med det, så jeg klarer nok en enkelt fridag.

Jeg blev i øvrigt – som så mange gange førhen – stoppet af min nye mor, hvis man da kan kalde det sådan, da jeg var ude i køkkenet for at snuppe et glas juice.

-   ”Jeg bagte nogle kager tidligere. De ligger ovre på komfuret, så du kan bare tage en, hvis du har lyst”, sagde hun med sin vanlige flinke stemme. Hun er sådan en person, som ikke ser ud til at være i stand til at blive sur. Altid er hun glad og positiv, og det er befriende at møde en så imødekommende person, når man skal tilvænne sig i et nyt samfund. Bare alle, såsom Karl Henry, var det. Der har klubben ramt rigtigt med deres ansættelse.

Kage kan man altid bruge, også selvom det er økologisk og fyldt med gulerødder, så jeg takkede pænt, snuppede et stykke og gik tilbage på mit værelse med kage i højre hånd og juice i venstre. Det var en fin afslutning på dagen.

Fredag den 4. august 2006

Hej igen, dagbog.

Der var du! Jeg har ledt og ledt efter dig den sidste uges tid. Jeg troede egentlig, at du var forsvundet, eller at en eller anden havde taget dig, men da jeg gjorde rent under sengen i dag (vi skal selv gøre rent en gang ugentligt), så lå du der.

Der er selvfølgelig sket en del siden sidst, men det havde du vel regnet ud.

Først og fremmest har vi spillet de to sidste træningskampe i denne omgang, og det med stor, stor succes. Vi vandt først 9-0 over et gennemført elendigt hold. Kingstonian hed de vist, og nej, hvor var de ringe. Bothroyd leverede imponerende seks mål, og hele holdet – heriblandt undertegnede – leverede en indsats til UG.

Selv samme Bothroyd stod for alle tre mål, da vi forleden vandt 3-1 over Walsall , som åbenbart er ærkerivaler til klubben. De havde dog ikke ret meget at byde på, og nok engang leverede vi en fin indsats.

Sæsonen starter så officielt i morgen, hvor vi skal spille på hjemmebane mod et hold, hvis navn jeg ikke lige kan huske. Har det lige på tungen, eller blyantspidsen, om du vil. Col-et-eller-andet. Nå, det bliver i hvert fald rigtig spændende at komme i gang med ligaen. Her er Birmingham og Leeds udråbt som favoritter til titlen. Vi har odds 15,00 og er – set fra bookmakernes side – lige uden for den absolutte mesterskabskamp. Det var det store samtaleemne dagen efter, hvor mange var utilfredse med, hvad de mente var en undervurdering af vores evner. Eftersom jeg ikke kender andre af rækkens hold, kan jeg ikke helt selv udtale mig om det, men jeg håber da, at mine holdkammerater har ret.

Netop det, at jeg refererer til dem som holdkammerater og ikke medspillere, er faktisk et bevidst valg. For rent socialt går det bedre nu, og jeg er så småt begyndt at udvide min omkreds til at omfatte flere end min reservemor samt de to Mark’er. Der er dog stadig ikke andre, jeg snakker rigtig meget med, men det bliver til sådan lidt rundt omkring. Dog har jeg stadig intet tilovers for Karl Henry, hvilket skaber store kvaler på banen. Vi deler højresiden, hvor han vikarierer for vores stadig skadede anfører, Jackie McNamara, og afleveringer imellem os indtil nu kan stort set tælles på en hånd. Det er ikke en holdbar situation, og ved flere situationer til træning har jeg virkelig måttet bide mig selv i læben for at undgå endnu et raserianfald og dermed risikere at ødelægge min karriere. Jeg glæder mig, til McNamara er tilbage, så jeg ikke længere behøver at være makker til Karl. Spørgsmålet bliver så, om det bliver mig eller Karl, der får højrefløjen. Jeg har i hvert fald ikke tænkt mig at give op sådan uden videre.

Engelskundervisning en går også rigtig godt. Der er efterhånden meget få ord, jeg ikke forstår, når vi er til træningen, og det var med stolthed i stemmen, at jeg i går havde succes til at udtale ”køleskab”. ”Refrigerator”, hedder det, og selvom de ofte bare kalder det ”fridge”, så skulle jeg udtale det rigtige ord. Det har jeg brugt snart en måned på at lære, og så er følelsen så meget desto bedre, når det endelig lykkes.

Er der ellers mere at sige… Nå, jo, der er blevet trukket lod til første runde af en cupturnering. Vi skal spille på hjemmebane mod Wycombe. De andre siger, at det er en god lodtrækning. Endnu engang er jeg inhabil til at udtale mig om det, så jeg stoler på de andre.

Jeg kan høre Brittany kalde, hvilket må betyde, at det er frokosttid, så jeg må hellere komme ned og få noget mad indenbords.

I morgen har vi som sagt en stor dag foran os, som står på første ligakamp.

Lørdag den 5. august 2006

Hey, dagbog…

Jeg har en god nyhed og en dårlig nyhed. Vi starter med den bedste:

Jeg kan nu fortælle dig, hvad det hold, som vi mødte i dag, hedder. Det er Colchester, og de skulle efter sigende være et af de mest usle hold i rækken. Med andre ord burde vi altså have skaffet en sikker sejr i dag.

Og det er så netop den kedelige nyhed, for det gjorde vi ikke. Vi var ganske vist det bedste hold, men vi skabte overhovedet ikke tilstrækkeligt med chancer, og når vi så oven i købet ikke fandt os selv i stand til at udnytte de få, som vi trods alt spillede os frem til, så var den målløse kamp en uundgåelighed. Min egen kamp var ret anonym.

Det var en tynd kop te…
« Seneste Redigering: 17 Feb 2007, 10:32 af United-styrer » Logged

Chelidze90
Gæst
 
Sv: Guilhermes Dagbog
« Svar #69: 16 Feb 2007, 20:40 »

Kanon update Mr *censurede væk af ukendt person*, men den fangede ikke helt så godt, men det laver du bare bedre til næste gang ^o^
« Seneste Redigering: 16 Feb 2007, 20:42 af Chelidze90 » Logged

United-styrer
Gæst
 
Sv: Guilhermes Dagbog
« Svar #70: 16 Feb 2007, 20:42 »

Kanon update Mr., men den fangede ikke helt så godt, men det laver du bare bedre til næste gang ^o^

Jeps, det gør jeg. Var heller ikke selv helt tilfreds, men jeg garanterer en bedre update næste gang :-)
Logged

dingenoderjavs
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: Guilhermes Dagbog
« Svar #71: 16 Feb 2007, 21:42 »

Dejlig update. Fortsæt den gode måde at skrive på.
men er der ikke en fejl i datoerne ? først er det den 19 juli, så den 4 og så den 5 ?
Logged



SirToby
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Guilhermes Dagbog
« Svar #72: 16 Feb 2007, 21:50 »

Dejlig update. Fortsæt den gode måde at skrive på.
men er der ikke en fejl i datoerne ? først er det den 19 juli, så den 4 og så den 5 ?

Den tænkte jeg også over. Har du fået en gewesen for meget, US? Eller Guilherme, om man vil.

Igen fornem læsning, glæder mig til at høre, hvordan det kommer til at gå i ligaen.
Logged

Soccerpop
Gæst
 
Sv: Guilhermes Dagbog
« Svar #73: 16 Feb 2007, 22:13 »

Jeg har set anonymt til fra sidelinjen, men nøj hvor er det godt Shockeret... Jeg glæder mig sådan til hverdags update...

Dejlig update. Fortsæt den gode måde at skrive på.
men er der ikke en fejl i datoerne ? først er det den 19 juli, så den 4 og så den 5 ?

Mon ikke han skulle skrive den 19. juni istedet for.
Logged

Hafiz
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: Guilhermes Dagbog
« Svar #74: 16 Feb 2007, 22:20 »

Soccerpop: Selvom der er tidsforskel i England, går man næppe bagud i tiden Wink

Eftersom US har kørt med juli hele tiden vil jeg nu gætte på, at den nye måned er august.

Mht bloggen ser det godt ud - glæder mig til kampene for alvor går i gang og ser så, hvordan du vælger at gribe det an
Logged

Sider: 1 ... 3 4 [5] 6 7 ... 14 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010