Jeg synes det er på tide at få afklaret nogle ting. Først og fremmest er det ikke planen at Anfield skal rives ned, bestemt ikke. Der skal derimod indrettes andre faciliteter på Anfield, så vidt jeg har forstået det.
Dernæst er det centralt at man ikke sætter klubben i gæld for at finansiere købet, men har derimod givet løfte om at opføre nyt stadion (hvilket bliver i Stanley Park, ikke så langt fra Anfield). Mener det er indenfor de næste 60 dage, at der løber en deadline for den nye stadion. Hicks og Gilletts ambition er at "verdens bedste hold skal spille på verdens bedste stadion" og i den forbindelse betyder det noget at særligt Tom Hicks har stor erfaring med opførsel af stadions fra hans andre sportslige aktiviteter i USA. Gillett er ligeledes heller ikke ueffen på det område.
Der hvor perspektivet ligger i LFC, er at klubben langt fra udnytter sit potentiale godt nok. Rafa udtalte efter annonceringen af købet, at Real Madrid er en rollemodel. De har et rigtig stærkt brand, som de tjener rigtig mange penge på. LFC skal simpelthen bliver meget bedre til at tjene penge. Ligeledes er det ikke nogen hemmelighed at den nuværende tilskuerkapacitet er alt for lav. Man kan altså tjene langt flere penge på tilskuerindtægter og andre aktiviteter.
Hele transfersituationen blev forklaret således, at man mener at "det Parry og Rafa sammen kommer frem til truppen mangler", ja det vil man finansiere. Disse spillere ikke bare sportslige investeringer, men selvfølgelig også brandmæssigt. Så ja, det vil blive nemmere at finde pengene til indkøb (også fordi Hicks og Gillett-familierne begge er rige), men der er jo ikke tale om at man vil have klubben som en hobby ligesom det er tilfældet for Abramovich. Chelsea kører med konstant underskud, det er ikke ambitionen i LFC. Der skal driften som sagt drive klubben og i den forstand rejse penge til transfers.
Gillett og Hicks har begge erfaring i at tjene penge i denne branche og de kan fornye strukturen i LFC og gøre klubbens position på verdensmarkedet endnu stærkere. Det er dejligt. Klubben har nu - med stadionplaner + m.m. - styrken til at slås med især Man Utd på alle områder. Kommercielt, ja. Men sådan er tingene nu engang blevet og så er de nye ejere meget optimale.
Men for dem med et lille LFC-hjerte, så prøv at besøg Anfield på en kampdag inden kampene spilles et andet sted, det må man ikke snyde sig selv for
