Onsdag d. 13 maj 2007
Arsenal sejrer over Barca i Champions League finale!Spanierne var bagud to gange i kampen da først Abou Diaby scorede i det 26. minut, herefter udlignede Samuel Eto’o inden Kolo Touré kunne bringe Arsenal foran igen.
Saviola bragte balance i regnskabet i det 83 minut men bedst som det så ud til at gå ud i omkamp scorede Thierry Henry langt inde i dommerens tillægstid.
Onsdag d. 23 maj 2007
Rosenborg vinder Royal League.Nordmændene besejrede FCK 2-1 og derved ser det ud til at FCK skal gå tomhændede hjem fra alle turneringer efter et stort formdyk.
SAS-Ligaen:
Torsdag d. 24 maj 2007
AC Horsens 0–1 Brøndby IF
0-1 Per Nilsson (90+)
KS: Per Nilsson
Per Nielsen kunne endnu en gang løfte DM-trofæet! SAS-Ligaen:
Mandag d. 28 maj 2007
FC København 2–2 Brøndby IF
1-0 Fredrik Berglund (11)
1-1 Edílson (18)
2-1 Michael Gravgaard (57)
2-2 Fosu Boateng (90+ sm)
KS: Per Nilsson
FCK smider mesterskabet væk med selvmål!Langt, langt inde i dommerens overtid lykkedes det det svenske fyrtårn, Per Nilsson at presse Fosu Boateng så meget at han med et hovedstød hamrede bolden forbi Jesper Christiansen og derved tager Brøndby titlen med sig hjem, et point foran FCK!
Kampen startede som ventet med et kæmpe pres fra hjemmeholdet og det var da også fortjent at Berglund kunne sætte bolden ind bag Stephan Andersen til 1-0.
Derfra slappede FCK for meget af og i det 18. minut kunne veteranen Edílson, der vikarierede for en skadet Wilton, sætte sidste fod på et velspillet angreb i Brøndbys højrekant.
Kampen var herefter en livlig og lige affære med store chancer til begge hold, men det var dog Michael Gravgaard der i dagens anledning var flyttet op i angrebet der kunne score til 2-1 før Fosu scorede selvmålet.
Så Brøndby sårede løverne der hvor det gør allermest ondt, nemlig ved at tage guldmedaljerne om halsen inde i Parken foran knap 42000 tilskuere.
Michael Laudrup var den sidste til at bringe mesterskabet hjem Selvom Asbjørn Sennels i dag havde anførerbindet på var det den skadede Per Nielsen der humpede ind på stadion for at modtage og løfte pokalen, og det var en tårevædet anfører der blev fanget efter kampen.
”Det kan ikke blive bedre! Det er vist ikke nogen hemmelighed at jeg ikke er helt ung mere, så hver gang jeg løfter den her pokal tænker jeg på det kan være sidste gang, og derfor glæder den umiddelbare triumf mig bare endnu mere!”
Selv Brøndby direktør Per Bjerregaard deltog i festlighederne og kunne ikke undgå at give en lille hilsen med på vejen til Flemming Østergaard da han med en hånd rakt frem mod FCK-bossen gav ham et håndtryk og en t-shirt fra Brøndby-shoppen med et billede af Per Bjerregaard fra sine unge dage med teksten: ’The real Don’
”Det er fantastisk hvad Chris har formået i sin første sæson i klubben! Jeg må især gå ind og rose ham for købet af en spiller som Edílson, der vi som kan se i dag slet, slet ikke er for gammel til at score de vigtige mål!” Det var de korte ord fra en tydelig glad Brøndby-direktør som derefter gok hen til spillerne for at fejre.
Rapporterne nåede dog også at fange dagens mand i skysovs før de tog ud og feste.
”Jeg er utrolig glad på holdets vegne, de har virkelig fortjent at vinde denne her titel ved at kæmpe sig ind på det forspring FCK havde før vinter pausen! Rigtig stor cadeau til de unge spillere som også har løftet deres spil, jeg tør slet ikke tænke på hvad de kommer til at kunne gøre om et par år når de er modne.” Glæden skinnede helt igennem, men det var da også tid til et par alvors ord:
”Men vi skal passe på i næste sæson. Jeg har kunnet finde mange fejl og mangler, specielt syntes jeg at vi lukker for mange mål ind så det skal der helt klart gøres noget ved.”
Da cheftræneren blev spurgt om hvad målsætningen for næste sæson var svarede han uden omtanke: ”Videre deltagelse i Champions League, mesterskabet endnu en gang, pokalsejr… Og så må vi se med Royal League, det er jo helt op til talenterne.”
Cheftræneren blev umiddelbart efter interviewet overdænget med øl fra pokalen som hans glade Brøndby spillere hældte ud over ham i glædesrus.