home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
28 Jun 2024, 10:39 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
22 Jun 2024, 13:58 andersnomanni Blogs Freiburg Gloryhunter s...
15 Jun 2024, 22:56 szukizek Blogkonkur... 16# Hjertet banker kun...
15 Jun 2024, 21:04 Wester Jr. Blogkonkur... The beautiful game
14 Jun 2024, 20:45 Broen13 Blogkonkur... [33] Journeyman - Syv ...
14 Jun 2024, 20:44 Broen13 Blogkonkur... #22 - Danish Viking Wa...
14 Jun 2024, 13:42 andersnomanni Klubsøgnin... Inspiration
Antal Registrerede Brugere: 23344
  0 Brugere, 605 Gæster Online.

Indlæg: 1132853 over 31369 Emner
Nyeste Bruger: anastasiyakavi...
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  Kategori: Blogs fra de ældre udgaver
| | | |-+  The Terminator
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: [1] 2 3 Udprint
Forfatter Emne: The Terminator  (Læst 6729 gange)
KF
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

 
The Terminator
« : 03 Jan 2007, 03:54 »

INTRO: HVEM ER THE TERMINATOR?
Nogle af de ældre brugere kan måske nikke genkendende til ’The Terminator’. De fleste af jer kan dog nok ikke, og derfor denne intro, da ’The Terminator’ er forholdsvis central i denne blog.

Julian Andrew Dicks er navnet, der skjuler sig bag 'The Terminator'. Han blev født d. 8. august 1968 i Bristol, og han elskede fra dag 1 fodbold. Han spillede i sin professionelle fodboldkarriere blandt andet for Liverpool og West Ham. West Ham fansene forgudede ham – modstanderne frygtede ham, på grund af hans hårde og til tider barske spillestil. Han fik kælenavnet 'The Terminator'. Han præsterede i sin West Ham-tid at blive kåret til årets spiller i West Ham fire gange i løbet af sine to ophold i klubben. Han var i sin West Ham-tid en af fansenes favoritter, men selv efter sin afsked med West Ham er han stadigvæk elsket af fansene. Man kan med rette kalde ham en af de mest populære spillere, der nogensinde har spillet i West Ham.

Julian Dicks startede sin karriere hos Birmingham FC i 1985. I 1988 henvendte West Ham sig, og £300.000 blev prisen for venstrebacken. I 1993 fik Graeme Souness ham til Liverpool. Julian Dicks indgik i en byttehandel, hvor David Burrows og Mike Marsh tog turen til West Ham. Det duede i midlertidigt ikke, og Julian Dicks var efter kun en enkel sæson i Liverpool igen at finde i West Ham. Hans sidste tid som professionel fodboldspiller var en tid fuld af skader, og i 2002 havde han fået nok af det – han trak sig fra professionel fodbold.

Julian Dicks er fortsat en helt blandt West Hams fansene, og han følger stadigvæk ’The Hammers’. Han udtaler sig med jævne mellemrum til medierne om klubben. Han driver i virkeligheden Shepherd & Dog Public House i Colchester – det gør han dog – som I nok havde gættet - ikke i denne blog.

The Terminator er blevet manager!


ENDNU ET OFFER FOR THE TERMINATOR?
Jeg føler mig på mange måder afklaret med min situation. Jeg har intet job, jeg har ingen jobtilbud, men jeg er Julian Andrew Dicks – og jeg ved, hvad jeg vil!

Jeg har altid været kritisk overfor Alan Pardew. Han er traditionel, han er konservativ… og er han overhovedet West Ham-dreng? Jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke havde forventet oprykningen til Premier League i 2004/2005. Det var en stor præstation af holdet og Alan – den slags bedrifter giver respekt, for du må endelig ikke misforstå mig. Jeg har respekt for Alan. De ting, han har udrettet i Reading og West Ham er ganske imponerende, men jeg tror ikke, at han har mere at tilbyde West Ham. Jeg ved ikke, om han ikke tør eller han ikke vil, men han eksperimenterer ikke. De samme 11 startende hver gang, og ingen nyskabelse. Den går, når sæsonen forløber, som den gjorde sidste sæson, men hvad sker der, når West Ham ryger ind i en krise? Vil han bare fortsætte med de samme elleve og regne med, at tingene løser sig selv? Jeg ved det ikke, men jeg ved, at Terence Brown har stillet sig selv det samme spørgsmål. Jeg er personligt af den holdning, at forandring fryder… og jeg venter blot på, at Alan får sparket, så jeg kan overtage. Der ligger intet personligt i det, men som et gammel ordsprog siger: Den enes død er den andens brød…

Da jeg besluttede mig for at gøre entré i fodboldens verden endnu engang, var det egentlig ikke med det direkte mål at overtage Alan Pardews tjans på West Ham bænken. Det er klart, jeg har drømt om at sidde med ansvaret for truppen i West Ham, men at jeg en dag skulle sidde, og ønske en ganske udmærket West Ham træner af vejen – det havde jeg ikke forventet! Jeg ønsker det bedste for klubben, og jeg har nu engang altid troet mere på mig selv, end jeg har troet på nogen anden, så på sin vis var denne situation egentlig ganske forventelig. Jeg vil være West Ham manager – og det må gerne blive 1. juli 2006!
« Seneste Redigering: 03 Jan 2007, 04:00 af KF » Logged

"We wouldn't buy this club at all if this wasn't West Ham. It makes no commercial sense for anyone to buy this club and it's amazing that two other people wanted to buy it."

KF
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

 
Sv: The Terminator
« Svar #1: 03 Jan 2007, 03:55 »

Der kommer forhåbentlig yderligere updates i morgen - indtil får I dette. Kommentarer modtages meget gerne - både hvad angår layout og selve indholdet. Jeg er helt tom idémæssigt med hensyn til layout, så det er blevet forholdsvist enkelt denne gang. Jeg vil være lykkelig for idéer og kritik Smiley.
Logged

"We wouldn't buy this club at all if this wasn't West Ham. It makes no commercial sense for anyone to buy this club and it's amazing that two other people wanted to buy it."

Niko
Gæst
 
Sv: The Terminator
« Svar #2: 03 Jan 2007, 04:00 »

Den blog her er klasse. Den er lige min smag, billederne er tilpasse, teksten er tilpas. Jeg vil være fast læser. Og det bliver spændene af se. Hvordan det kommer til af gå. KUTGW ! Din blog er fantastisk.
Logged

KF
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

 
Sv: The Terminator
« Svar #3: 03 Jan 2007, 04:58 »

Den blog her er klasse. Den er lige min smag, billederne er tilpasse, teksten er tilpas. Jeg vil være fast læser. Og det bliver spændene af se. Hvordan det kommer til af gå. KUTGW ! Din blog er fantastisk.

Hehe, jeg takker og bukker. Det er jo rart, at der er nogen, der kan lide det, man laver. Du har slet ikke nogle kritikpunkter?
Logged

"We wouldn't buy this club at all if this wasn't West Ham. It makes no commercial sense for anyone to buy this club and it's amazing that two other people wanted to buy it."

Niels
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: The Terminator
« Svar #4: 03 Jan 2007, 07:47 »

Hehe, jeg takker og bukker. Det er jo rart, at der er nogen, der kan lide det, man laver. Du har slet ikke nogle kritikpunkter?

Tjek din pb  Smiley - og fortsæt endelig dette gode oplæg.
Men Julian Dicks var - undskyld mig: Et svin. Som Roy Keane, Neil Ruddock (især Spurs og Liverpool), Dennis Wise (især på den lukkede), Vinnie Jones (da Milton Keynes hed Wimbledon), Denis Smith (gl. Stoke-anfører, der bl.a. brækkede benet på Derbys Charlie George i en psykopatisk tackling) og enkelte andre var Julian Dicks en mand, der ville have brugt flere år i fængslet, hvis overfald på en fodboldbane var takseret på samme vis som i resten af samfundet. Og det var ikke bare noget, der skete en sjælden gang - det var desværre en fast del af repertoiret at flæske modstanderne.
Logged


Kimu
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

 
Sv: The Terminator
« Svar #5: 03 Jan 2007, 07:51 »

Hejsa KF!

Fed start på bloggen. Den var god. Glæder mig til at følge gamle Dicks eventyr i West Ham. Layoutet er fint. Tilpas med tekst og billeder. Har ingen kritikpunkter.
Logged

chelsea-4ever
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: The Terminator
« Svar #6: 03 Jan 2007, 09:25 »

Jeg har heller ingen kritrikpunkter her til starten.. Du skriver godt, og også nogle fine billeder.
Logged

Brøndby IF & Chelsea FC

KF
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

 
Sv: The Terminator
« Svar #7: 03 Jan 2007, 11:45 »

Tjek din pb  Smiley - og fortsæt endelig dette gode oplæg.
Men Julian Dicks var - undskyld mig: Et svin. Som Roy Keane, Neil Ruddock (især Spurs og Liverpool), Dennis Wise (især på den lukkede), Vinnie Jones (da Milton Keynes hed Wimbledon), Denis Smith (gl. Stoke-anfører, der bl.a. brækkede benet på Derbys Charlie George i en psykopatisk tackling) og enkelte andre var Julian Dicks en mand, der ville have brugt flere år i fængslet, hvis overfald på en fodboldbane var takseret på samme vis som i resten af samfundet. Og det var ikke bare noget, der skete en sjælden gang - det var desværre en fast del af repertoiret at flæske modstanderne.

Jeg bukker og takker for pb'en! Der er svin på en fodboldbane, og de vil altid være der. Jeg er fascineret af den vilje og sjæl disse spillere lægger i kampen, men til tider går de desværre over stregen, men alligevel mener jeg, at de hører til på en fodboldbane... hvad ville United have været uden Keane? Du mangler desuden Totti (selvom han aldrig har spilleti England - det kan han nå endnu! Peace) - jeg vil hellere brække benet end jeg vil spyttes i ansigtet Wink.

Hejsa KF!

Fed start på bloggen. Den var god. Glæder mig til at følge gamle Dicks eventyr i West Ham. Layoutet er fint. Tilpas med tekst og billeder. Har ingen kritikpunkter.

Jeg har heller ingen kritrikpunkter her til starten.. Du skriver godt, og også nogle fine billeder.

Tak begge to - jeg håber, at kunne komme med en update senere i dag, men det er blevet til få timers søvn i nat, da jeg skal have vendt min døgnrytme, så vil intet love :-)
Logged

"We wouldn't buy this club at all if this wasn't West Ham. It makes no commercial sense for anyone to buy this club and it's amazing that two other people wanted to buy it."

United-styrer
Gæst
 
Sv: The Terminator
« Svar #8: 03 Jan 2007, 12:07 »

Spændende indledning. Lad denne vare længere end din sidste blog Wink

Jeg har ikke så meget ris eller ros at uddele indtil nu. Det er en velskrevet indledning, men vi skal lidt længere ind i bloggen, før jeg for alvor kan bedømme :-)
Logged

KF
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

 
Sv: The Terminator
« Svar #9: 03 Jan 2007, 13:45 »

THE TERMINATOR TILBAGE HOS THE IRONS
Stemningen var trykket. Ingen forstod, hvorfor Pardew og Terence Brown i fællesskab havde opløst kontrakten, og der var ingen, der havde anelse om hvem eller hvad, der skulle afløse ham. West Ham havde indkaldt til pressemøde to gange d. 1. juli 2006. Første gang var Pardew røget – anden gang skulle klubbens nye manager præsenteres. Der gik selvfølgelig nogle rygter i de store engelske tabloidaviser. Sven-Göran Eriksson, Alan Curbishley og Bobby Robson var blandt de helt oplagte kandidater, og The Sun, The Mirror og alle de andre store engelske aviser fik da også nævnt dem alle plus en masse andre aspiranter. De overså dog The Terminator, de overså Julian Andrew Dicks.

Alan Pardew havde stået i spidsen for West Ham United i 163 kampe, hvoraf han havde vundet 67, spillet 38 uafgjorte og tabt 58. 41 % af hans kampe havde altså resulteret i 3 point – ganske godt gået med et hold som West Ham. Jeg er dog ikke i tvivl om, at jeg vil kunne gøre det lige så godt – hvis ikke bedre!

Jeg var overrasket. Medierne plejede som regel på den ene eller anden måde at opsnuse, hvad der foregik, men denne gang havde de altså taget fuldkommen fejl. Der blev ikke ansat nogen Sven-Göran Eriksson, og der blev ikke ansat nogen Alan Curbishley, og hvis jeg skal være ærlig, så tvivler jeg nu også på, at West Ham havde vist interesse i førstnævnte. Han er en dygtig træner, og hans resultater som klubtræner er imponerende, men manden er svensker… og West Ham har aldrig nogensinde haft en manager med en anden nationalitet end britisk. 9 englændere og en enkelt skotte.

Jeg blev præsenteret, og det var med blandet modtagelse. Størstedelen af fansene virkede ganske fornøjede, men der var alligevel tvivl. Dele af pressen haglede mig ned. Kunne det dumme svin Julian Dicks klare sig som manager? Burde han ikke være startet på et lavere niveau? Spørgsmål var der nok af, og pt. havde jeg ingen chance for at modbevise påstandene.

Jeg var opsat på at gøre det godt, men som manager er det ikke kun op til mig, og det hader jeg inderligt! Fodbold er en holdsport, men som spiller kan du spille godt og imponere på trods af holdets nedtur - det er ikke muligt som manager. Spillet skal fungere, kampene skal vindes - og hvis ikke, jeg fra dag 1 imponerer, vil folk være over mig og samtidig ønske Alan Pardew tilbage. Det skal ikke ske - jeg vil ikke være endnu en, der dukker op ud af det blå og forsvinder lige så hurtigt, som jeg d. The Terminator vil kæmpe, jeg vil slås, og jeg vil arbejde hårdt for at nå mit mål: Premier League #1.
Logged

"We wouldn't buy this club at all if this wasn't West Ham. It makes no commercial sense for anyone to buy this club and it's amazing that two other people wanted to buy it."

BlaZZo
FmFreaks' Venner
*

Offline Offline

 
Sv: The Terminator
« Svar #10: 03 Jan 2007, 16:54 »

Synes ærlig talt at denne blog er kedelig.. kan intet se i den. Den kan læses lige inden man skal i seng så man er sikker på man falder i søvn, med mindre man gør det på stolen....

Desværre KF, ikke et hit hos mig...




(Ironi kan være anvendt enkelte steder)
Logged

Chelsea FC - Champions League vinder 2011/12.
Velkommen til Hazard.


Hawkins
FmFreaks' Venner
*

Offline Offline


 
Sv: The Terminator
« Svar #11: 03 Jan 2007, 16:56 »

(Ironi kan være anvendt enkelte steder)

Du mener vel sarkasme? Wink

med mindre man gør det på stolen....

Det må være det eneste sted der står noget usandt, for det er da ikke "medmindre", men derimod bare "men"!
Logged

Citat af: g00n
Jeg holder aldrig op med at undres over folk, som tror at et internetforum på nogen måde er et demokrati, at man har ytringsfrihed, eller at det kan fungere som en retssal i praksis.

BlaZZo
FmFreaks' Venner
*

Offline Offline

 
Sv: The Terminator
« Svar #12: 03 Jan 2007, 17:00 »

Ja undskyld kloge Hawk1nZ, vi allesammen kan jo ikke udtrykke os ligeså godt som dig..
Logged

Chelsea FC - Champions League vinder 2011/12.
Velkommen til Hazard.


Hawkins
FmFreaks' Venner
*

Offline Offline


 
Sv: The Terminator
« Svar #13: 03 Jan 2007, 17:04 »

Ja undskyld kloge Hawk1nZ, vi allesammen kan jo ikke udtrykke os ligeså godt som dig..

Nej det fik vi at se på IRC!

[16:58:24] <BlaZZo> haha Hawk1nZ!
[16:59:09] <BlaZZo> Du er så irreterende!
[16:59:43] <KF> irriterende mener du vel BlaZZo
[16:59:58] <BlaZZo> næste gang der er en der retter mig begår jeg selvmord
[17:00:08] <Hawk1nZ> mener du ikke næste gang igen?
[17:04:17] <KF> der tog han livet af sig selv Hawk1nZ
[17:04:48] <Hawk1nZ> nå, så tog jeg sgu fejl denne gang
Logged

Citat af: g00n
Jeg holder aldrig op med at undres over folk, som tror at et internetforum på nogen måde er et demokrati, at man har ytringsfrihed, eller at det kan fungere som en retssal i praksis.

Niko
Gæst
 
Sv: The Terminator
« Svar #14: 03 Jan 2007, 20:57 »

Hehe, jeg takker og bukker. Det er jo rart, at der er nogen, der kan lide det, man laver. Du har slet ikke nogle kritikpunkter?

Nej enlig ikke  Wink
Logged

Sider: [1] 2 3 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010