01: juli 2006:Solen bagte stadig ned over træningsanlægget i Rødby, da den lille runde mand vendte ryggen til samlingen af unge spillere, der trænede på fuld damp.
Han var på vej mod klubhuset, hvor dagens 2. møde skulle finde sted.
Det var så småt blevet eftermiddag, men det var ikke umiddelbart noget den lille mand gik så meget op i. Han var vant til at arbejde døgnet rundt i sit tidligere erhverv. Dér havde man aldrig tænkt meget over tiden, alt havde drejet sig om den forretning man havde gang i, og om at den skulle klares på bedste vis om det så var dag eller nat.
Jeg var mødt op i god tid, for at give et godt indtryk og for at nå frem, selvom der skulle ske noget på vejen over mod boldklubben.
En gut ved navn
dingenoderjavs, der præsenterede sig som klubbens fysioterapeut, tog imod mig og vidste mig vej ind i klubhuset, gennem cafeteriaet og videre ind i mindre lokale. Han rakte mig en flaske vand og sagde at han ville melde min ankomst til bestyrelsesformande
n.
Der gik ikke lang tid før, end jeg hørte trin uden for lokalet. Jeg havde glædet mig til mødet her og ikke mindst til at møde manden i egen person. Alle vidste jo hvem han var og hvad han havde lavet, men hvor mange kendte ham egentlig eller kunne sige, at de havde talt med ham?
Skridtene kom nærmere og døren til lokalet gik op…
…Det var sgu’ ham…
Selveste Kurt Thorsen, tidligere byggematador i Spanien og fængslet for bedrageri i milliardklassen, havde købt sig ind i min lokale boldklub.
Den lille runde mand gav mig et kraftfuldt håndtryk og satte sig på den anden side af det store bestyrelsesbord, der stod i midten af det varme lokale.
”Velkommen til min klub” sagde han med et smil på læben.
Han fulgte hurtigt op på velkomsten. ”Jeg er glad for at du tog imod tilbuddet, der er virkelig brug for dig her i klubben. Alt er drevet på ren amatørbasis, så jeg er godt i gang med at få sat skik på sagerne.”
”Har du forstand på fodbold?” spurgte han.
Det havde jeg da ellers havde jeg jo nok heller ikke taget imod managerjobbet. Det var han glad for at høre, for som han sagde ”Jeg forstår mig ikke på spillet, men jeg kan li’ gamet.”
Han fortalte i øvrigt at det var klubbens assistent træner,
Suicide, der har anbefalet ham, at hive fat i mig.
Suicide havde også hentet målmandstræneren
MisterFCK og den rutinerede træner
wirenfeldt til klubben.
Efter en rundtur på det noget ydmyge kampanlæg, gik vi over til træningsbanerne, hvor truppen stadig arbejde hårdt under trænernes ledelse.
”Det er hvad du har at gøre godt med, lad mig nu ikke blive skuffet” sagde han.
Jeg fortalte ham at jeg ville gøre mit bedste og at han ikke måtte forvente, at de unge knægte var klar til 1.holdsbold endnu.
Sådan sluttede mit første møde med forretningsmanden Kurt Thorsen, der så ud til at have ganske travlt, for hans mobil havde allerede kimet et par gange.
Jeg selv gik ind på træningsanlægget og gjorde mig klar til den første snak med truppen.