01: Juli 2006:”Hvis Abramovich kan, så kan jeg også!” Svarede han på Ekstra Bladsjournalistens spørgsmål.
”Der er bare den lille forskel, at jeg tør starte fra bunden, hvilket den tøsedreng ikke havde nosser nok til.”
”Jamen, af alle steder, hvorfor så lige i Rødby?” Spurgte en anden af de få tilstedeværende.
”Fordi her er de rigtige betingelser…” lød det fra den lille mand.
”De rigtige betingelser?” Journalisten kendte sine kneb, ønsker man et mere fyldestgørende svar, så skal man blot gentage det sagte…
”Ja, her er langt til alle de store klubber, den nærmeste konkurrent er Lolland-Falster Alliancen og helt ærligt, så er de vel mere på vej ned, end op ad rangstigen.” Den lille buttede mand smilte skævt til lokalavisens udsendte, da han sagde ordene.
”Som du så nok kan forstå, så kan vi nemmere tiltrække sponsorer og tilskuere, når der ikke er andre store klubber i nærheden.”
”Er Rødby en stor klub?” Fløj det ud af munden på journalisten fra Ekstra Bladet, mens han forgæves prøvede ikke at afsløre sit grin.
”Ikke endnu, men med mig ved roret, skal der nok ske ting og sager.” Den lille, runde mand i sit fine jakkesæt havde om nogen troen på, at det umulige kunne ske. At Rødby Boldklub kunne komme på fodboldlandkortet og med tiden dominere i de danske ligaer.
”Hvad er det så præcis, der skal ske med dig ved roret?” Spurgte den lokale.
”Se det må tiden vise, men jeg kan sige så meget, at vi allerede er godt i gang med at få klubben op i et højere gear. Jeg har allerede stukket hovedet sammen med klubbens trænere. Både
Suicide,
MisterFCK og
wirenfeldt har knoklet som sindssyge den seneste tid.
De har været landet rundt og har set flere hundreder af kampe, for at finde de bedste unge talenter i herhjemme. Ikke nok med at de har fundet frem til disse unge gutter, de har sågar fået mange af dem til klubben.
Hvordan de unge vil udvikle sig er nu helt op til førnævnte trænere.” Den runde mand vidste, at ingen havde regnet med, at de allerede var nået så langt i planerne. Der havde været meget få rygter om hans overtagelse af klubben op til offentliggørelsen og de fleste havde bare rystet på hovedet af det, hvilket sikkert også var årsagen til, at der kun var mødt disse to journalister op.
”Men det giver jo ikke et storhold!” sagde Ekstra Bladsjournalisten kækt.
”Nej ikke lige med det samme, men lad os nu se tiden an…”
Med de ord rejste den nye bestyrelsesformand sig op, takkede de få for deres fremmøde og gik ud i den varme sommerluft, der omgav klubhuset, som de tre mænd havde afholdt deres møde i…
