Israel - Palæstina

 

[Matigol]

Så altså - Sådan som det hele hænger sammen for mig er : Palæstineserne boede i deres land Palæstina. Men under første verdenskrig lovede Balfuor et land til jøderne i Palæstina, noget som fik jøder over alt i verdenen til at flytte til Palæstina. Noget som gjorde Palæstina meget utilfredese og det førte til borgerkrig om hvem der ejede landet.

  Israel opstår så i 1948. Det er Englænderne der beslutter at landet skal deles. Det gør Palæstneserne tosset, og deres mål bliver at udryde Israel. Jøderne kæmper selvfølgelig for at deres nye land skal overleve. Israel har rimelig dårlige odds imod sig, men det lykkedes dem alligevel at slå de arabiske styrker. Pludselig ændre det hele sig som en ny polvendning. Israel viser sig som en militærtrussel. De overtager faktisk hele Gaza-striben og noget af Jerusalem. Det udvikler sig så til at palæstineserne er nød til at flygte og det er en af grundene til konflikten idag.

I oktoberkrigen i 1967 ændre det hele sig så igen, da Egypten pludselig tager Israel med bukserne nede. For første gang i lang tid viser Israel sig meget svagt. Egyptens mål med at angribe Israel er at få fred i Gaza-striben og igen oprette en magtbalance, så de kan løse konflikten mellem Israelerne og Palæstineserne. I lang tid ser det også saadan ud, men alligevel lykkes det igen Israel at få vundet slaget, og de for faktisk trangt ind i Egypten, indtil et våbentilstand etabeleres.

Hele sagen om Bosættelsen tager så igen fat da det højreorienterede Likud kommer til magten efter den forskrækkelse, oktoberkrigen gav det israelske samfund. Med den stærkt øgede bosættelse i de besatte områder skærpes konflikten på ny: For palæstinensere og arabere synes det nu helt klart, at staten Israel vil udvide grænserne med de besatte områder ved at annektere dem, samtidig med at det står arabere og palæstinensere lige så klart, at de ikke formår at generobre deres tabte land.

Så for mig at se, hvis man skære det ud i pap er altså : Pælistineserne bor i landet. Jøderne bor rundt omkring i verdenen, de har ikke rigtig deres eget land. Så siger England : I kan bo i halvdelen af Palæstina. "Mange tak - Det var dog utrolig dejligt for alle sammen" siger Jøderne så. Englænderne kalder så halvdelen af Palæstina for "Israel". Så siger Palæstineserne " Nææ, Hov" Det var da meget uretfærdigt. Så sammen med Araberne prøver de at vælte Israel. Det lykkedes ikke, tværtimod de bliver drevet på flugt. Israel bliver pludselig en stormagt - Og stadig den dag i dag synes det at intet kan ødelægge Israel.

Er det mig der er gal på den, eller har jeg forstået konflikten ret. I må meget gerne kommentere min "fatning" af historien, og rette på den hvis der er noget der er forkert.

[kerzhakov]

Min sympati ligger hos palænstinenserne. Argumentet om at Hamas tager værre midler i brug end Israelerne er imo langt ude. Se blandt andet disse artikler bragt af politiken: Artikel 1 Artikel 2 Artikel 3
Dermed ikke sagt, at jeg bakker op om Hamas' brug af terrorlignende midler, jeg pointerer blot, at Israel er mindst lige så galt på den.

Angående hele "hvem kom først debatten", mener jeg ikke at data fra før år 1700-1800 kan bruges som argument for retten til landet, da der i så fald lige så vel kunne stilles spørgsmålstegn ved utallige andre landegrænser. Jeg ser retfærdigheden i Israels gøren og laden i palæstina, som værende meget svær at spotte, da jeg ikke mener at FN har autoritet, til at give landområder væk. Og det har intet med mangel på respekt for jøderne, holocaust eller 2. verdenskrig at gøre. I mine øjne er jøderne en udsat gruppe, der har haft en barsk historie. Men disse grupper er der altså flere af, og jeg synes ikke, at jøderne skal prioriteres over andre lignende befolkningsgrupper. Jeg tror, at Israel nyder godt af at være en brik i et større politisk spil, der stammer fra vesten og måske i særdeleshed USA. Men den sidste linje er jo det rene gætværk

I sådan en situaion her skal man self. altid være meget varsomme med kilder, da stort set alt der bliver sagt har en politisk vinkel. Bl.a. de 2 norske læger der har været meget omtalt. Mads Gilbert og Fosse.

Gilbert is a radical Marxist and a member of the political Red (Rodt) party, a revolutionary socialist party in Norway. He has been a pro-Palestinian activist since the 1970’s and travelled to Lebanon in support of the Palestinians during the first Lebanon war in 1982. He has long been a vocal opponent of Israel and the U.S. Gilbert has acknowledged that he cannot separate politics from medicine, stating, “there is little in medicine that is not politics.”… The extent of Gilbert’s political agenda and animus toward Israel and the U.S. is best evidenced by his radical support for the 9/11 terrorist attacks against the U.S…

Fosse worked as a doctor for the Palestine Committee in Lebanon in the 1970’s. He now leads NORWAC, the Norwegian Aid Committee. According to Aftenposten, Fosse’s passion to work on behalf of Palestinians was sparked by his time in Lebanon


Gilbert har desuden været med i en falsk film fra et sygehus i Palæstina, så ikke den mest pålidelige.

[Niicklas12]

JakobHove: jeg giver dig ret i dit synspunkt, jeg mener dog at man bliver nødt til at tage deres historie i betraktning for at forstå denne konflikt.

[thecatholic]

Så altså - Sådan som det hele hænger sammen for mig er : Palæstineserne boede i deres land Palæstina. Men under første verdenskrig lovede Balfuor et land til jøderne i Palæstina, noget som fik jøder over alt i verdenen til at flytte til Palæstina. Noget som gjorde Palæstina meget utilfredese og det førte til borgerkrig om hvem der ejede landet.

  Israel opstår så i 1948. Det er Englænderne der beslutter at landet skal deles. Det gør Palæstneserne tosset, og deres mål bliver at udryde Israel. Jøderne kæmper selvfølgelig for at deres nye land skal overleve. Israel har rimelig dårlige odds imod sig, men det lykkedes dem alligevel at slå de arabiske styrker. Pludselig ændre det hele sig som en ny polvendning. Israel viser sig som en militærtrussel. De overtager faktisk hele Gaza-striben og noget af Jerusalem. Det udvikler sig så til at palæstineserne er nød til at flygte og det er en af grundene til konflikten idag.

I oktoberkrigen i 1967 ændre det hele sig så igen, da Egypten pludselig tager Israel med bukserne nede. For første gang i lang tid viser Israel sig meget svagt. Egyptens mål med at angribe Israel er at få fred i Gaza-striben og igen oprette en magtbalance, så de kan løse konflikten mellem Israelerne og Palæstineserne. I lang tid ser det også saadan ud, men alligevel lykkes det igen Israel at få vundet slaget, og de for faktisk trangt ind i Egypten, indtil et våbentilstand etabeleres.

Hele sagen om Bosættelsen tager så igen fat da det højreorienterede Likud kommer til magten efter den forskrækkelse, oktoberkrigen gav det israelske samfund. Med den stærkt øgede bosættelse i de besatte områder skærpes konflikten på ny: For palæstinensere og arabere synes det nu helt klart, at staten Israel vil udvide grænserne med de besatte områder ved at annektere dem, samtidig med at det står arabere og palæstinensere lige så klart, at de ikke formår at generobre deres tabte land.

Så for mig at se, hvis man skære det ud i pap er altså : Pælistineserne bor i landet. Jøderne bor rundt omkring i verdenen, de har ikke rigtig deres eget land. Så siger England : I kan bo i halvdelen af Palæstina. "Mange tak - Det var dog utrolig dejligt for alle sammen" siger Jøderne så. Englænderne kalder så halvdelen af Palæstina for "Israel". Så siger Palæstineserne " Nææ, Hov" Det var da meget uretfærdigt. Så sammen med Araberne prøver de at vælte Israel. Det lykkedes ikke, tværtimod de bliver drevet på flugt. Israel bliver pludselig en stormagt - Og stadig den dag i dag synes det at intet kan ødelægge Israel.

Er det mig der er gal på den, eller har jeg forstået konflikten ret. I må meget gerne kommentere min "fatning" af historien, og rette på den hvis der er noget der er forkert.

Du har efter hvad jeg ved ret i det meste bortset fra at der aldrig har været et LAND som hed Palæstina og at historien om området starter langt tideliger.

Min symapti ligger hos de civile på begge sider.. Har ikke noget som helst til overs for Hamas eller Isreal højre oriteret regering.. Hamas måtte jo forvente at noget ville ske når de ikke overholder våbenhvilen, men at Isreal så fuldstædig gå amok kunne man jo ikke forudse og det er jo total uacceptable..

[Matigol]

JakobHove: jeg giver dig ret i dit synspunkt, jeg mener dog at man bliver nødt til at tage deres historie i betraktning for at forstå denne konflikt.

Jeg mener da også jeg har skrevet Historien ovenover. Altså udelukkene sådan som jeg har opfattet det. Hvis der er noget i historien som jeg ikke har fået med. Vil jeg gerne have andre til at fortælle om den 

[kerzhakov]

Så altså - Sådan som det hele hænger sammen for mig er : Palæstineserne boede i deres land Palæstina. Men under første verdenskrig lovede Balfuor et land til jøderne i Palæstina, noget som fik jøder over alt i verdenen til at flytte til Palæstina. Noget som gjorde Palæstina meget utilfredese og det førte til borgerkrig om hvem der ejede landet.

  Israel opstår så i 1948. Det er Englænderne der beslutter at landet skal deles. Det gør Palæstneserne tosset, og deres mål bliver at udryde Israel. Jøderne kæmper selvfølgelig for at deres nye land skal overleve. Israel har rimelig dårlige odds imod sig, men det lykkedes dem alligevel at slå de arabiske styrker. Pludselig ændre det hele sig som en ny polvendning. Israel viser sig som en militærtrussel. De overtager faktisk hele Gaza-striben og noget af Jerusalem. Det udvikler sig så til at palæstineserne er nød til at flygte og det er en af grundene til konflikten idag.

I oktoberkrigen i 1967 ændre det hele sig så igen, da Egypten pludselig tager Israel med bukserne nede. For første gang i lang tid viser Israel sig meget svagt. Egyptens mål med at angribe Israel er at få fred i Gaza-striben og igen oprette en magtbalance, så de kan løse konflikten mellem Israelerne og Palæstineserne. I lang tid ser det også saadan ud, men alligevel lykkes det igen Israel at få vundet slaget, og de for faktisk trangt ind i Egypten, indtil et våbentilstand etabeleres.

Hele sagen om Bosættelsen tager så igen fat da det højreorienterede Likud kommer til magten efter den forskrækkelse, oktoberkrigen gav det israelske samfund. Med den stærkt øgede bosættelse i de besatte områder skærpes konflikten på ny: For palæstinensere og arabere synes det nu helt klart, at staten Israel vil udvide grænserne med de besatte områder ved at annektere dem, samtidig med at det står arabere og palæstinensere lige så klart, at de ikke formår at generobre deres tabte land.

Så for mig at se, hvis man skære det ud i pap er altså : Pælistineserne bor i landet. Jøderne bor rundt omkring i verdenen, de har ikke rigtig deres eget land. Så siger England : I kan bo i halvdelen af Palæstina. "Mange tak - Det var dog utrolig dejligt for alle sammen" siger Jøderne så. Englænderne kalder så halvdelen af Palæstina for "Israel". Så siger Palæstineserne " Nææ, Hov" Det var da meget uretfærdigt. Så sammen med Araberne prøver de at vælte Israel. Det lykkedes ikke, tværtimod de bliver drevet på flugt. Israel bliver pludselig en stormagt - Og stadig den dag i dag synes det at intet kan ødelægge Israel.

Er det mig der er gal på den, eller har jeg forstået konflikten ret. I må meget gerne kommentere min "fatning" af historien, og rette på den hvis der er noget der er forkert.

Problemet er bare at man ikke kan starte historien i 1917 eller deromkring. Problemet bunder jo først og fremmest i religionerne som jo er mange hunderede år gamle.

Nu citerer jeg lidt fra Wikipedia(ved godt at det ingen fremragende kilde er, men helt forkert er den nu ikke).

Israels land, kendt på hebraisk som Eretz Yisrael, har været hellig for det jødiske folk siden de bibelske patriarkers tid. Bibelen har placeret denne periode tidligt i det andet årtusind f.Kr.[23] Ifølge Toraen blev landet Israel lovet til jøderne som deres hjemland,[24][25] og jødedommens helligste steder er lokaliseret her. Omkring det ellevte århundrede f.Kr. blev den første af en række jødiske kongeriger og stater etableret for at styre regionen. Disse jødiske kongeriger regerede periodevis i det følgende årtusinde

Den jødiske tilstedeværelse i regionen blev mindsket efter det mislykkede Bar Kokhba-oprør mod Romerriget i 132 f.Kr og den efterfølgende bortvisning af jøder. Alligevel blev det bevaret af en jødisk bosætning i Palæstina, selv om hovedparten af den jødiske befolkning flyttede fra Judea til Galilæa;

Fra og med begyndelsen af det tolvte århundrede begyndte en lille, men stabil strøm af jøder at forlade Europa for at bosætte sig i det hellige land. Indvandringen øgedes, efter at jøderne blev udvist fra Spanien i 1492.[35] I løbet af det 16. århundrede slog store samfund rod i De fire hellige byer, og i anden halvdel af det 18. århundrede bosatte hele hasidiske samfund fra Østeuropa sig i det hellige land.[36]

Her resumrer jeg et længere stykke. Der kommer i flere omgange 10.000 vis af jøder til området, da de oplever stigende forfølgelse. Især i rusland og andre østlande. Og Hitler i nazityskland speeder flygtningen op, så der i 1945 er 33 % procent jøder i området.

Det som du derefter har skrevet er fornuftigt. Dog tror jeg su bytter rundt på 67 og 73 med hensyn til egypternes overrraskende angreb. I 67 vandt Israelerne stort, mens de i 73 havde utroligt store tab efter overrraskelsesangre bet.

[Matigol]

@ kerzhakov

Kan du ikke lige fyr et link (:

[Mika Karppinen]

Isreal skal give Golanhøjderne og Vestbredden af Jordanfloden tilbage samt en undskyldning og en erstatning for psykisk og fysik vold mod Palæstinenserne.

[Highfarm]

Isreal skal give Golanhøjderne og Vestbredden af Jordanfloden tilbage samt en undskyldning og en erstatning for psykisk og fysik vold mod Palæstinenserne.

Den dag det sker ska Svenskerne give os Skåne, Halland og Blekinge tilbage plus en undskyldning og en erstatning...

Golan blev besat efter angreb på Israel og er et strategisk område der blev brugt til at bombe Israel med, de ska på ingen måde give det tilbage...

[Mika Karppinen]

Israel har udøvet især psykisk vold mod de retmæssige ejer af Israel.

Jøder som nok skulle vide hvordan det er at være et undermennsker og Isreal blev kun til fordi england og USA følte de skyldet dem noget.

Israel skal bare vide en ting hvis de ikke passer på Ja så ved vi nok alle hvad der sker

Israel´s som ret land betivler jeg godt nok meget, lige så meget som Kosavo ret.

[kerzhakov]

@ kerzhakov

Kan du ikke lige fyr et link (:

http://da.wikipedia.org/wiki/Israel

@Mika Kappinen

Som sagt er det en næsten håbløs opgave at sige hvem der har ret. Men man kan jo diskutere om det er et spørgsmål om at give et land væk. Der er jo nærmere tale om en deling af land. Der har jo aldrig været en selvstændig palistinensisk stat i området.

Og Israel skal passe på hvad? De fleste af deres naboer har villet fjerne dem fra landkortet de sidste 60 år og hvad er der sket? Deres angreb er endt i tab af land, som Israel endda langsomt har givet tilbage. Tror næppe at Israel lige forsvinder. Desuden har de et lille land som USA i ryggen + en række andre allierede som nok vil træde til i tilfælde af en større krig.

[AmauriCarvalho]

Som skrevet for over, er den vel næsten en smags sag hvem der har ret. Umiddelbart tror jeg ikke Israel har vanvittigt meget at frygte, de en af verdens absolut største og stærkeste militære magter, hvorimod pælenstina ikke just kan prale med dette. Ligeledes har Israel en stærk støtte i ryggen kva USA

[AmauriCarvalho]

som ligeledes må siges at være noget af en supermagt

[Hawkins]

Nu vil jeg ikke poste min mening eller kommentere på hvem der har "ret" osv... Men jeg fik lige denne video, der er ret interessant...

http://www.youtube.com/v/5oesBeCFAlg

[kerzhakov]

Nu vil jeg ikke poste min mening eller kommentere på hvem der har "ret" osv... Men jeg fik lige denne video, der er ret interessant...

http://www.youtube.com/v/5oesBeCFAlg

Det er jo ingen nyhed at de bruger ambulancer til våbentransport, affyrer fra sygehuse, børnehaver osv. Men selvfølgeligt vigtigt at huske, hvordan de er villige til at ofre deres egen befolkning på grund af en ideologisk urealistisk drøm.

denne lidt ældre film er såmænd også interresssant, hvis man giver sig tiden: http://www.youtube.com/v/t_B1H-1opys