Operation Pro Vercelli – Vi Gør Italien Hvidt (igen!)

 

[RasmusA12]

Projekt: "Operation Pro Vercelli – Vi Gør Italien Hvidt (igen!)"

Velkommen til min nye blogserie, hvor vi kaster os ud på et eventyr, der er så håbefuldt, optimistisk og urealistisk, at selv Ted Lasso ville kigge skeptisk på os og sige: "Mate… really?"

Træneren – Hvem er han?
Lad mig præsentere vores nye hovedperson og manden, der skal bringe Pro Vercelli tilbage til fordums storhed: Danny “Il Miracolo” Marsh. En mand uden italienske sprogkundskaber, uden erfaring i italiensk fodbold – men med rigeligt af det vigtigste: en helt urealistisk selvtillid og en evne til at se noget positivt i selv en nedrykningstruet kopbold.

Danny Marsh kommer direkte fra en glorværdig karriere i den engelske amatørklub "East Puddington Penguins", hvor hans største meritter inkluderer:

• Overlevelse i ligaen to sæsoner i træk
  
• En forbløffende 38% træningsdeltagelse
  
• Et rekordhøjt forbrug af halvlunken te
  

Med dét CV tænkte Pro Vercelli-ledelsen naturligvis: "Perfekt. Ham tager vi."

Projektet – Hvad går det ud på?
Pro Vercelli er ikke bare en Serie C-klub. Nej nej. Vi taler om en historisk gigant, et hold der engang sad på Italien som en kat sidder på en laptop: uafbrudt og uden hensyn til nogen som helst. De vandt mesterskabet syv gange i starten af 1900-tallet – og så stoppede de ellers der.

Vores mission? Simpel:

• Rykke op i Serie B
  
• Rykke op i Serie A
  
• Vinde Serie A
  
• Vinde flere titler end Juventus, Inter, Milan og alle de andre tilsammen
  
• Erobre Europa
  

Hvorfor skrive bloggen?
Fordi dette projekt bliver en følelsesmæssig rutsjebane af:

• overdreven optimisme
  
• idiotiske beslutninger forklædt som “maverick coaching”
  
• drama fra den italienske presse
  
• spillere der bliver chokerede over at træneren har taget kiks med til taktiktavlen
  
• og ikke mindst… muligheden for at skrive "Pro Vercelli are back!" mindst 27 gange
  

Første Indlæg: Opstarten
Sæsonen er endnu ikke startet, men vi er i fuld gang. Danny Marsh har mødt spillerne for første gang.

Det gik sådan her:

• Han hilste på dem med et fast håndtryk.
  
• Spillerne forventede et kram.
  
• Ingen vidste helt hvad man skulle gøre.
  
• Træningsstart blev udsat 15 minutter pga. akavet stemning.
  

Taktikken
Danny Marsh har valgt systemet 4-3-3, primært fordi han så Pep Guardiola gøre det én gang og tænkte: "Hvor svært kan det være?"

Taktiske nøgleord:

• “Pres alt hvad du kan – men ikke så meget at du bliver træt.”
  
• “Bolden er jeres ven… med mindre I mister den.”
  
• “Hvis I skyder nok gange, scorer I til sidst. Statistik!”
  

Transfers
Pro Vercelli har nul penge. Altså nul. Vores transferstrategi bliver derfor:

• Leje unge talenter, der er så ubrugte, at der ikke engang findes billeder af dem.
  
• Signere free agents med ATP-niveau i lægterne.
  
• Bede til fodboldguderne.
  

Hvad kan du forvente fremover?
Hver gang vi har spillet en hel sæson, kommer et nyt blogindlæg fyldt med:

• drama
  
• kaos
  
• triumfer (forhåbentlig)
  
• dårlige jokes
  
• endnu dårligere ledelsesbeslutninge r
  
• og masser af Pro Vercelli-kærlighed
  

Dette er starten på Operation Pro Vercelli.

Det bliver stort.
Det bliver dumt.
Det bliver smukt.

Og hvis vi ender med at rykke ned… så siger vi bare, at det var en del af planen.

[Broen13]

Altså er du ved at forsøge at slå en eller andet rekord i antal oprettede blogs?!

Når det er sagt - Pro Vercelli er en fed klub, og jeg vil glæde mig til at se hvad du kan præstere med dem!

[RasmusA12]

PORTRÆTINTERVIEW: Danny “Il Miracolo” Marsh – Manden, Myten, Misforståelsen

Hvis du leder efter en klassisk italiensk fodboldtræner med sort jakkesæt, vrede øjne og tre mobiltelefoner i lommen – så er Danny “Il Miracolo” Marsh ikke din mand.

Han ankommer til interviewet iført træningstøj, et venligt smil og en kaffe, der tydeligvis har stået lidt for længe.

Han smiler.
Det er som om, han ved noget, vi andre ikke gør.

“Jeg ved godt, hvad I tænker,” siger han.
“Hvorfor er det her ikke allerede gået helt galt?”



Fra England til Italien – en meget dårlig idé

Danny Marsh kommer fra England. Allerede dér begyndte problemerne.

Han har aldrig spillet i Italien.
Han taler ikke italiensk.
Og hans første pressemøde sluttede med, at han kaldte Serie C for “meget charmerende… på en overlevelsesmåde”.

“Jeg sagde ja til jobbet, før jeg googlede klubben,” indrømmer han.
“Det viste sig så, at Pro Vercelli har vundet flere mesterskaber end nogle af de klubber, jeg voksede op med at beundre. Det gav lidt sved på panden.”



Pro Vercelli – sovende kæmpe eller bare meget træt?

Pro Vercelli er en historisk gigant. Syv mesterskaber. Europæisk storhed. En klub, der engang ejede italiensk fodbold.

I dag? Serie C.

“Det er lidt som at finde en Ferrari i en garage… uden motor,” siger Marsh.
“Men den er flot. Og man kan stadig drømme.”

Fansene var skeptiske.
Pressen var skeptisk.
Hans egen trænerstab var… meget skeptisk.

“Min assistent spurgte mig, om jeg vidste, hvad jeg havde sagt ja til. Jeg sagde nej. Det gjorde ham ikke roligere.”



Il Miracolo – et navn han ikke selv fandt på

Tilnavnet “Il Miracolo” opstod efter en sæson, hvor Pro Vercelli nægtede at følge manuskriptet.

Bundhold?
Nej.
Oprykksnak?
Pludselig.

“Jeg vågnede en morgen og blev kaldt mirakelmager,” siger han.
“Dagen før blev jeg kaldt inkompetent. Italiensk fodbold er fantastisk.”

Han ryster på hovedet.

“Det eneste mirakel var, at spillerne blev ved med at løbe, selv når jeg bad dem om det.”



Taktik, filosofi og meget lidt magi

Danny Marsh’ spillestil er enkel:

– Pres 
– Tempo 
– Mod 
– Og absolut ingen undskyldninger

“Hvis du ikke presser, spiller du ikke.” 
“Hvis du presser, men ikke tænker – så spiller du måske stadig.”

Han smiler.

“Jeg tror på struktur. Men jeg tror endnu mere på spillere, der tør fejle. Også selvom det sker lige foran vores eget mål.”



Fremtiden – storhed eller total katastrofe

Målet er klart:
Pro Vercelli skal tilbage, hvor de hører til.

Serie B.
Serie A.
Italienske mesterskaber.
Europæisk dominans.

“Hvis det ikke lykkes,” siger Marsh,
“så har vi i det mindste haft det sjovt undervejs.”

Han læner sig tilbage.

“Men lad os være ærlige… jeg har ikke tænkt mig at stoppe, før Pro Vercelli igen skræmmer de store klubber.”



Manden bag miraklet

Til sidst spørger vi ham, hvad han gerne vil huskes for.

Han tænker længe.

“At jeg fik folk til at tro.” 
“Og at jeg aldrig lod som om, jeg havde styr på det hele.”

Han smiler igen.

“For det havde jeg ikke.”

Og måske er det netop derfor, det virker.

[RasmusA12]

SÆSON 1: PRO VERCELLI ER TILBAGE (OG VI MENTE DET ÅBENBART)

38 kampe.
28 sejre.
7 uafgjorte.
3 nederlag.

111 mål scoret.
40 lukket ind.

Og et pointsnit, der fik Serie C til kollektivt at spørge:
“Er det her overhovedet tilladt?”

Ja. Det var det.

Pro Vercelli er mestre.
Og ikke bare mestre – men “vi-gjorde-det-alt-for-let”-mestre.



Planen: Overlevelse (opdateret løbende)

Da Danny “Il Miracolo” Marsh overtog klubben, var målsætningen klar:
– Overlevelse 
– Stabilitet 
– Ikke at blive fyret før jul 

Efter 10 runder blev målsætningen justeret til:
– Playoff? Måske? 

Efter 20 runder:
– Oprykning 

Efter 38 runder:
– Total dominans og lettere storhedsvanvid



Nogle kampe fortjener at blive husket (og nogle bør glemmes)

Pro Vercelli – Vicenza 
Topopgør. Pres. Intensitet. Drama. 
Danny Marsh brugte 90 minutter på at ligne en mand, der havde glemt at trække vejret.

“Det var ikke fodbold. Det var følelsesmæssig tortur.”

Vi vandt. Selvfølgelig gjorde vi det.



Pro Vercelli – Trento 
Trento forsøgte at stå lavt. Meget lavt. 
Så lavt, at de teknisk set spillede i Serie D.

Vi scorede.
De flyttede sig ikke.
Vi scorede igen.

“På et tidspunkt følte jeg, vi angreb et stillads,” sagde Marsh.



Union Brescia – Pro Vercelli 
En af sæsonens få kampe, hvor vi faktisk var pressede.

Efter kampen sagde Marsh:
“Det var sundt at blive mindet om, at vi stadig er dødelige.”

Spillerne svarede ved at vinde de næste 6 kampe i træk.



Triestina – Pro Vercelli 
Sæsonens sidste kamp.
Triestina var allerede rykket ned.
Stemningen var… trykket.

Vi scorede.
De sank dybere.
Vi scorede igen.

Det føltes næsten forkert.
Næsten.



Tallene, der skræmmer resten af ligaen

– Bedste angreb 
– Suverænt flest sejre 
– Kun 3 nederlag 
– +71 i målscore 

Serie C blev ikke bare vundet.
Den blev afmonteret.



Danny “Il Miracolo” Marsh – Sæsonens citatmaskine

“Vi er ikke perfekte.” 
(bemærket efter en 4-0 sejr)

“Jeg ved stadig ikke helt, hvordan det her skete.” 
(bemærket i februar)

“Hvis det her er et mirakel, så er det et meget velorganiseret et.”



Konklusion: Missionen er kun lige begyndt

Oprykningen er sikret.
Serie B venter.
Og Pro Vercelli er ikke længere bare en historisk klub.

De er et problem.

“Vi er tilbage,” sagde Marsh efter sidste kamp. 
“Og vi har tænkt os at blive.”

Serie C blev kapitel 1.

Serie B?
Det bliver bare kapitel 2.

Og ja…
det her projekt er allerede løbet lidt fra fornuften.

[RasmusA12]

SÆSON 2: SERIE B, REALITETEN OG DET FAKTUM, AT VI IKKE GIK NED

Serie B.
En liga fyldt med:
– faldne storklubber 
– ambitiøse projekter 
– og hold, der alle sammen mener, de burde ligge i Serie A 

Og midt i det hele:
Pro Vercelli.

Ikke længere mirakelmagerne fra Serie C.
Nu bare… nyoprykkere med store øjne og endnu større selvtillid.



Forventningerne: Overlevelse og panik i moderate mængder

Inden sæsonstart lød målsætningen nogenlunde sådan her:
– Undgå nedrykning 
– Undgå total ydmygelse 
– Undgå at Danny Marsh bliver citeret i aviser for noget dumt 

Efter 38 kampe?
10. plads.
55 point.
73 scorede mål.

Overlevelse? 
Ja.

Mere end det? 
Også ja.



Serie B – hvor alle kampe føles som et kompromis

Serie B var ikke Serie C.
Ingen kampe blev givet.
Ingen hold lagde sig ned.
Og ingen respekterede vores historiske mesterskaber fra 1908.

“Det var lidt chokerende,” sagde Marsh.
“Ingen virkede imponerede over vores fortid.”



Kampene vi husker (og dem vi helst taler udenom)

Sassuolo – Pro Vercelli 
Ligaens tophold.
Tempo.
Kvalitet.
Og en tydelig besked om, at Serie A-niveau ikke kommer gratis.

“De var meget dygtige,” sagde Marsh.
“Det var vi… mindre.”



Pro Vercelli – Venezia 
En kamp, hvor vi faktisk lignede et Serie B-hold.
Boldtempo.
Chancer.
Mod.

Vi scorede.
Vi troede på det.
Vi fik point.

Serie B begyndte at kigge lidt mere nervøst.



Pro Vercelli – Pisa 
En klassisk Serie B-kamp:
– Ingen plads 
– Masser af dueller 
– Og mindst én situation, hvor ingen vidste, hvad dommeren dømte 

“Det her var grimt,” sagde Marsh.
“Men det var vores slags grimt.”



Monza – Pro Vercelli 
En kamp hvor vi indså, at midten af Serie B er et mærkeligt sted.
Alle slår alle.
Ingen rykker fra.
Alle brokker sig.

Vi fik point.
Vi tog hjem.
Ingen forstod helt hvordan.



Tallene lyver ikke (men de forklarer heller ikke alt)

– 15 sejre 
– 10 uafgjorte 
– 13 nederlag 
– +18 i målscore 
– 73 mål scoret (stadig lidt voldsomt) 

10. plads.
Midt i ligaen.
Midt i kaosset.



Danny “Il Miracolo” Marsh – nu også realist

Sæsonens bedste citater:

“Serie B straffer dumhed hurtigere end Serie C.”

“Vi lærte meget. Især hvad vi ikke skal gøre igen.”

“Jeg sover bedre nu, hvor vi er sikre.”



Konklusion: Projektet lever (og vokser)

Pro Vercelli overlevede.
Pro Vercelli konkurrerede.
Pro Vercelli viste, at oprykningen ikke var et tilfælde.

“Vi er ikke klar til Serie A endnu,” sagde Marsh efter sidste kamp.
“Men vi er tættere på, end folk tror.”

Serie C var dominans.
Serie B var læring.

Næste skridt?
At gøre midten af ligaen utilpas.

Og ja…
det her projekt nægter stadig at være realistisk.

[RasmusA12]

SÆSON 3: SERIE B, HVOR VI PLUDSELIG VAR DEM ALLE VAR TRÆTTE AF

Der er noget, der ændrer sig, når man ikke længere er:
– de charmerende oprykkere 
– det hyggelige projekt 
– “dem der gør det okay” 

I år var Pro Vercelli:
dem der lå nr. 1.

Og det kunne Serie B tydeligvis ikke lide.



Forventningerne: Ambition forklædt som realisme

Udadtil sagde Danny “Il Miracolo” Marsh:
“Vi skal bygge videre. Stabilitet. Udvikling.”

Indadtil?
– Oprykning 
– Kaos 
– Historiebøger 

Efter 38 kampe:
1. plads. 
76 point. 
101 scorede mål.

Serie B blev ikke bare vundet.
Den blev… meget stille til sidst.



Når man fører ligaen, bliver alle pludselig meget taktiske

Pludselig spillede alle:
– lavere 
– hårdere 
– langsommere 

Alle kampe føltes som:
“Vi hader jer, men vi respekterer jer.”

“Det er en mærkelig form for kompliment,” sagde Marsh.
“Men jeg tager den.”



Kampene der definerede sæsonen

Pro Vercelli – Frosinone 
Top mod top.
Nerver.
Tempo.
Og følelsen af, at denne kamp betød mere end 3 point.

Vi vandt.
Stillingen ændrede sig.
Resten af ligaen sukkede.



Lecce – Pro Vercelli 
En kamp, hvor vi scorede først.
Derefter scorede igen.
Derefter stoppede vi.

“Det var professionelt,” sagde Marsh.
“Og lidt kedeligt. Perfekt.”



Empoli – Pro Vercelli 
En af de få kampe, hvor vi faktisk blev presset rigtigt.

Vi lukkede mål ind.
Vi svarede igen.
Vi nægtede at dø.

Serie B lærte, at Pro Vercelli ikke længere knækkede.



Pro Vercelli – Pisa 
En klassisk “nu tester vi jer”-kamp.

101 mål i sæsonen siger egentlig det hele.

“Vi angreb med omtanke,” sagde Marsh.
Ingen troede på ham.



Tallene, der gjorde det umuligt at ignorere os

– 23 sejre 
– 7 uafgjorte 
– 8 nederlag 
– +46 i målscore 
– 101 mål scoret 

Førsteplads. 
Ingen playoff.
Ingen diskussion.



Danny “Il Miracolo” Marsh – nu uden anførselstegn

Sæsonens citater:

“Vi er ikke længere en historie. Vi er et problem.”

“Jeg savner lidt at være underdogs.” 
(bemærket uden at mene det)

“Serie A? Ja… det bliver interessant.”



Konklusion: Historien gentager sig (igen)

Pro Vercelli er tilbage i Serie A.
Et sted klubben ikke har været i… meget lang tid.

Fra Serie C.
Til Serie B.
Til toppen.

“Vi har stadig meget at lære,” sagde Marsh efter sidste kamp.
“Men vi har også bevist, at vi hører til.”

Serie C var fundamentet.
Serie B var beviset.

Serie A?
Det bliver den rigtige test.

Og ja…
det her projekt er nu officielt løbet helt af sporet.

[RasmusA12]

SÆSON 4: SERIE A – HVOR VI OVERLEVEDE, MEN MISTEDE VORES USKYLD

Serie A.
Ligaen hvor:
– fejl bliver straffet 
– pauser ikke findes 
– og Inter tilsyneladende aldrig stopper med at vinde 

Og midt i det hele:
Pro Vercelli.

Ikke længere et eventyr.
Nu bare… nye i klassen.



Forventningerne: Overlevelse. Punktum.

Inden sæsonen sagde Danny “Il Miracolo” Marsh:
“Hvis vi overlever, er det en succes.”

Det sagde han:
– uden ironi 
– uden smil 
– og for første gang helt alvorligt 

Efter 38 kampe:
12. plads.
47 point.

Mission gennemført.



Serie A – hvor forskellene er ubarmhjertige

Inter vandt ligaen.
Milan var Milan.
Roma var vrede.
Napoli var svingende.
Juventus var… Juventus.

Og Pro Vercelli?
Vi lærte hurtigt, at:
– gode præstationer ikke altid giver point 
– og at 90 minutter føles meget længere her 

“Serie A er ikke ond,” sagde Marsh.
“Den er bare ligeglad.”



Kampene der definerede sæsonen

Inter – Pro Vercelli 
Tempo.
Kvalitet.
Og følelsen af, at bolden aldrig var vores.

“Det var som at jagte en Ferrari på cykel,” sagde Marsh.
Ingen grinede.



Pro Vercelli – Milan 
En kamp hvor vi faktisk spillede fodbold.
Vi scorede.
San Siro blev stille.
Kortvarigt.

“I fem minutter følte jeg, vi var klar,” sagde Marsh.
Så scorede Milan.



Pro Vercelli – Roma 
Fysisk.
Intens.
Og ekstremt italiensk.

Vi fik point.
Roma fik røde hoveder.
Pressen fik overskrifter.



Napoli – Pro Vercelli 
En af de kampe, hvor vi blev mindet om, at Serie A også er underholdning.

Vi forsøgte.
De scorede.
Vi forsøgte igen.
De scorede igen.

“De var bedre,” sagde Marsh.
“Og det er okay.”



Tallene der fortæller sandheden

– 13 sejre 
– 8 uafgjorte 
– 17 nederlag 
– 67 scorede mål 
– 84 lukket ind 

En målscore der skriger:
“Vi er ikke færdige endnu.”

Men også:
“Vi hører til.”



Danny “Il Miracolo” Marsh – nu som Serie A-træner

Sæsonens citater:

“Det her niveau tilgiver ingenting.”

“Vi skal lære at lide lidt mindre.”

“Overlevelse er ikke sexy. Men den er nødvendig.”



Konklusion: Eventyret er blevet alvor

Pro Vercelli overlevede sin første Serie A-sæson.
Ikke smukt.
Ikke komfortabelt.
Men ærligt.

“Vi er stadig i gang,” sagde Marsh efter sidste kamp.
“Men nu ved vi, hvad der kræves.”

Serie C var et mirakel.
Serie B var et statement.
Serie A var virkeligheden.

Næste skridt?
At gøre overlevelse kedeligt – og ambition normalt.

Og ja…
det her projekt er nu officielt voksen.