HISTORIE
Athletic Club Bilbao er en af fodboldverdens mest unikke klubber – stolt, traditionsrig og dybt forankret i Baskerlandet. Med sin ikoniske cantera-filosofi, hvor kun baskiske spillere repræsenterer klubben, har Athletic skabt en stærk identitet og et fællesskab som få andre. Hjemme på det imponerende San Mamés, også kaldet “La Catedral”, leverer klubben en intens atmosfære og en passion, der smitter enhver besøgende. Athletic Club Bilbao er ikke bare en fodboldklub – det er kultur, historie og ren baskisk stolthed.
TALENTUDVIKLING
Athletic Club Bilbaos talentudvikling er legendarisk og en hjørnesten i klubbens identitet. Med udgangspunkt i den strikte cantera-filosofi investerer klubben massivt i lokale akademier, hvor unge baskiske spillere formes teknisk, taktisk og kulturelt fra en tidlig alder. Lezama, klubbens berømte træningsanlæg, fungerer som en smeltedigel for disciplin, sammenhold og klubbens værdier. Resultatet er et konstant flow af hjemmeavlede spillere, der ikke bare forstår spillet – men også bærer klubbens sjæl på banen.
TILGANG I FM26
1. Omfavn cantera-filosofien
Der kan kun bruge baskiske spillere, så scouting og talentudvikling er vigtigere end i næsten alle andre klubber.
2. Udbyg Lezama konstant
Unge talenter er klubbens fremtid og afgørende for kommende succes.
Youth facilities skal opgraderes og Youth recruitment det samme. Derudover skal ungdomsafdelingen have de bedste trænere tilknyttet.
3. Forlæng kontrakter tidligt
Stortalenterne og selv de etablerede spillere kan hurtigt blive attraktive for storhold. Der skal forlænges tidligt, langvarigt og med høje klausuler. Dertil skal der trupplanlægges, så talenterne indsluses tidligt i forløbet.
4. Spillestil: Intens pres + teknisk boldomgang
Athletic Club Bilbao har tradition for fysisk stærke og arbejdsomme spillere. En tilgang vil være højt pres, masser af intensitet, så alle fans på lægterne mærker suset og direkte spil.
5. Brug klubkulturen som fordel
Bestyrelsen og fans værdsætter de lokale talenter, arbejdsomhed og loyalitet. Hvis de krav opfyldes, vil det give tid og tålmodighed.
6. Smarte genopbygninger
Vi vil med tiden miste nøglespillere, så planlægning og forberedelse er og bliver nøglen.
I 2024/2025 sluttede klubben som nr. 4 i La Liga, hvilket giver Champions League i denne sæson. Med inspiration fra Broen13's gennemgang af klubben tidligere, samt ovenstående, vil vi begive os ud på eventyr i Baskerlandet.